S-politikere hopper fra Christiansborg til kommunerne

Af | @GitteRedder

17. november næste år er der kommunalvalg, og igen opstiller flere socialdemokratiske toppolitikere til borgmesterposter. ”Borgmestersyndromet” skyldes ifølge kommunalforskere, at de nye storkommuner har skabt ny prestige omkring borgmestertitlen. Men også mange år i opposition får politikere til at skifte karrierevej.

SOCIALDEMOKRATERNE Kampen om borgmesterposterne rundt om i Danmark er i fuld gang. Læs bare regionalavisen Nordjyske, hvor spalterne røber, at der er gang i flere ideologiske sværdslag i det forblæste Nordjylland. I Jammerbugt Kommune udfordrer en af Socialdemokraternes sværvægtere, tidligere skatte- og erhvervsminister Ole Stavad, den siddende Venstre-borgmester Mogens Gade, og i Brønderslev kommune forsøger det socialdemokratiske folketingsmedlem Lene Hansen at vælte Venstre-borgmester Mikael Klitgaaard af pinden.

Selv om han er et landskendt ansigt, kalder veteranen Ole Stavad kampen om borgmesterposten for svær. Når man stiller op som socialdemokrat i en ny storkommune, der består af fire gamle Venstre-kommuner, skal der kæmpes.

»Det er AaB mod Manchester United, og jeg er AaB i det spil,« lyder det fra Ole Stavad.

Men selv om han ikke er storfavorit til at slå Venstre af banen i Jammerbugt Kommune, mener han, at det kan være til hans fordel at have mange års politisk erfaring fra både minister­poster og folketingsarbejde. Ole Stavad var både skatte- og erhvervsminis­ter under statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og sad i Folketinget fra 1980 til 2005, hvor han frivilligt forlod Christiansborg.

»Jeg er ret overbevist om, at jeg lidt lettere kan komme ud over den store rampe og i medierne, og så kan jeg det politiske spil, der er afgørende for at få politisk indflydelse og råbe både Kommunernes Landsforening og regeringen op,« fastslår Ole Stavad.

Også Lene Hansen mener, at hun efter nogle år som folketingsmedlem er langt bedre kvalificeret til at kunne tackle opgaver og udfordringer som borgmester, hvis hun er så heldig at blive valgt.

»Min faglige ballast er blevet meget stærkere, og jeg har fået større netværk, indsigt i lovgivningsarbejde og forståelse for nogle større sammenhænge,« siger Lene Hansen, som ikke tøvede, da den lokale valgkreds opfordrede hende til at skifte Christiansborg ud med rådhuset.

Borgmestersyndromet

Ole Stavad og Lene Hansen er blot to personificerede eksempler på det såkaldte socialdemokratiske borgmestersyndrom, hvor succesfulde politikere satser på en borgmesterkarriere.

Nuværende og tidligere socialdemokratiske folketingsmedlemmer står nærmest i kø for at blive valgt til borgmester. Ud over Lene Hansen risikerer den socialdemokratiske folketingsgruppe også at skulle sige farvel til partiets fremtrædende arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov ved kommunalvalget tirsdag 17. november 2009. Dertil kommer, at det tidligere socialdemokratiske folketingsmedlem og gruppeformand Jan Petersen er borgmesterkandidat i Norddjurs Kommune.

Det socialdemokratiske borgmestersyndrom tog for alvor fart ved sidste kommunalvalg i november 2005. Mest bemærkelsesværdigt i hovedstaden, hvor tidligere minister og EU-kommissær Ritt Bjerregaard blev Københavns første kvindelige overborgmester. Også fremtrædende politikere som Nicolai Wammen og Jan Trøjborg droppede ud af Folketinget til fordel for borgmesterkæderne i henholdsvis Århus og Horsens.

Historisk set er trafikken ellers gået den modsatte vej, nemlig fra kommunerne til Christiansborg. Tidligere Århus-borgmester Thorkild Simonsen blev hentet ind på indenrigsminister-posten i 1997. Og Klaus Hækkerup foretrak livet som menigt folketingsmedlem frem for at være borgmester i den daværende Fredensborg-Humlebæk kommune. Fra Venstres kommunale bagland kom Thor Pedersen, Helge Sander og Lars Løkke Rasmussen alle fra borgmesterposter og i Folketinget, mens Venstre endnu var i opposition. Alle tre har siden gjort ministerkarriere.

I dag sidder Nick Hækkerup og Orla Hav begge i den socialdemokratiske folketingsgruppe efter i 2005 at have valgt borgmesterkarrieren i henholdsvis Hillerød Kommune og Region Nordjylland fra. I modsætning til Venstre tillader Socialdemokraterne nemlig ikke dobbeltmandater, og det har betydet, at socialdemokratiske politikere har måttet vælge enten Chris­tiansborg eller lokalpolitik, mens Venstre-politikere har kunnet spille på to heste. Derfor sidder der i dag en halv snes folketingsmedlemmer for Venstre, der samtidig med arbejdet i Folketinget også skal passe byrådsarbejdet.

