Skæbnesvangre afgørelser

Tag til solskinsøen hvis du vil have førtidspension

Af

Der bliver tilkendt markant flere førtidspensioner i nogle kommuner, end der gør i andre. Forskellen gør, at beskæftigelsesministeren nu vil lave en ny procedure for tildeling af førtidspensioner. Ekspert tvivler på, hvor stor virkning bebudet lovændring vil få.

Når det gælder tildelingen af førtidspensioner, er forskellen i kommunernes praksis stor. København tilkender meget få førtidspensioner sammenlignet med andre kommuner, mens Bornholm giver forholdsvis mange førtidspension. 

Når det gælder tildelingen af førtidspensioner, er forskellen i kommunernes praksis stor. København tilkender meget få førtidspensioner sammenlignet med andre kommuner, mens Bornholm giver forholdsvis mange førtidspension.  Foto: Torben Christensen - Ritzau/Scanpix/Arkiv.

 

Din bopæl kan være afgørende for, om du kan få tilkendt en førtidspension. For et Danmarks-kort afslører store geografiske forskelle på, hvor rundhåndede kommunerne er med at dele førtidspensioner ud.

Det viser tal, som Ugebrevet A4 har trukket i Jobindsats. Tallene dækker over nye tilkendte førtidspensioner i 2017 per 10.000 borgere i den arbejdsdygtige alder (15-66 år) i kommunen.

Artiklen fortsætter under grafikken

Postdoc ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet Iben Nørup, forklarer, at de kommunale forskelle i tildelinger af førtidspension kan få stor indflydelse på borgerens forsørgelsesgrundlag og fremtidsudsigter.

»Det, der kan være et problem, er, hvis den samme borger ville få vidt forskellige udfald alt efter hvilken kommune, borgeren bor i. I forhold til borgerens retssikkerhed skal det jo ikke være din bopæl, der afgør det alene,« siger Iben Nørup. 

Den kommune, der tildelte flest førtidspensioner, var Bornholms, hvor 64,5 borgere per 10.000 indbyggere i den arbejdsdygtige alder fik en førtidspension i 2017.

I den anden ende af skalaen ligger de to små ø-kommuner Ærø og Fanø. Tallene for de to kommuner skal dog tages med et meget stort forbehold, da der er så få indbyggere, at en tildelt førtidspension - fra eller til - kan skubbe kommunernes statistik markant.

Tredje-færrest førtidspensioner per 10.000 indbyggere blev tildelt i landets mest befolkningsrige kommune, København. Her fik 9,2 borgere per 10.000 tilkendt en førtidspension i 2017.

På landsplan var der i alt 9.927 personer, der fik tilkendt en førtidspension i fjor. Det svarer til 26,9 borgere per 10.000 indbyggere i den arbejdsdygtige alder.

Iben Nørup forklarer, at befolkningssammensætningen i kommunerne kan være en del af forklaringen på forskellene.

»Man kan ikke sammenligne de meget rige kommuner med områder som eksempelvis Lolland-Falster. Der er en social ulighed geografisk. Men ser vi på mønstrene hidtil, er der også forskelle, vi ikke kan forklare. Hvor kommuner, der er sammenlignelige, har forskellige tilkendesesgrader, fordi politikken og fortolkningen af loven er forskellig,« forklarer Iben Nørup. 

Troels Lund vil ændre loven

For at få en førtidspension skal man normalt gennem et såkaldt ressourceforløb. Kravet om sådan et forløb trådte i kraft i forbindelse med, at reformen af førtidspensionen fra 2013 blev indført under daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

I den seneste tid er reformen blevet evalueret, og det har fået beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til at fremsætte et lovforslag.

Lovforslaget blev førstebehandlet fredag 6. april, og lyder på, at kommunerne ikke skal starte ressourceforløb, når det ikke er realistisk at tro, at borgeren kan udvikle sin arbejdsevne. Istedet skal flere have tilkendt en førtidspension.

