Smagsdommerne er tilbage

Af | @JanBirkemose

Siden regeringen kort efter sin første valgsejr i 2001 gik i krig mod råd, nævn og udvalg, har den selv oprettet et nyt hver ottende dag. Selvmodsigende, hyklerisk og principløst, siger politikerne. Forudsigeligt, siger eksperterne. Og regeringen? Den afviser alt.

SMAGSFORSTÆRKERE For fem år siden indledte regeringen et omfattende opgør med de såkaldte smagsdommere i statens råd, nævn og udvalg. Men siden har regeringen selv oprettet mindst 257 nye råd, nævn eller udvalg. Det svarer til en ny enhed med eksperter og smagsdommere hver ottende dag.

Det fremgår af en kortlægning, som Ugebrevet A4 har udarbejdet på baggrund af aktindsigt fra de enkelte ministerier samt folketingsdokumenter.

Opgøret med de mange råd, nævn og udvalg, som VK-regeringen arvede fra den tidligere socialdemokratisk ledede regering, blev ellers sat i gang med stor kompromisløshed af statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da han i sin nytårstale 1. januar 2002 gik til angreb på råd og nævn, der blev beskyldt for at have udviklet sig til »eks-perttyrannier«.

»I de senere år er der ved knopskydning skudt et sandt vildnis af statslige råd og nævn og institutioner op overalt. Mange af dem har udviklet sig til statsautoriserede smagsdommere, som fastslår, hvad der er godt og rigtigt på forskellige områder,« sagde Anders Fogh Rasmussen blandt andet.

Netop den hårde linje i statsministerens nytårstale får i dag Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup til at undre sig over, at opgøret med eksperterne tilsyneladende er fuset ud.

»Jeg anerkender, at regeringen har gjort mere for at begrænse råd og nævn end tidligere regeringer. Men man har ikke levet op til de meget bombastiske udmeldinger i nytårstalen. Her var der jo nærmest tale om en vendetta mod eks-pertvældet, som han kaldte det. Når man kører så hårdt frem, virker det selvmodsigende, at man bagefter opretter hundredvis af nye råd og nævn,« siger Peter Skaarup.

Også Socialdemokraternes ordfører Henrik Sass Larsen hæfter sig ved den stærke sprogbrug, som regeringen anvendte, da den for fem år siden begrundede den store sanering.

»Det kunne være en god skik, at de brugte den her anledning til at æde alle de ord i sig, som de i sin tid brugte som argumentation for at nedlægge råd og nævn,« siger han og tilføjer:

»De mange nye råd og nævn bekræfter billedet af en regering, der er helt og aldeles principløs. De anlægger holdninger og moraler efter forgodtbefindende og helt afhængigt af den situation, de står i.«

Blandt eksperter i statskundskab er der også en udbredt opfattelse af, at opgøret mere handlede om politisk oprydning end om et decideret opgør med selve konstruktionen med råd og nævn.

»Opgøret med råd, nævn og udvalg var ikke et opgør med råd, nævn og udvalg som institutioner, selv om det var sådan statsministeren formulerede det. Det var et opgør med de råd og nævn, som Socialdemokraterne havde nedsat, og som var med til at fremme den socialdemokratiske politik,« siger professor Erik Albæk fra Institut for statskundskab ved Syd Dansk Universitet.

En af vor egne …

Uanset, at det ikke blev sagt klart, at regeringen ville erstatte de nedlagte ekspertgrupper med nye, mener han, at det er både forudsigeligt og forståeligt.

»Det er vel sådan set fair nok, at en ny regering nedlægger og opretter de råd og nævn, som den har lyst til. Det må være en til enhver tid siddende eller ny regerings privilegium at have de råd, nævn og udvalg, som den mener plejer deres langsigtede interesser. Jeg ville være blevet overrasket, hvis ikke regeringen havde oprettet en masse nye,« siger han.

SF’s formand Villy Søvndal er heller ikke overrasket over de mange nye udvalg. Han mener dog, at regeringen ud over at have udrenset de ekspertgrupper, den ikke kunne lide, også har benyttet chancen til at få borgerligt tænkende eksperter ind i varmen.

»Statsministeren beskyldte den tidligere regering for at blande stat og parti sammen. Men de mange nyoprettede ekspertgrupper rammer statsministeren som en boomerang og udstiller, at opgøret var det rene hykleri. Regeringen fjernede de uafhængige eksperter, som kunne udtale sig frit og om nødvendigt også tale regeringen imod, til fordel for en totalt styret flok,« siger Villy Søvndal.

Også Socialdemokraterne mener, at mange af de nye udvalg er blevet befolket med personer, der står meget tæt på regeringen.

»Regeringen har systematisk belønnet mange af deres gode venner i erhvervslivet, når der skulle udpeges personer til diverse poster. Det hersker der vist ikke nogen tvivl om,« siger Henrik Sass Larsen.

