Ulighed

Rige forældre til skolebørn stikker af fra resten

Af | @ThomasSaehl

Pengene regner ned over forældre til skole-elever i Nordsjælland. For skoler med de rigeste forældre, er indkomsten steget med 22 procent siden krisen, mens indkomsterne står stille på skoler med fattige forældre ifølge ny analyse. De rige forældre klumper sig sammen, og det skaber øget polarisering i skolerne, advarer ekspert.

I visse områder i Nordsjælland møder rige folks børn stort set kun andre rige folks børn i folkeskolen. Der er blevet større indkomstforskel mellem forældre på skoler i Nordsjælland og i kommuner som Langeland, Lolland og Morsø.

I visse områder i Nordsjælland møder rige folks børn stort set kun andre rige folks børn i folkeskolen. Der er blevet større indkomstforskel mellem forældre på skoler i Nordsjælland og i kommuner som Langeland, Lolland og Morsø. Foto: Ida Marie Odgaard - Ritzau/Scanpix

 

Der er ikke blevet bedre råd til ny cykel eller skoletaske til eleverne på Langeland, Lolland eller Morsø. Her har forældrenes indkomst siden krisen stået stort set stille, og på de 20 fattigste skoler er indkomsten endda faldet de allerseneste år.

Vi ser en øget polarisering mellem de forskellige dele af Danmark. Jonas Schytz Juul, Analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Helt modsat er det på en lang række skoler i Gentofte, Hørsholm og Rudersdal i Nordsjælland, hvor forældrenes indkomst i gennemsnit pr. person ligger over 600.000 kroner efter skat.

For de 20 skoler med de rigeste forældre er indkomsten steget med 22 procent i gennemsnit siden 2007.

»Vi ser en øget polarisering mellem de forskellige dele af Danmark, hvor forskellen mellem top og bund er blevet markant større,« siger Jonas Schytz Juul, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der står bag den nye analyse.

Hele tanken om, at direktørens datter og kontanthjælpsmodtagerens søn mødes i folkeskolen er ved at forsvinde. Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre

Mette With Hagensen, formand for foreningen Skole og Forældre, kalder resultaterne foruroligende:

»Hvis vi gerne vil holde fast i, at skolen er der, hvor vi mødes på tværs, så er det her skidt. Hele tanken om, at direktørens datter og kontanthjælpsmodtagerens søn mødes i folkeskolen er ved at forsvinde,« siger Mette With Hagensen.

Se AE-rådets video om tiltagende ulighed blandt skoler

Regeringen: Ingen er stavnsbundet

Langeland Kommune ligger helt i bund i den nye analyse. Her har forældrene på kommunens skoler en indkomst på 192.000 kroner i gennemsnit.

»Når der er skoler, hvor forældrene har over 600.000 kroner efter skat, så viser det, at indtægterne i det her land er vanvittig skævt fordelt,« siger Tonni Hansen, SF-borgmester i Langeland Kommune.

Men han mener ikke, at uligheden i indkomster kommer til at få så stor betydning for eleverne:

»Vi har for nylig bygget en moderne skole og har gode normeringer,  for det skal ikke gå ud over børnene. Men det betyder så, at vi er nødt til at have en høj skat,« siger Tonni Hansen, der efterlyser en udlignings-ordning mellem kommunerne, som tilgodeser yderområderne i højere grad.

Borgere i Danmark kan slå sig ned det sted i landet, som passer dem bedst. Merete Riisager (LA), undervisningsminister
 

Den stigende ulighed mellem forældre i de forskellige dele af Danmark er dog ikke noget problem for undervisningsminister Merete Riisager (LA):

»Borgere i Danmark kan slå sig ned det sted i landet, som passer dem bedst. Der er ingen, der er stavnsbundet. På samme måde skal borgere kunne vælge den skole til deres barn, som de mener, passer bedst,« hedder det i et skriftligt svar fra Merete Riisager.

Top og bund vælger privatskole

Internt i København og de andre større byer er de økonomiske forskelle vokset. Privatskolerne er et yndet valg både i toppen af indkomstpyramiden og i bunden, hvor særligt en række muslimske friskoler fylder.

»Mange med lange uddannelser og høje lønninger klumper sig sammen på bestemte skoler. Det skader sammenhængskraften, men værre endnu øger det den sociale arv,« siger Jonas Schytz Juul med henvisning til den såkaldte klassekammerat-effekt, hvor fagligt stærke elever trækker de øvrige op uden, at de selv bliver trukket ned.

Hans bekymring deles af Lars Olsen, som er forfatter til flere bøger om uddannelse og social ulighed:

»I bunden kan det føre til mangel på rollemodeller og udvikle en negativ subkultur. I toppen kan man så få en fin akademisk uddannelse, men udvikle social ensporethed.«

Jonas Schytz Juul peger på, at et lavere tilskud til friskolerne vil gøre det mere attraktivt at vælge folkeskolen. Og modvirke både 'rigmandsghettoer' og tendensen hos etniske minoriteter til at vælge religiøse friskoler.

S og SF: Sænk tilskud til privatskoler

Regeringen og Dansk Folkeparti har de senere år hævet tilskuddet til privatskoler fra 71 til 76 procent i forhold til, hvad der gives til folkeskolen.

»Det betyder et friere skolevalg for forskellige familier på landet, i byerne og med børn med særlige behov. Og det sikrer en mere stabil økonomi for fri- og privatskoler i landområder, hvor folkeskolen måske ikke er det geografisk oplagte valg,« skriver undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Hun understreger, at det øgede tilskud til privatskolerne ikke betyder færre penge til folkeskolerne.

Folkeskolen bør være det naturlige førstevalg. Annette Lind, uddannelsesordfører for Socialdemokratiet
 

Socialdemokratiet og SF vil sænke tilskuddet til fri- og privatskoler, så det igen bliver 71 procent.

»Det er vigtigt, at alle samfundslag mødes i skolen. For os skal friskolerne være en mulighed, men folkeskolen bør være det naturlige førstevalg,« siger undervisningsordfører Annette Lind (S).

Socialdemokratiet og SF's forslag vil frigøre 325 millioner kroner om året, som partierne vil bruge til at styrke folkeskolen.

Dansk Folkeparti har i flere omgange været med til at gøre det billigere at vælge privatskole fremfor folkeskolen, og det fortryder uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen ikke:

»Friskolerne skal ikke tages som gidsler, fordi københavnerne gerne vil stemme rødt, men ikke have, at deres børn skal gå i skole med indvandrere,« siger han.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.