ANNUS HORRIBILIS

Ritt og Lykketoft i fælles bekymring: Socialdemokratiets kollaps i Europa kan betyde større ulighed

Af | @GitteRedder

Efter valgnederlag i Holland og Frankrig gisper europæiske socialdemokrater efter vejret. Lige om hjørnet venter et britisk parlamentsvalg og et tysk kanslervalg, der også giver nervøse trækninger. Det er ikke nogen given sag, at vi igen får stærke socialdemokratier i Europa, mener Ritt Bjerregaard. Hvis vi skal blive store igen, skal vi løfte fanen for større lighed, siger Mogens Lykketoft. 

Ritt Bjerregaard og Mogens Lykketoft har begge været aktive i Socialdemokratiet i et halvt århundrede og oplevet både storhed og fald. Lige nu er begge bekymrede for nedsmeltningen af deres søsterpartier rundt om i Europa.

Ritt Bjerregaard og Mogens Lykketoft har begge været aktive i Socialdemokratiet i et halvt århundrede og oplevet både storhed og fald. Lige nu er begge bekymrede for nedsmeltningen af deres søsterpartier rundt om i Europa. Foto: Fotos: og Claus Bech og Søren Bidstrup, Scanpix

De socialdemokratiske veteraner Mogens Lykketoft og Ritt Bjerregaard har været med i politik i så mange år, at de er på fornavn med Gro Harlem Brundtland, Tony Blair, Gerhard Schröder, Göran Persson og andre ikoniske socialdemokrater, der regerede i Norge, Sverige, Tyskland, England og mange andre europæiske lande i 80erne, 90erne og 00'erne.

Men det var i de gode gamle dage.

Nu skriver vi 2017, og set med socialdemokratiske briller er det et annus horribilis.

I Frankrig og Holland er vælgerne på vild flugt fra de gamle arbejderpartier, og ved de seneste tre delstatsvalg har tyske vælgere vendt ryggen til det tyske Socialdemokrati SPD.  Den nye SPD-formand Martin Schultz, der skulle generobre kanslerposten fra Angela Merkel til september, ser allerede nu ud til at blive en parentes.   

I juni er der parlamentsvalg i Storbritannien, og her tyder meningsmålingerne på, at Labour bliver sendt til tælling og får et historisk dårligt valgresultat og fem år mere i opposition.

Det er klart, at Socialdemokratierne er truet, og at det ikke er nogen given sag, at vi igen får stærke socialdemokratier. Ritt Bjerregaard, tidl. socialdemokratisk minister og EU-kommissær.

Selvom målingerne tyder på, at Arbeiderpartiets formand Jonas Gahr Støre vinder regeringsmagten i Norge ved Stortingsvalget midt i september, og Socialdemokratiet herhjemme med Mette Frederiksen ved roret også ligger pænt i målingerne, kalder både Ritt Bjerregaard og Mogens Lykketoft de europæiske socialdemokratiers nedsmeltning for bekymrende.

Både fordi kløfterne mellem rige og fattige i Europa risikerer at blive større og skubbe til polarisering, når der ikke er stærke socialdemokratier til at holde fat i en social dimension.

Men også fordi socialdemokratiske søsterpartier risikerer at gå til grunde, hvis de ikke får genopfundet sig selv.

Finder sig i større ulighed

»I dag er der mindre kamp for at mindske uligheden rundt om i Europa. Man finder sig i en større ulighed, og der er større tillid til, at markedet kan regulere alt. Det bliver Socialdemokratierne straffet for,«, siger Ritt Bjerregaard.

Men partierne har mulighed for at genopfinde sig selv, siger valgforsker ved Københavns Universitet, professor Kasper Møller Hansen.

»Forudsætningerne for at genrejse Socialdemokratierne rundt omkring er til stede, men skal det lykkes, taler vi om hele bogen. I mange lande skal du have en ny leder, en ny politik og en ny gejst. Du skal kunne signalere, at det hele er nyt,« siger valgforskeren.

