Mønsterbryder

Søren var en lille lorteunge, der blev smidt ud af skolen – nu er han murer med fast job

Af | @GitteRedder

Det kniber fortsat med at bryde den negative sociale arv, når det gælder uddannelse. Men de tekniske skoler har fundet vejen til at gøre unge fra uddannelses-svage hjem til mønsterbrydere. Det viser ny kortlægning. For Søren Jensen blev teknisk skole vejen ind i et nyt liv.

Der skabes mange mønsterbrydere på de tekniske skoler. Så mange af skolerne i ny undersøgelse fremhæves som bedst til at bryde den negative sociale arv. 

Der skabes mange mønsterbrydere på de tekniske skoler. Så mange af skolerne i ny undersøgelse fremhæves som bedst til at bryde den negative sociale arv.  Foto: Henning Bagger - Ritzau/Scanpix (modelfoto).

 

For fem år siden var Søren Jensen med egne ord »pissekriminel og på stoffer«. Smidt ud af skolen, tvangsfjernet fra forældrene og på vej i plejefamilie.

»Min plejefar fik at vide af kommunen, at han skulle få mig til at stoppe med at være kriminel og tage stoffer. Men der var intet krav om, at jeg skulle fuldføre en uddannelse, for det var der ingen, som mente, at jeg nogensinde ville egne mig til. Så står jeg seks år senere og er udlært murer. Det er vildt,« konstaterer Søren Jensen.

I dag er den nyuddannede murersvend fra TECHCOLLEGE i Aalborg, 21 år og stolt ejer af et svendebrev med ros og anerkendelse. 

Med en mor, der var ufaglært sæsonarbejder i den nordjyske fiskeriindustri og en ufaglært far, der nogle gange havde job og andre gange lå hjemme på sofaen, kommer Søren Jensen ikke fra et hjem med tradition for uddannelse. 

Der blev overhovedet ikke læst aviser og bøger i mit hjem. Der blev set fjernsyn og spist toastbrød. Søren Jensen, nyuddannet murersvend.

»Jeg var en dreng med ild i røven. Jeg lavede ballade, kastede rundt med tingene og forstyrrede i timerne. Jeg var sådan en rigtig lille lorteunge, hvor folk tænkte, at mine forældre ikke opdragede mig,« lyder det fra Søren Jensen, som lægger murerskeen fra sig, mens han i et telefoninterview beretter om opholdssteder, plejefamilie, produktionsskolen og til sidst teknisk skole.  

Søren Jensen var en utilpasset ung, der blev smidt ud af skolen. Der var ingen bøger og aviser derhjemme, og med to ufaglærte forældre troede ingen, at ballademageren fik en uddannelse. Forrige uge fik han svendebrev med udmærkelse fra TECHCOLLEGE i Aalborg og er nu murersvend med fast arbejde. (Foto:Privat)

Erhvervsskoler er løftestang 

En helt ny kortlægning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at så stor en andel som fire ud af ti unge med ufaglærte forældre - for eksempel rengøringsassistenter og chauffører - selv er ufaglærte som 25-årige. 

Samtidig viser analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at erhvervsuddannelserne er klart bedst til at skabe mønsterbrydere.

Af de 25-årige med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse. 

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl, der har været tovholder på den nye kortlægning, mener, at undersøgelsen bør være en øjenåbner for politikere i både Folketinget og kommunerne.

»Det er især erhvervsuddannelserne, der er løftestangen for unge, der har ufaglærte forældre eller måske sociale problemer på hjemmefronten. Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere, og både som samfund og for den enkelte giver det store gevinster at få en uddannelse og dermed langt større mulighed for at klare dig på arbejdsmarkedet,« siger hun.

Mie Dalskov Pihl henviser til nye tal fra Undervisningsministeriet, der viser, at hver sjette i en ungdomsårgang ikke får yderligere uddannelse efter grundskolen.  Nogle gange drøfter man politisk om det kan betale sig at give den såkaldte restgruppe uddannelser, og det provokerer chefanalytikeren.

Lige nu har vi en pige med en belastet baggrund. Hun har haft et massivt hash- og alkoholmisburg, men det er lagt på hylden, og hun har fået praktikplads. Jens Peter Dalsgaard, faglærer på erhvervsskolen NEXT.

