Superbyggerier

Over 15.000 nye arbejdspladser på vej til hovedstaden

Af

Med tre nye megabyggerier - metro, letbane og sygehus – er der udsigt til jobfest i og omkring København. Både fagbevægelse og arbejdsgivere håber, at de nye byggerier sætter gang i stor jobrotation, som kan komme kontanthjælpsmodtagere og andre ledige til gode.

Der skal bygges en ny metrolinje til Sydhavnen i København. Det og to andre megabyggerier sætter gang i en jobfest i hovedstadsområdet. 

Der skal bygges en ny metrolinje til Sydhavnen i København. Det og to andre megabyggerier sætter gang i en jobfest i hovedstadsområdet.  Foto: Bax Lindhardt/Scanpix.

 

Tusindvis af nye arbejdspladser er på vej til hovedstadsområdet. Jobfesten kommer især bygge- og anlægsbranchen til gode, når arbejdet med en ny metrolinje til Sydhavnen i København, Hovedstadens Letbane rundt om det vestlige København og med det nye supersygehus i Hillerød for alvor kommer i gang i de kommende år.

Ifølge en endnu ikke offentliggjort rapport fra rådgivningsvirksomheden Cowi er der udsigt til mere end 8.000 nye arbejdspladser direkte på de tre projekter frem til og med 2023.

Dertil kommer et næsten lige så stort antal job, som vil spire frem i København og andre dele af landet - afledt af aktiviteterne på de store byggepladser. Alt i alt forventes de tre megaprojekter at give over 15.600 nye arbejdspladser i flere år.

I fagbevægelsen ser formand for LO Hovedstaden, Per Olsen, frem til den forestående jobfest, der topper i 2020 og 2021.

Jeg er voldsomt begejstret for udsigten til, at flere kommer i arbejde og bliver selvforsørgende. Per Olsen, formand for LO Hovedstaden

»Jeg er voldsomt begejstret for udsigten til, at flere kommer i arbejde og bliver selvforsørgende,« siger Per Olsen.

Ifølge den nye rapport er det dog ikke kun danskere, der kommer med til jobfesten.

Læs hele den nye rapport her

»Udenlandsk arbejdskraft spiller en vis rolle i hele bygge- og anlægsbranchen i hovedstadsområdet. For de tre projekter, som er undersøgt nærmere i denne analyse, ventes især metroprojektet og til dels også Hovedstadens Letbane i et vist omfang at beskæftige udenlandsk arbejdskraft,« fremgår det af den nye analyse.

Det vil klæde os alle sammen, hvis andelen af danske ledige, der kommer i job (...), øges. Nicolaj Drøschler, leder af jobcentret i Glostrup Kommune

Om job til udlændinge siger Nicolaj Drøschler, som er jobcenterchef i Glostrup Kommune vest for København:

-Der findes udenlandske sjak, der kan bygge metro. Det kan vi ikke konkurrere med. Selvfølgelig vil det udfordre os, men umiddelbart tror jeg, at der både vil være brug for udenlandsk og dansk arbejdskraft.«

»Det vil klæde os alle sammen, hvis andelen af danske ledige, der kommer i job som følge af de større anlægsprojekter, øges.«

Brug for mange ufaglærte

Det er ved metrobyggeriet, at de fleste nye job vælter frem. Ifølge den nye analyse er der udsigt til 3.666 nye arbejdspladser plus 4.335 i kølvandet på projektet. To ud af tre af de medarbejdere, der bliver brug for til det nye metrobyggeri, vil være ufaglærte.

»Resultaterne viser, at arbejdskraftsefterspørgslen vil være størst i 2020 og 2021. Resultaterne viser også, at 64 procent af arbejdskraftsefterspørgslen vil være efter ikke-faglært arbejdskraft,« hedder det om Metro Sydhavnen i rapporten.

Også til letbane-byggeriet bliver der brug for mange ufaglærte. Her udgør de ufaglærte 66 procent af den efterspurgte arbejdskraft ifølge Cowis analyse. Til det nordsjællandske sygehus-projekt vil de ufaglærte udgøre godt en tredjedel – 36 procent – af medarbejderstaben.

