Analyse

På vej mod fuld beskæftigelse?

Der er stor glæde over stigende beskæftigelse i EU, og at krisen er ved at være lagt bag os. Men under overskrifterne gemmer sig blandt andet, at mange europæere må nøjes med arbejde på deltid, og at Sydeuropa ikke er med i jobfesten, konstaterer forskningschef.

Af Maria Jepsen

Forskningschef ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI

[email protected]

 

For tiden glæder politikere og journalister i EU sig over nye og høje tal for beskæftigelsen, som hastigt nærmer sig niveauet før finanskrisen i 2008. De høje beskæftigelsestal bliver tolket som værende en afslutning på den beskæftigelseskrise, der har præget de seneste 10 års krise på arbejdsmarkedet og som en begyndelse på en tid med fuld beskæftigelse.

Bag overskrifterne ligger der imidlertid en mere nuanceret og bekymrende virkelighed.

I kølvandet på lange perioder med økonomisk stagnation har Den Europæiske Union (EU) over de seneste fire år haft en vedvarende, om end ikke imponerende, økonomisk vækst. Men den økonomiske vækst har ikke været fordelt ligeligt ud over EU’s 28 medlemslande.

Derimod har væksten faciliteret en forskydning i BNP (bruttonationalproduktet) per indbygger hen over EU – det viser analysen 'Benchmarking Working Europe 2018'. En af konsekvenserne ved den ulige vækst er ligeledes, at der ikke har været sammenfald mellem stigningen i beskæftigelsesfrekvenser og faldet i såkaldt arbejdsmarkeds-slack (underudnyttelse af den tilgængelige arbejdskraft). Denne analyse er baseret på Benchmarking Working Europe 2018.

Den første figur viser beskæftigelsesfrekvenser for EU’s 28 medlemslande og fremstiller et billede af et splittet EU, der er opdelt i et Nord- og Sydeuropa - og ikke mellem Øst- og Vesteuropa.

Østeuropa er kommet godt med

De nordiske lande topper listen med de laveste arbejdsløshedstal; selvom Danmark ikke har nået samme høje niveau som før krisen i 2008.

De sydeuropæiske medlemslande, der allerede før krisen havde relativt lave beskæftigelsesfrekvenser, har til stadighed ikke nået det samme niveau. De østeuropæiske medlemslande, bortset fra Kroatien, har alle højere beskæftigelsestal, end de havde før krisen. Mange af disse lande havde beskæftigelsesprocenter, der lå på omkring de 60 procent, og de nærmer sig nu 70 procent - dermed dækkes noget af gabet til de nordiske medlemslande.

Dog har stigningen i beskæftigelsen, mod al forventning, ikke medført lignende stigning i kvaliteten af arbejdspladserne, herunder lønningerne, og dét er ikke fuldt ud belyst i figurer om volumen af arbejde eller såkaldt arbejdsmarkeds-slack.

(Analysen fortsætter under grafikken)

På det overordnede EU-plan toppede beskæftigelsesraterne før-krise-niveauet allerede i 2015. Men den totale beskæftigelse overgik først 2008-tallene i 2017.

Det indikerer, at stigningen i beskæftigelsen blandt andet skyldes et generelt fald i den erhvervsaktive del af befolkningen. Til trods for disse stigninger, så har det samlede EU ikke nået den volumen af beskæftigelse (antal job ganget med gennemsnit arbejdstimer), som der var i 2008.

Det viser, at selvom der bliver skabt arbejdspladser og flere folk kommer i arbejde i dag end i 2008, så er de nye job i gennemsnit sat til et lavere timeantal. Med andre ord er der flere deltidsbeskæftigede, og denne form for arbejdsliv har vundet mere og mere indpas inden for de seneste par år.

Essensen er, at EU endnu ikke har kunnet opnå samme volumen af beskæftigelse som i 2008 - og det er trods alt 10 år siden.

 

Hvis vi retter fokus mod Danmark, så ses det, at alle tre ovennævnte indikatorer er under deres hidtidige toppunkt fra 2008.

Det ud til, at den relative udvikling er mindre favorabel i Danmark end i resten af EU. Maria Jepsen, forskningschef i ETUI

Både beskæftigelsesfrekvensen og beskæftigelsesvolumen har et indeks omkring de 95, mens antallet af job ligger på 97,5. Deraf ser det ud til, at den relative udvikling er mindre favorabel i Danmark end i resten af EU. Dog skal det bemærkes, at Danmark stadig har nogle af de højeste beskæftigelsesfrekvenser i Europa, og er langt fra at have den ringeste jobskabelse i EU – den titel ligger Grækenland og Spanien og slås om.

Arbejdsløsheden er ikke banket i bund

Når det kommer til arbejdsløshed tegner de umiddelbare tal et positivt billede; med arbejdsløshedsprocenter, der er faldet fra et EU-gennemsnit på 10,8 procent i 2013 til 7,6 procent i 2017. Dette ellers imponerende og afgørende fald til trods, så ligger arbejdsløsheden stadig nærmest 1 procentpoint over niveauet fra før krisen.

