Regeringen afviser hvert tredje forslag til enklere regler

Af
Majbrit Linnebjerg

Mens regeringen lover kommunerne afbureaukratisering og oprydning i regeljunglen, afviser den samtidig en tredjedel af kommunernes forslag til enklere regler. Eksperter betegner regeringens initiativ til afbureaukratisering som topstyret og efterlyser handling. Oppositionen kræver flere forenklinger.

REGELRYTTERI  Kommunerne skal kunne slippe for besværlige og tidsrøvende regler i eksempelvis jobcentrene og hjemmeplejen. Det var kongstanken, da regeringens såkaldte udfordringsret trådte i kraft i 2009.

Men trods garantierne om at lette den bureaukratiske mølle i kommunerne, viser en gennemgang af ansøgninger fra kommunerne, at regeringen giver blankt afslag i flere end hvert tredje tilfælde, når kommunerne benytter sig af udfordringsretten. En række ministerier kasserer endda langt over halvdelen af ansøgningerne.

Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i en liste over regeringens afgørelser af ansøgninger i perioden april 2009 til juni 2010. Og den viser, at 185 af kommunernes i alt 520 ansøgninger om at lempe på gældende regler er blevet afvist af regeringen. Det svarer til 36 procent afslag.

Tallet overrasker professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen.

»Det overrasker mig egentlig, at antallet af afslag er så højt. For regeringens initiativ var jo en positiv opfordring til kommunerne. Det er lidt at stikke blår i øjnene, når så mange kommuner ender med at få et nej. Det vidner om et klart misforhold mellem tale og handling.«

Manglende hjemmel

Hos Venstre slår kommunalordfører Sophie Løhde fast, at et stort antal ansøgninger blev afvist, fordi lovgivningen simpelthen ikke tillader en dispensation.

»Historien om, at vi sidder og giver en masse afslag, passer ikke. Vi skal ikke kritiseres for, at en række love simpelthen ikke giver os mulighed for at lempe reglerne for kommunerne, selv om vi måske synes, der er tale om gode forslag.«

Ifølge Ugebrevets A4’s optælling henviser 72 ud af regeringens 185 afslag til manglende lovhjemmel – altså at loven ikke giver mulighed for lempelse. Men Socialdemokraternes kommunalordfører Rasmus Prehn mener, at regeringen burde tage lovændringer i brug.

»Når kommunernes forslag til at udføre arbejdet lettere blokeres af lovgivning, må vi jo ændre på lovene. I første omgang er det jo iveren efter at lovgive på Christiansborg, der har skabt problemerne. I dag har lovgivningen jo nærmest reduceret det kommunale selvstyre til administrationspligt.«

Også Dansk Folkepartis kommunalordfører Hans Kristian Skibby beklager afslagene.

»Umiddelbart synes jeg, det lyder som mange afslag. Men jeg tror ikke, det er ond vilje fra ministrenes side. Det er svært at svare på, hvorfor de siger ja eller nej.« 

At der er tid og penge at hente i forenklinger, viste en undersøgelse fra hovedorganisationen FTF for nylig. Den konkluderede, at offentligt ansatte årligt bruger 60 millioner timer på dokumentation.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) understreger chefkonsulent Peter Østergaard, at udfordringsretten trods afslagene er et vigtigt værktøj i kommunernes indsats for at komme bureaukratiet til livs. Han glæder sig over, at regeringen har modtaget over 600 ansøgninger det første halvandet år. 

»De mange ansøgninger vidner jo om, at der helt klart er nok at tage fat på derude. Der er udfordringer for ordningen, og vi ser især gerne, at regeringen tager hånd om problemet med, at der mangler lovhjemmel til en række forsøg. Men generelt er vi positive over for ordningen.«

Knap så positiv er professor Preben Melander fra Copenhagen Business School (CBS). Han har gennemgået oversigten og mener, at mange af ansøgningerne drejer sig om ligegyldige regler.

