SF-formand tror ikke på konkurrencestaten

Af | @GitteRedder

Annette Vilhelmsen vil stræbe efter en ny balance mellem den offentlige og private sektor, for i dag er balancen tippet til fordel for de frie markedskræfter. SF-formanden lægger luft til finansministerens udtalelser om, at Danmark skal være en konkurrencestat. Stærk konkurrence kræver et stærkt velfærdssamfund, konstaterer hun.

Foto: Af Liselotte Sabroe/Scanpix

INTERVIEW Danmark er et velfærdssamfund - ikke en konkurrencestat. Markedskræfterne er i alt for lang tid båret frem som løsningen på snart sagt alle samfundsproblemer, men det skal have en ende.

For tre uger siden sad Annette Vilhelmsen i Erhvervs- og vækstministeriet, men nu har SF’s leder indtaget Social-, Børne – og Integrationsministeriet. Og når SF-formanden skal sætte kursen for fremtidens Danmark, bebuder hun en ny balance, hvor velfærden skal veje lige så tungt som, hvordan vi vækster og klarer os i den globale konkurrence.   

»Vi må konstatere, at en stærk konkurrenceevne bunder i et stærkt velfærdssamfund. Det, at vi har en stærk uddannelsessektor, et stærkt sundhedssystem og et velfærdssamfund, der griber og holder hånden under de, der har det sværest, det er også en del af det at være et moderne samfund,« slår Annette Vilhelmsen fast i dette interview med Ugebrevet A4.

For et par uger siden lancerede finansminister Bjarne Corydon (S) ideen om, at Danmark udvikler sig til en konkurrencestat for at sikre velfærden. Det betyder et skarpt fokus på produktivitet og effektivitet og på at trimme den offentlige velfærd frem for at øge den.

»Jeg tror på konkurrencestaten som den moderne velfærdsstat,« fastslog Bjarne Corydon således til Politiken.

Nu fastslår Annette Vilhelmsen, at hun ikke vil gå ind i ’Bjarnes diskussion om en konkurrencestat’. Hun foretrækker at bruge begrebet velfærdssamfund.  

»Når jeg vælger at tale om det, taler jeg om det, som et stærkt velfærdssamfund. Den anden diskussion bliver sådan en meget teoretisk diskussion, synes jeg. For mig er det centrale for vores velfærdssamfund, at vi har en stærk velfærd, og at den offentlige sektor spiller en betydelig rolle,« siger Annette Vilhelmsen.

Et samfund i balance

SF-formanden og finansministerens kollega i regeringen fremhæver dog, at hun har stor forståelse for nogle af de »elementer«, som en konkurrencestat ifølge Bjarne Corydon består af.

»For vi er jo også optaget af en stærk beskæftigelse, og at vi har private virksomheder, som klarer sig godt, fordi det er der, jobbene er. Vi lægger jo også vægt på den rette balance mellem offentlige og private investeringer, og det kræver også dygtige medarbejdere og dermed uddannelse for, at vi kan konkurrere, « siger SF-formanden.

Hvordan vil du definere det stærke velfærdssamfund, som du taler om?

»Det er et samfund i balance. Både i forhold til en stærk økonomi, en stabil beskæftigelse og en rimelig høj grad af sikkerhed og tryghed. Det betyder, at hvis man ryger ud af arbejdsmarkedet, kan man komme tilbage igen. Det betyder, at vi har en stærk offentlig sektor, som løser mange opgaver. Overliggeren i et velfærdssamfund er et stærkt fællesskab. Det er nogle af de ting, der kendetegner et samfund i balance.«

Har vi den rigtige balance i samfundet i dag?

»Jeg tror, at man skal stræbe efter balance, men jeg synes ikke nødvendigvis, vi har den. Der har fra nogens side været en stor opmærksomhed på, at bare der havde været endnu mere af det frie marked, så ville alting blive meget bedre. Det er jeg ikke enig i,« siger Annette Vilhelmsen

Det offentlige er førsteserver

SF-formanden erklærer sig som en stor tilhænger af, at det offentlige er førsteserveren i udviklingen af sundhed, uddannelse og andre kernevelfærdsområder.

»Men det er ikke det samme som at sige, at der ikke kan være god fornuft i at tage det private ind og udvikle offentlig-private samarbejder,« tilføjer hun.

