Whistleblowing

Flere kommuner etablerer ordninger for whistleblowing

Af | @mortenmadsen_

I flere kommuner får de ansatte nu mulighed for at fortælle anonymt om kritisable eller direkte ulovlige forhold i kommunen. De såkaldte whistleblower-ordninger skal udbredes til alle kommuner, mener formand for FTF-fagbevægelsen. Forsker kalder ordningerne for en erkendelse af manglende ytringsfrihed i kommunerne.

Efter nytår har ni danske kommuner en whistleblower-ordning. Formanden for FTF-fagbevægelsen, Bente Sorgenfrey, ønsker whistleblower-ordninger udbredt til alle kommuner. 

Efter nytår har ni danske kommuner en whistleblower-ordning. Formanden for FTF-fagbevægelsen, Bente Sorgenfrey, ønsker whistleblower-ordninger udbredt til alle kommuner.  Foto: Erik Refner/Scanpix.

 

Tre kommuner indfører i det nye år deres egen whistleblower-ordning. De slutter sig dermed til de i forvejen seks kommuner, hvor ansatte i kommunen - og kommunale samarbejdspartnere - anonymt kan indberette ulovligheder eller kritisable forhold.

De tre kommuner, som nu får en whistleblower-ordning, er Aarhus, Slagelse og Lyngby-Taarbæk. De har givetvis set, hvordan der i flere kommuner har vist sig at være et behov for en ordning med anonyme indberetninger. 

I de seks kommuner, der har ordningen, har man de seneste tre år samlet set haft henholdsvis 33, 56 og 52 indberetninger fra anonyme 'fløjteblæsere' i kommunerne. De sidstnævnte 52 er for i år og er således blot det foreløbige tal for 2017.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Skandale overbeviste byråd

Fra årsskiftet skal man i Aarhus Kommune til at finde 'fløjten' frem. I første omgang kører whistleblowing som en treårig forsøgsordning med et budget på en halv million kroner om året. 

Idémanden bag ordningen i smilets by er byrådsmedlem og rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Thomas Medom (SF). Han har i mange år kæmpet for at få flertal i byrådet til at etablere en ordning, hvor der længe ikke var mandater nok bag forslaget. Men efter en skandalesag med embedsmisbrug i kommunen fik Medoms forslag for alvor vind i sejlene. 

»Det har været en længerevarende proces at få politisk flertal for ordningen, men i dag er det kun de radikales to mandater, der ikke bakker op om ordningen i Aarhus byråd,« siger Thomas Medom.

Thomas Medom skrev første gang om ordningen i en kronik til Aarhus Stiftstidende tilbage i 2013 og fremsatte efterfølgende et byrådsforslag om, at Aarhus Kommune skulle etablere en whistleblower-ordning. En ordning, han ser et stort behov for, da vi ifølge Thomas Medom ikke lever i en perfekt verden. 

»I så stor en organisation som Aarhus Kommune vil der være ting, der ikke er efter bogen. Der vil være ting, som ikke bliver fanget op af de normale kanaler som eksempelvis ledere, tillidsmænd og MED-systemer (samarbejdsudvalg, red.),« siger Thomas Medom. 

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Erkendelse af begrænset ytringsfrihed

Men det, at der overhovedet er behov for whistleblower-ordninger, er en generel erkendelse af, at der eksisterer en fejludvikling i den offentlige sektor, hvor ansatte ikke tør ytre sig i kraft af en frygt for repressalier eller en fyreseddel, lyder det fra Rasmus Willig. Han er leder for Center for Offentlige og Private Ansattes Ytringsfrihed på Roskilde Universitet. 

»Det, at vi ser kommuner, regioner og andre offentlige institutioner oprette disse whistleblower-ordninger, er vel en erkendelse af, at man har en begrænset ytringsfrihed,« siger Rasmus Willig.  

Man bliver simpelthen nødt til at have mere fokus på den her problemstilling, for vi skal have brudt tavshedskulturen. Bente Sorgenfrey, formand for FTF

Whistleblower-ordninger ser han som en måde at korrigere for offentligt ansattes begrænsede ytringsfrihed, men han så gerne, at incitamentstrukturen for at ytre sig om kritisable forhold blev ændret, så der slet ikke var behov for whistleblower-ordninger. 

Han mener, man bør løse det ved problemets rod, og det vil ifølge Rasmus Willig være ved at have en ansættelsesretlig sikkerhed i form af en så stor kompensation, at det bedre kan betale sig at ytre sig om kritisable forhold end at tie. 

