Politikere er vilde med bøder

Af

Politikerne vil selv bestemme, hvad kriminelle skal betale i bøde. De senere år har de vedtaget stribevis af detaljerede bødelove. Resultatet er, at danskerne betaler mere til bødekassen – og at folk oplever nogle bøder, som er ude af proportioner og uretfærdige. Det mener forfatteren bag en ny bog, som efterlyser et bedre bødesystem.

SIGNALVÆRDI Inden for stadig flere områder får dommerne klar besked fra Christiansborg om, hvilken størrelse bøderne bør have. Tilbage i tiden kunne dommerne i vid udstrækning vurdere og skønne, hvad den bedste straf og bødedom var. Men den tradition er brudt, og dommerne kan i dag inden for flere områder nærmest trykke på en knap og trække en bødedom i en automat.

Pling: »Efter regeringens opfattelse bør bødeniveauet ved overtrædelser af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1 i førstegangstilfælde i almindelighed være minimum kr. 5.000,« står der et sted i forarbejdet til loven.

Pling: »I førstegangstilfælde bør der ikke udmåles en bøde efter dyreværnslovens § 28, stk.1, 1. pkt., om uforsvarlig behandling af dyr på under 2.000 kr.,« fastslår bemærkningerne til en anden lov.

Pling: »Fiskeri i fredningsbælte, hvor alt fiskeri er forbudt, samtidig med at der fiskes med flere garn end tilladt, vil resultere i en vejledende minimumsbøde på 5.000 kr.,« hedder det i forarbejdet til en tredje lov.

I dag indeholder mindst 53 love inden for specialstrafferetten grundige beskrivelser af, hvad bødestørrelsen bør være. Det viser en ny bog om bødestraf og proportionalitet, som udkommer i dag. Forfatteren Thomas Elholm, som er lektor på juridisk fakultet på Syddansk Universitet, konkluderer, at Folketinget blander sig mere i bødestraffene.

»Politikerne ønsker at få indført konkrete straffe. Inden for de seneste 10-15 år har de haft lyst til at styre lovgivningen ned i detaljen,« siger han.

Konklusionen bygger Thomas Elholm på en gennemgang af over 220 specialstraffelove – det vil sige de danske love uden for straffeloven og som drejer sig om alt fra arbejdsmiljø til trafik og fødevaresikkerhed. De fleste bøder bliver udskrevet med hjemmel i specialstraffelovene.

Dommerforeningen ærgrer sig over, at politikerne så håndfast vil styre bødestørrelse og straf.

»Nogle gange kan man nærmest sætte en computer til at regne straffen ud, og det gøre det mageligt og lettere at være dommer. Men ulempen er, at lovgivningen bliver stiv. Og som dommer oplever man hurtigt, at ikke to sager er ens,« fastslår Jørgen Lougart, formand for Dommerforeningen.

Han peger på, at den såkaldte ’knivlov’ er et godt eksempel på en stiv lov, der med ét gjorde håndværkere, fiskere og en række andre mennesker, der aldrig tidligere var straffet, til kriminelle. De fik blandt andet pletter på straffeattesten for at have en hobbykniv i bilen.

Utidig indblanding

Grundloven slår ellers fast, at Folketinget har den lovgivende magt, mens domstolene har den dømmende. Men Dommerforeningen mener, at politikerne i stigende grad blander sig i domstolenes arbejde ved at bestemme straffene.

Juraprofessor Vagn Greve fra Copenhagen Business School (CBS) forklarer, at det kan have uheldige konsekvenser, når Folketinget detailstyrer loven.

»De detaljerede love vil ofte havne med et højere strafniveau, end hvad der er rimeligt,« mener han.

Problemet er ifølge Vagn Greve, at lovene kan blive designet i forhold til de værst tænkelige forbrydelser.

Undersøgelser viser, at når vi forestiller os kriminalitet, tænker vi ofte på det værste, der kan ske. Men hvis loven bliver skabt ud fra skræmmeforestillinger, dækker den ikke de fleste forbrydelser, der er af mildere karakter. Så nu bliver også mindre forseelser straffet hårdt.

