HJØRRING-MODELLEN

'Revolution' på jobcenter sender hundreder i job

Af

Satsning bærer frugt i Hjørring, der har opgraderet jobcentret for 125 mio. kroner. Mere tid til hver enkelt borger og individuelle tilbud har bragt 600 kontanthjælpsmodtagere og sygemeldte i job og uddannelse. Men omvæltningerne på jobcentret presser socialrådgiverne.

Udgifterne til overførselsindkomster er reduceret med 47,3 millioner kroner i Hjørring Kommune. Det er 20 millioner mere end forventet. Resultaterne har først og fremmest vist sig i 2016. Forventningen er, at de investerede 125 millioner kroner som minimum vil være tjent ind, når den fire-årige projekt-periode er overstået.

Udgifterne til overførselsindkomster er reduceret med 47,3 millioner kroner i Hjørring Kommune. Det er 20 millioner mere end forventet. Resultaterne har først og fremmest vist sig i 2016. Forventningen er, at de investerede 125 millioner kroner som minimum vil være tjent ind, når den fire-årige projekt-periode er overstået.

Foto: Mads Jemnsen/Scanpix

Da politikerne i Hjørring Kommune i 2014 besluttede at investere 125 millioner kroner i en helt ny beskæftigelsespolitik, håbede de, at pengene ville være givet godt ud. At investeringen ville være til gavn for både kontanthjælpsmodtagere, sygemeldte, virksomheder og på sigt blive en økonomisk gevinst for kommunen.

I dag går snakken på jobcentret om, at der er sat en revolution i gang. Det er nye tider for de ledige og syge, for virksomhederne og for sagsbehandlerne, der har ansvaret for at føre tankerne bag den fire-årige millionsatsning ud i livet.

»Vi har skabt et systemskifte,« siger Ivan Leth (S), der er formand for kommunens arbejdsmarkedsudvalg. 

Fakta: Kontanthjælps-modtagere

9 ud af 10 på kontanthjælp eller sygedagpenge i Hjørring ønsker at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse.

82 procent af kontanthjælpsmodtagerne og 91 procent af de sygemeldte siger, at deres sagsbehandler har gjort det klart for dem, at de selv har et ansvar for at komme i job eller uddannelse.

Fysiske, psykiske eller sociale problemer gør det vanskeligt for de ledige at komme i job eller uddannelse. 27 procent af kontanthjælpsmodtagerne og 29 procent af de sygemeldte vurderer deres situation som decideret ’dårlig’.

59 procent af kontanthjælpsmodtagerne og 65 procent af de sygemeldte har et godt samarbejde med sagsbehandleren om job eller uddannelse.

Kilde: Borgerundersøgelse foretaget af ph.d. stipendiat Rasmus Ravn, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. 2016.

UDVID

600 mennesker, der tidligere var på kontanthjælp eller sygedagpenge, er kommet i arbejde eller uddannelse, siden 'Hjørring-modellen' blev lanceret i 2015. Udgifterne til overførselsindkomster er reduceret med 47,3 millioner kroner. Det er 20 millioner mere end forventet. Resultaterne har først og fremmest vist sig i 2016. Forventningen er, at de investerede 125 millioner kroner som minimum vil være tjent ind, når den fire-årige projekt-periode er overstået.

»I dag ser vi på de ledige som individer. Tidligere så vi på dem som grupper. Det betyder, at vores medarbejdere skal arbejde på en ny måde. Vi prøver at dæmpe bureaukratiet, massere lovgivningen og spørger hele tiden os selv: Hvad giver mening her? Vi møder det enkelte menneske,« siger Ivan Leth.

Der var flere grunde til, at de nordjyske politikere besluttede at vende op og ned på kommunens hidtidige beskæftigelsespolitik. Et kig i krystalkuglen varslede om et så stort fald i arbejdsstyrken, at der var grund til at frygte, at virksomheder ville forlade kommunen - med faldende skatteindtægter som mærkbar konsekvens. Årsagen til den skrumpende arbejdsstyrke skyldes både de små ungdomsårgange, og at flere unge flytter væk. Fra 2009 til 2014 faldt arbejdsstyrken med 2.000 personer svarende til syv procent.

Vi har fokus på de mennesker, der er i risikozonen for at ende på langvarig forsørgelse. Torben Birkeholm, seniorkonsulent

Brændende platform

Samtidig kunne politikerne konstatere, at mange ledige og sygemeldte var på offentlig forsørgelse alt for længe. Og at det ofte var flere forskellige ting, der forhindrede dem i at få et arbejde eller komme i gang med en uddannelse. Standardløsninger rakte ikke til at hjælpe mennesker, der både manglede job, faglige kompetencer og mentalt overskud til at træde ind på en arbejdsplads.

