Analyse

Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job

Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan komme på efterløn. For at ældre kan få et godt arbejdsliv helt frem til pensionen, skal der gøres meget mere for arbejdsmiljøet. Og der skal være en aktiv seniorpolitik på arbejdspladserne, mener LO-fagbevægelsen.

Af Ingerlise Buck

Økonom i LO

[email protected]

 

Frem til 2013 kunne man trække sig tilbage med efterløn som 60-årig. Men siden 2014 er efterlønsalderen hvert år blevet hævet med et halvt år. Det betyder, at den i 2018 er nået op på 62,5 år for den seneste nye årgang, der er berettiget til efterløn.

En undersøgelse som Epinion har foretaget for LO vidner om, at en stor del oplever, at arbejdet er hårdt og belastende i den periode, hvor overgangen til efterløn har været ønsket, men ikke mulig.

57 procent af de berørte årgange erklærer sig således helt eller delvist enige i, at det har været hårdt at gå på arbejde i den periode, hvor de gerne ville have været gået på efterløn, men ikke har kunnet på grund af forhøjelsen af efterlønsalderen. (se grafikken nedenfor)

Samtidig er kun 42 procent helt eller delvist enige i, at de har passet deres job uden at føle sig specielt belastet i den periode, hvor de er fortsat i beskæftigelse, men ville være gået på efterløn, hvis de tidligere regler havde været gældende.

Smerter og skrantende helbred

Undersøgelsen peger også i retning af, at helbredet blandt den gruppe, der er direkte berørt af den stigende efterlønsalder, er skrantende. Over halvdelen af dem, der har været nødt til at udskyde efterlønnen, angiver, at de er helbredsmæssigt begrænset i en eller flere daglige aktiviteter. Det er en væsentlig større andel end blandt den gruppe, som ikke har været nødt til at udskyde overgangen til efterløn. Her oplever 38 pct., at de er helbredsmæssigt begrænset i konkrete hverdagsaktiviteter.

De helbredsmæssige forskelle går igen, når man spørger til, hvor ofte respondenterne har smerter.

Næsten hver anden af dem, som er tvunget til at udskyde overgangen til efterløn svarer, at de dagligt eller ugentligt har smerter. Ingerlise Buck, økonom i LO.

Næsten hver anden af dem, som er tvunget til at udskyde overgangen til efterløn svarer, at de dagligt eller ugentligt har smerter.  Det samme gør sig kun gældende for godt hver tredje af dem, der ikke direkte er berørt af stigningen i efterlønsalderen.

Vil seniorer kunne holde til pensionsalderen?

Undersøgelser fra for eksempel Finansministeriet og Danmarks Statistik viser, at de årgange, som ikke længere kan gå på efterløn som 60-årige, indtil nu i det store og hele fortsætter i beskæftigelse frem til den nye efterlønsalder.

Det er imidlertid tvivlsomt, om den tendens vil fortsætte. For der er stor forskel på at skulle tage et til to år mere på arbejdsmarkedet, når ens helbred skranter, sammenlignet med at skulle blive fem år mere. Det vil nemlig være tilfældet om 10 år, hvor efterlønsalderen er steget til 65 år. For slet ikke at tale om de mange, der har meldt sig ud af efterlønsordningen, og derfor har udsigt til en folkepensionsalder på 68 år i 2030.

Mere fokus på arbejdsmiljø, tak

Hvis seniorerne skal kunne fastholde kontakten til arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen, så skal arbejdsmiljøet forbedres, og virksomhederne skal i langt højere grad tage højde for seniorers ønsker og behov. Undersøgelsen om helbred og tilbagetrækning viser, at der er betydelig plads til forbedring.

Kun hver fjerde af lønmodtagerne over 55 år har aftalt eller fået tilbudt ændrede arbejdsopgaver eller ny jobfunktion. Ingerlise Buck, økonom i LO.

Kun hver fjerde af lønmodtagerne over 55 år har aftalt eller fået tilbudt ændrede arbejdsopgaver eller ny jobfunktion for at reducere fysisk og psykisk belastning eller nedsat tid og lignende.

Selv med et bedre arbejdsmiljø og en god seniorpolitik er det næppe alle, der vil have kræfter og helbred til at fortsætte i job frem til pensionsalderen.

Den gruppe skal have mulighed for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og ikke gradvist miste fodfæste gennem arbejdsløshed og sygdom.Derfor bør seniorførtidspensionen bringes til at fungere som et reelt tilbud. I dag er der tale om en helt inferiør ordning, hvor kun 938 personer har fået tilkendt seniorførtidspension i løbet af ordningens første 3,5 år.  

Analysen er skrevet af en ekstern skribent og er ikke udtryk for Ugebrevet A4's holdning. 

Fakta om 'Helbred og tilbagetrækning'

Epinion gennemførte i november 2017 for LO en spørgeundersøgelse om helbred og tilbagetrækning blandt 7.413 personer i alderen 18-75 år. 

I undersøgelsen indgår 313 lønmodtagere, arbejdsløse, langtidssyge og efterlønsmodtagere født i årene 1954 til 1957, som er de årgange, der er berørt af stigningen i efterlønsalderen. 

Den gruppe er blevet spurgt om, de har været nødt til at vente med at gå på efterløn, fordi efterlønsalderen er blevet forhøjet, hvilket cirka 60 procent af respondenterne har svaret ja til svarende til 191 personer. 

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.