Ham vender vi tilbage til.

Tilbage i Danmark var den danske debat om konkurrencestaten under den tidligere regering ifølge Ritt Bjerregaard et udslag af den tankegang, der også har vundet indpas hos nogle socialdemokrater om, at markedet og konkurrencekraften ikke skal tøjles så meget. 

»Konkurrencestaten kan godt være en beskrivelse af det, der er, men aldrig et mål, og der kom det danske socialdemokrati langt ud at svømme i Helle Thornings og Bjarne Corydons tid,« siger Ritt Bjerregaard.

Hun fremhæver, at Mette Frederiksen prøver at rette op på efterdønningerne af konkurrencestatsdebatten, men at det er konturerne af samme debat, der svier hos europæiske socialdemokratier i dag.

Ikke en gang hver fjerde land har S-ledet regering 

I et Europa med kun syv socialdemokratiske regeringsledere – og ingen i de store toneangivende lande som Tyskland, Frankrig, Spanien og England – frygter hun et Europa med stadig større skel, der forstærkes af og samtidig forstærker Socialdemokratiets nedtur.

»Der kommer til at mangle partier for hvem, det er vigtigt, at også de dårligst stillede får acceptable livsvilkår,« siger hun.

Ritt Bjerregaard mener ikke, at de europæiske socialdemokratier er på vej i graven, men hun har svært ved at se et comeback til æraen i 1990’erne, hvor der i perioder var socialdemokratiske regeringsledere i flertallet af europæiske lande.  

»Jeg tror ikke på, at det her er det totale kollaps. Men det er klart, at Socialdemokratierne er truet, og at det ikke er nogen given sag, at vi igen får stærke socialdemokratier. Jeg tror godt, at det kan lade sig gøre at genrejse partierne, men det er ikke nogen given sag, at det lykkes,« fastslår hun.

Vi har ikke fundet varige svar

Tidligere finansminister, udenrigsminister og formand for Folketinget Mogens Lykketoft bruger alvorsord som bekymrende og katastrofalt, når han skal sætte ord på den socialdemokratiske tilbagegang rundt om i Europa. Og han mener, at vælgerflugten i høj grad er selvforskyldt.   

»Fællesnævneren i de lande, hvor partiet går voldsomt tilbage, er, at folk er bekymrede, bange og utilfredse med det politiske establishment og de partier, der har regeret mest over tid. Og med mange gode grunde,« siger han.

Vi har ikke fundet nogle varige svar på folkevandringer, social dumping og den fremmedfrygt, der vandrer rundt i Europa i øjeblikket. Mogens Lykketoft, tidl. socialdemokratisk partiformand, minister og formand for Folketinget.

Mogens Lykketoft remser op, hvorfor de klassiske socialdemokratiske vælgere svigter fra Grækenland i syd til England i nord.

»Vi har ikke fundet nogle varige svar på folkevandringer, social dumping og den fremmedfrygt, der vandrer rundt i Europa i øjeblikket. Der er ingen tvivl om, at socialdemokratiske partier har lidt nederlag og tabt magt ved mere eller mindre modvilligt at blive tvunget ind i den nedskæringspolitik, der var svaret på finanskrisen«.

Mange kernevælgere har ifølge Lykketoft opfattet det som en stor og provokerende uretfærdighed, at de spekulanter, der var årsag til finanskrisen og skabte hullet i statskasserne, også var dem, der slap billigst. Mens andre, der ikke var ved muffen, betalte regningen.

I takt med at den sociale tryghed blev undermineret – i Danmark blandt andet med en dagpengereform – blev mange vælgere skuffede over, at Socialdemokratiet ikke smed redningskranse ud, mener Mogens Lykketoft.