»Vi stod på en brændende platform,« siger Ivan Leth om situationen, da beslutningen om kursskiftet i beskæftigelsespolitikken blev taget.

Millionerne er blandt andet gået til at ansætte 37 nye medarbejdere. Med de ekstra socialrådgivere, sygeplejersker, fysioterapeuter og psykologer på holdet er der mere tid til den enkelte borger. Og til at give dem de helt rigtige tilbud, der kan bringe dem videre.

For nogle af de ledige er et kørekort eller et truckcertifikat nøglen til at komme i job. Andre har brug for hjælp til at bearbejde deres angst, til at smide de overflødige kilo, bekæmpe misbrugsproblemer eller til at komme op og ud af huset om morgenen. Mentorer giver et ekstra puf, når der er brug for det.

Vi ser, at borgerne får overskud, og at deres hidtidige, daglige problemer bliver mindre. De oplever at have succes og mærker selvtilliden. Torben Birkeholm, seniorkonsulent

Vil halvere ledighedsperiode

Det er Hjørring kommunes mål at nedbringe den tid, hvor borgerne er på offentlig forsørgelse, fra 121 uger i gennemsnit til 68 uger. Og at få 1.700 borgere i job eller uddannelse i den fire-årige periode.

Det kræver et konstant fokus på ’de sværeste’, fortæller seniorkonsulent Torben Birkeholm, der har været med til at søsætte 'Hjørring-modellen' på jobcentret.

»Vi har fokus på de mennesker, der er i risikozonen for at ende på langvarig forsørgelse. Det er ikke sådan, at virksomhederne står og råber efter folk fra denne gruppe, men vi siger, at de skal se mulighederne i dem,« erklærer Torben Birkeholm.

Det lykkes at få nogle af de ledige i fuldtidsjob og dermed gøre dem selvforsøgende. Andre kommer i deltidsjob, fleksjob, praktik eller uddannelse.

»Vi ser, at borgerne får overskud, og at deres hidtidige, daglige problemer bliver mindre. De oplever at have succes og mærker selvtilliden. Og vi har eksempler på arbejdsgivere, der siger, at netop disse ledige er meget stabile og interesserede i at vise virksomhederne tillid,« siger Torben Birkeholm.

Det kan være svært at se potentialet, men vi bør give folk en chance. Og når det så lykkes, er det en kæmpe gevinst for alle; også for kommunens økonomi Steen Nielsen, underdirektør, Dansk Industri

Arbejdsgivere glæder sig

Hvad kontanthjælpsmodtagerne og de sygemeldte synes om kommunens nye metoder, giver de første resultater af et forskningsprojekt fra Aalborg Universitet et signal om. Ifølge en undersøgelse, som ph.d. stipendiat Rasmus Ravn har gennemført blandt en gruppe borgere, oplever de fleste, at de både bliver inddraget og stillet til ansvar. 9 ud af 10 ønsker at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse.

Beretningerne fra jobcentret i Hjørring klinger godt i ørerne på underdirektør Steen Nielsen i Dansk Industri. Han mener, at indsatsen er båret af ’de helt rigtige intentioner’ og kalder det ’rigtig vigtigt’, at kommunerne er opsøgende i forhold til virksomhederne:

»Lige nu har vi de allerbedste muligheder i virksomhederne, fordi der er gang i aktiviteten,« siger Steen Nielsen.

Det giver plads til andre end faglærte og højtuddannede vidensarbejdere, som mange virksomheder ellers efterspørger. Steen Nielsen pointerer, at det er en udfordring for virksomhederne at tage medarbejdere ind, der kun kan arbejde få timer ad gangen og måske ikke er gode til at møde til tiden.  

»Det kan være svært at se potentialet, men vi bør give folk en chance. Og når det så lykkes, er det en kæmpe gevinst for alle; også for kommunens økonomi,« siger Steen Nielsen og nævner service, rengøring, kantiner, vaskerier og transport som områder med gode muligheder for at finde job til ledige, der ellers kan have svært ved at få foden indenfor på arbejdsmarkedet.

Færre sager pr. sagsbehandler

De er i gang med »at vende en supertanker« på jobcentret i Hjørring, mener Rasmus Ravn, ph.d. stipendiat ved Aalborg Universitet. Som led i et forskningsprojekt følger han ’Hjørring-modellen’ set fra både borgere og sagsbehandleres side. 