»Selve ansøgningsproceduren er desværre for bureaukratisk og giver ikke tilstrækkelig mening for nogen af parterne. Ser man nærmere på ansøgningerne, er der tale om mange dispensationer for detailregler, som i stort omfang er overflødige. Generelt fremstår udfordringsretten derfor som et centralt, halvhjertet og dilettantisk forsøg på at legitimere politikernes overstyring.«

Spild af tid

Aarhus Kommune er med 44 forslag landets mest ihærdige bruger af udfordringsretten. Rådmand for Sundhed og Omsorg Dorthe Laustsen (SF) har i to år stået i spidsen for initiativet Kontrolfri Zone, der skulle give medarbejdere på plejehjem mere tid til borgerne.

»Vi tog ud til medarbejderne og fik ideer til, hvad der kunne ændres på. Det er jo dem, der kan mærke, hvor skoen trykker. Nogle regler kunne vi selv afskaffe, men en række besværlige regler om dokumentation, blev vi nødt til at søge om hos regeringen.«

Efter 24 afslag og dermed afvisninger af over halvdelen af kommunens ansøgninger er Dorthe Laustsen skuffet.

»Jeg kan konstatere, at det har kos­tet os masser af arbejdstid fra ledere og medarbejdere. Vi har gjort vores del af arbejdet, men regeringen vil ikke gøre sin. På den baggrund klinger regeringens ambitioner om afbureaukratisering hult.«

På landsplan rammer regeringens afslag ifølge Ugebrevet A4’s optælling minimum 924 daginstitutioner, jobcentre og andre kommunale institutioner, som ikke får lejlighed til at afprøve lempede regler.

Preben Melander fra CBS fælder en hård dom over udfordringsrettens evne til at forenkle hverdagen for kommunernes medarbejdere. 

»Håndteringen af udfordringsretten er et godt eksempel på top-down-ledelse, hvor kæden hopper af undervejs fra top til bund. De centrale aktører hos Finansministeriet og Kommunernes Landsforening er nok dem, der er mest tilfredse med ordningen. Men glæden reduceres efterhånden, som man går fra kommunaldirektøren og når ned til de medarbejdere, der rent faktisk løser opgaverne i hverdagen.«

 I KL undrer Peter Østergaard sig over skæbnen for en del af afslagene.

»Vi ærgrer os især over de afslag, hvor regeringens begrundelse alene lyder, at forslagene strider mod regeringens politik. Man kan med rette spørge om ikke et forsøg som dette netop burde være der, hvor kommunerne skulle have muligheden for at prøve noget nyt af. Afgørelser af den type gør naturligvis ikke arbejdet i kommunerne lettere.«

Regeringens politik først

Sophie Løhde (V) forstår ikke, hvordan det kan komme som nogen overraskelse, at forslag, der strider mod regeringens politik, afvises. 

»Nogle kommuner har jo brugt ordningen til at fremsætte deciderede drilleforslag, som netop er direkte i modstrid med regeringens politik. Det er klart, at vi ikke bare sidder og klapper i hænderne over den type forslag.«

Den holdning undrer Dorthe Laustsen (SF) i Aarhus sig over.

»Situationen i kommunerne er simpelthen alt for alvorlig til at feje ansøgninger af bordet med ideologi, fordi man ikke er enig i politikken. Regeringen må anerkende, at de sidder med et ansvar, hvis vi skal kunne tage ordningen seriøst.«

Opgørelsen viser samtidig, at ministeriernes velvilje over for kommunerne er vidt forskellige. Beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg (V) er en af de ministre, der afviser flest. Ud af 33 ansøgninger vendte ministeren tommelfingeren nedad til de 28. Samme minister insisterer ellers netop nu med kampagnen ’Væk med bøvlet Inger’ på at ville bureaukratiet til livs. Beskæftigelsesministeriet blev dog først formelt en del af udfordringsretten i efteråret 2010, men modtog og behandlede altså alligevel 33 ansøgninger i den periode, A4 har undersøgt. 

Henning Jørgensen finder det paradoksalt, at regeringen har holdt det mest kritiserede område – indsatsen over for de ledige – uden for ordningen.

»Det viser jo, at regeringen er mindst villig til at give slip på kontrollen der, hvor kommuner har med ledige at gøre. Der er jo tale om et skrigende misforhold i forhold til, hvad man forsøger at signalere.«

Også Socialministeriet ligger med 44 procent afslag over regeringens samlede gennemsnit. Sophie Løhde (V) påpeger, at særlige hensyn til retssikkerheden har ført til en del afslag.