Lektor på institut for statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen vurderer, at det socialdemokratiske borgmestersyndrom er et fænomen, der både forstærkes af, at Socialdemokraterne er i opposition, og at kommunerne efter kommunalreformen er blevet større, og borgmesterposten dermed er blevet mere magtfuld.

»Når et parti er i opposition, er det ikke unaturligt, at dygtige politikere ser sig omkring for at vurdere, hvor de har størst mulighed for avancement. Lagt sammen med, at der i dag er større prestige i at være borgmes­ter i de nye stærkere kommuner, er det naturligt, at socialdemokratiske politikere søger derhen. Venstre og Socialdemokraterne sidder på de fleste borgmesterposter herhjemme, og når det for øjeblikket er Socialdemokraterne, der er i opposition, vil det også være dem, der søger væk fra Folketinget,« siger Kasper Møller Hansen og spår, at trafikken ændrer retning, hvis Socialdemokraterne igen får regeringsmagten.

Både Lene Hansen og Ole Stavad afviser, at det er en trøstesløs tilværelse som oppositionspolitiker uden udsigt til betydelig indflydelse eller ministerbil, der har fået dem til at satse på en plads i borgmesterstolen frem for de menige rækker på Christiansborg.

Borgmesterdillen smitter

Kommunalvalgsekspert Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole forklarer også politikernes tiltagende borgmesterdrømme med, at borgmesterbacillen smitter.

»Når markante og respekterede toppolitikere som Ritt Bjerregaard, Nicolai Wammen og Jan Trøjborg går den vej, inspirerer det helt klart andre,« siger Roger Buch og erklærer sig enig i, at kommunalreformen helt klart også gør det mere attraktivt at være borgmester.

Sådan må det være, når kommunerne i gennemsnit er blevet tre gange større, understreger han og tilføjer, at de nye storkommuner dermed også gør det lettere at tiltrække ambitiøse toppolitikere.

For nogle borgmesterkandidater handler det nok også om træthed i forhold til Folketinget og slet og ret lyst til at prøve noget nyt, påpeger Roger Buch.

»Dertil kommer, at kandidater bliver opfordret til at stille op som borgmes­ter af deres valgkreds, for de lokale kredse er inspireret af succeshistorier fra andre byer, og hvis man som folketingspolitiker får sådan en henvendelse og i forvejen har været på borgen (Christiansborg, red.) i mange år, er det fristende at sige ja,« siger Roger Buch.

Men Roger Buch afviser, at folketingspolitikere, der pludselig hænger på plakaterne til kommunalvalget, har et forspring hos vælgerne.

»Det handler i højere grad end tidligere om personlighed for at slå igennem i lokalpolitik. Man kan godt være en udmærket og dygtig folketingspolitiker uden at blive en god borgmester. Som borgmester er du hele tiden i første geled og skal kunne svare på alt. Du bombarderes hele tiden med spørgsmål fra borgere og journalister, og hvem siger, at du bliver en succes som borgmester, fordi du er dygtig i andet geled i Folketinget,« spørger Roger Buch og nævner Naser Khader som eksempel på en politiker, der var dygtig i andet geled som folketingspolitiker, men faldt igennem som partileder i første geled.

»Der er ingen garanti for, at man bliver en succes som borgmester, fordi man har været en succes i andet geled. Det handler om personlighed, og det kan man ikke sætte formel på,« understreger Roger Buch.

God S-strategi

Selv om dygtige og driftssikre socialdemokrater siver ud af folketingsgruppen, mener hverken Roger Buch eller Kasper Møller Hansen, at det svækker partileder Helle Thorning-Schmidt. Tværtimod vurderer Kasper Møller Hansen, at det er udtryk for en »god socialdemokratisk strategi« at sende folk ud på kommunale topposter.

»Det styrker Socialdemokraterne at stå stærkt også lokalt. Især i de store byer betyder det meget, hvem der sidder på borgmesterposten, og det kan være yderst gavnligt at opstille toppolitikere med en kendis-effekt til de poster,« siger Kasper Møller Hansen.

Hjemme i Brovst håber Ole Stavad at blive valgt som borgmester om et lille år. Ikke i kraft at han er kendt, men i kraft af at borgerne i Jammerbugt kommune tror på, at han kan gøre en politisk forskel.

»Jeg vil gerne bidrage til et bedre serviceniveau i en kommune, der bestemt ikke har det nemt. Vi har ikke nogen stærk økonomi, og der er mange ting, der skal peges på og ændres i Kommunernes Landsforening og på Christiansborg. For mig at se er det kun et spørgsmål om tid, inden kommunalpolitikere er rene administratorer og ikke politikere, og den udvikling vil jeg gerne være med til at sætte en stopper for,« fastslår Ole Stavad og tilføjer, at Kommunernes Landsforening (KL) er nødt til at agere anderledes.

Og mon ikke han vil bruge sine partifæller og tidligere ministerkollegaer i KL’s bestyrelse til at blive hørt. De sidder der nemlig alle sammen: Jan Trøjborg, Nicolai Wammen og Ritt Bjerregaard.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.