Hvordan måler du balancen mellem det private og offentlige?

»Jeg synes, at Vækstplanen var et eksempel på en god balance. Hvor der kom skattelettelser, men der samtidig var betydelige offentlige investeringer og også penge til efteruddannelse af ufaglærte. Det er et fornuftigt princip,« siger hun. 

Som nyudnævnt social- og integrationsminister får Annette Vilhelmsen nogle travle måneder. Især glæder hun sig til snart at skulle formulere regeringens meget omtalte sociale 2020-mål, som bliver præsenteret i løbet af efteråret.

»Regeringen har nogle mål for økonomien, nogle grønne mål på miljøområdet, og nu vil vi sætte nogle socialpolitiske mål, der skal være nået inden 2020. Tilsammen er det et godt trekløver og alt det, der skal til for at få et stærkt velfærdssamfund,« konstaterer hun.

Ministeren er ny i stolen og vil ikke allerede nu vove sig ud i at konkretisere de sociale 2020-mål. Til gengæld vil hun hellere end gerne tale om efterårets to store politiske reformer på henholdsvis beskæftigelsespolitikken og erhvervsuddannelserne.

Den korteste vej til job

I beskæftigelsespolitikken er der med SF-formandens ord «afgjort plads til forbedringer«. Og de forbedringer skal tage udgangspunkt i de ledige og ikke fortabe sig i en diskussion om jobcentre, systemet og økonomien.  Blandt andet Venstre og Konservative har præsenteret udspil, der vil spare milliarder af kroner på den aktive arbejdsmarkedspolitik, men Annette Vilhelmsen vil slet ikke ind i en diskussion omkring system og omkostninger.  

»Det vigtigste, hvis man er ledig, er at komme i arbejde. Derfor skal vejen dertil være kortest mulig, derfor skal man gå færrest steder hen, og kan man spare noget på det, må man se på det. Men at melde et beløb ud og sige, det er det, der skal spares, den diskussion går jeg ikke ind i. Jeg vil bare have, at vejen tilbage i arbejde er kortest, mest kvalificeret, og at der er nogle arbejdspladser,« siger hun.

Annette Vilhelmsen kan godt se for sig, at A-kasserne kommer til at spille en større rolle end i dag, hvis de vel at mærke kan hjælpe de ledige i job. Men hun understreger, at det ikke er ensbetydende med, at hun dermed er på jagt efter jobcentrene.

Langt flere unge skal på erhvervsskole

Annette Vilhelmsen fremhæver også reformen af erhvervsuddannelserne som et af regeringens største og vigtigste initiativer. I reformen, som er lige på trapperne, lover hun, at der kommer markante forbedringer, så langt flere unge vil søge ind på erhvervsskolerne.

»Hvis vi skal have bygget supersygehuse, Femernforbindelsen, udvikle detailhandlen og meget mere, skal vi simpelt hen have uddannet flere kvalificerede faglærte i fremtiden. Derfor er den her dagsorden så vigtig,« siger hun.

I dag vælger kun 19 procent af de unge at gå fra folkeskolens 9. og 10 klasse ind på en erhvervsuddannelse, og det, mener Annette Vilhelmsen, er alt for få.

»I den allerbedste af alle verdener så jeg gerne, at 25 til 30 procent af de unge søger ind på en erhvervsuddannelse,« fastslår Annette Vilhelmsen. Dermed sætter hun for første gang tal på regeringens ambition på erhvervsskoleområdet.

Karakterbogen skal ikke afgøre alt

Både arbejdsmarkedets parter, LO, DA og DI, samt Erhvervsskolernes Lederorganisation og flere borgerlige partier ser gerne, at der med den kommende reform skal være adgangskrav for at blive optaget på en erhvervsskole. Især mener de, at de unge skal have bestået dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen. 

Men Annette Vilhelmsen afviser, at det alene skal være karakterbogen, der afgør, om de unge kan begynde på en erhvervsuddannelse som murer, snedker eller frisør. Hun mener, det er forkert at lukke døren til erhvervsskolerne for dem, der ikke har det rigtige tal.

