Ny analyse om disruption:

Robotter fører til karrierenedtur og ledighed

Af

Hvis dine arbejdsopgaver let kan klares af en robot eller en computer, har du større risiko for at blive ledig, eller du må tage et job, du er overkvalificeret til. Det fastslår en ny analyse fra Den Sociale Kapitalfond. Fonden frygter, at en ny gruppe på arbejdsmarkedet bliver marginaliseret. Men den bekymring deler arbejdsgiverne i Dansk Erhverv ikke. 

Virksomheden C.C. Jensen automatiserede i 2011 sin produktion med en række robotter. Dermed lykkedes det virksomheden at fordoble produktionen af oliefiltre til skibe. 

Virksomheden C.C. Jensen automatiserede i 2011 sin produktion med en række robotter. Dermed lykkedes det virksomheden at fordoble produktionen af oliefiltre til skibe.  Foto: Claus Fisker/Scanpix.

 

Medarbejdere i job, der nemt kan klares af robotter eller computere, har øget risiko for at miste deres arbejde. For flere er konsekvensen, at de enten ryger ud af arbejdsmarkedet, eller faglærte må skifte til job, der traditionelt set bliver udført af ufaglærte. 

Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra Den Sociale Kapitalfond. Fonden har undersøgt, hvordan arbejdsvilkårene for personer med erhvervs-kompetencegivende uddannelser har ændret sig fra 2010 til 2015.

Men man skal være opmærksom på, at det ikke sker på bekostning af en øget polarisering eller marginalisering af nogle grupper. Kristian Jakobsen, analysechef, Den Sociale Kapitalfond

I analysen sætter man fokus på blandt andre lagerarbejdere, kontorassistenter og ekspedienter, hvis arbejde i en del tilfælde kan udskiftes med robotter og/eller digitale løsninger.

Ifølge den nye analyse sætter automatisering sig tydelige spor i lønmodtagernes arbejdsliv:

Omkring 15 procent  af dem, der i 2010 var ansat i job velegnet til automatisering, gik ledige i 2015. Det samme gjorde sig kun gældende for cirka 5 procent af dem, der havde været ansat i stillinger, der ikke var oplagte til automatisering.

Risiko for polarisering

De fleste af de personer, der i 2010 havde job egnet til automatisering, var dog stadig i arbejde i 2015. Men godt 30 procent skiftede job i den mellemliggende periode. 

Og en stor del af de skift indebar, at faglærte skiftede til jobfunktioner, der normalt varetages af ufaglærte. De gik altså ned ad karrierestigen.

Det kan skabe en ny udsat gruppe på arbejdsmarkedet, mener Kristian Jakobsen, der er analysechef hos Den Sociale Kapitalfond. 

Som udgangspunkt finder han det positivt, at øget produktivitet gennem digitale løsninger skaber vækst og nye typer job.

»Men man skal være opmærksom på, at det ikke sker på bekostning af en øget polarisering eller marginalisering af nogle grupper. De skal samles med op i båden,« siger Kristian Jakobsen.

Arbejdsgiverne: Ingen grund til panik

Bekymringen for marginalisering burde dog ikke komme i første række, lyder det fra den arbejdsmarkedspolitiske chefkonsulent i Dansk Erhverv, Peter Halkjær

For tiden er arbejdsgivernes største hovedpine nemlig snarere, at der er medarbejdermangel på tværs af alle kompetenceniveauer, påpeger han. 

»Virkeligheden her og nu peger i en helt anden retning. Vi forventer, at vi frem mod 2025 vil mangle 80.000 faglærte, så det står lidt i kontrast til de her bekymringer. Derfor kan det godt være, at der kan komme nogle udfordringer på den lange bane,« siger Peter Halkjær. 

Man kan da godt være bange for, at antallet af medarbejdere alt andet lige falder, hvis automatisering fortsætter. Arne Bilberg, lektor og ph.d., Syddansk Universitet
 

I fagforbundet HK oplever man heller ikke, at medlemmerne havner i ufaglærte job, fortæller Kim Simonsen. Som HK-formand repræsenterer han en stor del af de lønmodtagere, der kan blive påvirket af automatisering. 

»Så skulle vi have flere ufaglærte i HK i dag end i 2010, og det har vi ikke. Og den arbejdskraft, der efterspørges i dag, er ikke den ufaglærte arbejdskraft,« påpeger han.

Bortset fra det er Kim Simonsen dog helt enig i, at der ligger en stor opgave i at sikre, at nye teknologier ikke skubber nogle uden for arbejdsmarkedet.  

Robotterne slagter ikke vores job 

Danskere med indtægter, der hverken ligger i toppen eller bunden af lønskalaen er særligt udsatte for at blive erstattet af teknologiske alternativer, viste en rapport fra konsulentvirksomheden McKinsey sidste forår.

Her blev det også konkluderet, at hele 40 procent af arbejdsopgaverne i Danmark kan automatiseres.  

Men antallet af beskæftigede inden for job, der kan erstattes af robotter, er ikke faldet systematisk fra 2010 til 2015, fremgår det af analysen fra Den Sociale Kapitalfond.

Mange kommer ud på andre jobområder, hvor lønnen er lavere. Michael Budolfsen, næstformand, Finansforbundet

Blandt de 10 jobtyper, hvor indholdet var mest velegnet til automatisering, steg antallet af beskæftigede med knap 20.000 personer fra 2010 til 2015. 

