Statsminister i panikalder

Af

I stedet for at jagte nye dagsordener burde statsministeren realisere dem, han allerede har sat i søen.

DAGPENGE Så fik de prøvet det igen, igen – embedsmændene i ministerierne. At få en utålmodig statsminister hjem fra sommerferie, der insisterer på, at der skal sættes en ny dagsorden i søen. Straks! I august 2006 bestilte en presset Fogh i al hast en lyn-kvalitetsreform, som blev sat sammen på få dage. Og forleden kom han så hjem med en overraskende melding om, at arbejdsmarkedet skal reformeres hurtigst muligt for at skaffe flere hænder. Arbejdsmarkedskommissionens formand er blevet bedt om at droppe alle sine tidsplaner og komme med et oplæg allerede i næste måned, organisationer er indkaldt til trepartsmøder, og der bebudes nu opstramninger i dagpengesystemet. Ba-bu-ba-bu.

Men hvorfor dette hastværk? Skyldes det, at Danmark står med et pludseligt, presserende behov for opstramninger, der kan skaffe hænder her og nu til virksomhederne? Svaret er: Egentlig ikke. For det første vil behovet for hænder på kort sigt aftage lidt, fordi recessionen er sat ind. Og for det andet kan man i dag ikke øge udbuddet af arbejdskraft ved at forkorte dagpengeperioden, fordi de fleste dagpengemodtagere er på vej fra et job til et andet.

Men hvis der ikke er skrigende behov for her-og-nu-opstramninger af dagpengene, hvad er så forklaringen på sensommerpanikken? At statsministeren har brug for en dagsorden! Dét tema, som han havde satset på som det store samtaleemne i dette efterår – EU-afstemningen – blev nemlig støvsuget ud af debatten af det irske nej. Dermed opstod der et tomrum i efterårskalenderen. Og noget skal man jo fylde i hullet, ikke?

Panikforløbet viser, hvor svært det er at være i regering på ottende år. Man må holde kursen – og samtidig skal man også være synlig og udstråle vitalitet. Ikke nemt. Men i stedet for at jagte forvildet rundt efter nye dagsordener, der kan fylde tomrummet ud, er her et bud på, hvordan regeringen også kunne være synlig: Ved at vise konkrete resultater i forhold til de dagsordener, der allerede er sat i søen!

Først og fremmest har vi til gode at se resultaterne af regeringens planer om at give den offentlige sektor et kvalitetsløft. Hårdt presset satte Fogh for to år siden en kvalitetsreform i søen. Men hvor er løftet i skolerne, i ældreforsorgen, i sundhedsvæsenet og i børneinstitutionerne? Ingen kan se det! Simpelthen fordi der i realiteten ikke er blevet brugt hverken penge eller energi på det.

Dernæst mangler vi at se resultaterne af målsætningen om, at flere unge skal rustes til fremtidens vidensøkonomi gennem en ungdomsuddannelse. Som det fremgår af dagens ugebrev, er regeringen her på katastrofekurs. Siden den kom til, er andelen af unge uden en uddannelse kun vokset, og i dag er Danmark trukket tilbage til niveauet for 1995. Pinligt!

Endelig halter det med integrationen, som regeringen også har gjort til et mål. Især er det bekymrende, at Danmark er ved at tabe endnu en generation af indvandrermænd på gulvet. Nye tal, som A4 offentliggør i dag, viser, at halvdelen af de etnisk unge mænd på 26 år står uden ungdomsuddannelse og derfor næppe vil kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked.

Der er intet galt i, at regeringen formulerer nye dagsordener. Men hvad med at realisere dem, som allerede er sat i søen?

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.