Den røde tråd

S-veteran til Mette F.: Sats på klassekamp og drop regeringsgrundlaget

Af | @GitteRedder

En af Socialdemokratiets grand old men, Karl Hjortnæs, var alvorligt bekymret for sit partis fremtid i Helle Thorning-Schmidts formandstid. Med Mette Frederiksen ved S-roret ser han mere lyst på Socialdemokratiets fremtid. På tide at man vedkender sig sin historiske arv som et lønmodtagerparti, fastslår Hjortnæs, der er aktuel med ny erindringsbog.

Den socialdemokratiske veteran Karl Hjortnæs mener, at det en god idé at gå efter en etparti-regering efter valget. Han fraråder Mette Frederiksen at skrive et regeringsgrundlag.

Den socialdemokratiske veteran Karl Hjortnæs mener, at det en god idé at gå efter en etparti-regering efter valget. Han fraråder Mette Frederiksen at skrive et regeringsgrundlag. Foto: Gitte Redder, Ugebrevet A4.

Blå bog om rød veteran

Karl Hjortnæs er født i 1934, er uddannet cand.jur. og sad i Folketinget for Socialdemokratiet i 21 år i perioden 1971 - 1994. 

Han var justitsminister i 1973, skatteminister 1979-81 og fiskeriminister 1981-1982. 

Karl Hjortnæs har tidligere udgivet flere bøger, blandt andet 'Socialdemokrater under pres' i 2006.

Den nye bog ' Kampen om Socialdemokratiet - erindringer om magt og politik' udkommer torsdag 11. oktober på Forlaget Momenta.  

 

UDVID
 

»Socialdemokratiet skal vedkende sig sin historiske arv og kalde sig et lønmodtagerparti. Og hele tiden komme med udspil, der viser, at man er partiet i Danmark, der er optaget af danske lønmodtagere«.

Den tidligere socialdemokratiske minister og folketingsmedlem igennem mere end to årtier Karl Hjortnæs griner af sin egen formulering. 

»Vi er et lønmodtagerparti. Jeg er godt klar over, at begreber som  arbejderparti og klassekamp er forældede, men jeg synes, at det er synd, og at man skal føre en form for klassepolitik,« siger Karl Hjortnæs.

Derfor er den 84-årige Karl Hjortnæs også fornøjet i disse måneder. Han synes, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, er på vej til at føre mere klassepolitik og erkende, at Socialdemokratiet skal tilbage på ret kurs efter at være faret vild i et politisk ingenmandsland under Helle Thorning-Schmidts formandstid.

Jeg blev jo dybt bekymret for Socialdemokratiet i Thorning-tiden. Karl Hjortnæs, socialdemokrat og forfatter.

»Jeg ser fortrøstningsfuldt på fremtiden. Ikke kun fordi jeg er Mette-fan og har tillid til hendes politiske ståsted, men også fordi jeg kan se en masse unge socialdemokrater træde i karakter,« siger han.

Læs også: Henrik Sass får hug

Over en kop kaffe og fragilité fra bageren remser Karl Hjortnæs en ny generation af socialdemokrater op, der skriver bøger, tænker ideologisk og lægger arm med den syge kapitalisme, Finansministerets regnemodeller og stigende ulighed.

Mattias Tesfaye, Kaare Dybvad, Pernille Rosenkrantz-Theil, Ane Halsboe-Jørgensen og Peter Hummelgaard plus flere andre bliver fremhævet af en af Socialdemokratiets grand old men. De gør ham trygge, og han håber, at deres klare røde politik giver pote ved næste valg.

Kun et mellemstort parti

Eller som han beklagende skriver i sin nye erindringsbog 'Kampen om Socialdemokratiet':

»Da jeg var ung og yngre, var Socialdemokratiet Danmarks klart største og mest dominerende parti. I dag er det et mellemstort parti, som ikke har større indflydelse på udviklingen end andre mellemstore partier. En tilslutning på omkring 25 procent af stemmerne bør ikke være tilfredsstillende«.

Til sølvbryllup med Ritt og Dorthe Bennedsen
Til sølvbryllup med Ritt og Dorthe Bennedsen

I 1970'erne var Karl Hjortnæs inviteret til sølvbryllup hos Anker og Ingrid Jørgensen. Og fik en snak med Ritt Bjerregaard og Dorte Bennedsen. Foto: Ritzau/Scanpix.

I bogen, der udkommer torsdag på forlaget Momenta, beretter den tidligere skatteminister og justitsminister om årtiers interne magtkampe i hans røde parti.

