Afsløring

Læger tjener mere end tre millioner kroner på et år

Af
Research: | @mortenmadsen_

Nogle speciallæger tjener årligt flere millioner kroner. Eksempelvis kunne to hudlæger et enkelt år hver give sig selv mere end tre millioner kroner i udbytte. Det viser en opgørelse foretaget af Ugebrevet A4. Det kan være usædvanligt lukrativt at være speciallæge med privat praksis, lyder det fra flere eksperter. Speciallægerne afviser kritikken.

Nogle hudlæger og andre speciallæger tjener godt på deres speciale. Eksempelvis kunne to hudlæger i Herning i 2015 og 2016 glæde sig over klækkelige udbytter og overskud i millionklassen. 

Nogle hudlæger og andre speciallæger tjener godt på deres speciale. Eksempelvis kunne to hudlæger i Herning i 2015 og 2016 glæde sig over klækkelige udbytter og overskud i millionklassen.  Foto: Iris/Scanpix (modelfoto)

 

Det er gyldne tider for en del hudlæger, øjenlæger og andre speciallæger. En opgørelse udarbejdet af Ugebrevet A4 viser, at flere af de praktiserende speciallæger hiver overskud på millioner af kroner hjem hvert år. Overskud så store at eksperter spærrer øjnene op, og politikere kræver handling. 

Ugebrevet A4 har gennemgået regnskaberne for en række speciallæge-klinikker. Gennemgangen viser, at de fem klinikker, som havde de største overskud i 2016, i gennemsnit havde et overskud på ikke mindre end 4,9 millioner kroner. Vel at mærke overskud der som regel kun skal deles mellem få speciallæger.

Overskuddene kan blive i selskaberne som en slags opsparing. Penge som lægerne kan vælge at få udbetalt som udbytte på et tidspunkt.

Eksempelvis valgte to hudlæger i Herning i 2016 at afsætte 6,9 millioner kroner i udbytte til sig selv. Med andre ord kunne de give sig selv hver især næsten 3,5 millioner kroner fra deres fælles ejede hudklinik.

Jeg vil gå så langt som at sige, at det er usædvanligt lukrativt for de læger, som tjener mest. Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet

Regnskabstallene i A4's opgørelse er udtryk for, at det for nogle speciallæger er en særdeles god forretning at levere sundhedsydelser til det offentlige.

Det vurderer professor Kjeld Møller Pedersen, som er professor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet og en af landets førende sundhedsøkonomer. 

»Det er meget lukrativt. Jeg vil gå så langt som at sige, at det er usædvanligt lukrativt for de læger, som tjener mest,« siger Kjeld Møller Pedersen og tilføjer:

»Årsresultater fra 800.000 til 1,5 million kroner er ikke urimelige. Når man så kommer højere op, så er det rigtig gode resultater for at sige det på jysk. Der er nogle enkelte speciallæger, som tjener rigtig godt.«

Han peger på, at de store overskud kan hænge sammen med, at der er mangel på forskellige slags speciallæger i dele af landet. Derfor kan regionerne i visse tilfælde indgå særlige aftaler med lægerne om, at de skal behandle et større antal patienter for at komme ventelisterne til livs.

Læs også: Speciallæger på hudklinik scorer kassen

Ifølge Kjeld Møller Pedersen skal der også tages højde for, at praktiserende speciallæger generelt behandler et markant større antal patienter end deres kolleger på de regionale sygehuse.

Opsigtsvækkende store overskud

De store overskud kommer bag på professor i økonomistyring ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

Han henviser til, at speciallæger på de regionale sygehuse til sammenligning tjener i omegnen af 550.000 kroner til 850.000 kroner om året plus pension.

Det er stadigvæk en usædvanlig høj betaling, de får, hvis man ser på de bedst lønnede. Per Nikolaj Bukh, professor ved Aalborg Universitet

Tal fra Foreningen Af Praktiserende Speciallæger viser, at overlægerne og læger i chefstillinger på de regionale sygehuse i gennemsnit tjener lidt mere end en million kroner om året.