Folketingets iver efter strengere bødestraffe kan aflæses i statistikken. Fra 2000 til 2002 betalte hver husstand i gennemsnit 295 kroner i bøder på et år. Men fra 2006 til 2008 steg tallet med 38 kroner til 333. Det viser en stor spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik, hvor priserne er renset for inflation.

»Bøderne er skruet op på en række områder og sat kraftigt i vejret. Generelt er det sådan, at hver gang, der kommer en ny lovgivning, følger en straf,« fortæller Thomas Elholm fra Syddansk Universitet.

Juraprofessor Vagn Greve mener ligeledes, at de mange nye bøder betyder, at danskerne spytter mere i bødekassen. Kassen bliver også fyldt godt op af parkeringsafgifter, men afgifterne har ifølge Rigspolitiet holdt sig i ro de senere år.

Der er dog også fordele ved klare bødestraffe, hvor en dommer kan slå op i en tabel og for eksempel se, at det giver et klip i kørekortet at køre 30 procent for stærkt.

»Det er mere forudsigeligt for borgerne, hvad de får i straf for at bryde loven,« konstaterer Thomas Elholm.

Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup mener, at det inden for bestemte områder som trafikforseelser er helt rimeligt, at der er klare retningslinjer for bøderne. Det er let at måle, om folk kører for stærkt og taksere en bøde.

»Det er helt logisk, at dommeren kan slå op i loven og vurdere bødestørrelsen og på den måde sikre, at alle får en lige straf,« siger hun.

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup oplever, at det har været nødvendigt for Folketinget at blande sig i bødestraffene.

»Fra politisk side har vi været kede af, at domstolene ikke har fyldt straframmerne ud og givet de bøder og fængselsstraffe, som politikerne ønsker. Der er en træthed fra politikerne over for domstolene,« siger han og efterlyser minimumsstraffe på flere områder.

Tom Behnke, retsordfører for de konservative, mener, at det er en god service over for domstolene, at lovene bliver mere detaljerede.

»Hvis politikerne ikke tilkendegiver, hvor meget loven skal strammes, så kan domstolene ikke vide det. Hvis der kun stod, at der skulle gives en skærpet straf, var det så at øge fængselsstraffen med en dag? En måned? Eller et år? Ved vanvidskørsel skriver regeringen klart, at straffen skal fordobles, men det er stadigvæk domstolene, der tager stilling til skyldsspørgsmålet og dømmer,« fastslår han.

Bøderne svinger voldsomt

Men jo mere politikerne blander sig i bødestraffen, desto mere forskellige bliver bøderne i lovgivningen, fortæller Thomas Elholm. Kaster politikerne sig over et område og banker bødestørrelserne op, bliver der stor forskel til de områder, hvor bøderne er i bund.

»Det er helt tilfældigt, hvordan man regulerer bøderne. Nogle bøder bliver ikke hævet i årevis, mens andre gør. Der burde være en vis sammenhæng i et straffesystem, men den kan være svær at få øje på. Systemet kan føles uretfærdigt, fordi bøderne er så forskellige.«

For eksempel kan det resultere i to vidt forskellige bøder, hvis en landbrugsassistent bliver stoppet på vejen, fordi mejetærskeren ikke er ordentligt afskærmet. Vinker politiet ham ind til siden, får hans arbejdsgiver, landmanden, sandsynligvis en bøde på 500 kroner efter færdselsloven. Men hvis Arbejdstilsynet standser mejetærskeren, får landmanden minimum en bøde på 20.000 kroner efter arbejdsmiljøloven.

Bøden er også vidt forskellig, hvis virksomheder formaster sig til at lave ulovlig markedsføring. Således fik en tobaksvirksomhed, der havde indrykket en reklame i et brancheblad for tobaksindustrien 50.000 kroner i bøde i landsretten. Privathospitalet Hamlet kunne til gengæld slippe med en bøde på 5.000 kroner for ulovlig markedsføring i fire annoncer i Søndagsavisen. Bøden var lav, selv om privathos­pitalet ignorerede en henstilling fra Sundhedsstyrelsen om ikke at bringe annoncerne.

