Psykisk sygdom

Ny analyse: Antallet af patienter i psykiatrien skyder i vejret

Af

Flere og flere danskere rammes af psykisk sygdom, der kræver psykiatrisk behandling, viser en ny analyse. Samtidig falder udgifterne per patient; antallet af sengedage er nedadgående; og flere bliver genindlagt. Psykiatrien er under pres økonomisk, lyder advarslen fra flere organisationer.

Thorstein Theilgaard fra Bedre Psykiatri, Anne Lindhardt fra Psykiatrifonden og Sinds landsformand, Knud Kristensen efterlyser alle øget fokus på forebyggelse, så mental mistrivsel ikke udvikler sig til psykisk sygdom. Anne Lindhardt mener, psykiatrien er blevet 'sorteper' i spillet om penge.

Thorstein Theilgaard fra Bedre Psykiatri, Anne Lindhardt fra Psykiatrifonden og Sinds landsformand, Knud Kristensen efterlyser alle øget fokus på forebyggelse, så mental mistrivsel ikke udvikler sig til psykisk sygdom. Anne Lindhardt mener, psykiatrien er blevet 'sorteper' i spillet om penge. Foto: Presse/Bedre Psykiatri, Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix/Arkiv og Presse/Sind

 

Mens antallet af patienter stiger, falder udgifterne per patient, og næsten hver fjerde patient må indlægges igen.

Det er virkeligheden i psykiatrien, viser en ny analyse foretaget af den uafhængige centrum-venstre tænketank Cevea.

I 2009 var der 20.686 patienter i børne- og ungepsykiatrien, der dækker over borgere under 17 år. I 2016 var det tal steget til 33.629 - en stigning på 62,6 procent.

Og i samme periode er antallet af patienter i voksenpsykiatrien steget fra 89.614 til 115.618 - en stigning på 29 procent. 

Der skelnes mellem ambulante og indlagte patienter. Antallet af indlagte patienter ligger stabilt i perioden, og årsagen til de stigende patienttal findes hos de ambulante patienter, der ikke optager en normeret sengeplads. 

»Som analytiker er det en interessant stigning. Psykiatrien er en central del af det universelle velfærdssystem. Bruger vi så de penge rigtigt og godt nok, og får vi mest muligt ud af dem? Der er noget i de her tal, der peger på, at det ikke er sikkert, vi gør det,« siger Rie Ljungmann, analytiker hos Cevea, der har været med til at lave analysen.

For selvom antallet af patienter stiger, er udgifterne til hver patient faldet med 26,4 procent i børne- og ungepsykiatrien og med 11,1 procent for de voksne undervejs.

At kurven med patienttal og kurven med udgifter per patient er på vej i hver sin retning, undrer Rie Ljungmann.

»Man tænker, at patienttal og udgift per patient bør harmonere bedre. Hvis flere skal behandles, bør man også bruge flere penge. Er det så fordi, man har effektiviseret indsatsen og er lykkedes med at nedbringe udgifterne pr. patient? Eller er det overhovedet muligt at effektivisere så meget?«, spørger Rie Ljungmann.

Flere patienter i psykiatrien

Der er en tendens til, at der kommer flere og flere børn og unge med psykiske sygdomme. Poul Videbech, professor og overlæge ved Psykiatrisk Center i Glostrup

Professor og overlæge ved Psykiatrisk Center i Glostrup Poul Videbech forklarer, at det især er depression og angst, der er fremtrædende psykiske sygdomme i Danmark.

»Der er en tendens til, at der kommer flere og flere børn og unge med psykiske sygdomme, og jeg tror, det skyldes presset på uddannelsesinstitutionerne. Når de er lidt ældre og skal fungere på arbejdsmarkedet, er kravene også vokset. Hvis ikke man fungerer fuldstændig optimalt, kan man ikke være der. Hvis man så er lidt syg og skranter lidt, kan man meget hurtigt blive presset ud,« siger Poul Videbech.