Ifølge dagbladet Information, der tidligere har afdækket de mest honorartunge poster, er der en klar overvægt af borgerlige eksperter i regeringens råd, nævn og udvalg. Ud af de 22 personer, som i 2004 modtog de største honorarer, og som samtidig var kendt for deres politiske ståsted, stemte hele 19 personer ifølge Information borgerligt.

Miljø ud, innovation ind

Umiddelbart efter Anders Fogh Rasmussens nytårstale i 2002, hev regeringen et notat med godt 200 daværende råd, nævn og udvalg frem af skrivebordskuffen. Listen, der omgående blev kendt som dødslisten, angav de mange enheder, der skulle have nøglen drejet om. Blandt andet som konsekvens af de senere kommunesammenlægninger og strukturreformen er det samlede antal nedlagte råd, nævn og udvalg siden vokset til knap 500. På den liste udgør 224 ensartede tidligere Vurderingsråd dog en god del af resultatet.

Da »dødslisten« blev eksekveret, gik det især ud over de grønne ministerieområder. Topscorer var Miljøministeriet, der nedlagde 30 råd, nævn og udvalg, mens Fødevareministeriet kom lige efter med 26 nedlagte ekspertgrupper.

Professor Asbjørn Sonne Nørgaard fra Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet siger på den baggrund:

»De udvalg, der blev nedlagt, var i høj grad nogle, som regeringen ikke brød sig om, eller som befandt sig inden for nogle områder, som ikke skulle prioriteres særligt højt. Det er ikke overraskende, men business as usual,« siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Omvendt kan VK-regeringens politiske fokus også aflæses i, hvor de mange nyoprettede råd, nævn og udvalg er placeret. Topscorer er Mini-steriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, hvor de mest omkostningstunge nyoprettede råd og fonde alle har fokus på højteknologi og innovation. Ikke langt fra Videnskabsministeriets 28 nye permanente enheder ligger Økonomi- og Erhvervsministeriet, der har oprettet 26 nye og eksisterende råd, nævn og udvalg. Også blandt disse er en stor del fokuseret på innovation samt på sikring af forbrugere af forskellige tjenester og ydelser.

Naturlig knopskydning

Ud over at råd, nævn og udvalg kan fungere som politiske raketbatterier, er de grundlæggende helt uundværlige som institutioner i statsapparatet, mener eksperterne.

I hvert fald har der siden 1980’erne permanent eksisteret 360 stykker – mindst. Og det er der ifølge professor Peter Munk Christiansen fra Syddansk Universitet – der løbende har kortlagt antallet af statslige råd, nævn og udvalg, og som snart er på vej med nye tal – en god grund til.

»De er slet ikke til at undvære. Råd- og nævns-konstruktionen er i virkeligheden en blandet gruppe, som kan bruges til mange forskellige formål. De er et godt og fleksibelt instrument til at løse både politiske og forvaltningsmæssige problemer,« siger Peter Munk Christiansen.

Han opdeler de statslige råd, nævn og udvalg i fire hovedgrupper:

  • Lovforberedende. Kan enten give bidrag fra eksperter eller organisationer til lovændring – eller efter behov fungere som syltekrukke.
  • Nævn- eller domstolslignende nævn. Bruges til at friholde ministeren for at skulle træffe ubehagelige afgørelser eller for at sikre høj retssikkerhed. Et eksempel er Flygtningenævnet.
  • Armslængde udvalg. Bruges typisk, så ministeren ikke skal beslutte, hvem der skal have bevillinger i spørgsmål, der kræver faglig ekspertise. For eksempel Forskningsråd eller råd på kulturområdet.
  • Rådgivende organer. Har ikke kompetence til at træffe beslutninger, men kan bruges til at dække et politisk område ind. For eksempel Rådet for Socialt udsatte.
  • Netop fordi råd, nævn og udvalg tjener så mange forskellige formål, har de en tendens til at vokse i antal næsten af sig selv.

»Råd og nævn vokser ikke som konsekvens af en overordnet regeringsplan, men hver gang en minister eller hans embedsmænd får en idé. Derfor er det rigtigt, at de vokser ved knopskydning. Regeringen mente så åbenbart, at der var kommet rigeligt med knopper på træet for fem år siden, og så skulle der ryddes op,« siger Peter Munk Christiansen, som er enig i, at det kan være en god idé at få ryddet lidt op en gang imellem.

At råd, nævn og udvalg trods deres helt saglige eksistensberettigelse har fået en ganske særlig rolle i dansk politik, skyldes derfor ikke selve saneringen – som i øvrigt blot er en gentagelse af en lige så stor hovedrengøring, som den konservative Schlüter-regering foretog efter socialdemokraten Anker Jørgensen. Det skyldes derimod de ord, som statsminister Anders Fogh Rasmussen begrundede opgøret med.