Det skyldes, at de danske arbejdspladser har formået at øge omsætningen og dermed bevare arbejdsstyrken, selvom der er kommet flere robotter til.

Pointen kommer fra lektor og ph.d. Arne Bilberg fra Syddansk Universitet, der finder det positivt, at danskerne er ivrige efter innovative løsninger. 

»Men man kan da godt være bange for, at antallet af medarbejdere alt andet lige falder, hvis automatiseringen fortsætter,« siger Arne Bilberg.

Bankfolk arbejder som bogholdere 

I den finansielle sektor har automatiseringen i stor stil resulteret i nedlagte stillinger, og siden 2008 har sektoren mistet cirka tyve procent af de eksisterende job.

Alligevel er arbejdsløsheden i finanssektoren i dag kun 2,3 procent, forklarer næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen.

En af de helt store stressfaktorer er nervøsitet i forhold til, hvis ens job forsvinder. Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet

Det hænger sammen med, at de finansansatte er fleksible, mener han.  

»Mange kommer ud på andre jobområder, hvor lønnen er lavere. De kan bruge deres finansfaglighed, men ikke i så høj grad som da de var ansat i sektoren, hvis de kommer ud som økonomiassistenter eller bogholdere,« siger Michael Budolfsen. 

I hans øjne er det dog ikke en ulempe at være overkvalificeret. 

»Det gør, at du har en større jobfleksibilitet. En af de helt store stressfaktorer er nervøsitet i forhold til, hvis ens job forsvinder, så det at være overkompetent er en enorm styrke.« 

'Mobilitet er afgørende' 

Peter Halkjær fra Dansk Erhverv minder om, at der generelt er høj faglig mobilitet på arbejdsmarkedet, da der hvert år er omkring 800.000 job, der skifter hænder i Danmark. 

»Det kan godt være, at nogle faglærte flytter sig til ufaglærte funktioner i en periode, men så faktisk i forlængelse heraf tilegner de sig nye kvalifikationer, og så får de et faglært job i anden sammenhæng,« siger han.   

Og den udbredte mobilitet kan være med til at nedtone fremtidens udfordringer, vurderer Peter Halkjær.

»Hvis lønmodtagerne ikke var i stand til at flytte sig fra job og funktioner, som står til at blive automatiseret de kommende år, ville vi i høj grad have et problem.« 

Fra sekretær til personlig assistent

Den nye analyse viser, at der er sket markante ændringer i sammensætningen af, hvem der bestrider de job, der er bedst egnet til automatisering.

Men det skyldes langt fra kun, at robotterne overtager arbejdet. 

Det handler også om, at kvalifikationskravene til den type job stiger, så mange bliver erstattet af ansatte med en højere uddannelse, forklarer analysechefen Kristian Jakobsen. 

Mangel på mod til at tage de nye kurser er en hæmsko blandt nogle af vores medlemmer. Kim Simonsen, formand, HK

Sekretærer risikerer blandt andet at blive erstattet af såkaldte personlige assistenter, der typisk har en længere uddannelse bag sig. 

»For eksempel stiller en direktør eller en leder i en organisation i dag måske i højere grad krav om, at en sekretær ikke kun har administrative opgaver, men også fungerer som sparringspartner,« siger Kristian Jakobsen og fortsætter: 

»Derfor kan det være sværere at være traditionelt uddannet sekretær i de her virksomheder, hvis man ikke formår at følge med og blive opkvalificeret i tilstrækkelig grad.«

Den tendens bekræfter Kim Simonsen, der understreger, at sekretæren ikke bør erstattes af akademikeren.  

»Jeg forestiller mig da ikke, at man skal gå seks år på universitetet for at være personlig assistent. Men det handler om at give folk de rigtige uddannelser,« påpeger Kim Simonsen.

 

Modet til forandring kan mangle 

HK har sat 24 millioner kroner af til en ny digitaliserings-strategi, der skal udfoldes i løbet af fire år. 

Formålet er blandt andet at hjælpe medlemmerne godt på vej ind i fremtiden, så de er klædt på til at varetage nye opgaver. Men uddannelse skal følges med motivation til at ville lære nyt, mener HK-formanden. 

Mangel på mod til at tage de nye kurser er en hæmsko blandt nogle af vores medlemmer. Kim Simonsen, formand for HK

»Mangel på mod til at tage de nye kurser er en hæmsko blandt nogle af vores medlemmer. Men der er også nogle af virksomhedsejerne, der ikke vil investere i deres medarbejdere,« oplever Kim Simonsen. 

Peter Halkjær understreger, at arbejdsgiverne i lige så stor udstrækning som lønmodtagerne har en interesse i, at deres medarbejdere bliver opkvalificerede.

Et fælles ansvar

Både virksomhederne og medarbejderne bærer ansvaret for, at der ikke pludselig er medarbejdere, der bliver hægtet af, når det teknologiske tog buldrer afsted, mener lektor Arne Bilberg.   

»Det kan gå hurtigt lige nu, så medarbejderne skal sørge for at uddanne sig og holde sig orienteret om, hvad der sker,« siger han.

Men det er også afgørende, at de rette rammer på arbejdsmarkedet er til stede, mener lektoren.  

»Hele vores velfærdssamfund bør også kigge på de her ting, for på sigt bliver det et problem for samfundet, hvis mange ikke kan få job,« siger Arne Bilberg.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.