»Den ansættelsesretlige sikkerhed består i, at hvis man har benyttet sig af sin grundlovssikrede rettighed til at ytre sig - og man har fulgt vejledningen for offentligt ansattes ytringsfrihed - og man bliver uretmæssig fyret på baggrund af sådanne ytringer, så må der være en kompensation, der står mål med dette højeste, strukturerende, moralske ideal for et velfungerende, oplyst demokrati,« lyder det i kritiske røster fra Rasmus Willig. 

Med andre ord hvis det koster kommunen et stort beløb at fyre ansatte, som har ytret sig om kritisable forhold, så vil det både være en beskyttelse af den ansatte og sandsynligvis gøre kommunen meget tilbageholdende med at fyre kritiske røster. 

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Alle kommuner skal have ordningen

Tilbage i 2015 blev et regeringsudvalg enige om, at der ikke skulle lovgives om ordningerne i offentlige institutioner. Man lagde i stedet op til, at det skulle være op til den enkelte institution at afgøre, om det var til dennes gunst. 

Selvom det stadig hører til de få at have ordningen, er der flere og flere, der ønsker ordningen etableret.

Hos hovedorganisationen FTF har man længe været tilhænger af whistleblower-ordningerne og ønsker, alle kommer med på vognen.

»Vi synes, man bør indføre ordningen i alle kommuner og regioner, da vi hører fra dem, der har ordningen, at der er gode erfaringer og positiv respons på ordningen,« lyder det fra Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF-fagbevægelsen.

Der er en række sager, som handler om økonomiske forhold, hvor medarbejdere eller ledere har et overforbrug, hvor de eksempelvis køber privat ind på kommunens kreditkort. Johan Busse, borgerrådgiver i Københavns Kommune

På lige fod med Rasmus Willig ser hun et problem med tavshedskulturen i den offentlige sektor.

»Det er klart, man bliver simpelthen nødt til at have mere fokus på den her problemstilling, for vi skal have brudt tavshedskulturen, og vi skal præmiere folk, som kommer med noget, som borgere eller samfund har glæde af at få at vide,« lyder det fra FTF's formand.

Hun ser dog i første omgang ikke Willigs forslag om en ændret incitamentstruktur for ytringer som et alternativ til whistleblower-ordningerne.

»Rasmus' forslag er ikke et alternativ for mig til at indføre whistleblower-ordningerne, men man kan jo kombinere det med nogle af de tanker, han har,« siger Bente Sorgenfrey. 

Gode erfaringer i hovedstaden

Københavns Kommune indførte som en af landets første en whistleblower-ordning tilbage i oktober 2012. Her har man haft gode erfaringer med ordningen, som har opsamlet mange kritisable sager og forhold i hovedstadens forvaltninger. 

»Der er en række sager, som handler om økonomiske forhold, hvor medarbejdere eller ledere har et overforbrug, hvor de for eksempel køber privat ind på kommunens kreditkort,« fortæller Johan Busse, der er borgerrådgiver i Københavns Kommune. 

Johan Busse betvivler ikke, at ordningen har tjent sig selv hjem, men et konkret beløb er svært at fastslå. 

»Der er slet ikke nogen tvivl om, at ordningen kan betale sig. Det er dog et svært regnestykke at gøre op, så det beror på mit skøn,« lyder det fra københavnernes borgerrådgiver. 

Europa-Parlamentet presser på

I Bruxelles stemte Europa-Parlamentet for nylig en betænkning igennem, der lægger pres på Europa-Kommissionen for at komme med initiativer om bedre beskyttelse af whistleblowere. 

Betænkningen kommer oven på skandalesagerne i Luxembourg og Panama, hvor whistleblowere viderebragte centrale oplysninger. I Luxembourg blev whistleblowerne efterfølgende dømt for deres handlinger, hvilket fik bolden til at rulle. EU-kommissær Margrethe Vestager udtalte blandt andet, at det var forkert at dømme dem.  

Parlamentets betænkning lægger op til, at whistleblowere både skal kunne gå til interne, men også eksterne instanser og medier med deres viden, og at de ligeledes skal beskyttes mod repressalier.

En række faglige organisationer i hele EU har kæmpet for bedre beskyttelse, og for at betænkningen skulle vedtages.

Europa-Kommissionen, der i sommer fremlagde en rapport om, at der er mange skattekroner at spare ved at beskytte whistleblowere, er nu igang med at finde mulige initiativer frem. 

Eksempel 1 på whistleblowersag fra Københavns Kommune Flekstidsordning i borgercenter

Eksempel 2 på whistleblowersag fra Københavns Kommune Forsinkelse af færdigbehandlede sager i borgercenter