Unfair

Sagsbehandlere på jobcentre: Vi træffer urimelige afgørelser

Af

Sagsbehandlere ved landets jobcentre er ikke altid enige i de afgørelser, som de træffer på borgernes vegne. Det viser opsigtsvækkende undersøgelse. Sagsbehandlernes faglige vurdering bliver presset af økonomien i kommunerne, vurderer socialrådgivernes formand Majbrit Berlau.

Talrige gange har gruppen Jobcentrets Ofre protesteret i København mod urimelig sagsbehandling. I nogle konkrete sager tænker sagsbehandlerne i jobcentrene det samme som demonstranterne, afslører undersøgelse. 

Talrige gange har gruppen Jobcentrets Ofre protesteret i København mod urimelig sagsbehandling. I nogle konkrete sager tænker sagsbehandlerne i jobcentrene det samme som demonstranterne, afslører undersøgelse.  Foto: Jobcentrets Ofre.

 

Borgere bliver presset, når de møder op på jobcentret, og deres sager ender med urimelige afgørelser.

Sådan oplever en markant andel af medarbejderne sagsbehandlingen på landets jobcentre.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 har foretaget i samarbejde med HK/Kommunal blandt 1.071 jobcenter-medarbejdere.

I undersøgelsen svarer 55 procent af sagsbehandlerne, at de personligt har været involveret i sager, hvor en afgørelse efter deres opfattelse var urimelig - uanset om sagsbehandlingen var i overensstemmelse med lovgivningen.

En næsten lige så stor andel af medarbejderne – 48 procent – erklærer sig enige eller overvejende enige i, at der er ’for mange tilfælde, hvor jobcentre presser syge for meget’.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen blandt ansatte i jobcentre blev gennemført i perioden 21. september -11. oktober 2017.

Spørgeskemaet blev distribueret til 1.703 medlemmer af HK/Kommunal, der er registreret med faget "Beskæftigelse".

 

1.071 har fuldendt besvarelsen

34 har svaret delvist

Svarprocenten er på 65

 

En del af svarpersonerne arbejder ikke længere i et jobcenter eller er i funktioner, hvor de (næsten) ikke har borgerkontakt. De er ledt ud af spørgeskemaet, således at det maksimale antal besvarelser er 838.

UDVID

»Jeg havde det rigtig dårligt og prøvede at forklare borgeren, at jeg godt kunne forstå hans frustration, men at jeg ikke kunne gøre noget,« lyder et uddybende og anonymiseret svar fra en jobcenter-medarbejder i undersøgelsen. 

En anden sagsbehandler understreger, at lovgivningen skal følges:  

»Men jeg behøver ikke personligt være enig i den lovgivning. Lovgivningen er efterhånden blevet så stram, at der ikke er mange muligheder for at foretage en individuel vurdering,« skriver medarbejderen.

Undersøgelsen kommer på et tidspunkt, hvor sagsbehandlingen på landets jobcentre er centrum for debat, og hvor ledige positionerer sig i netværk på de sociale medier. Ind imellem kommer arbejdsløse med skarp kritik af blandt andet medarbejderne, lange ventetider og af krav om arbejdsprøvninger og ’sengepraktik’.

Mads Samsing, næstformand i HK/Kommunal, som organiserer størstedelen af sagsbehandlerne, kalder det »bemærkelsesværdigt mange«, der i undersøgelsen påpeger lovgivningens negative konsekvenser. 

Det er ikke den enkelte medarbejder, der presser borgeren. Medarbejderne agerer ud fra den lovgivningsmæssige ramme, de er underlagt. Mads Samsing, næstformand for HK/Kommunal

»Det er et udtryk for, at medarbejderne forstår borgernes frustrationer. Det er ikke den enkelte medarbejder, der presser borgeren. Medarbejderne agerer ud fra den lovgivningsmæssige ramme, de er underlagt,« siger Mads Samsing, der selv har været sagsbehandler på et jobcenter.

Det er hans indtryk, at der ude på jobcentrene foregår mange diskussioner om sagsbehandlingen blandt medarbejdere og ledelse. Og det er også den rette fremgangsmåde, understreger HK/Kommunals næstformand. 

»Sagsbehandlerne må ikke nedlægge arbejdet i protest mod reglerne, som nogle har foreslået. Det ville ikke løse nogen problemer og ikke føre noget godt med sig. Sagsbehandlerne skal følge gældende lovgivning og selvfølgelig vejlede borgerne om klagemuligheder, når de træffer afgørelser,« siger Mads Samsing.

Socialrådgivere: Faglige vurderinger under pres

Også blandt HK'ernes nære kolleger socialrådgiverne er der frustrationer over de afgørelser, der bliver truffet på borgernes vegne. Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, taler om, at »den faglige vurdering presses af andre dagsordener«.  

»Det er oftest en økonomisk dagsorden, men det kan også være lovgivning, som man ikke mener, modsvarer den faglige indsigt, man sidder med. Eller at kommunens tilbud ikke modsvarer den enkeltes behov for at få afklaret sin sag eller hjulpet videre,« siger Majbrit Berlau.

Hun afviser, at socialrådgiverne skulle være specielt følsomme, når de sidder over for pressede og udsatte borgere.   

Det går da helt galt, hvis empati ikke er en del af ens faglighed. Majbritt Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening

»Men vi skulle da gerne evne at vise empati. Men det er ikke det samme, som at lade følelser styre. Jeg oplever sjældent socialrådgivere sige, at der findes en synd-for-paragraf, som vi bør iværksætte her. Tværtimod,« siger Majbrit Berlau. 