Ganske vist har regeringen, lige siden den store sanering blev sat i gang i 2002, afvist, at der skulle være tale om et ideologisk opgør. Men uden for regeringskontorerne er der ikke ret mange, der hørte statsministerens nytårstale, som ikke samtidig hørte knivskarpe ideologiske violiner i baggrunden. Og netop derfor er 257 nyoprettede »eksperttyrannier« som en halv grusgrav i maskinrummet for en regering, hvis slogan er »vi siger, hvad vi gør, og gør, hvad vi siger.«

Blandt eksperterne vurderes det også, at Anders Fogh Rasmussen overspillede sine kort, da saneringen blev skudt i gang af nytårstalen.

»Symbolikken i saneringen blev nok overdrevent udtrykt, og det kom til at stille regeringen i et uheldigt lys, hvor den selv var med til at skabe tvivl om, hvorvidt der overhovedet var brug for ekspertviden i statsadministrationen,« siger professor Peter Munk Christiansen.

Professor Erik Albæk mener desuden, at nytårstalens retorik landede præcist i en herskende folkestemning på netop det tidspunkt:

»Regeringen havde en legitim ret til at slagte på de områder, hvor Socialdemokraterne havde satset stort. Men den skulle finde en måde at begrunde det på, og de valgte så at begrunde det retorisk med smagsdommerne.«

Spørgsmålet er, hvad der sker, hvis Socialdemokraterne på et tidspunkt overtager regeringsmagten og dermed mange hundrede »eksperttyrannier«, der er opfundet og født af Venstre og de konservative.

Politisk ordfører Henrik Sass Larsen udstikker i hvert fald ingen fribilletter.

»Vi vil altid kigge på, hvad det er for nogle udvalg, der sidder og arbejder. Hvis de har et specielt politisk formål, som vi ikke er enige i, er der ingen grund til, at de fortsætter. Men vi vil ikke komme med den moralske pegefinger og kaste en bandbulle ud over hele den verden, som beskæftiger sig seriøst med samfundsforhold, og sige, at vi ikke kan bruge smagsdommere til noget. Det kan jeg garantere, at vi ikke vil gøre,« siger Henrik Sass Larsen.

Uklarhed skaber talkrig

Ugebrevet A4’s kortlægning af de mange nye råd, nævn og udvalg baserer sig på aktindsigt fra hvert af de 19 ministerier, samt oplysninger fra folketingsdokumenter og i begrænset omfang fra ministeriernes hjemmesider. Og selv om kendskabet til hele 244 af de 257 nyoprettede råd, nævn og udvalg stammer direkte fra mini-steriernes aktindsigt, afviser finansminister Thor Pedersen i en kortfattet skriftlig kommentar over for A4, at antallet er så stort.

»De tal, der er oplyst, kan ikke genkendes. Efter seneste opgørelse fra maj 2006 har regeringen nedlagt 348 råd og nævn og i samme periode oprettet 56 nye råd og nævn. Ministeriet udarbejder nu de helt aktuelle tal,« skriver Thor Pedersen, som ikke ønsker at kommentere yderligere.

Ifølge den opgørelse, han henviser til, er antallet af nyoprettede råd, nævn og udvalg, dog ikke 56. Men derimod 114. Heraf er de 58 dog midlertidige. Det er korrekt, som finansministeren anfører, at opgørelsen er et år gammel.

At antallet af råd, nævn og udvalg tilsyneladende er diskutabel størrelse, er også en erfaring, professor Peter Munk Christiansen fra Syddansk Universitet har gjort sig. Om kort tid offentliggør han sin nyeste samlede opgørelse over, hvor mange råd, nævn og udvalg, der i alt er. Og det sker på baggrund af mange hundrede timers research, fordi oplysningerne skal findes mange forskellige steder, og fordi ministeriernes lister på internettet ofte er mangelfulde eller forældede.

Hans håb er derfor, at regeringen fremover bliver mere åben og gør som i Norge, hvor en optegnelse af de mange enheder konstant opdateres.

»Det er et interessant fænomen, at man lægger forvaltningen ud til parter, som ministeren ikke kan kontrollere. Derfor er der grund til at være opmærksom på de mange råd, nævn og udvalg. Ministerierne er blevet flinkere til at lægge oplysningerne ud på hjemmesiderne, men der finder du ikke dem alle. For den brede gennemskueligheds skyld ville det derfor være dejligt med større åbenhed,« siger Peter Munk Christiansen.

Og det er en idé, der umiddelbart fænger hos Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti. Han mener, at en ordentlig og detaljeret oversigt ville kvalificere debatten, så enhver snak om statslige råd ikke ender i talkrig.

»En løbende opdatering kunne være med til at rejse diskussionen om, hvorvidt det virkelig er nødvendigt med alle de råd,« siger Peter Skaarup.