»Det, der er unikt i Hjørring, er, at man har øget antallet af sagsbehandlere, så de har færre sager på bordet ad gangen. Der er tale om et kulturskifte i sagsbehandlingen med vægt på en tværfaglig analyse af borgernes situation. Det er en ny udfordring for sagsbehandlerne at arbejde på den måde. Hver borger mødes med en sygeplejerske, en fysioterapeut og en psykolog. Den enkeltes ressourcer og barrierer bliver afdækket, og sammen med en beskæftigelseskonsulent bliver der lagt en plan for den enkelte. Jeg har talt med en del borgere, som oplever, at der bliver taget udgangspunkt i netop deres behov for at komme nærmere arbejdsmarkedet. De oplever, at de bliver inddraget,« siger Rasmus Ravn.

Savner klar retning

De nye arbejdsmetoder på jobcentret i Hjørring optager også Mads Bilstrup, der er formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Nord. Han glæder sig over, at det med en tidlig indsats er lykkedes at få et betydeligt antal ledige i gang med job eller uddannelse, men han gør samtidig opmærksom på, at det har en pris.

Socialrådgiverne har godt nok fået færre sagsmapper på skrivebordet, men den nye måde at arbejde på tærer på kræfterne. Flere har valgt at forlade deres job i kommunen, selv om der andre steder er udsigt til at have op til dobbelt så mange sager end de cirka 40 på skrivebordet i Hjørring.

»Det er blevet for meget,« siger Mads Bilstrup.

Han nævner konferencemøder, udarbejdelse af referater og handleplaner, udmøntning af planerne plus det almindelige myndighedsansvar som noget af det, der presser socialrådgiverne i hverdagen.

»Tankegangen i Hjørring er supergod. Men det er hårdt arbejde for sagsbehandlerne. De har brug for sparring med mellemlederne, men de mangler at få entydige svar om arbejdets mål og retning,« siger Mads Bilstrup, der efter at have talt med tillidsfolkene om arbejdspresset vil tage sagen op med ledelsen i kommunen.

»Når folk rejser, så forsvinder viden. Ledelsen siger, at man er opmærksom, men medarbejderflowet er for stort lige nu. Det bringer fagligheden i spil,« mener Mads Bilstrup.

Krævende arbejde

I kommunen medgiver seniorkonsulent Torben Birkeholm, at der er tale om et kulturskifte i arbejdsgangen.

»Det er mildt sagt,« konstaterer han.

»Vi stiller skarpe krav, for vi har mål, vi skal nå. Samtidig skal medarbejderne have hjælp og opkvalificering. De skal uddannes og trænes i ny sagsbehandling. Det går der mange penge til,« påpeger Torben Birkeholm, der mener, at det er forventeligt med en vis udskiftning i kølvandet på store forandringer.

Formanden for kommunens arbejdsmarkedsudvalg, Ivan Leth, er også opmærksom på signalerne fra socialrådgiverne.

»Vi hører, at arbejdet er krævende, og derfor sørger vi også for, at den enkelte socialrådgiver har færre sager at arbejde med,« siger Ivan Leth.

Ifølge udvalgsformanden er der gang i ’en god dialog’ med Dansk Socialrådgiverforening om, hvordan arbejdet kan organiseres bedst muligt.

Sådan kom de i job

Efter 20 år på offentlig forsørgelse og en masse aktiveringsforløb fik en 38-årig kvinde endelig foden indenfor på arbejdsmarkedet. En ny sagsbehandler og en mentor, der kontant stillede krav, blev afgørende for, at fleksjobbet i et supermarked kom i hus. Mentor havde blandt andet fokus på, at kvinden var rollemodel for sin datter og hjalp med at udvikle ansvarsfølelse over for job og kolleger.

Et tilbud om seks måneders praktik i en produkthandel banede vejen for et løntilskudsjob, der hurtigt blev til en ordinær fastansættelse for en 46-årig mand. Efter en årrække med ufaglærte job og perioder med ledighed røg han helt ud af arbejdsmarkedet i 2007. En depression medførte, at han mistede troen på egne evner og begyndte at isolere sig. En mentor og en psykolog hjalp ham med at vende tilbage.

Først sled slagterijobbet så meget på ryggen, at der i 2009 måtte en sygemelding til. Siden fulgte andre fysiske lidelser plus en depression. Da den ufaglærte mand kom i praktik i et byggemarked, var den største barriere, at han var angst for kontakt med fremmede og for at prøve nye ting. I 2015 kom han i gang med at træne med hjælp fra jobcentrets sundhedsfaglige center. Med støtte fra psykolog og mentor kom han i praktik i en kantine. Siden har den 36-årige mand selv skaffet sig arbejde på ordinære vilkår.