Det, der ifølge socialrådgivernes formand frustrerer sagsbehandlerne, er, når en borger bliver sendt i arbejdsprøvning, fordi det er det eneste, der er råd til, og det samtidig er åbenlyst, at der i stedet er brug for en indsats mod misbrug eller en række sundheds-initiativer.

»Det kan være initiativer, der måske er dyre her og nu, men som vil hjælpe på sigt. Så synes man jo, at det er fagligt forkert og økonomisk tåbeligt, at man ikke investerer i borgeren,« siger Majbrit Berlau.

Sagsbehandler: Jeg blev ked af det og vred 

Netop oplevelsen af at fagligheden bliver sat over styr på grund af stive regler, giver flere sagsbehandlere udtryk for i undersøgelsens uddybende svar.

»Jeg blev både ked af det og vred, fordi det var det samme som at sige, at jeg ikke havde gjort mit arbejde godt nok, og at min egen professionelle mening ikke talte,« skriver en sagsbehandler.

En anden kalder det »urimeligt«, at det altid er økonomien, der kommer først og ikke, hvad der er det rette tilbud til den enkelte borger.

Som konsekvens vælger nogle sagsbehandlere at vejlede borgerne i, hvordan de kan klage over en given afgørelse, viser undersøgelsen.

Formanden for landets socialchefer, Helle Linnet, medgiver, at sagsbehandlerne har »en vanskelig myndighedsopgave«.

»Ud fra borgernes sygehistorier skal sagsbehandlerne finde ud af, hvem der kan arbejde hvor meget, og hvem der ikke kan. Det er meget komplekst. Der skal arbejdes med barrierer hos borgerne,« siger Helle Linnet, der ud over at være formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) er direktør for Social og Arbejdsmarked i Vordingborg kommune.

Hun er overrasket over, at hver anden sagsbehandler i undersøgelsen har været involveret i sager, hvor de oplevede afgørelserne som urimelige.

»Det skal vi som ledere i den offentlige sektor tage alvorligt. Vi skal se på vores forvaltning af lovgivningen og på, om vores medarbejdere er klædt godt nok på til opgaven. Det er svært at være dommer i disse situationer, det kræver en stor personlig involvering, og man skal samtidig være professionel,« siger Helle Linnet.

Hun opfordrer medarbejderne til at tage de vanskelige sager op med ledelsen i jobcentret - og ledelsen til at være lydhør.

Det er ikke rart at presse et andet menneske. Men nogle gange er det et let pres, der skal til. Helle Linnet, formand for landets socialchefer
 

»Det er ikke rart at presse et andet menneske. Men nogle gange er det et let pres, der skal til, for at et menneske kommer ud på arbejdsmarkedet og fungerer,« siger Helle Linnet.

Lediges talsmand: Sagsbehandlere skal sige fra

Mens både de faglige ledere og socialchefernes formand taler om et markant opråb fra jobcenter-medarbejdere, sidder formanden for Facebook-gruppen og bevægelsen ’Jobcentrets ofre,’ Kim Madsen, og undrer sig.

Han havde troet, at langt flere end 55 procent af sagsbehandlerne ville sige, at de har været med til at træffe urimelige afgørelser. De lediges talsmand undrer sig også over, at »så lille en andel« af medarbejderne mener, at de presser syge borgere for meget.

»Når jeg er ude ved sagsbehandlerne, er det stort set dem alle sammen, der siger, at de godt ved, at det er noget lort, men vi skal igennem det,« siger Kim Madsen og henviser til sine erfaringer som bisidder i en række sager.

Samme indtryk har han fra de ytringer, som ledige kommer med i debatten i den åbne Facebook-gruppe ’Jobcentrets ofre’, der tæller over 10.000 medlemmer. Gruppen blev kendt i sommer, da nogle af medlemmerne demonstrerede i protest mod langvarig sagsbehandling foran Jobcenter Lærkevej i København.

Stod det til Kim Madsen, skulle sagsbehandlere i højere grad sige fra, når de står i situationer, hvor de skal træffe afgørelser, de selv synes, er urimelige over for borgerne. For eksempel når en ledig bliver sendt i ’sengepraktik’, altså en arbejdsprøvning hvor borgeren er så svækket og syg, at der skal være mange muligheder for pauser - eller for sågar at ligge ned - i løbet af arbejdstiden.   

»Det er det værste, for så godtager man, at der er et smerteforløb,« mener Kim Madsen.

I Dansk Socialrådgiverforening taler formand Majbrit Berlau om vigtigheden at sætte medarbejdernes faglighed i spil, når der skal træffes beslutninger. Og om at medarbejdere bliver sat under pres, når de skal træffe afgørelser, der strider mod deres menneskesyn og faglighed.

»Det kan udløse stress og i mere sjældne tilfælde en disciplinering, hvor man tænker, at det er sikkert rigtigt nok det her,« siger Majbrit Berlau.

Hun understreger samtidig, at der bliver truffet »rigtig mange afgørelser, som er fuldstændig i overensstemmelse med både faglig indsigt og juraen på området«.

»Det er os, frontlinjemedarbejderne, der møder borgerne. Derfor bør man også udnytte medarbejdernes kæmpe kompetence til at træffe meningsfulde afgørelser i stedet for at tilbyde standardforløb, som kan betyde, at mennesker cykler rundt i systemet i årevis,« siger Majbrit Berlau.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.