Læs også: Flere og flere unge har brug for psykiatrisk behandling

'Har undervurderet behovet'

I 2016 blev der brugt 7,4 milliarder kroner i voksenpsykiatrien og 1,3 milliarder kroner i børne- og ungepsykiatrien. Det er større beløb, end der blev brugt i 2009, men stigningen i beløbet har ikke kunnet følge med stigningen i patienter - hvorfor udgiften per patient er faldet.

Men det er ikke kun behandlingerne, der koster samfundet penge. I 2015 vurderede Sundhedsstyrelsen, at angst, depression og skizofreni hvert år koster samfundet i omegnen af 17,4 milliarder kroner i tabt produktion på de danske arbejdspladser.

Den daværende Helle Thorning-Schmidt-ledede SR-regering vedtog i 2014 - sammen med SF og de borgerlige partier - en storstilet psykiatriplan, der afsatte 2,2 milliarder kroner til psykiatrien. Generalsekretær i Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard, vurderer, at det beløb på trods af gode hensigter var for lidt.

»På trods af prioriteringen i psykiatriplanen er tallene udtryk for, at psykiatrien er presset. Man gav 2 milliarder til området, men behovet er blevet undervurderet. Pengene er blevet spist op af den øgede patienttilgang. Jeg tror, hvis man spørger patienter, medarbejdere og pårørende oplever de ikke et kvalitetsløft, fordi der er pres på,« siger Thorstein Theilgaard.

Overlæge Poul Videbech mener heller ikke, at pengene i Danmark rækker til en ordentlig behandling. Han savner, at der bliver satset endnu mere på at tilbyde en god behandling.

»Det, vi gør i Danmark, er meget halvhjertet. Går man til egen læge, kan de henvise til psykologsamtaler, men der kan være meget lang ventetid eller høj egenbetaling forbundet. Vi har lidt en kræmmermentalitet i Danmark, hvor vi sparer penge på den korte bane, men bruger dem på den lange bane. Det er dyrt, hvis mennesker, der kunne være helbredt, ender på passiv forsørgelse,« siger Poul Videbech.

Han nævner England som et godt eksempel, hvor man opererer med såkaldte 'counselors' - specialuddannede socialrådgivere, borgere kan henvises til, hvis de oplever tegn på psykologiske problemer. Det er ifølge Poul Videbech 'en god forretning' at stille den service til rådighed, da den kan være med til at sikre, at man griber problemerne i opløbet.

Delte meninger

Hos Landsforeningen for Psykisk Sundhed - Sind ser landsformand Knud Kristensen umiddelbart to forklaringer på det stigende antal psykiatriske patienter.

»Det er lykkedes at gøre noget ved stigmatisering, så det ikke længere er så tabubelagt. Flere syge tør i dag søge hjælp, og det er meget positivt. Men der er også flere, der rammes af psykisk sygdom, og det er noget skidt,« siger Knud Kristensen.

Især et stigende antal patienter i børne- og ungepsykiatrien vækker opsigt, mener han.

Hos Psykiatrifonden ser man ikke nødvendigvis negativt på, at der er kommet 62,6 procent flere patienter i børne- og ungepsykiatrien, fortæller formand og speciallæge Anne Lindhardt. Det stigende antal er ifølge hende et vidnesbyrd om, at indsatserne når ud til de unge.

»Jeg kan kun sige, at det er rigtig godt, at tallet er steget. Det er ikke et udtryk for, at der er flere børn og unge, der bliver psykisk syge. I lang tid har der været en underforsyning i behandlingen. Ikke alle er kommet i behandling, og det har der været et sats på fra regionernes side,« siger Anne Lindhardt.

Hun peger istedet på, at der fortsat er store problemer med de økonomiske aspekter i psykiatrien, og at det rammer kvaliteten på behandlingen. 

»Psykiatrien er blevet taber og sorteper i spillet om offentlige finanser. En af konsekvenserne er, at antallet af genindlæggelser stiger. Man behandler ikke folk tilstrækkeligt længe, siger Anne Lindhardt.«

Lige omkring 24 procent af alle patienter i psykiatrien bliver genindlagt efter, de er blevet udskrevet første gang. 

