Robotificering

Robotter kan skabe øget ulighed

Af

Den teknologiske udvikling kan være skyld i øget, massiv ulighed mellem dem, der kommer med på udviklingen, og dem der bliver hægtet af. Organisationen OECD peger på uddannelse, sikkerhedsnet og en aktiv arbejdsmarkedspolitik som mulige løsninger.

Konsekvensen af robotternes indtog på det danske arbejdsmarked kan være øget ulighed.

Konsekvensen af robotternes indtog på det danske arbejdsmarked kan være øget ulighed. Foto: Erik Refner/Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ólafur Steinar Gestsson/Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

 

Danmark har 211 robotter per 10.000 ansatte. Det giver os en sjetteplads på verdensplan over de mest automatiserede lande. Det viser en opgørelse fra International Federation of Robotics (IFR).

Men robotternes indtog er ikke lutter lagkage. De kan være med til at øge uligheden i samfundet. Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) drejer bekymringen sig om, at det er de ufaglærte og dem med kortere uddannelse, der er i risiko for at miste deres arbejde til robotterne.

»Uligheden øges, hvis det især er ufaglærte, der mister deres job på grund af denne her teknologiske udvikling, og der så ikke er nogen nye job til dem,« siger analytiker hos AE Emilie Agner Damm til Ugebrevet A4.

Selvom nogle erhvervsdrivende jubler over den teknologiske udvikling, peger forskning og undersøgelser også på, at vi skal være opmærksomme og forberedte på de konsekvenser, der er ved at lade robotterne overtage en større del af arbejdsmarkedets funktioner.

Læs også: Robotter kan føre til karrierenedtur og ledighed

Især de ufaglærte og gruppen af kortere uddannede i Danmark vil være i risiko for at miste deres arbejde, skriver analytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Emilie Agner Damm i en rapport om OECD’s forskning fra AE.

(Artiklen fortsætter under grafen)

 

Tilbage i 2013 udkom et amerikansk studie med konklusionen om, at 47 procent af de amerikanske job er i høj risiko for at blive automatiseret i løbet af de næste 10-20 år. OECD har lavet et tilsvarende studie for både det amerikanske arbejdsmarked og medlemslandene i OECD. Her viser det sig, at kun omkring ni procent af de amerikanske job er i den risikogruppe. Tilsvarende ser det ud på det danske arbejdsmarked.  

I en rapport fra AE analyseres tallene fra OECD's rapport. Her skriver Emilie Agner Damm, at selvom det ikke forventes, at mange job vil forsvinde, så vil den teknologiske udvikling betyde, at mange job vil ændre sig og dermed stille nye krav til lønmodtagerne.

De gode job vil forsvinde

Hos centrum-venstre tænketanken Cevea understreger man også vigtigheden af at have den teknologiske udvikling for øje og nøje overveje konsekvenser og muligheder heraf. Bekymringen drejer sig om, hvorvidt samfundet kan håndtere den massive omvæltning og forandring, der kommer til at ske på det danske arbejdsmarked.

»Jobbene ville blive erstattet af det, jeg kalder 'Joe & the Juice-job',« siger Kristian Weise.

Ifølge direktør for Cevea Kristian Weise handler det om, hvorvidt den teknologiske udvikling vil udkonkurrere arbejdspladserne inden for industrien og blive erstattet af job i servicebranchen.

»Jeg plejer at sige, at frygten er at miste de gode overenskomstmæssige industrijob, som kræver uddannelse, og hvor man bliver dygtigere. De ville blive erstattet af det, jeg kalder 'Joe & the Juice-job', hvor der bliver skabt en masse nye arbejdspladser, men lønningerne er lave; der er grænser for, hvor meget man lærer; og arbejdsforholdene er ikke særlig gode,« siger Kristian Weise.

Cevea retter også stor opmærksomhed mod den ulighedsskabende faktor, som teknologien kan have. Ifølge Kristian Weise mener de fleste, at nye job bliver skabt i toppen og i bunden af lønskalaen, og konsekvensen er netop, at de gode job, hvor der i en overenskomst er aftalt anstændige løn- og arbejdsvilkår, forsvinder. 