»Vores analyse viser jo sort på hvidt, at erhvervsuddannelserne er en god vej for unge, der kommer fra ufaglærte hjem. Der er en meget stor sandsynlighed for, at de vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Derfor bør vi fokusere langt mere på udskoling, brobygning og mentorordninger for at få endnu flere mønsterbrydere, der får faglige uddannelser som tømrere, finmekanikere, sosu'er og andet,« siger Mie Dalskov Pihl.

Hun peger på, at de unge, som ikke lykkes med at bryde den sociale arv, risikerer at hænge fast i en livsbane, hvor de har lange perioder som arbejdsløse og har sværere ved at blive selvforsørgende.

»Når vi ser i krystalkuglen, vil der blive færre og færre ufaglærte job, og til gengæld kommer vi til at mangle tusindvis af faglærte. Derfor er der al mulig grund til at kaste mere energi i at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelser,« siger hun.

Fantastisk at se et menneske lykkes

Faglærer på smedeuddannelsen på erhvervsskolen NEXT i Ishøj ved København Jens Peter Dalsgaard har igennem mere end ti år som vejleder og faglærer set mange unge mønsterbrydere.

»Lige nu har vi en pige med en belastet baggrund. Hun har haft et massivt hash- og alkoholmisburg, men det er lagt på hylden, og hun har fået praktikplads. Det kræver et kæmpe arbejde fra skolens og lærerens side, men det er fantastisk at se, hvordan et menneske lykkes,« siger han.

Erhvervsskolerne har i mange år haft en presset økonomi, og alene i år er erhvervsuddannelser via finansloven pålagt besparelser på 100 millioner kroner. Det gør det sværere at skabe flere mønsterbrydere, selvom det vil være en god investering for samfundet, påpeger Jens Peter Dalsgaard.

»Jeg vil vove den påstand, at vi med flere ressourcer til mentorer, støttepædagoger og faglærere ville kunne halvere antallet af unge med ufaglærte forældre, der aldrig får en uddannelse,« siger Jens Peter Dalsgaard og fortsætter:

»I dag er det fire ud af ti unge med ufaglærte forældre, der ikke får en ungdomsuddannelse. Hvis vi fik de nødvendige ressourcer, kunne vi sagtens få det ned på to ud af ti unge.« 

Især min lærer Kim hjalp med at bygge mig op og kunne se, at jeg kunne noget. Søren Jensen, nyuddannet murersvend.

Opskriften er ifølge lærerveteranen fra NEXT at have ressourcer nok til blandt andet at tage de unge med på lejrture med overnatning, så der er tid til at sidde om aftenen og kigge ind i et bål og høre om de unges liv og udfordringer.

»Du skal kigge på eleven i øjenhøjde, have tid og energi til at være rollemodel både fagligt og socialt. Det må ikke være venstrehåndsarbejde, men kræver masser af kræfter. Men det er absolut en mulig opgave at få langt flere mønsterbrydere på erhvervsskolerne,« siger Jens Peter Dalsgaard. 

Smedelæreren pointerer, at det er en god forretning for samfundet at bruge penge på erhvervsuddannelserne.

»Alternativet er jo, at de unge aldrig får en uddannelse og kommer på overførselsindkomster. Det er svært at bryde det mønster, hvis du er i slutningen af tyverne eller trediverne,« siger Jens Peter Dalsgaard.

Tudetosset sparested 

Næstformand i LO Ejner K. Holst mener også, at den nye analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skal bruges til at dunke regeringen oven i hovedet og fremhæve behovet for bedre bevillinger til erhvervsskolerne.

Det er jo tudetosset ikke at investere mest muligt i erhvervssuddannelserne, når de er så dygtige til at skabe mønsterbrydere. Ejner K. Holst, næstformand i LO.

»Det er jo tudetosset ikke at investere mest muligt i erhvervsuddannelserne, når de er så dygtige til at skabe mønsterbrydere. Der er kun fordele for den enkelte, for samfundet og for virksomhederne, der efterlyser faglært arbejdskraft,« siger Ejner K. Holst.

Den nye analyse viser også, at antallet af mønsterbrydere stiger. Hvor det for ti år siden kun var 53 procent af unge, der brød det ufaglærte mønster, er det i dag på 59 procent.

Og samtidig bliver der færre unge med to ufaglærte forældre. Hvor der i 1990'erne var cirka 20.000 unge med både en ufaglært mor og far per årgang, så er det nu nede på cirka 8.000 unge per årgang.