»Lige præcis i en tid, hvor mange mennesker, som ikke er alt for privilegerede, har brug for en stor tryghed, har vi givet dem en mindre tryghed. Socialdemokratierne skulle ellers i særklasse være dem, der passede på de mennesker, så de kunne acceptere forandringer og være mindre bekymrede for fremtiden. Men det gjorde vi ikke. Og den utryghed rammer selvfølgelig Socialdemokratierne og venstrefløjen hårdest,« siger han.

Her på egnen overlever socialdemokraterne

Svaret på Socialdemokratiets kriser rundt om på det europæiske kontinent er ifølge Lykketoft at få genskabt tilliden til, at Socialdemokratiet kan mindske uligheden. 

Fakta om Socialdemokratiets op- og nedture i 2017

I marts var der valg i Holland, hvor Arbeiderpartiet PvdA måtte nøjes med 5,7 pct. af stemmerne. 

I april i Frankrig fik den socialdemokratiske præsidentkandidat Benoit Hamon kun 6,4 pct. af stemmerne og røg dermed ud i første runde.

De tyske socialdemokrater SPD har tabt tre delstatsvalg i Saarland, Schlesvig-Holstein og Nordrhein-Westfalen.

8. juni er der parlamentsvalg i Storbritannien. Alle målinger viser, at Labour party med Jeromy Corbyn i spidsen står til en kæmpe vælgerlussing. Det vil give den konservative Theresa May fem år ved magten.

11. september. Arbeiderpartiet i Norge med Jonas Gahr Støhre er den socialdemokratiske solstrålehistorie i Europa lige nu. Hans parti står til at få en tredjedel af stemmerne og blive det største i Stortinget. Dermed kan han få statsminsterposten efter Høyres Erna Solberg. 

24. september er der forbundsdagsvalg i Tyskland. SPD-leder Martin Schultz var spået en stor chance for at fravriste CDU-kansler Angela Merkel posten, men nu tyder målinger på, at Merkel får fem år mere i spidsen for Tyskland.

   

UDVID

»Hvis Socialdemokratierne skal komme op ad igen, skal de løfte fanen for større lighed, indsats mod skattesnyd og en ordentlig integration og sikkerhed for, hvem der kommer ind over grænserne,« siger han og tilføjer straks, at en moderne socialdemokratisk kurs også skal være mere grøn og international.

Mogens Lykketoft er lidt mindre modløs end Ritt Bjerregaard, når han kigger i den socialdemokratiske krystalkugle.

»Her på egnen – altså i Skandinavien – overlever vi. Og jeg tror heller ikke den bredere politiske familie, som vi tilhører, hører fortiden til. Tværtimod,« konstaterer han og glæder sig over, at der er en socialdemokratisk regering i Sverige og til efteråret sandsynligvis også i Norge.

Behov for nye ledere, ny politik og ny gejst

Valgforsker på Københavns Universitet, professor Kasper Møller Hansen, vurderer som nævnt i indledningen, at Socialdemokratierne rundt omkring i Europa har muligheden for at overvinde sine større eller mindre vælgerkriser og vende tilbage til fordums storhed, magt og vælde.

Det er svært for gamle partier med en stærk identitet, tætte relationer til fagbevægelsen og traditioner for medlemsdemokrati at levere al den fornyelse. Kasper Møller Hansen, valgforsker på Københavns Universitet.

»Forudsætningerne for at genrejse Socialdemokratierne rundt omkring er til stede, men skal det lykkes, taler vi om hele bogen. I mange lande skal du have en ny leder, en ny politik og en ny gejst. Du skal kunne signalere, at det hele er nyt. Og det er på en eller anden måde svært for gamle partier med en stærk identitet, tætte relationer til fagbevægelsen og traditioner for medlemsdemokrati at levere al den fornyelse på en overbevisende og troværdig måde«, siger han.

Når Emmanuel Macron lykkedes med at blive præsident i Frankrig, var det netop fornyelsen frem for det etablerede, noterer han.