»I flere tilfælde har kommunerne søgt om lempelser, der kan underminere borgernes retssikkerhed. Det vil vi naturligvis ikke været med til at gå på kompromis med.« 

Men Rasmus Prehn (S) mener, der er tale om bortforklaringer.

»Nu har regeringen brugt ni år på at detailregulere kommunerne om tidsfrister og dokumentation. Så det er simpelthen for nemt at dække sig bag de love, der beskytter retssikkerheden.«

Elevplaner til tælling

Det er til gengæld hos undervisningsminister Tina Nedergaard (V), kommunerne har fundet den letteste vej til enklere regler. Her er 94 procent af ansøgningerne blevet godkendt, blandt andet over 100 ansøgninger om lempede krav til folkeskolernes elevplaner. Elevplanerne – en løbende, skriftlig evaluering af hvert enkelt barn i folkeskolen – er dermed den regel, der ligger øverst på kommunerne ønskeliste over forenklinger.

Professor Henning Jørgensen roser regeringen for, på det punkt at tage hånd om kommunernes ønsker.

»Man må give undervisningsminister Tina Nedergaard, at hun på den måde anerkender, at detailreguleringen med elevplanerne er gået for vidt. Hermed viser ministeren faktisk, at det kan lade sig gøre at slippe kreativiteten løs.«

Også Sophie Løhde (V) glæder sig.

»I masser af kommuner bliver elevplaner nu udført lettere. Det er kun glædeligt, at dette område har været let at gå til. Men det betyder ikke, det er rimeligt at kræve det samme af andre ministerier.«

Rasmus Prehn (S) undrer sig over, hvorfor den øvrige regering ikke vil følge Undervisningsministeriet.

»Regeringen godkender gladeligt gode forslag, når det gælder administrationen af elevplaner i folkeskolen. Men forslag om at lette den uendelige administration af de ledige i jobcentrene ryger tilsyneladende i skraldespanden. Det viser, hvordan regeringens ideologiske kæpheste står i vejen for kommunerne.«

Vil regeringen give slip?

Regeringen besluttede med støtte fra KL i efteråret 2010 at forlænge ordningen. Alligevel kan professor Henning Jørgensen ikke finde tegn på, at regeringens kontrol med kommunerne er aftagende. 

»For 20 år siden var bureaukrati noget, der var besværligt for borgerne. Men i dag er besværet også nået kommunerne. Den eneste, der sidder tilfreds tilbage på toppen, er staten. Man siger, man vil give slip, men er ikke villig til at opgive kontrollen.«

Peter Østergaard fra KL mener, det er for tidligt at dømme ordningen ude, da de enkelte forsøg ikke er afsluttet.

»Vores forventning er, at en del af disse forslag efter forsøgsperioden bliver permanente og erstatter nuværende, snævre regler. Men det er klart, at forsøgene indtil videre er små skibe i et stort regelhav. Derfor skal man også ved siden af udfordringsretten have fokus på regelforenkling her og nu.«

Hos Dorthe Laustsen (SF) kan begejstringen for ordningen imidlertid ligge på et lille sted.

»Når jeg modtager endnu en invitation fra regeringen med besked om, at ordningen fornyes, ved jeg ikke rigtigt, om jeg skal grine eller græde. For regeringen har jo ikke vist sig villig til at stå på mål for egen ambition.«

Hans Kristian Skibby (DF) står ikke klar med krav om færre afslag.

»Det er fint, at ordningen fortsætter. Om de enkelte afgørelser er gode nok, må vi få svar på, når der i fremtiden kommer en evaluering.«

Preben Melander fra CBS mener, økonomien vil presse på for svar.

»Den offentlige sektors alvorlige økonomiske situation fremhæver behovet for at reducere den ressourcekrævende overstyring, som 25 års nulfejlskultur og topstyring har resulteret i. Derfor kan man med god ret spørge, hvad ordningen nytter, når resten af regelmaskinen kører videre, som om intet var hændt. En mere dialogbaseret proces vil givetvis give mere mening, indhold og dybde.«

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.