Udsatte borgere skal ikke igennem alle mulige forløb, hvis man på forhånd ved, at der ikke er noget perspektiv Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister (V)

Det har tidligere været fremme, at der i 2016 var 24.200 færre førtidspensionister, end man havde forventet i forbindelse med reformen af førtidspensionen. Troels Lund Poulsen erkender, at det i nogle tilfælde er for vanskeligt at få tilkendt en førtidspension, og at borgere er sendt i ressourceforløb, der ikke altid har været nødvendige.

»Udsatte borgere skal ikke igennem alle mulige forløb, hvis man på forhånd ved, at der ikke er noget perspektiv. Derfor gør vi det nu helt klart, at kommunerne godt kan tilkende førtidspension til borgere, uden at de først har været i ressourceforløb.«

»Lige så vigtigt er det, at ressourceforløb kun skal sættes i værk, når der er et udviklingsperspektiv, og det skriver vi nu ind i loven,« siger Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse, der forventer at kommunerne ændrer praksis.

Iben Nørup vurderer, at lovforslaget sætter spot på en vigtig problemstilling, men at det kan være begrænset, hvor mange mennesker der får nytte af præciseringen.

»Det positive er, at ministeren anerkender, at der er et problem. Det sender et signal, at han melder ud på den måde. Den reelle effekt af lovforslaget er jeg lidt usikker på. De kommuner, der fortolker loven stramt, gør det ud fra den linje, Ankestyrelsen lægger,« siger Iben Nørup.

KL: Betyder praksisændring

Hos Kommunernes Landsforening (KL) lyder vurderingen, at lovforslaget og dets præciseringer minder om den praksis, der allerede er gældende i mange kommuner. Men det vil få en stor betydning for borgerne i de kommuner, der har tolket loven stramt, fortæller kontorchef i KL Henrik Thomassen.

»Det vil komme til at betyde, at man i nogle kommuner justerer sin praksis. Ankestyrelsen har også sagt, at man med det her lovforslag, vil have sager, hvor der skal ændres praksis. Så det vil få en betydning for borgeren,« siger Henrik Thomassen og fortsætter:

»Nogle kommuner får et vink med en vognstang om, at der er sager, hvor man i fremtiden skal give en førtidspension på et tidligere tidspunkt. Det vil betyde, at borgere, der før har siddet i ressourceforløb uden ret beset at have udsigt til at komme tættere på arbejdsmarkedet, nu hurtigere vil kunne få førtidspension,« siger Henrik Thomassen.

Nogle kommuner har haft svært ved at finde ud af præcist, hvordan loven skal fortolkes - især når det gælder graden af nødvendig dokumentation.

Derfor håber KL, at den kommende hovedevaluering af reformen vil føre til smidigere og mere gennemsigtig sagsbehandling i kommunerne. 

Alternativet: Tag et større skridt

Alternativets beskæftigelsesordfører Torsten Gejl har været blandt kritikerne af den nuværende lovgivning. Ifølge ham er lovforslaget et lille skridt i den rigtige retning - men langtfra tilstrækkeligt. Han mener, at der i højere grad er brug for at konkretisere de retninglinjer, kommunerne skal arbejde ud fra.

Man skal ikke presse den sidste lille energi ud af mennesker, så de til sidst ikke har noget liv Torsten Gejl, Beskæftigelsesordfører (Alt.)

Han understreger, at hvis lovændringen får gavnlig effekt for bare en borger, stemmer Alternativet for. Hovedevalueringen af reformen følger inden for de næste par måneder, og selvom Alternativet ikke er med i forligskredsen af partier, har Torsten Gejl forslag til flere ændringer.

»Jeg kunne tænke mig, at der kom en grænse på længden og antallet af ressourceforløb og jobprøvninger. Hvis arbejdsevnen er under fem timer, skal man kunne vælge en førtidspension. Man skal ikke presse den sidste lille energi ud af mennesker, så de til sidst ikke har noget liv,« siger Torsten Gejl, der også gerne så, at kommunerne i højere grad brugte lægeerklæringer i sagsbehandlingen.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.