»Hvis en ung har haft hovedet under armen i en periode i folkeskolen, men har en læreplads og i øvrigt vurderes til at være uddannelsesparat, så skal man da kunne komme ind på en erhvervsskole. Jeg synes ikke, at en karakter kan stå alene,« siger hun.

Når Annette Vilhelmsen lægger afstand til karakterer, hænger det sammen med bekymringen for, hvad der skal ske med den gruppe unge, som så ikke ville kunne komme ind.

»Jeg har forståelse for, at der skal være et vist niveau på erhvervsuddannelserne, men jeg er altså mere optaget af, at der ikke er unge, vi mister. Vi har også øje for at sikre, at alle unge får en ungdomsuddannelse. At der skal være muligheder for unge, der er kommet lidt skævt ud af folkeskolen. I det perspektiv spiller blandt andet produktionsskolerne og fleksuddannelsen også en rolle,« siger hun.

»Det er ærgerligt for erhvervsuddannelserne, at der er indtryk af, at her kan alle da gå. Det er for vigtigt, hvad der foregår på skolerne, også for de unge, og derfor skal der rettes op på det image,« siger Annette Vilhelmsen.

Hun peger også på, at en kommende reform skal gøre det nemmere for unge på erhvervsskolerne at bygge videre med en højere uddannelse på professionshøjskoler og universiteter. Endelig peger hun på, at de nye praktikpladscentre giver en garanti for, at alle unge kan gøre deres uddannelse færdig.

SF-formanden vil have genskabt respekten for håndens arbejde og erhvervsuddannelserne.  Og det gør en ny reform og struktur på uddannelserne ikke alene. Det handler om talens magt, fremhæver hun.

»Vi har alle sammen en forpligtelse til at tale erhvervsuddannelserne op. Det er der brug for. Der er et erhvervsliv, der efterspørger faglærte, og vi har i den grad brug for unge faglærte,« siger hun.

Finansloven ligger til Johanne

I løbet af efteråret skal regeringen for tredje gang finde flertal for en finanslov, og Annette Vilhelmsen understreger, at alle partier er velkomne til at lægge stemmer til. Især forestiller hun sig, at Enhedslisten bakker op.

»Vi har lavet et oplæg for finansloven, som godt kunne appellere til Enhedslisten. Men vi lægger det jo åbent frem, og så er det til drøftelse. De elementer, vi har lagt frem, har både sociale prioriteringer, grønne og uddannelsesmæssige prioriteringer,« siger hun.

SF er på rette kurs

SF fik ved folketingsvalget i 2011 kun 9,2 procent af stemmerne, hvilket på det tidspunkt var kulminationen på en længere vælgerderoute. I lange perioder før valget lå SF ofte på 15 procent af vælgerne. I dag er det så gået endnu længere tilbage, og kun godt 5 procent af vælgerne ville i dag stemme på Vilhelmsens parti.

Måske er det derfor, at Annette Vilhelmsen understreger, at hun ikke gennemfører politik efter meningsmålinger. Men hun betragter partiet som værende på ret køl igen efter en turbulent periode, siger hun.

»Da jeg blev valgt som formand, var min ambition at få stabiliseret SF. Det mener jeg er sket langt hen ad vejen. Der har været usikkerhed, det har været en stor mundfuld at komme i regering, men nu er der gået to år. Min opfattelse er, at nu er vi landet,« siger hun og fortsætter:

»Det, vi skulle have gjort op til valget, var at gøre vælgerne klar på, at vi som parti har en politik, men i det øjeblik, man går i en regering – endda en mindretalsregering – betyder det, at alt er til forhandling,« siger Annette Vilhelmsen.

Det bliver et langt sejt træk, inden SF-vælgerne, eventuelt, vender tilbage, erkender hun.

Men også her er Annette Vilhelmsen på jagt efter den rette balance mellem offentlig og privat sektor for at hive flere vælgere til.

I hvert fald er det de centrale velfærdsområder og ikke vækst og konkurrence, som SF-formanden fremhæver, når hun skal give opskriften på at stige i meningsmålingerne.

»Det, vælgerne kigger efter, det er: Sker der noget med trafikken, sker der noget på det sociale område, på uddannelsesområdet? Sker der noget, som viser en tydelig vej i forhold til, hvor vi går hen? Men det tager tid, og vi har to år af denne periode tilbage,« siger hun.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.