Om de resultater i de privatpraktiserende speciallægers klinikker siger Per Nikolaj Bukh:

»Når man ser på de meget store overskud, så ser virksomhederne påfaldende lukrative ud. Hvis man spørger lægerne, så vil de helt korrekt sige, at de er meget effektive, dygtige og efterspurgte. Og at de arbejder rigtig mange timer. Selvom alle tre punkter er korrekte, så er det stadigvæk en usædvanlig høj betaling, de får, hvis man ser på de bedst lønnede.«     

Ifølge Per Nikolaj Bukh risikerer man at skabe en skæv incitaments-struktur, hvis det bedre kan betale sig at være praktiserende speciallæge end ansat som speciallæge i den offentlige sektor. Det kan nemlig betyde, at det bliver endnu mere vanskeligt at rekruttere speciallæger til de regionale sygehuse.

»Problemstillingen er, at vi har et meget højt udgiftsniveau til nogle enkeltpersoner, der løser en opgave, som vi kunne og burde løse i offentligt regi. Udfordringen er, at der er relativt få speciallæger,« siger Per Nikolaj Bukh og tilføjer:

»Da arbejdsmarkedet er et marked, så er der mange af dem, som hellere vil arbejde i privat regi, fordi lønnen er højere.«

SF: Speciallæger skummer fløden

SF’s nyvalgte spidskandidat til Regionsrådet i Region Syddanmark, Villy Søvndal, er forarget over de praktiserende speciallægers store overskud.

Villy Søvndal mener, at man fra politisk hold bør svare igen ved at flytte stregen mellem, hvad der er offentligt og privat i sundhedssektoren.

»Vi kan ikke byde skatteyderne det her. Vi står i en situation, hvor der er brug for alle de penge, vi overhovedet kan skrabe sammen for at drive sundhedsvæsenet,« siger Villy Søvndal og tilføjer:

»De her udbetalinger er hinsides enhver rimelighed.«

(Tegning: Gitte Skov)

 

Han henviser til, at Region Syddanmark anvender praktiserende speciallæger i større omfang end i gennemsnittet af de øvrige regioner. Derfor vil han forfølge sagen i regionsrådet.

»De ansatte på de regionale sygehuse knokler en vis legemsdel ud af bukserne for almindelige lønninger. Så har vi nogle læger i det private, som i den grad skummer fløden på bekostning af alle os andre,« siger Villy Søvndal og tilføjer:

»Det er bare ikke i orden.«

FOA: Eliten er ved at stikke af

Villy Søvndal får opbakning fra fagforbundet FOA’s formand Dennis Kristensen. Han mener, at de store overskud afspejler en generel udvikling i det danske samfund, hvor eliten i forhold til indkomst - og på en række andre fronter - er ved at stikke af fra resten af befolkningen.

Der er ikke noget, der er helligt i jagten på at skovle så mange penge ind til sig selv som overhovedet muligt. Dennis Kristensen, formand for FOA

»I virkeligheden er det også et billede af, at der ikke er noget, der er helligt i jagten på at skovle så mange penge ind til sig selv som overhovedet muligt – heller ikke i sundhedsvæsenet,« siger Dennis Kristensen og tilføjer:

»Det er simpelthen urimeligt.«

Hos FOA undrer man sig over, at der bruges skattekroner på at generere årlige overskud i millionklassen blandt de praktiserende speciallæger. Hvis det stod til Dennis Kristensen, skulle man hellere bruge pengene på at give de underbetalte kvindefag et lønhop.

Se de 50 klinikker som får flest penge fra skatteborgerne  

»Hovedproblemet er, at vi har nogle skattekroner, som ikke lander i velfærd, men i stedet lander i helt urimeligt store fortjenester i private virksomheder. Der må være en grænse for, hvor stor en fortjeneste man kan trække hjem på at spille en nøglerolle i det danske sundhedsvæsen,« siger Dennis Kristensen.

Danske Regioner forsvarer overskud

Den nyvalgte formand for Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), er også formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Dette nævn forhandler på vegne af Danske Regioner vilkårene i overenskomsterne hjem med de praktiserende speciallæger.

