FORKLARINGSPROBLEM

Regeringen trækker EU-kortet i kamp mod arbejdsklausuler

Af | @journallan

Med et nyt EU-argument fejer beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) et forslag om at forpligte kommuner og regioner til at bruge arbejdsklausuler af bordet. Det er ikke andet end en dårlig undskyldning, lyder kritikken fra Christiansborg og fagbevægelsen, som finder støtte i en rapport fra regeringens egne embedsmænd.

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) fejer
et forslag om at forpligte kommuner og regioner til at bruge arbejdsklausuler
af bordet. Det skulle sikre danske løn- og arbejdsvilkår på
blandt andet byggeriet af den københavnske metro

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) fejer et forslag om at forpligte kommuner og regioner til at bruge arbejdsklausuler af bordet. Det skulle sikre danske løn- og arbejdsvilkår på blandt andet byggeriet af den københavnske metro

Foto: Søren Bidstrup, Scanpix

Regeringen med beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) i spidsen har et forklaringsproblem.

Sådan lyder det fra flere sider, efter at ministeren har tryllet et nyt EU-argument op af hatten som begrundelse for, at man ikke kan lovgive om kommuner og regioners brug af arbejdsklausuler og på den måde sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold, når de køber ydelser eller laver byggeprojekter.

Efter flere års diskussioner er regeringen nemlig nået frem til, at det ikke uden videre er foreneligt med EU-retten at forpligte kommuner og regioner til at indføre arbejdsklausuler. Det vil nemlig kræve, at man griber ind i den danske model og lovgiver direkte om blandt andet mindsteløn, lyder begrundelsen.

Jeg betragter det her EU-argument som en rigtig dårlig undskyldning for ikke at ville pålægge kommuner og regioner at bruge arbejdsklausuler. Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører, SF

»Grunden til at jeg ikke går ind for lovgivning om forpligtende brug af arbejdsklausuler i kommuner og regioner er først og fremmest, at vi så vil begive os ud på et område, som vi normalt lader arbejdsmarkedets parter om. I det øjeblik man skal ind og lovgive om det her område, så vil det være sådan, at så skal du også ind og ophøje nogle ting til lov. Eksempelvis løn og arbejdsvilkår,« lød forklaringen fra Henrik Dam Kristensen under et åbent samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg i sidste uge.

Stor undren

Ministerens udmelding vækker stor undren på Christiansborg, hvor både regeringens to støttepartier, SF og Enhedslisten, samt Dansk Folkeparti sætter spørgsmålstegn ved ministerens forklaring.

»Jeg betragter det her EU-argument som en rigtig dårlig undskyldning for ikke at ville pålægge kommuner og regioner at bruge arbejdsklausuler. Det er en urimelighed, at skatteydernes penge kan bruges til social dumping, og det er ubegribeligt for mig, at en socialdemokratisk ledet regering ikke griber den her chance for at ændre på det,« siger SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen.

Han peger på, at regeringen på intet tidspunkt tidligere har talt om, at der skulle være EU-retlige problemer i forhold til lovgivning om brug af arbejdsklausuler i kommuner og regioner.

Også Enhedslistens social dumping-ordfører, Finn Sørensen, har svært ved at forstå, hvordan regeringen og Henrik Dam Kristensen pludselig er kommet frem til den vurdering.

»Det er første gang, at de ligesom tager proppen af den flaske i Folketinget, og jeg mener, at ministerens vurdering af EU-retten er skrupforkert. Det er jo beskæmmende, at det største arbejderparti – efter eget udsagn – ikke vil være med til at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold, og det kan ikke undgå at blive en del af den kommende valgkamp,« siger Finn Sørensen.

Statslige myndigheder skal bruge arbejdsklausuler

Det er allerede i dag obligatorisk for statslige myndigheder at bruge arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. Det følger af ILO-konvention 94 om brug af arbejdsklausuler, som Danmark tiltrådte helt tilbage i 1955.

Men for kommuner og regioner er situationen anderledes. Her findes der i dag blot en opfordring til at bruge arbejdsklausuler i alle udbudskontrakter inden for bygge- og anlægsarbejde, og hvor det ellers er hensigtsmæssigt.

Siden 1955 er Danmark blevet medlem af EU, og så er det ikke muligt uden videre at overføre ILO-konventionens bestemmelser på det statslige område til kommuner og regioner. Derfor er man nødt til at fortsætte ad frivillighedens vej, lød det fra beskæftigelsesministeren på sidste uges samråd.

Henrik Dam har aldrig taget politisk stilling til noget som helst. Han har altid været så forsigtig. Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører, Dansk Folkeparti

»I det øjeblik kommuner og regioner beslutter sig for at gøre det, kan de gøre det. Men hvis vi tvinger dem til at gøre det via lovgivning, så er det, vi har en anden situation,« sagde Henrik Dam Kristensen, som lod forstå, at han som minister ikke har andet valg end at acceptere EU’s kompetencer og ret.