»Vælgerne vil gerne stemme for håbet om noget bedre. Det kan en ny leder bedre indgyde dem. Der er også udbredt mistillid til eliten, og derfor kan en ny leder også bedre signalere, at man repræsenterer et antielitært parti. I det hele taget bliver man som gammelt parti hurtigt opfattet som, at man kommer med mere af det samme, og det duer ikke i 2017«, fastslår Kasper Møller Hansen.

Skyllet væk af værdipolitisk bølge 

Den værdipolitiske bølge har været svær at håndtere for Socialdemokratier overalt i Europa, noterer valgforskeren.

»Globalisering og indvandring har været store udfordringer, og de klassiske arbejdervælgere har ofte forladt Socialdemokratiet til fordel for højrepopulistiske partier. Det har simpelt hen været svært at omstille de gamle partier, fordi de har haft en stærk partikultur og medlemsdemokrati, som nogle gange har været en klods om benet for at kunne navigere hurtigt,« siger han.

Når Mette Frederiksen herhjemme holder skansen i meningsmålingerne, handler det om, at hun er foran sine kolleger i blandt andet Frankrig og England med at tackle værdipolitikken, fremhæver han.

»I nogle europæiske lande er de gamle arbejderpartier kommet ti år for sent med svar på globalisering og indvandring, og de skal først nu til at vinde vælgerne tilbage fra de højrepopulistiske partier. Herhjemme har vi haft Dansk Folkeparti i mange år, og det har betydet, at Socialdemokratiet for længst har erkendt, at der var en udfordring med indvandrerpolitikken, der skulle tages alvorligt,« siger han.

Mogens Lykketoft tror, at de socialdemokratiske partier, der er faldet på den værdipolitiske slagmark de senere år, nok skal rejse sig igen.

»I Frankrig har den primitive populisme nået sin maksimale rækkevidde. Hvis vi andre er i stand til at formulere et mere offensivt og optimistisk svar, kan vi også være optimistiske på vores partiers vegne,« siger han.

Partierne er flydende platforme

Men Socialdemokratierne rundt omkring i Europa skal ikke alene formulere en ny moderne politik, men også tage bestik af, at deres organisationer og partikultur er opstået i en nu forsvunden industriel tidsalder, betoner både Ritt Bjerregaard og Mogens Lykketoft.

»I min ungdom vidste man stort set, hvad arbejderne, bønderne og forretningsfolkene ville stemme. I vores tid er der ingen partier, der har en meget stor grundstamme, og der er ikke noget cementeret partimønster. Afhængigt af personer, politikker og hvilken økonomisk situation og aktuelle politiske udfordringer kan valgene gå meget godt eller meget skidt,« siger Mogens Lykketoft.

Han skitserer en form for disruption af de gamle partiers måder at arbejde og organiserer sig på.

»Partierne er jo i opbrud. De er flydende platforme, der hele tiden reorganiserer sig selv og finder svar på nye udfordringer. Vi får aldrig genskabt det gamle mønster igen,« konstaterer han.

I Frankrig, Grækenland og Spanien vil der dukke nye partier op i tomrummet efter Socialdemokratiet, og de vil ikke nødvendigvis få de samme navne, fastslår han.

Mobiliseringsgrundlag væk

Også Ritt Bjerregaard pointerer, at en af årsagerne til Socialdemokratiets nedtur er disruption i partikulturen.

»Socialdemokratiet havde sin storhedstid, mens der var store industriarbejdspladser og stærke fagforeninger. Og det var et klart mobiliseringsgrundlag, der efterhånden er forsvundet,« siger hun og tilføjer, at det kræver nye måder at arbejde og organisere på.  

Ritt Bjerregaard ryster på hovedet over, at Donald Trump kunne vinde præsidentposten i USA ved blandt andet et løfte om at den type arbejdspladser kunne vende tilbage.

