Analyse

Offentligt ansatte har mere frihed med løn end ansatte i det private

Offentligt ansatte har i gennemsnit betalt frihed - til blandt andet frokoster og sygdom - 10 timer hver uge. Til sammenligning har privatansatte 7 timers betalt frihed om ugen. Det fremgår af denne analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening. Arbejdsgiverne synes, at tallene for betalt frihed hører med til billedet, når der nu lægges arm om nye overenskomster for ansatte i det offentlige.

Af Karina Ransby

Cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening

 

I Danmark har vi en 37 timers arbejdsuge, hvis man er fuldtidsansat. Det gælder både for den offentlige og den private sektor. Alligevel er der stor forskel på, hvor meget man rent faktisk arbejder i de to sektorer. Det skyldes, at der er langt mere betalt fravær og frihed i den offentlige sektor.

En gennemsnitlig fuldtidsbeskæftiget medarbejder i en privat virksomhed får i løbet af en uge løn for 7 timer, hvor han eller hun af den ene eller den anden årsag ikke arbejder (ud over weekender).

I den offentlige sektor bliver en offentligt ansat til sammenligning betalt for 10 timer med betalt frihed i løbet af en uge.

De knap 3 timers ugentlige forskel svarer til over 20 dage om året.

Det er især værd at huske i disse måneder, hvor startskuddet til de offentlige overenskomstforhandlinger har lydt. Det beløb, der står på ens lønseddel, er kun en del af billedet, når man skal vurdere, hvad man økonomisk set får ud af at arbejde.

Alle rettigheder til fravær med betaling giver jo netop løn de dage eller timer, hvor man ikke yder noget på sin arbejdsplads af den ene eller den anden årsag. Ligesom betalt frokostpause giver en lavere effektiv arbejdstid.

Den væsentligste enkeltforklaring på den årlige forskel på over 20 dage med betalt fravær mellem den offentlige og private sektor er den betalte spisepause. Den udgør – med lidt over 11 dage – omkring halvdelen af forskellen mellem de to sektorer. Men også forskelle i egen sygdom og barselsorlov vejer tungt i den samlede forskel. 

Omregnet til en fuldtidsbeskæftigets ugentlige arbejdstid, betyder den betalte frihed, at en offentligt ansat har en effektiv arbejdstid på 27 timer om ugen, mens en privat ansats effektive arbejdstid er på knap 30 timer ud af de betalte 37 timer.

(Analysen fortsætter efter grafikken)

Betalt frokostpause gør stor forskel

De samlede tal betyder, at en medarbejder i den offentlige sektor med betalt spisepause er tilstede på arbejdspladsen 37 timer om ugen, mens en privatansat uden betalt spisepause er tilstede på arbejdspladsen 39,4 timer om ugen. Dermed kan den offentligt ansatte forlade sin arbejdsplads cirka en halv time tidligere hver dag.

Frokostpausen svarer til 46.000 job

En analyse udarbejdet via DREAM-registret viser, at hvis arbejdstiden i den offentlige sektor blev forøget med, hvad der svarer til den betalte frokostpause, ville der i 2025 skulle 46.000 færre offentligt ansatte til at løse de opgaver, som den offentlige sektor varetager i dag.

Det frigiver arbejdskraft til den private sektor, og betyder, at BNP (bruttonationalproduktet, red.) vil stige med 35 milliarder kroner allerede i 2025.

Altså på den ene side fridage, som alle medarbejdere har ret til via lovgivning eller overenskomst, og på den anden side fravær, der varierer fra medarbejder til medarbejder.

(Analysen fortsætter efter grafikken)

Offentligt ansatte er mere syge 

Offentligt ansatte er desuden mere syge end privatansatte. I gennemsnit er offentligt ansatte fraværende næsten 11 dage om året på grund af egen sygdom, mens privatansatte er fraværende 7 dage. Også når der tages hensyn til forskelle i køn mellem de to sektorer, og identisk arbejdsindhold sammenlignes, er sygefraværet størst i den offentlige sektor ifølge Danmarks Statistik. 

Mere barsel i den offentlige sektor

Men overenskomsterne rummer også en række forskelle mellem offentlig og privat sektor, der giver offentligt ansatte flere fridage.

De lovgivnings- og overenskomstmæssige rettigheder giver både offentligt og privatansatte ret til 25 dages ferie og 5 feriefridage. Samtidig har ansatte i begge sektorer via deres overenskomster ret til en række fridage i forbindelse med for eksempel jul og påske.

Barselsrettighederne er generelt bedre i den offentlige sektor end på DA-området (Dansk Arbejdsgiverforenings overenskomst-område), hvilket – i kombination med den større andel af kvinder i det offentlige – medfører, at forskellen i det gennemsnitlige betalte fravær mellem de to sektorer er relativ stor.

Dertil kommer, at offentligt ansatte har adgang til betalte omsorgs- og seniordage – frihed der generelt ikke findes for privatansatte på DA-området.

(Analysen fortsætter efter grafikken)

Privatansatte betaler selv seniorfridage

Ved indgåelsen af nye overenskomster i 2017 blev der i den private sektor ændret på reglerne for seniordage, så langt hovedparterne af lønmodtagerene nu har fået en individuel ret til at afholde seniorfridage fem år før, de har ret til folkepension.

Seniordage i den private sektor adskiller sig fra seniordage i den offentlige sektor ved, at de privatansatte selv finansierer friheden. Det sker ved, at de enten bruger deres pensionsindbetalinger eller den opsparing, de har på deres såkaldte fritvalgslønkonto. Af den grund er seniordage i den private sektor ikke arbejdsgiverbetalt fravær på samme måde, som i den offentlige sektor.

Retten til at holde fri med løn blev ligeledes ændret ved overenskomstforhandlingerne i 2017. Hidtil kunne privatansatte kun holde én barns sygedag. Det betød, at hvis en forælder måtte forlade arbejdet midt på dagen for at tage hjem til et sygt barn, så havde vedkommende ikke ret til at blive hjemme med løn den efterfølgende dag. Det er ændret nu, så forælderen også kan blive hjemme den efterfølgende dag med løn.

Sådan har DA gjort Læs om hvordan Dansk Arbejdsgiverforening har fundet frem til tallene i analysen  

Dette er en analyse skrevet af en ekstern skribent og er ikke et udtryk for Ugebrevet A4's holdning.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.