Silkeborg tyvstarter Carsten Kochs jobplan

Af | @MichaelBraemer

I Silkeborg har jobcenter og a-kasser allerede indført hovedelementerne i Carsten Kochs anbefalinger til jobindsatsen. Selv om de målbare resultater endnu ikke kan ses, er erfaringerne med screening og ledige som de styrende i indsatsen gode, lyder det fra både jobcenter og a-kasse.

Foto: Foto: Erik Friis, Polfoto

FIRSTMOVE Ledige skal have mere ansvar og større frihed til selv at vælge de værktøjer, der kan få dem tilbage i job.  Det er et af hovedelementerne i den længe ventede rapport, som Carsten Koch-udvalget har udarbejdet for Beskæftigelsesministeriet med anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats for forsikrede ledige.

Kritikken mod den nuværende jobindsats er, at den ikke er tilstrækkelig målrettet til den enkelte ledige. Indsatsen bærer præg af, at ledige bliver skåret over én kam og får den samme indsats, mener ekspertgruppen. Carsten Koch foreslår derfor, at jobindsatsen fremover skræddersyes med den ledige selv som designeren.  

Den filosofi nikker de genkendende til i Silkeborg, som siden foråret 2013 har anvendt et screeningsværktøj og praktiseret jobindsatsen ’Én indgang’, hvor de ledige har overtaget styringen. Foreløbig med succes, mener jobcenterchef Jørgen Skovhus Haunstrup.

Udviklingen af projektet blev sat i gang i 2011 på kommunens eget initiativ for at bekæmpe langtidsledigheden.

»Selvfølgelig har medarbejdere i jobcenter og a-kasser en vigtig faglighed og kan vejlede og rådgive om, hvordan arbejdsmarkedet ser ud, hvor åbningerne er lige i øjeblikket og hvilke uddannelsesmuligheder, der er. Men først og sidst er det borgerne, som har den afgørende viden om deres egne kompetencer, muligheder og motivation. Og den vil vi gerne aktivere hurtigt,« siger han.

Begejstret

Af oplagte grunde er han derfor begejstret for anbefalingerne fra Carsten Koch-udvalget.

»De hænger rigtig godt sammen med vores praksis. Vi leverer en individuelt tilpasset indsats, som bygger på den lediges egen viden og ønsker. Og målretter indsatsen til dem, der har behovet i stedet for at give den samme indsats til alle. Samtidig har vi, som anbefalet, stort fokus på at være opsøgende i forhold til virksomhederne,« siger jobcenterchef Jørgen Skovhus Haunstrup.

Begejstringen er lige så stor hos de fem a-kasser, der samarbejder med jobcentret om indsatsen – 3F, FOA, HK, Metal og FTF.

A-kasseleder i 3F Silkeborg Find Poulsen er glad for at være sluppet ud af rollen som ham, der altid skulle vide, hvad der var bedst for andre. Nu kan han lade de ledige selv bestemme, hvad der er godt for dem i forhold til uddannelse og eventuelt brancheskift.

»Vi er nede på en dagpengeperiode på to år, og det er altså ikke ret lang tid. Der skal ret hurtigt tages en beslutning om, hvilken indsats der skal til, og der bliver den ledige selv nødt til at have et ansvar for at få gjort det rigtige,« siger han.

Det halve kan være nok

Projektets navn, ’Én indgang’, går på, at de ledige slipper for at gå til samtaler om stort set det samme og på samme tidspunkt i både jobcenter og a-kasse. Den slags dobbeltsamtaler kritiseres også skarpt af Carsten Koch-udvalget, som kalder dem spild af ressourcer.

I Silkeborg kan de ledige – som anbefalet af Carsten Koch-udvalget - vælge at lade deres a-kasse være den eneste indgang til beskæftigelsessystemet de første seks måneder af deres ledighed. Det har de fleste gjort til Find Poulsens store tilfredshed.

»Vi er måske lidt tættere på arbejdspladserne end jobcentret, så hvis der er et job, ved vi det først,« siger 3F’s a-kasseleder.

Helt i overensstemmelse med, hvad Carsten Koch-udvalget nu anbefaler, er det centrale redskab i ’Én indgang’ elektroniske profiler af de ledige.