Det er en god udvikling, fordi flere ufaglærte har fået uddannelser, noterer Ejner K. Holst. Til gengæld er han ikke opmuntret over, at chancerne for at få en uddannelse ud over grundskolen stadig er meget ulige fordelt. 

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd nye tal får ni ud af ti børn med akademikerforældre i dag en ungdomsuddannelse, mens det samme kun gælder seks ud ti børn som Søren Jensen med ufaglærte forældre.

Sørgeligt at vi ikke er kommet videre 

»Det er sørgeligt. Siden Julius Bomholt (socialdemokratisk undervisnings- og socialminister i 1950'erne, red) har vi forsøgt at bryde den sociale arv. Visionen var, at uanset om man kom fra et hjem med klaver eller et uddannelsesfremmed hjem, skulle man have samme muligheder for at få en uddannelse. Men desværre har vi heller ikke i dag et uddannelsessystem, der kan tackle udfordringerne,« siger Ejner K. Holst.

Også chefanalytiker Mie Dalskov Pihl mener, at det er nedslående, at den sociale arv er så stærk i 2018. 

»Selvom vi har vuggestuer, børnehaver, gratis skolegang og SU og på papiret måske samme muligheder for at få en uddannelse og klare os godt i livet, viser de tørre tal, at der stadig er kæmpe forskelle mellem børn af ufaglærte og akademikerbørn. I et samfund som det danske er det rystende, at forskellen er så stor,« siger Mie Dalskov Pihl.

Nogen begyndte at tro på Søren

I Søren Jensens barndomshjem i Nordjylland var der i hvert fald ikke klaver, betoner han.

»Der blev overhovedet ikke læst aviser og bøger i mit hjem. Der blev set fjernsyn og spist toastbrød. Når jeg kommer hjem fra murerjobbet om eftermiddagen, er det første jeg gør ikke at rydde op og støvsuge, som mange andre gør. Det første jeg gør, er at tage et bad og smide mig på sengen for at slappe af. Det der med at være aktiv derhjemme og have en struktur, har jeg ikke helt fået indarbejdet endnu, men kæmper stadigvæk med,« forklarer han.

Hvad var vendepunktet for dig i din turbulente barndom og ungdom?

»Jeg har altid fået at vide, at jeg ikke duede til noget. 'Du kan alligevel ikke finde ud af noget, så det er fint nok, at du er, som du er, og ikke går i skole'.«

»Men da jeg kom på produktionsskole og senere på grundforløbet på teknisk skole, og nogle begyndte at tro på mig og kunne lide det, jeg lavede, ændrede alting sig. Især min lærer Kim hjalp med at bygge mig op og kunne se, at jeg kunne noget. Der er mange på TECHCOLLEGE, der har støttet mig, selvom de har måttet stå model til mange ting fra min side,« siger han.

Søren Jensen kan sagtens genkende, at erhvervsskoler er gode til at tage hånd om unge med komplekse problemer.

»Jeg tror også, at det handler om, at nogle af lærerne heller ikke har haft det nemt. De har fortalt deres egne historier, og så har det været lettere at fortælle om mine problemer. Der er lidt mere jordkontakt, og man snakker direkte til hinanden og får løst problemerne,« siger han.

Måske videreuddannelse til pædagog

Mange børn af ufaglærte får aldrig en uddannelse og fortsætter deres forældres livsbane. Hvad vil dit råd til dem være?

»Find noget at lave, som du gider stå op til om morgenen. Jeg har altid kunnet lide at arbejde med mine hænder og ville gerne være murer. Man skal have lyst til at tage af sted om morgenen, for hvis dine forældre ikke tager af sted om morgenen, er det lettere at blive hjemme, hvis man skal noget, som man ikke gider og har lyst til,« lyder hans bedste råd.

I de næste år vil Søren Jensen arbejde som murer og er pavestolt af, at hans mester har fastansat ham i det firma, hvor han er udlært.

»Hvis min krop ikke kan holde til det i mange år, vil jeg gerne læse til pædagog. Jeg kan godt lide at arbejde med børn og unge,« siger han og tilføjer med et grin, at måske kan han blive faglærer på en erhvervsskole og hjælpe med at lave mønsterbrydere som sig selv.