Fra folketingsvalget i 1971, hvor også Ritt Bjerregaard og Svend Auken blev valgt for første gang, over Anker Jørgensens, Poul Nyrup Rasmussens og Helle Thorning-Schmidts regeringer til i dag, hvor Mette Frederiksen vil forsøge at generobre regeringsmagten ved det kommende folketingsvalg.

Rødt kaos bekymrer ikke  

Al den snak om kaos i rød blok, får ikke Hjortnæs til at sove uroligt om natten.

»Tag det nu roligt. Alternativet er ved at tabe pusten som et festparti uden forbindelse til virkeligheden. Så stiller Uffe Elbæk sig op på podiet og melder sig som statsministerkandidat for at få mediernes opmærksomhed.«

»Så siger den radikale Morten Østergaard, at Mette ikke bliver statsminister, medmindre hun indfrier hans krav. Og så får han medieomtale. Men når valget er overstået og mandaterne talt op, er det et helt andet spil,« siger Hjortnæs.

Mette Frederiksen har bebudet, at hun går efter at danne en socialdemokratisk et-parti-regering efter et valg. Hvad mener du om sådan en regeringsstørrelse?

»Det er helt rigtigt, for en et-parti-regering kan blive langt mere operationel og stærkere end mindretalsregeringer med flere partier, der ofte har det svært og er svagere,« siger han.

Man skal ikke være bundet af et skrækkeligt regeringsgrundlag, hvor man i de næste fire år hænges op på løfter og Fanden og hans pumpestok. Karl Hjortnæs, socialdemokrat og forfatter.

Karl Hjortnæs henviser til, at i nyere tid har både Helle Thorning-Schmidts og Lars Løkke Rasmussens mindretalsregeringer været plaget af indbyrdes uenigheder mellem partierne i regeringen. Det skaber tumult og båndlægger en regeringsleder.

Kære Mette: Drop regeringsgrundlag

Han fremhæver flere fordele ved en et-parti-regering.

»Mette Frederiksen bør droppe at skrive et regeringsgrundlag. Man skal ikke være bundet af et skrækkeligt regeringsgrundlag, hvor man i de næste fire år hænges op på løfter og Fanden og hans pumpestok. Man skal have operationsmuligheder,« fastslår Karl Hjortnæs.

Men blandt vælgerne er der en forventning om, at en nydannet regering fremlægger et regeringsgrundlag, så man ved, hvad regeringen har af planer. Går det ikke ud over ens troværdighed, hvis man ikke har et regeringsgrundlag?

»Socialdemokratiet går jo til valg på et program, og det stemmer vælgerne efter. Ligesom tillid til politikerne betyder noget. Men at binde og baste sig til et regeringsgrundlag, som de seneste regeringer har gjort, og hvor Finansministeriet får magt til at kontrollere og overvåge alt, det skal vi væk fra. Det er en dårlig styreform,« mener han.

Socialdemokratiets formand har meldt ud, at hvis hun vinder næste valg, vil hun styrke både Statsministeriet og Finansministeriet. Men det advarer Karl Hjortnæs om.  

»Jeg synes, at Mette begår en stor fejl, hvis hun opruster Statsministeriet og Finansministeriet. Vi skal væk fra den situation, hvor fagministrene er filialbestyrere i en koncern ledet af stats- og finansministre. Magten skal tilbage til fagministrene, de skal sættes fri,« mener han.

'DF er et enkeltsagsparti'

Da Karl Hjortnæs kom i Folketinget, var Dansk Folkeparti ikke opfundet. Og det er først efter, at han forlod dansk politik i midten af 1990'erne, at Dansk Folkeparti har vokset sig stort og umuligt at komme udenom. 

Dansk Folkeparti er et enkeltsags-parti og ikke et lønmodtagerparti. De har ingen sammenhængende ideologi. Karl Hjortnæs, socialdemokrat og forfatter.

Han betoner, at han har det udmærket med, at Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen kan lave politik sammen til gavn for lønmodtagerne.

»Det nytter ikke noget, at man vil spille Hjerter Fri, hvis alle de andre vil spille Whist, for så kommer man aldrig i gang med kortspillet.«

»I dag indtager Dansk Folkeparti en central plads i Folketinget, og vi kan lave udlændingepolitik og velfærdspolitik med dem og forhindre, at regeringen indfører skattelettelser. Det skal vi da udnytte,« siger han.

Ser du Dansk Folkeparti som et lønmodtagerparti? 

»Nej, Dansk Folkeparti er et enkeltsags-parti og ikke et lønmodtagerparti. De har ingen sammenhængende ideologi og politik.«

»Hele deres politiske virksomhed er baseret på enkeltsager, og det kan man ikke bygge et samfund på. For et samfund er det farligt at basere sin politik på enkeltsager, og set i det perspektiv er jeg selvfølgelig ikke så glad. Men i praktisk politik er Dansk Folkeparti en magtfaktor, som man er nødt til at spille med,« beklager han. 

