Analyse

Skræmmekampagne om overophedning på baggrund af uvirkeligt eksempel

Dansk Arbejdsgiverforening advarer om fare for, at økonomien kommer op i alt for højt et gear, så vi får uholdbare lønstigninger, som det skete midt i 00'erne. Men advarslen fra arbejdsgiverne bygger på et særdeles tyndt grundlag, konstaterer økonom i LO-fagbevægelsen.

Af Mette Hørdum Larsen

Økonom i LO

[email protected]

 

Beskæftigelsen er steget kraftigt de seneste år. Også kraftigere end ventet. Hvis det fortsætter, mener Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ifølge en analyse i sit eget medie Agenda, at vi risikerer overophedning af arbejdsmarkedet inden 2020.

Overophedning, hvor vi løber tør for arbejdskraft med uholdbare lønstigninger til følge, som vi så det tilbage i midten af 00’erne, før krisen brød ud i 2008.

Men arbejdsmarkedet er i dag væsentligt mere balanceret, end det var tilfældet tilbage i 00’erne. Og DA’s regnestykke er baseret på nogle antagelser, som ikke er funderet i den udvikling, vi har set de seneste år.

Der er derfor tale om et tænkt eksempel, som ikke har andet formål end at skræmme læserne. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO

DA glemmer, at hovedparten af den fremgang, vi har set i beskæftigelsen, er muliggjort af en række gennemførte reformer, som betyder, at arbejdsstyrken stiger kraftigt i disse år. Der er derfor tale om et tænkt eksempel, som ikke har andet formål end at skræmme læserne til at tro, at vi er tæt på sådan en overophedning af arbejdsmarkedet.   

I DA’s regnestykke antages det, at beskæftigelsen de kommende år vil stige svarende til gennemsnittet for de seneste tre år, det vil sige med godt 40.000 personer årligt. Dermed vil der ikke ske den afdæmpning af beskæftigelsesfremgangen, som regeringen forventer vil ske.

Samtidig vælger DA at holde regeringens skøn for arbejdsstyrken uændret. Rent teknisk betyder det i dette regnestykke, at den 'ekstra' beskæftigelsesfremgang udelukkende vil komme fra, at der bliver færre ledige end forventet. Dermed vil ledigheden i dette tænkte eksempel falde til 66.000 i 2020, svarende til et fald på 50.000 fra 2017 til 2020.

Et fald i ledigheden på 50.000 personer på blot tre år er et kraftigere fald, end vi faktisk har oplevet i ledigheden igennem hele opsvinget.

Siden 2012, hvor arbejdsløsheden senest toppede, er ledigheden samlet set på de fem år faldet med cirka 45.000 personer. Fra 2014 til 2017 er ledigheden faldet med 17.000 personer.

DA’s tænkte eksempel for faldet i ledigheden de næste tre år er dermed mere end dobbelt så kraftigt, som den udvikling, vi har oplevet de seneste tre år.

Beskæftigelsen er steget mere end forventet de seneste år. Det kan der ikke være meget uenighed om. Beskæftigelsen er gennemsnitligt steget 17.000 personer mere om året end ventet i 2015-2017 (se figuren herunder). Men det skyldes hovedsageligt, at arbejdsstyrken er udvidet mere end ventet – med gennemsnitligt 19.000 personer årligt. Der er altså kommet flere personer ind i arbejdsstyrken, end regeringen have forudsat. Omvendt har ledigheden omtrent udviklet sig som ventet.

Der kommer historisk mange personer ind på arbejdsmarkedet i disse og kommende år. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO

Fremgangen i beskæftigelsen har i dette opsving primært været drevet af en udvidelse af arbejdsstyrken. Der kommer historisk mange personer ind på arbejdsmarkedet i disse og kommende år, hvilket blandt andet skyldes en række allerede gennemførte tiltag, herunder ikke mindst tilbagetræknings-reformen. Den udvikling betyder, at der er plads til fremgang i beskæftigelsen.

Beskæftigelsen er steget med 154.000 personer siden 2013. Heraf kan 83 procent af fremgangen tilskrives, at arbejdsstyrken er øget med 128.000 personer i perioden. 17 procent af fremgangen i beskæftigelsen kan tilskrives, at der er kommet 26.000 færre ledige.

 

Det giver derfor ikke meget mening at opstille et eksempel med overraskende kraftig stigning i beskæftigelsen som følge af et markant fald i ledigheden. Historien fortæller os noget andet.

Hvis beskæftigelsen de kommende år skulle udvikle sig kraftigere end ventet, tilsiger udviklingen de seneste år, at det hovedsageligt vil skyldes en kraftigere stigning i arbejdsstyrken - og ikke i ledigheden.

Arbejdsstyrken forventes at fortsætte med at stige de kommende år. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO

Arbejdsstyrken forventes at fortsætte med at stige de kommende år. Effekterne af allerede gennemførte reformer er endnu ikke slået fuldt igennem. Det er en af hovedårsagerne til, at beskæftigelsen fortsat forventes at kunne stige solidt de kommende år.

 

Baseret på udviklingen indtil videre ville en beskæftigelsesfremgang på godt 40.000 hvert af de kommende år betyde, at ledigheden ville falde til 94.000 i 2020. Det er altså tæt på 30.000 højere end i DA’s eksempel. Og viser et væsentligt mere balanceret arbejdsmarkedet, end DA forsøger at tegne et billede af.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.