»Det er ikke rimeligt at lave den konklusion, at det er fordi, jeg ikke vil. Jeg hæfter det her op på nogle klare juridiske vurderinger, som har været gældende i statsadministrationen,« sagde han.

Udenomssnak

Heller ikke Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, har dog tænkt sig uden videre at tage den forklaring for gode varer.

»Hvis det skulle give problemer i forhold til kommuner og regioner, så burde det også give problemer på statens område. Men det gør det åbenlyst ikke. Det hænger slet ikke sammen«, siger Bent Bøgsted, som også kritiserer ministeren for at gemme sig bag EU-argumentet.

»Henrik Dam har aldrig taget politisk stilling til noget som helst. Han har altid været så forsigtig. Hele samrådet var en stor omgang udenomssnak fra ministerens side.«

3F: Ministeren er ude på tynd is

I fagbevægelsen har især fagforbundet 3F kæmpet hårdt for at få udbredt brugen af arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. Her kommer det også for en overraskelse for Lars Lyngse, der er ledelseskonsulent med speciale i EU i 3F, at der skulle være vanskeligheder forbundet med at lovgive for kommuner og regioner.

Ministeren mangler at give en forklaring på, hvad der har ændret sig. Hvad er nyt, så man lige pludselig ændrer fortolkning af EU-retten på det her område? Lars Lyngse, ledelseskonsulent med speciale i EU, 3F

»Det er fuldstændig nyt, og det er i direkte modstrid med alt, hvad man tidligere har sagt. Ministeren mangler at give en forklaring på, hvad der har ændret sig, så man lige pludselig ændrer fortolkning af EU-retten på det her område,« siger Lars Lyngse og fortsætter:

»Jeg synes, ministeren har et forklaringsproblem, så det batter. Hidtil har man haft den klare juridiske fortolkning, at der ingen uoverensstemmelse er mellem EU-retten og ILO-konvention 94. Ministeren er ude på tynd is her.«

3F’eren afviser samtidig Henrik Dam Kristensens udlægning af, at det vil kræve et indgreb i den danske model og direkte formuleringer om lønforhold, hvis man skal lave lovgivning på området inden for de EU-retlige rammer.

»Hidtil har vi i andre love brugt en formulering, hvor man henviser til en overenskomst indgået mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter og som er gældende for hele Danmarks område. Det er både klart og gennemskueligt, og den bør man kunne kopiere på det her område uden problemer,« siger Lars Lyngse.

Ekspertudvalg: Lovkrav er indenfor EU-retten

Det er ikke kun fagbevægelsen og politikere på Christiansborg, som har svært ved at se, at det vil skabe problemer i forhold til EU-retten, hvis man ønsker at lovgive om arbejdsklausuler i kommuner og regioner.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2012 mellem den daværende S-R-SF-regering og Enhedslisten blev der nedsat et tværministerielt udvalg: Udvalget om modvirkning af social dumping .

Her skulle embedsmænd fra Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet og seks andre ministerier blandt andet undersøge muligheden for at øge anvendelsen af arbejdsklausuler i forbindelse med offentlige udbud.

Og af den endelige rapport fremgik det, at et af de potentielle tiltag var ’Lovkrav om obligatorisk brug af arbejdsklausuler’, som ifølge regeringens embedsmænd ville være ’en juridisk enkel løsning’.

’Første model er en lovmæssig pligt. Det er en juridisk enkel løsning, hvor samtlige kommuner og regioner forpligtes til at anvende arbejdsklausuler inden for alle områder i henhold til ILO konvention 94 - eller alene indenfor bygge- og anlægsområdet,’ stod der blandt andet i rapporten, som blev offentliggjort i oktober 2012.

Klar blåstempling fra embedsmændene

Herefter blev det i rapporten påpeget, at en sådan forpligtelse ville begrænse regionernes og kommunernes handlefrihed, og at det kunne indebære betydelige offentlige merudgifter og administrative byrder i den offentlige sektor.

Men der stod ikke et ord i den 190 siders lange rapport om, at et sådant lovkrav om arbejdsklausuler ville kræve, at der skulle skrives en mindsteløn ind i lovgivningen, hvis det ikke skulle give problemer i forhold til EU-retten. Tværtimod kom embedsmændene med en klar blåstempling i forhold til EU-retten.

’Sammenfattende er det udvalgets opfattelse, at ILO konvention nr. 94 og Danmarks implementering heraf er i overensstemmelse med EU-retten, og de mulige initiativer i afsnit 12.10 (herunder et lovkrav om obligatorisk brug af arbejdsklausuler, red.) er efter udvalgets opfattelse indenfor EU-rettens rammer,’ konkluderede det tværministerielle udvalg.