Nej til SV-regering 

I den offentlige debat popper ønsket om en regering dannet af Socialdemokratiet og Venstre (SV) af og til op. Karl Hjortnæs var politisk ordfører for Socialdemokratiet dengang i 1978 - 79, hvor Danmark i 15 måneder havde en SV-regering. 

Han tror ikke på, at en ny SV-regering har nogen gang på jord.

»Fra den periode lærte jeg, at de grundlæggende holdninger og interesser, som de partier er sat i verden for, ikke kan forenes. Dengang troede jeg på det. Men det gik ikke, fordi tilliden mellem de to partier simpelt hen ikke var til stede,« anfører han. 

»Venstre er grundlæggende præget af en arbejdsgivermentalitet og Socialdemokratiet af en lønmodtagermentalitet. De to størrelser er vanskelige at forene i et regeringssamarbejde,« siger han.

Men det skal jo ikke afholde Socialdemokratiet og Venstre fra at sætte sig ved et forhandlingsbord og få enderne til at mødes i konkrete sager, noterer han.

Karl Hjortnæs har brugt flere år på sin erindringsbog. Den skulle skrives, så han blandt andet kunne bidrage med sin version af det dramatiske formandsopgør mellem Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen i 1992.

Minister på Ankers hold
Minister på Ankers hold

Karl Hjortnæs (til venstre for Ritt Bjerregaard) blev udnævnt til justitsminister i Anker Jørgensens regering i 1973. Foto: Mogens Ladegaard, Ritzau/Scanpix.

»Det var en meget traumatisk periode også i mit politiske liv, og et mangeårigt nært venskab med Svend Auken gik i realiteten i opløsning,« siger han.

Borgerlig snak

Men Hjortnæs ville også gerne skrive om sin opfattelse af partiet under Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydons ledelse. 

»Jeg blev jo dybt bekymret for Socialdemokratiet i Thorning-tiden,« siger han og kan næsten ikke få vejret, mens han forarget taler om salget af DONG, konkurrencestat og 'den nødvendige politik'.

Kampen om Socialdemokratiet

I erindringsbogen 'Kampen om Socialdemokratiet' beretter Karl Hjortnæs om livet som politiker og minister i perioden fra 1971 til 1994.

Derudover skildrer han magkampe og ideologiske kampe internt i partiet fra Per Hækkerup, over Anker Jørgensen, Svend Auken, Poul Nyrup Rasmussen og til den nuværende formand Mette Frederiksen. 

Både tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og tidligere finansminister Bjarne Corydon får med grovfilen i bogen. Og det samme gør gruppeformand Henrik Sass Larsen, der blandt andet klandres for ikke at have 'demonstreret flid, dygtighed og format'. 

Han bruger ord som katastrofevalg om valget i 2015, og han kritiserer det nye principprogram, der blev vedtaget i 2017, for at være den rene 'skinbarlige borgerlighed'.

'Der er partier nok, der mener, at klassekampen er død. Men den opfattelse bygger på en grundlæggende forkert analyse', hedder det blandt andet i bogen. 

Bogen udkommer på Forlaget Momenta torsdag 11. oktober.  

UDVID

»Det var jo ren borgerlig snak, da Corydon talte om nødvendighedens politik. Og så bliver der vedtaget et principprogam, hvor det fremgår, at Socialdemokratiet er for hele Danmark. Det er jo meningsløst nonsens,« fastslår han og vender tilbage til, at Socialdemokratiet skal være på sosu'ernes, industriarbejdernes og lønmodtagernes side og ikke kan være på hele Danmarks side. 

»Helle Thorning var jo ikke nogen dårlig statsminister. Hun var repræsentativ, holdt gode taler ved højtidelige lejligheder og til  Dronningens fødselsdag. Hun klarede sig fint på de bonede gulve, men hun var dårlig for Socialdemokratiet,« konkluderer han.

Blå bog om rød veteran

Karl Hjortnæs er født i 1934, er uddannet cand.jur. og sad i Folketinget for Socialdemokratiet i 21 år i perioden 1971 - 1994. 

Han var justitsminister i 1973, skatteminister 1979-81 og fiskeriminister 1981-1982. 

Karl Hjortnæs har tidligere udgivet flere bøger, blandt andet 'Socialdemokrater under pres' i 2006.

Den nye bog ' Kampen om Socialdemokratiet - erindringer om magt og politik' udkommer torsdag 11. oktober på Forlaget Momenta.