Private gøremål æder en del af arbejdsdagen

Af | @JanBirkemose

Hver tiende lønmodtager bruger mindst en time af arbejdsdagen på private sysler som mails, byture, telefonsnak og surf på internettet. Det viser ny undersøgelse. Både arbejdsgivere, fagbevægelse og ekspert mener, at det er et naturligt resultat af det fleksible arbejdsliv.

TIDSFORBRUG I den ene ende af skalaen finder man otte procent af lønmodtagerne, der aldrig kunne drømme om at foretage sig noget som helst privat i arbejdstiden. Og i den anden ende finder man knap fire procent – svarende til cirka 100.000 lønmodtagere – der dagligt bruger mindst to timer på private interesser, mens de er på arbejde.

Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget blandt 1.078 lønmodtagere af, hvor meget arbejdstid de bruger på at passe private gøremål. Undersøgelsen, der er gennemført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4, er den første af sin art, og den viser, at hver tiende lønmodtager dagligt bruger mindst en time af arbejdstiden til private ting, og at hver fjerde bruger mindst en halv time.

De mest almindelige private sysler i arbejdstiden er emails, telefonsamtaler, internetsurf, kontakter til skoler, banker og myndigheder og kortere byture. Chat og spil på arbejdscomputeren foregår også, men kun i begrænset omfang.

Der er dog stor forskel på, om man er ung eller gammel, ansat i det offentlige eller det private eller bosat i Øst- eller Vestdanmark. Næsten hver tredje lønmodtager i hovedstadsområdet erkender i undersøgelsen, at der dagligt ryger mindst en halv time til private gøremål i arbejdstiden. Kun halvt så mange lønmodtagere fra Øst- og Nordjylland ryger op på det private tidsforbrug.

Professor Jens Christian Tonboe fra Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation ved Aalborg Universitet, mener, at den markante forskel skal forklares med, at der hersker en anden arbejdsmoral i Jylland end på det københavnske arbejdsmarked.

»Jeg tror, der er forskel i folks holdning til arbejdet. Vi ved fra andre undersøgelser, at jyderne er mere loyale over for deres arbejde og mere styret af, »hvad man kan og ikke kan«. Jyderne er mere pligtopfyldende og tager ikke kittedage og møder gerne, selv om de er forkølede eller småsløje. Den indstilling til arbejdet gør sig sikkert også udslag i forhold til at ordne nogle private ting,« siger Jens Christian Tonboe.

Han nævner, at en del af forskellen måske også kan forklares med, at arbejdspladserne generelt er mindre i Jylland end i København, og at den sociale kontrol fra kolleger og chefer derfor er højere. Ifølge undersøgelsen er danskerne dog rimeligt ligeglade med, hvad der bliver sagt eller tænkt om deres private gøremål i arbejdstiden. Kun 20 procent gør forsøg på at skjule deres private handlinger over for kolleger og chefer, mens 80 procent er helt ligeglade med, hvad omgivelserne ser eller hører.

Tilsyneladende er der heller ingen grund til at bekymre sig, så længe de private gøremål ikke tager overhånd. Ifølge udviklingskonsulent Birgitte Meisner fra brancheforeningen Dansk Erhverv har arbejdsgiverne stor forståelse for, at man tager privatlivet med på arbejde.

»Masser af mennesker har i dag en type job, som sagtens kan passes og opgaver, der kan løses uden, at de sidder ved skrivebordet. Man tænker videre over opgaverne, mens man henter slik i kiosken, og mange mennesker holder heller ikke op med at arbejde eller løse deres opgaver, når de i princippet holder fyraften,« siger Birgitte Meisner.

Hun mener derfor ikke, at arbejdsgiverne bliver snydt af deres ansatte.

Den holdning deler hun med HK/Privat, hvor hovedparten af medlemmerne har gode muligheder for at løse private opgaver i arbejdstiden.

»Teknologien og samfundsudviklingen har jo smeltet arbejde og fritid sammen. Og hvis man laver det modsatte regnestykke, ved vi jo, at der helt sikkert er mange, der bruger en halv time af deres fritid på arbejdsopgaver,« siger Bjarne Nielsen, der er sektornæstformand i HK/Privat.

Han mener, at det private fokus i arbejdstiden ligefrem er med til at forbedre lønmodtagernes kompetencer.

»Som arbejdskraft sælger vi os bedst, hvis vi er helstøbte mennesker med en almen viden. Og det har altså den konsekvens, at man ikke kan smide personligheden over bord i det øjeblik, man går igennem fabriksporten eller kontordøren. Derfor følger vi med i nyhederne i arbejdstiden, og derfor drøfter vi private emner med kollegerne,« siger Bjarne Nielsen.