Arbejdsløshedsprocenten er dog en relativ snæver definition på, hvem der er tilgængelig på arbejdsmarkedet, og det giver os ikke det fulde billede af den underudnyttelse af arbejdsstyrken, eller det der også betegnes som arbejdsmarkeds-slack.

Denne underudnyttelse dækker ikke kun over antallet af arbejdsløse men tager også antallet af deltidsansatte personer, der enten har mulighed for eller gerne vil arbejde fuld tid, og så tages der også højde for de personer, der har en mere eller mindre løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Den sidste gruppe bliver refereret til som ‘potentiel ekstra arbejdsstyrke’ og består af dem, der søger beskæftigelse, men ikke umiddelbart er parat til at arbejde, og de personer, der er parate til at arbejde, men som ikke søger beskæftigelse (eller ‘modløse arbejdere’).

Vi beregner arbejdsmarkedets 'slack' som summen af personer, der falder ind under en af de tre ovennævnte grupper (arbejdsløse, underuddannede og dem med løs tilknytning) udtrykt som en andel af den udvidet arbejdsstyrke, der udover at rumme arbejdsløse og beskæftigede også rummer personer med løs tilknytning til arbejdsmarkedet. I forhold til det nuværende opsving har det vist sig at være større end den klassiske arbejdsløshedsprocent giver udtryk for.

EU-gennemsnittet for arbejdsmarkeds-slack var i 2017 på 15 procent - det dobbelte af arbejdsløshedsprocenten. Her er de sydeuropæiske medlemslande blandt dem, der har den største 'slack'.

Grækenland, Spanien, Italien og Cypern har alle et arbejdsmarkeds-slack på over 20 procent, der dog er faldende. Finland ligger ligeledes på 20 procent, men oppe nordpå er tallet stigende.

I den anden ende af skalaen finder vi Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn (de såkaldte Visegrádlande) og Tyskland, der alle har et arbejdsmarkedsslack på under 10 procent og under niveauet fra før krisen. Tysklands arbejdsmarkeds-slack er det dobbelte af deres arbejdsløshedsprocent, og her ses vigtigheden i at kigge ud over arbejdsløshedsprocenten i henhold til at fange underudnyttelsen af arbejdsudbuddet.

Stigende 'slack' på det danske arbejdsmarked

Fra 2008 til 2013 oplevede alle EU’s 28 medlemslande en stigning i arbejdsmarkedsslack. Fire lande kunne i den efterfølgende periode fra 2013 til 2017 se stigningen fortsætte. Finland, Frankrig, Danmark og Østrig oplevede en støt stigning fra 2008 til 2017 i underudnyttelsen af arbejdskraften.

Denne nedslående trend står som modsætning til det, som arbejdsløshedsprocenterne siger os om både Danmark og Frankrig. Arbejdsløshedsprocenterne for de to lande er begge faldet fra 2013 til 2017. Så hvordan kan vi forklare dette?

Begge lande har oplevet en forøgelse af personer, der arbejder på deltid, men som ønsker at arbejde fuldtid; Danmark har observeret en stigning i antallet af personer, der søger arbejde, men som ikke umiddelbart er parate til at arbejde, mens i Frankrig viser statistikken, at der er kommet flere ‘modløse arbejdere’.

Der er altså ikke ens årsager til underudnyttelsen af arbejdsudbuddet i de to lande.

Det her viser en skræmmende effekt af kriseårene. Maria Jepsen, forskningschef i ETUI

Ovenstående gennemgang forsyner os med et mere nuanceret og bekymrende billede af, hvordan arbejdsmarkedet arter sig i disse år. Ja, beskæftigelsesfrekvenserne er stigende og har nået før-krise niveauet, og ja, arbejdsløsheden er faldet, men er stadig over niveauet fra før 2008.

Alligevel, hvis vi ser ud over disse overskriftsvenlige indikatorer, så kan vi se, at arbejdsmarkedets opsving stadig er langt fra en realitet for alle EU-medlemslande - især de sydeuropæiske lande halter gevaldigt efter. Derudover har vi stadig ikke den samme beskæftigelses-volumen som før krisen og underudnyttelsen af arbejdsudbuddet nærmer sig hele 15 procent.

Disse data sætter et stort spørgsmålstegn ved kvaliteten af arbejdsmarkedets opsving og advarer imod forhastede konklusioner om, at arbejdsmarkedet er kommet sig fuldt ud.

Det her viser en skræmmende effekt af kriseårene og stiller spørgsmål ved, hvor passende de seneste 10 års deregulerende arbejdsmarkedsreformer egentlig har været. 

Analysen er skrevet af en ekstern skribent og er ikke udtryk for Ugebrevet A4's holdning.

Oversættelse: Emil Fogh Mikkelsen.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.