Antallet er sengedage under indlæggelse er også blevet færre. I 2016 lå patienter i gennemsnit indlagt i 19,7 dage - et fald fra 24,3 dage i 2010. 

»Når der skal behandles flere patienter for færre penge, sørger man for, at folk indlægges kortere tid, og den ambulante behandling skrues op. Det er der som sådan ikke noget galt med, hvis patienten kan ’nøjes’ med den behandling. Men hvis de er så syge, at de har brug for at blive indlagt, er det ikke godt,« siger Knud Kristensen.

Forebyggelse er vejen frem

Knud Kristensen peger på, at der gerne skulle ske et økonomisk løft fra politisk side. Vil man fremme behandlingen kræver det, at der ikke bliver skåret ned på sundhedssystemets budgetter.

Vi er nødt til også at erkende, at der også er grænser for, hvad vi mennesker kan klare. Knud Christensen, formand for landsforeningen Sind

»Maskiner på en arbejdsplads skal ud til reparation og vedligeholdelse en gang i mellem. Vi er nødt til også at erkende, at der også er grænser for, hvad vi mennesker kan klare,« siger Knud Kristensen.

Der er også brug for mere klarhed over, hvordan behandlingerne egentlig slår til, pointerer Thorstein Theilgaard fra Bedre Psykiatri. Borgere, der ender i psykiatrien, risikerer nemlig at blive parkeret i systemet for tid og evighed.

»Det er tankevækkende, at hvis man kommer ordentligt i berøring med psykiatrien, ender man med statsgaranti udenfor arbejdsmarkedet. Flest muligt skal komme mest muligt tilbage til livet. Der kunne man opstille nogle kvalitetsmål for, hvad der er god psykiatrisk behandling. Ikke bare nu men også kigge på patienten om 5-10 år. Er de kommet i job, uddannelse osv.«, siger Thorstein Theilgaard.

Overlæge Poul Videbech påpeger også, at kommunernes pres på at få ledige i arbejde gennem aktiveringsforløb, kan være med til at stresse borgeren.

»Problemet er, at psykiske problemer meget nemt vender tilbage igen. Så hvis du har haft en depression som 25-årig, kan den sagtens vende tilbage, når du er 50. Fleksjob er derfor en god ordning, fordi folk kan arbejde på nedsat tid,« siger Poul Videbech.

Brug de pårørende

Foreningen Bedre Psykiatri er landsforening for pårørende til psykisk syge, og arbejder især med, hvordan man bedst muligt ruster de pårørende til at håndtere psykisk sygdom i deres omgangskreds - men også hvordan pårørende kan bruges til forebyggelse og behandling.

Hvis du klæder de pårørende bedre på, øges sandsynligheden for, at folk bliver raske. Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri

»Du har jo nogle mennesker, der vil gå gennem ild og vand for deres pårørende. Det er et godt afsæt. Hvis du klæder de pårørende bedre på, øges sandsynligheden for, at folk bliver raske. Det er kistedumt, at man ikke gør mere der,« siger generalsekretær Thorstein Theilgaard og fortsætter:

»Men man skal også have respekt for, at pårørende ikke er en uendelig ressource. De skal ikke træde i stedet for psykiatrien men være et supplement dertil. Der er forøget risiko for, at de pårørende tager sygemeldinger og udvikler posttraumatiske symptomer. Mennesker kan udholde utrolige ting, når de er i krise, og det er det samme, hvis der er krise i familien. Man sætter sig selv til side, og når der så sker bedring, kommer reaktionen et par måneder efter,« siger Thorstein Theilgaard.

Som det er i dag, kan pårørende få et tilskud på 40 procent til psykologhjælp, når de har været berørt af psykisk sygdom i deres omgangskreds. Men vil man sikre, at pårørende rustes bedre til at hjælpe deres nære, bør den ordning være fuldstændig gratis, mener Thorstein Theilgaard.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.