Nicolaj Drøschler fra jobcentret i Glostrup vil gerne være med til at skaffe ufaglært arbejdskraft. 

»Vi ser en kraftig vækst i den del af arbejdsmarkedet, der vil have behov for specialiseret ufaglært arbejdskraft. Det vil blandt andet sige betonarbejdere og folk til gravearbejde.  Vi håber, at vi kan levere folk ind via vores jobcenter-samarbejder,« siger Nicolaj Drøschler.

Udsigten til den kommende stærke efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft er et scenarie, som hovedstadsområdets jobcentre nu følger op på med den ambition at sikre flest mulige ledige får del i de nye arbejdspladser.

De 17 jobcentre, der er gået sammen i Hovedstadens Rekrutteringsservice netop for at bistå større virksomheder i bygge- og anlægsbranchen med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, håber at kunne spille en central rolle i forbindelse med de tre kommende megabyggerier.

Planen er, at jobcentrene i tæt samarbejde med de entreprenører, der kommer til at stå for de kommende prestigebyggerier, kan være med til at sørge for tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft, når der er brug for den. 

Hvor mange ledige kommer i sving?

LO Hovedstadens formand Per Olsen glæder sig over, at regionens jobcentre er klar til at rykke, men han tvivler på, hvor mange ledige, der vil kapre jobbene på de nye projekter.

»Vores erfaring er, at arbejdsgiverne går efter mere erfarne folk, når det drejer sig om de store opgaver,« siger Per Olsen.

Han håber derfor, at de nye anlægsprojekter vil være med til at sætte gang i en større jobrotation, hvor byggefolk, der er i arbejde, rykker ind på de nye superbyggeriers byggepladser og dermed giver  plads til de ledige.

Det er afgørende, at jobcentre og uddannelsesinstitutioner samarbejder om målrettede kurser, pointerer Per Olsen.

»Vi skal have systemerne til at spille sammen, så vi får uddannet folk til job, hvor der er brug for dem. Men jeg tror ikke på, at de store projekter kommer til at køre med folk, der er ledige nu, fordi de får nogle kurser. En ting er en udestue for fru Jensen, men til de store projekter vil arbejdsgiverne gøre meget for at tiltrække folk, der i forvejen ved, hvad de har med at gøre,« siger Per Olsen.

Kontanthjælpsmodtagere kan få en chance 

Hos arbejdsgiverne i Dansk Byggeri forudser underdirektør Louise Pihl også, at sygehus, metro og letbane vil tiltrække en betydelig del erfarne kræfter. Både dansk og udenlandsk arbejdskraft.

Der er faktisk et potentiale blandt de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke er forløst. Louise Pihl, underdirektør i Dansk Byggeri

På linje med LO Hovedstadens formand håber hun, at en sidegevinst ved byggeboomet vil være, at der bliver plads til ledige på andre projekter.

»Det, man skal have fokus på, er, at der faktisk er et potentiale blandt de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke er forløst. Det kan godt være, at de ikke kan arbejde 37 timer om ugen, men så måske 30 timer,« siger Louise Pihl.

Hun henviser til, at der i 2013-2015 kom over 10.000 flere i beskæftigelse i byggebranchen, og at en stor del af dem var kontanthjælpsmodtagere, efterlønnere og tidligere sygemeldte.

Ifølge Louise Pihl er det »rigtig fornuftigt«, at jobcentrene kommer på banen, men indsatsen skal prioriteres på den rigtige måde, pointerer hun:

»Når jobbene er klar, er det en god idé, at jobcentrene indgår uddannelsesaftaler med virksomhederne. Men det er ikke en god idé, at jobcentrene uddanner til lager,« siger Louise Pihl og fremhæver, at seks ugers kursusforløb, hvor deltagerne får styr på en række basiskompetencer også kan være adgangsbillet til et job i byggebranchen.

Artiklen er siden den første offentliggørelse blevet opdateret med citater fra Nicolaj Drøschler, leder af jobcentret i Glostrup Kommune. 

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.