Af og til vokser bøderne sig så store, at de rammer folks økonomi hårdt. For eksempel lod en familie i Holte en tidligere aupair pige uden opholds- og arbejdstilladelse gøre rent nogle få timer om ugen i et halvt år. Det takserede højesteret til en bøde på 40.000 kroner.

De meget hårde straffe kan være ude af proportioner i forhold til resten af lovgivningen, mener Vagn Greve fra CBS.

»Hvis retfærdighed er lig med lighed, så skal folk have en straf på det rette niveau. Men hvis bøderne er meget forskellige, kan borgerne miste respekten for loven,« understreger professoren.

Tom Behnke fra de konservative mener ikke, at det giver mening at sammenligne dommene. Sagerne skal ses hver for sig fra sag til sag. Han argumenterer med, at arbejdsmiljø er en ting, ulovlig beskæftigelse og færdselslov noget helt andet. Når Holte-familien fik en hård bødestraf, skyldes det, at der skal være et klart signal om, at det ikke betaler sig at bruge arbejdskraft uden opholdstilladelse. Var bøden lille, ville flere løbe risikoen.

De fattige straffes hårdere

Har de skrappere bødelove så givet mindre kriminalitet? Nej, lyder svaret fra Vagn Greve.

»Man ved, at bøder ofte ikke virker. Det er fuldstændig ligegyldigt, om bøden er på 300 kroner eller bliver hævet til 600 eller 1.000 kroner. Det, der betyder noget for kriminaliteten, er risikoen for at blive pågrebet.«

Til gengæld har flere af bøderne en social slagside. Indenfor mange retsområder tager man ikke hensyn til folks indkomst. De rige hiver kreditkortet frem og betaler let bøden, mens de fattige har svært ved at skaffe pengene.

»Socialt er det ganske urimeligt. Når man bruger bøder over for folk, der ikke kan betale, bliver bøden konverteret til frihedsstraf. Det betyder, at de fattige skal afsone, mens de rige betaler,« forklarer Vagn Greve.

Tom Behnke er sikker på, at højere straffe kan virke præventivt, men der er ikke grundlag for at gøre bøderne mere afhængige af indkomsten.

»Når man taler økonomi, så er det altid lettere at være rig end fattig. Sådan er livet, og den forskel vil der altid være,« siger han og tilføjer, at retssystemet tager sociale hensyn; en dommer kan halvere bøden, hvis indkomsten halter.

Nyt bødesystem søges

Lektor Thomas Elholm fra Syddansk Universitet foreslår, at man kigger specialstraffelovene grundigt igennem og retter bødestørrelserne ind efter hinanden. På den måde skulle bøderne for lige alvorlige forbrydelser blive mere ens og retfærdige.

»Der mangler en tværgående gennemgang af bøder i lovgivningen. Borgerne kan opleve at retssystemet er uretfærdigt, når bøderne er så forskellige,« siger han.

Socialdemokraternes retsordfører vil gerne give bødelovene et servicetjek.

»Der er behov for at studere bødestørrelserne og se efter, om der er sammenhæng i lovgivningen,« siger Karen Hækkerup.

Dansk Folkeparti er også villige til at gennemgå området, hvis enkelte bødestørrelser ser mærkelige og ulogiske ud. Men generelt mener Peter Skaarup, at lovgivningen hænger godt sammen.

»Man kommer aldrig ud over, at Folketinget lader bøderne stige kraftigt på et område for, at det skal give en chokeffekt.«

De konservative ser dog ingen grund til at bruge krudt på et nyt bødesystem.

»Vi skal huske, at sagerne er vidt forskellige, og derfor er der typisk forskel på bødestørrelserne,« siger Tom Behnke.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.