(Der er, red.) et stort fokus på, at der er styr på udgifterne til speciallægehjælp og på, at vi får mere og mere sundhed for pengene år for år. Anders Kühnau (S), nyvalgt formand for Region Midtjylland
 

Anders Kühnau fastslår, at omsætningen på de enkelte klinikker kan variere i forhold til deres størrelse og antallet af ansatte.  

»Omsætningen fra praksis til praksis kan variere meget, men fælles for både små og store klinikker er, at der er en direkte sammenhæng mellem antallet af behandlede patienter og omsætning,« skriver Anders Kühnau til A4 og tilføjer:

»Hvis patienterne ikke blev behandlet i speciallægepraksis, ville de skulle behandles i hospitalsregi i stedet.«

Formanden lægger vægt på, at regionerne har indført en såkaldt 'knækgrænse-mekanisme', som betyder, at speciallægerne kun får 60 procent i honorar for den udførte behandling, når omsætningen i den enkelte speciallægepraksis har nået et vist niveau.

»RLTN har i forhandlingerne med de praktiserende speciallæger et stort fokus på, at der er styr på udgifterne til speciallægehjælp og på, at vi får mere og mere sundhed for pengene år for år. Derfor er der loft over, hvor store regionernes udgifter til speciallægehjælp kan blive, og vi har sikret, at der behandles flere patienter år for år, og at udgiften pr. patient falder,« står der i svaret fra Anders Kühnau.

Speciallæge-forening: En meget rimelig pris

Formanden for Foreningen Af Praktiserende Speciallæger, Kirsten Ilkjær, hæfter sig ved, at de praktiserende speciallæger behandler et meget stort antal patienter. Det skyldes blandt andet, at de bruger mindre tid på administration end deres kolleger på de regionale sygehuse.

(Hvis eksperter kan, red.) påvise, at behandlingen kan udføres bedre og billigere på sygehusene eller andre steder, så ser vi gerne på det. Kirsten Ilkjær, formand for Foreningen Af Praktiserende Speciallæger

Hun peger på, at Danske Regioner allerede har et kritisk blik for, hvor de kan få den bedste og billigste behandling. Derfor mener hun, at de praktiserende speciallægers nuværende takster er helt i orden.

»Hvis der findes nogle eksperter herhjemme, der kan påvise, at behandlingen kan udføres bedre og billigere på sygehusene eller andre steder, så ser vi gerne på det, men det tvivler jeg meget på,« siger Kirsten Ilkjær og tilføjer:

»Patientforløbene i speciallægepraksis koster i gennemsnit 1.385 kroner. Og det er en meget rimelig pris.«

På spørgsmålet om, hvorvidt man risikerer at skabe en uhensigtsmæssig incitaments-struktur - hvis det bedre kan betale sig at have sin egen praksis end at være ansat i det offentlige - svarer Kirsten Ilkjær:

»Jeg har valgt mit job efter, at jeg synes, at det er fagligt spændende at have en praksis. Lægerne er først og fremmest drevet af at være et sted, hvor der er høj faglighed og anerkendelse af deres fag. Men det handler også om, at der sidder nogle patienter, der har brug for at blive behandlet.«

Også godt at være speciallæge før i tiden: Læger på privathospitaler bliver forgyldt

Sådan har vi gjort

Ugebrevet A4 har via aktindsigt fået udleveret en oversigt fra Danske Regioner over de ti speciallæge-klinikker i hver region, som har fået udbetalt mest i honorarer i 2016.

Efterfølgende er Ugebrevet A4 dykket ned i regnskaber afgivet af klinikkernes ejere. Altså typisk i klinikkernes regnskaber for at se, hvordan deres regnskaber for 2015 og 2016 ser ud. Specifikt har A4 set på egenkapital, resultat efter skat, afsat udbytte, ejerforhold og underliggende selskaber. 

Gennemgangen viser, at de fem speciallæge-klinikker, som havde de største overskud i 2016, i gennemsnit havde et overskud på 4,9 millioner kroner efter skat.

Da mange af virksomhederne på listen enten er interessentskaber eller enkeltmandsvirksomheder, har de ikke pligt til at lægge deres regnskaber frem. Derfor har det for omtrent halvdelen af klinikkernes vedkommende ikke været muligt at tjekke de bagvedliggende virksomheders regnskaber.