»Det betyder, at dem, der i forvejen har de højeste lønninger, får størst gevinst ud af den teknologiske udvikling,« slår Kristian Weise fast.

Ifølge ham er løsningen flerbenet.

»Bare fordi alle får en bedre uddannelse, vil der ikke automatisk blive flere gode job til alle. Det ser ud til, at vi får et arbejdsmarked, der bliver mere usikkert, og hvis det sker, så skal vi have et socialt sikkerhedsnet, der er stærkt,« siger han.

Udover et stærkt sikkerhedsnet mener Cevea også, at man er nødt til at kigge på ejerskab i forbindelse med den teknologiske udvikling og ændringerne på det danske arbejdsmarked.

»Hvis den teknologiske udvikling betyder, at det er dem, der ejer teknologien og ejer virksomhederne, der skummer fløden, så kunne det jo være, at vi skulle få ejerskabet spredt lidt ud, så medarbejderne i virksomhederne også kan få en del af det,« siger Kristian Weise.

OECD anbefaler trebenet løsning

For at modvirke den øgede ulighed, som den teknologiske udvikling kan medføre, er OECD kommet med en anbefaling af tre løsninger, der skal gå hånd i hånd.

»Uddannelse kan hjælpe ved at forebygge, at nogle af de her mennesker mister deres job,« siger Emilie Agner Damm fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Den første løsningsdel er uddannelse af befolkningen. Det skal sikre - og især være målrettet de grupper i størst risiko for, at deres job automatiseres - at befolkningen tilpasser sig teknologiske udvikling.

»Uddannelse kan hjælpe ved enten at forebygge, at nogle af de her mennesker mister deres job ved, at de kan få andre arbejdsopgaver, eller det kan opkvalificere dem til at varetage en anden type job,« siger Emilie Agner Damm.

Den anden løsningsdel er at sørge for, at vi bevarer det gode sikkerhedsnet, som vi har i Danmark. Når folk mister deres job, er det vigtigste ifølge Emilie Agner Damm, at samfundet formår at gribe dem og hjælpe dem godt videre.

»Vi skal bevare det sikkerhedsnet, så man ikke mister alting, når man mister sit job. Man skal stadig kunne opretholde et godt liv, for det er forudsætningen for at komme godt videre,« siger hun.

Danmark står godt

Emilie Agner Damm mener, at der ikke er nogen grund til at gå og være bange for den teknologiske udvikling.

»Den måde, det danske arbejdsmarked og samfund er indrettet på, gør, at Danmark er ret godt forberedt,« siger hun.

For det første ved ingen, hvad der kommer til at ske, og for det andet vil uligheden øges, hvis det især er de faglærte, der mister deres job, og der ikke er nogen nye job til dem, men det bekymrer ikke Emilie Agner Damm.

»Jeg tror ikke på, at der ikke er nogen nye job til dem (der mister jeres job red.). Historisk set viser det sig, at hvis nogle job er forsvundet, er der nogle andre i stedet for,« siger hun.

Emilie Agner Damm påpeger, at den teknologiske udvikling også skaber nye job.

»Hvis vi for eksempel får flere robotter, så skal vi også have nogle til at udvikle de her robotter, og det skaber jo flere job,« siger hun.

Desuden understreges det i rapporten, at selvom job er i risiko for at blive automatiseret, betyder det ikke nødvendigvis, at det kommer til at ske.

Læs også: Disruption gør varme hænder hotte

Hos Cevea gør man det også klart, at ingen kan forudsige fremtiden.

»Min konklusion er, at der kommer til at ske rigtig meget på arbejdsmarkedet som følge af den nye teknologi, men om det er job der bliver nedlagt, eller job der bliver forandret, er svært at sige. Der er ingen, der kan give et præcist tal på det,« siger Kristian Weise.