»Det er jo en illusion, for det kan ikke lade sig gøre. Men det er jo udtryk for opbrud og utryghed. I dag har folk ikke samme tilhørsforhold til partierne og fællesskaberne på arbejdspladsen og fagforeningerne som før i tiden,« beretter hun.

De nye moderne tider giver sig også udslag i, hvem der opstilles, anfører hun.

»I min tid var det vigtigt for partiapparatet, at vi inddrog det, som dengang hed intelligensreserven – alle dem der ligesom mig var arbejderklasse, men skulle have en uddannelse. Vi har vitterligt fået givet folk uddannelser med det resultat, at mange politikere i dag er akademikere og i en eller anden form har læst sig til det politiske ståsted. De har været meget lidt ude på arbejdsmarkedet. Så det er en folkelig forankring, der forsvinder,« siger hun.

Forsvar for eliten

Men hun vil ikke bræge som de mange, der skælder ud på akademikerne og bebrejder dem at gå ind i politik, anfører hun.

»Det er blevet så moderne at være imod eliten, hvilket ikke rigtig giver nogen mening. Vi er for eliten, når det er sportsudøvere, men hvorfor skulle vi være imod eliten, når det handler om politik? Men det tales op at være imod eliten, og alt hvad der er nyt og anderledes har en chance. Trump, Macron og Ukip er udtryk for det uprøvede, som de rodløse måske fæstner sig ved,« siger hun.

Herhjemme oplever hun, at Mette Frederiksen arbejder på at genopfinde Socialdemokratiet til en ny tid.   

»Mette Frederiksen har vendt skuden ved i højere grad at snakke de udsattes sag. Men jeg tror, at et moderne Socialdemokrati skal passe på, at de ikke kun snakker ulighedsdagordenen, men at de også snakker de nyere dagsordener omkring klima og miljø. Det interesserer med rette mange yngre mennesker, der ikke har noget fast tilhørsforhold til et parti. Og de vil være nemt til fals for pludselige opståede bevægelser, hvis ikke nogen af de gamle partier er i stand til at samle det op. Her kunne det danske socialdemokrati godt gøre noget mere,« siger Ritt Bjerregaard.

Søvnløs over demokratiets tilstand

Ritt Bjerregaard anfører, at hendes bekymring for selve demokratiet er større end for Socialdemokratiernes overlevelse.

»Jeg er mere bekymret for demokratiudviklingen i Europa. Man ligesom undergraver de institutioner, der udgør demokratiet. Det er jo helt åbenlyst i Polen og Ungarn.  Ganske vist vandt Macron i Frankrig, men en højrenational bevægelse fik en tredjedel  af stemmerne. Det er immervæk meget,« noterer hun.

Lovgivningen skal altid respekteres – også herhjemme, betoner Ritt Bjerregaard.

Masser af symboler på fællesskabet eller statsmagten eroderer, og det kan godt bekymre mig. Der burde Socialdemokratiet være en stærk forsvarer for de fælles institutioner. Ritt Bjerregaard, tidl. socialdemokratisk minister og EU-kommissær.

»Man behøver apparater, politi og retssystem, der griber ind, hvis man ikke følger lovgivningen,« siger hun og længes efter den tid, hvor der var stærke statsinstitutioner som vidnesbyrd om kollektive løsninger til fællesskabets gavn.

»Der er jo ikke noget positivt i dag ved at sige statsligt. Da jeg var ung, skulle jeg på et statsseminarium og i hvert fald ikke på et privat seminarium. Det var klart bedre, at det var statsligt. Den stemning er der jo slet ikke i dag. Man kan sælge forsyningssikkerheden med DONG, og postvæsenet falder fuldstændig fra hinanden. Nu skal postkontoret ved Hovedbanegården være hotel. Masser af symboler på fællesskabet eller statsmagten eroderer, og det kan godt bekymre mig. Der burde Socialdemokratiet være en stærk forsvarer for de fælles institutioner,« siger hun.