Det moderne liv

Den form for arbejdsliv kalder konsulent i virksomheden Team Arbejdsliv Hans Jørgen Limborg, der samtidig er ekstern lektor ved Roskilde Universitets Center, for en projekttilværelse.

»Det at være menneske indbefatter jo en lang række opgaver, og hvis man opfatter det som en projekttilværelse, så blander man i høj grad også opgaverne sammen og løser dem i den rækkefølge, de opstår,« siger Hans Jørgen Limborg og fortsætter:

»Legitimiteten ligger i, at folk opfatter deres arbejde på den samme måde og gerne laver opgaver om aftenen, hvis det er nødvendigt. I det store og hele tror jeg ikke, arbejdsgiverne bliver snydt.«

Undersøgelsen indikerer i hvert fald, at de lønmodtagere, der bruger mest arbejdstid til private gøremål, også er de personer, der mener, at fritid og arbejde ikke skal være skarpt adskilt. Blandt dem bruger hver tredje mindst en halv time dagligt, mens det samme kun gælder halvt så mange af de lønmodtagere, der ikke vil have deres fritid forstyrret af arbejdet.

Professor Jens Christian Tonboe er meget overrasket over, at tidsforbruget til private gøremål ifølge undersøgelsen er mest udbredt i den private sektor.

»Det er meget interessant. Den almindelige fordom er jo, at det er noget, man i højere grad bruger tiden på i den offentlige sektor. Man kan fortolke det positivt på den måde, at folk nok arbejder længere tid i den private sektor og ofte også på ubekvemme tider. Derfor er de nødt til at bruge arbejdstiden til at løse de private opgaver for at få tilværelsen til at hænge sammen,« siger Jens Christian Tonboe.

Den årsag, som flest lønmodtagere i undersøgelsen angiver, når de skal forklare deres tidsforbrug på private gøremål, er dog, at det er en slags pause eller overspringshandling, inden man går videre med sit arbejde. Det gælder selv blandt de 30-39-årige, der er den aldersgruppe, der bruger mest arbejdstid til private opgaver, og som har stor sandsynlighed for at have mange pligter i forbindelse med børn og familie.

Samlet set siger 44 procent i undersøgelsen, at det er en slags pause eller overspringshandling, mens færre end hver femte forklarer deres private aktiviteter med, at det er ting, der er så vigtige, at de ikke kan vente.

Bjarne Nielsen fra HK/Privat forstår udmærket, at de private aktiviteter fungerer som pusterum for medarbejderne.

»Arbejde er jo ikke sådan et maratonløb, hvor man starter om morgenen og så slutter, når man har løbet de 42 kilometer. Man er nødt til at regenerere i løbet af dagen, og det gør vi blandt andet ved at snakke privat og surfe rundt på internettet efter private ting. Det er det, der giver de ressourcer, som er nødvendige for, at vi kan fungere som mennesker,« siger han.

Bygger på gensidig tillid

Men selv om de private aktiviteter i arbejdstiden tilsyneladende er almindeligt anerkendt af alle parter på arbejdsmarkedet, er der alligevel en skygge af tabu og uformel rettighed klæbet til begivenheden. For mens overenskomstspørgsmål om inddragelse af pauser eller overarbejde uden kompensation kan udløse konflikter, lukker man tilsyneladende øjnene for, at mange lønmodtagere slet ikke passer deres arbejde i hele arbejdstiden.

Birgitte Meisner fra Dansk Erhverv er dog ikke enig i den udlægning.

»Nej, arbejdsgiverne vender ikke det blinde øje til. Det her har ikke så meget at gøre med den formelle relation mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det her er et udtryk for en fælles pragmatisk tankegang, der bygger på gensidig tillid og enighed om, at tingene skal fungere for både virksomheden og medarbejderne,« siger Birgitte Meisner.

Og fra HK/Privat afvises det også skarpt, at retten til private gøremål i arbejdstiden nogensinde kan blive til et decideret krav, selv om det kunne skabe en mere solidarisk fordeling af tidsforbruget, så det ikke kun er styret af den enkeltes moral og behov.

»Vi kommer aldrig til at stille krav om, at medlemmerne skal have en halv time til at udfylde deres tipskupon. Men vi opfordrer de enkelte arbejdspladser til at finde deres egne normer og tolerancer. Hvis den ene part bliver for rigid, så vil man opleve et modtryk,« siger Bjarne Nielsen og tilføjer:

»Jeg er ret sikker på, at det foregår med en vis rimelighed de fleste steder.«