Dette screeningsværktøj er baseret dels på oplysninger, som de ledige i skemaform giver om deres uddannelse, tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet og lignende. Dels på et interview med en jobkonsulent, som siger noget om blandt andet motivation, mobilitet, ønsker og personlige forhold.   

Den enkelte ledige har en gennemgående jobkonsulent i ledighedsforløbet, om end konsulenten ikke er selvvalgt som foreslået af Carsten Koch-udvalget.

Ledige er for optimistiske

Screeningen skal identificere dem, der er i risiko for blive langtidsledige og dermed har brug for en tidlig indsats. Værktøjet peger også på, hvor et kompetenceløft er påkrævet. Og i den anden ende af skalaen de ledige, der vurderes at komme så hurtigt i arbejde, at der ikke er grund til at bruge ressourcer på dem.

Men de lediges egen vurdering af deres muligheder på arbejdsmarkedet har i den førte fase af projektet vist sig at være lige lovlig optimistisk, fortæller jobcenterchef Jørgen Skovhus Haunstrup.

»Mange forventede at komme relativt hurtigt i job, hvilket for en stor dels vedkommende ikke er sket. Det kan godt betyde, at vi justerer på screeningsværktøjet og skruer op for den kritiske sans og den måde, vi udfordrer de ledige på,« siger han.

Men under alle omstændigheder holder jobcenterchefen fast i, at det i den sidste ende er borgeren, der bestemmer, hvilke indsatser vedkommende behøver for at forbedre mulighederne på arbejdsmarkedet.

Akademikere går uddannelses-amok

Efter et halvt år uden job, kan de ledige i Silkeborg få op til et års uddannelse efter eget valg på dagpenge. Men Find Poulsen fra 3F’s a-kasse mener, at der er brug for en strammere styring af det tilbud.

Erfaringen er nemlig, at den ledige akademiker glædeligt tager sig en mastergrad, mens den ufaglærte kan være næsten umulig at få op på skolebænken.

»De, som har fået meget, tager også godt fat en gang til. Derimod skal vi skubbe mange gange til ham, som kun har et stort kørekort og et truckcertifikat, siger Find Poulsen.

Silkeborg-projektet er endnu så ungt, at der ikke er målbare resultater af indsatsen. Men tilkendegivelserne fra borgerne er positive, lyder det både fra jobcentret og a-kasser. Og samarbejdet mellem de to enheder ses nok ikke bedre noget sted i landet.

»For nogle år siden snakkede vi kun sammen i avisen. Nu kender vi hinanden på tomandshånd og har et fantastisk samarbejde,« fortæller Find Poulsen.

Advarer om screening

Faglig sekretær i LO Ejner K. Holst mener, der er gode takter i Silkeborg-projektet. Han ser screening som et godt redskab til at sætte målrettet fokus på den enkelte arbejdsløse så tidligt som muligt. Det drejer sig for ham at se om at få udpeget dem, som er i overhængende risiko for at havne i langtidsledighed.

De skal tilgodeses af en massiv uddannelsesindsats hurtigst muligt, mener Ejner K. Holst.

Derimod advarer han mod en automatisk ophobning af informationer i de elektroniske profiler, som ikke vil hjælpe ledige tættere på job.

»Skal man lave screening, skal man gøre sig umage. Det skal ikke være opremsninger af typen ’har skiftet job mange gange’ og ’har skiftet bopæl mange gange’. Man bliver nødt til at tale med ledige, før man vurderer deres risiko for langtidsledighed,« mener han.

DA er imod mere ansvar til ledige

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) hilser man screening velkommen. Chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen ser det som del af en udvikling, hvor vidensniveauet om lediges arbejdserfaring bliver løftet og skaber et mere sikkert grundlag for en beskæftigelsespolitisk indsats.

Derimod har han svært ved at få øje på gode argumenter for at give de ledige en større del af ansvaret for jobindsatsen, som det er sket i Silkeborg og foreslås af Carsten Koch-udvalget.