SF og EL: Ministeriet er uenig med sig selv

Den blot to et halvt år gamle rapport fra Udvalget om modvirkning af social dumping forstærker SF’s og Enhedslistens fornemmelse af, at der ligger noget andet bag regeringens nye udmelding.

»Det er jo interessant, for det bekræfter jo fuldt ud, at lovgrundlaget er i orden, og det har ministeriet jo så også ment tidligere. Så mangler vi bare, at ministeren også er enig,« siger SF’s arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen.

Han suppleres af Enhedslistens Finn Sørensen.

»Det undrer mig da, når man har en stor rapport, som alle ministerier var med i, og som klokkeklart slår fast, at der ikke er noget EU-retligt problem, at man så umiddelbart efter kan komme til en anden konklusion«, siger Finn Sørensen, der ikke vil gætte på årsagen til, at regeringen nu fremfører EU-retten som et problem. Og så alligevel:

»Om det bare er en dårlig undskyldning, fordi man ikke vil gå ind i en reel politisk diskussion om det fornuftige i at pålægge kommuner og regioner at bruge arbejdsklausuler, eller om det skyldes, at regeringen ikke vil lægge sig ud med Dansk Arbejdsgiverforening, det kan jeg jo ikke vide. Men der må jo melde sig det naturlige spørgsmål: Hvad er der sket i mellemtiden, som har fået regeringen til at ændre kurs 180 grader? For mig er det helt uforståeligt.«

Regeringen var selv klar til arbejdsklausuler

Regeringen har også selv været klar til at forpligte kommuner og regioner til at bruge arbejdsklausuler. Da bølgerne på den politiske venstrefløj gik højt i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i efteråret 2013, var lovpligtige arbejdsklausuler i kommuner og regioner et af hovedkravene fra Enhedslistens side.

Og selvom det ønske i første omgang blev skudt ned af regeringen, så beskrev Politiken efterfølgende, at regeringen i et sidste forsøg på at lokke Enhedslisten med i en finanslovsaftale rent faktisk var klar til at pålægge både kommuner og regioner at indføre arbejdsklausuler.

Det er ikke rimeligt, synes jeg, at lave den konklusion, at så er det uvilje eller fordi jeg ikke vil. Jeg hæfter det her op på nogle klare juridiske ting, som har været gældende i statsadministrationen. Henrik Dam Kristensen (S), beskæftigelsesminister

»Jeg kender Enhedslisten som et parti, der er optaget af at bekæmpe social dumping. Derfor er jeg selvfølgelig også forbløffet over, at dette – som ville have gjort så stor en forskel – ikke var nok,« sagde Socialdemokraternes social dumping-ordfører, Ane Halsboe-Jørgensen, efterfølgende til Politiken.

I regeringens sidste udspil til Enhedslisten stod der ifølge Politiken:

»Regeringen og Enhedslisten er enige om, at arbejdsklausuler skal udvides til at omfatte alle offentlige udbud inden for bygge- og anlægsområdet«. »Regeringen vil senest sommeren 2014 fremlægge forslag til, hvordan forpligtende brug af arbejdsklausuler i kommuner og regioner kan indføres«.

Finanslovsaftalen blev dog aldrig til noget – ifølge regeringen fordi Enhedslisten stod stejlt på, at ældre skulle have ret til to bade om ugen. I stedet indgik regeringen en finanslovsaftale med Venstre og De Konservative uden arbejdsklausuler.

Beskæftigelsesministeriet står fast

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen. Men i en skriftlig udtalelse fastholder Beskæftigelsesministeriet, at det vil være nødvendigt at skrive lønforhold ind i en ny lov, hvis kommuner og regioner skal pålægges at bruge arbejdsklausuler.

»Det er ikke i strid med EU-retten at lovgive om brug af arbejdsklausuler, men det vil blandt andet betyde, at lovgiver skulle fastsætte hvilke lønelementer, der indgår i arbejdsklausulens overenskomstmæssige mindsteløn. Efter den danske arbejdsmarkedsmodel er fastlæggelsen af den overenskomstmæssige mindsteløn et anliggende for arbejdsmarkedets parter, som hidtil ikke har efterspurgt, at der lovgives om forpligtende brug af arbejdsklausuler i kommuner og regioner,« oplyser ministeriet.

I forhold til rapporten fra 2012, hvor regeringens egne embedsmænd fremhæver lovkrav om obligatorisk brug af arbejdsklausuler som et muligt tiltag, har Beskæftigelsesministeriet denne korte kommentar:

»Beskæftigelsesministeriet oplyser, at det fremgår af social dumping rapporten fra 2012, at det er en juridisk enkel løsning at forpligte regioner og kommuner. Der blev ikke nærmere vurderet i forhold til, hvordan en eventuel lovgivning om obligatorisk brug af arbejdsklausuler kunne udformes.«