»Beskæftigelsesindsatsen skal føre til så kort ledighed som muligt, og der er ikke noget der indikerer, at det sker, hvis beskæftigelsessystemet slipper tøjlerne. Måske tværtimod. Motivationen hos ledige er jo også påvirket af krav og sanktioner. Derfor må frihedsgrader modsvares af tilsvarende større ansvar, og det må have økonomiske konsekvenser, hvis aftaler ikke overholdes,« mener han.

Manglende motivation hos de ledige har imidlertid endnu ikke været noget problem i Silkeborg. Her har man en tommelfingerregel, der siger ’95-5’. ’5’ er den procentdel, der har en haltende motivation.

»Dér kan vi godt finde på at tage lidt mere fat. Men vores overvejende udgangspunkt er, at folk gerne vil og også ved, hvad der er det rigtige at gøre med os i en coachende, vejledende rolle,« siger jobcenterchef Jørgen Skovhus Haunstrup.  

Intet nyt under solen

Professor på Aalborg Universitet Flemming Larsen har forsket i statslig og kommunal organisering af beskæftigelses- og arbejdsmarkedsindsatser. Han mener som udgangspunkt også, at screening – eller profiling, som han kalder det – kan være et nyttigt redskab til både at vise uddannelsesbehov og koble en ledig til et bestemt job.

Men han advarer mod at se fænomenet som en trylleformular, der i sig selv vil få langtidsledigheden til at forsvinde. I virkeligheden er profiling ikke anderledes end de individuelle handlingsplaner, som man introducerede i 1993-94 i forbindelse med en arbejdsmarkedsreform for at undgå, at folk havnede i langtidsledighed, mener Flemming Larsen.

»Det nye er tanken om, at hvis man finder den rigtige måde at gøre det på og standardiserer den, så kan man gøre det mere effektivt,« siger han.

Det afgørende er imidlertid, at der i jobindsatsen også bliver taget hensyn til de meget meget komplekse problemstillinger, ledige ofte sidder med, mener professoren. Han frygter, at vi i benovelse over smarte ord og begreber kommer til at glemme det fortsatte behov for professionel sagsbehandling.

»Når vi taler om screening, handler det om, at borgerne udfylder et skema med faktiske oplysninger, og så bruger vi det som udgangspunkt for en samtale. Altså betragtes det nu som epokegørende, at sagsbehandleren faktisk har forberedt en samtale,« konstaterer han og tilføjer:

»Det er fornuftigt nok at koble forskellige former for viden om de ledige. Men det er ingen mirakelkur, og vi skal huske på, at der stadig er brug for professionelle sagsbehandlere, der hele tiden skal videreuddannes for at sikre et højt, fagligt niveau«. 

Mennesker er klogere end computer

I Københavns Kommune arbejder chefkonsulent i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Marie Cecilie Hertz med screening af kommunens ledige. Hun mener også, at man skal være varsom med at tro, at en computer kan løse alle problemerne med langtidsledighed. Sagsbehandlingen og den faglige, individuelle vurdering forbliver det centrale i jobindsatsen, betoner hun.    

Kommunen har forsøgt at trække på registerdata om de ledige for at forudse, hvem der risikerer langtidsledighed, og hvem der vil komme hurtigt i beskæftigelse. Men det viste sig svært.

»Vores erfaring var, at de data ikke forudså nok. Der var alt for meget personligt og andre faktorer i spil, som registrene ikke kunne give os. Dem, som kan klare sig selv, er de sværeste at udpege. Det var en kæmpe udfordring. Det er lettere at forudse, hvem der bliver hos os de næste to år,« fortæller Marie Cecilie Hertz.

I dag tager sagsbehandleren en personlig samtale med den ledige inden for den første uges ledighed, hvor der snakkes om mobilitet, netværk, motivation og så videre.  Resultatet af den dialog lægges oven i de øvrige oplysninger om borgeren, og dermed mener Marie Cecilie Hertz, at man har fået et stærkt værktøj.

»Vi begynder at blive klogere på, hvordan vi hjælper bedst, når en ledig har en bestemt profil. Og vi opbygger også et fælles sprog og en ensartet service, der ikke er afhængig af den enkelte sagsbehandler. Men hvis vi møder en ledig, der har styr på det og ikke har behov for nogen indsats, så er det ikke computeren, der har regnet det ud. Det er fordi, vi har haft en dialog med vedkommende,« pointerer hun.