Ambassadører:

Østeuropæere kom hjem!

Af | @IHoumark

Titusindvis af østeuropæere i Danmark opfordres af deres ambassadører til at rejse hjem. Der er job og gode muligheder derhjemme, fortæller ambassadørerne. Følger østeuropæerne opfordringen, vil der mangle hænder her til at bygge huse, passe grise og gøre rent. Kampen om arbejdskraft i EU bliver hårdere, advarer regeringen.

Kom hjem, kom hjem, lyder opfordringen fra ambassadører fra Østeuropa til deres landsmænd i Danmark. Hvis østeuropæerne følger opfordringen, kan det blive en gevaldig bet for danskerne. Fra venstre ses ambassadørerne Roussi Ivanov (Bulgarien), Ginte Damusis (Litauen) og Alexandru Gradinar (Rumænien).

Kom hjem, kom hjem, lyder opfordringen fra ambassadører fra Østeuropa til deres landsmænd i Danmark. Hvis østeuropæerne følger opfordringen, kan det blive en gevaldig bet for danskerne. Fra venstre ses ambassadørerne Roussi Ivanov (Bulgarien), Ginte Damusis (Litauen) og Alexandru Gradinar (Rumænien). Foto: Ambassaderne.

 

»Jeg vil blive meget glad, hvis alle bulgarere i Danmark rejser hjem. Og vi gør meget ud at præsentere de store muligheder, som venter på dem i Bulgarien.«

Det siger Roussi Ivanov, Bulgariens ambassadør i Danmark, til Ugebrevet A4.

Han er langt fra den eneste ambassadør fra Østeuropa, der ønsker sine landsmænd hjem fra Danmark. Ambassadørerne fra Rumænien og Litauen kommer med lignende opfordringer. Og den polske ambassadør har også tidligere talt varmt for at få sine landsmænd hjem.

Regeringen og erhvervslivet siger: Vi har brug for jer hjemme i Litauen. Ginte Damusis, ambassadør for Litauen

Litauens ambassadør i Danmark Ginte Damusis skriver til Ugebrevet A4:

»Litauere bliver opfordret til at komme hjem - ikke kun af regeringen, men også af det private erhvervsliv. Ligesom i Danmark kæmper virksomheder i Litauen inden for en bred vifte af brancher med at få de kvalificerede medarbejdere, som de har brug for. Regeringen og erhvervslivet siger: Vi har brug for jer hjemme i Litauen.« 

Opfordringen kommer i en situation, hvor flere og flere danske virksomheder taler om, at de ikke kan få folk nok, så virksomheder og samfund kan høste gevinsterne af fyldte ordrebøger. 

Hvem skal gøre rent og passe grise?

Omkring hver tiende af de beskæftigede i Danmark har udenlandsk statsborgerskab. Og ifølge de nyeste tal fra Jobindsats.dk, er der nu cirka en kvart million udlændinge, som arbejde i Danmark. Heriblandt 76.000 fra Østeuropa. Hvis østeuropæerne følger opfordringerne til at rejse hjem og holder op med at komme hertil, så står vi som danskere med en stor udfordring og kan miste arbejdspladser.

»Hvad sker der om ti år, hvis man her i Danmark simpelthen ikke har folk nok til at sørge for ældreomsorg, drift af landbruget og til at bygge huse?« spørger den bulgarske ambassadør Roussi Ivanov, og fortsætter:

»Dansk Industri og virksomheder i Danmark fortæller mig konstant om, at man mangler veluddannet arbejdskraft og forudser stor mangel på hænder fremover.«

Vi vil nok komme til at høre mange virksomheder klage over mangel på arbejdskraft. Jens Arnholtz, arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Københavns Universitet

Hvis østeuropæerne forlader Danmark, vil det få alvorlige følger. Det vurderer Jens Arnholtz, som er arbejdsmarkedsforsker og lektor ved forskningscentret FAOS under Københavns Universitet.

»Vi vil nok komme til at høre mange virksomheder klage over mangel på arbejdskraft, og det gør en del af dem jo allerede. Og så vil der være nogle industrivirksomheder, der vil flytte deres produktion til andre lande,« siger Jens Arnholtz, og fortsætter:

»Færre østeuropæere kan for eksempel betyde, at det bliver dyrere at få bygget og renoveret huse. Og det kan gøre, at nogle arbejdspladser forsvinder fra Danmark. Eksempelvis kan det blive rigtigt svært for frugtavlerne at få arbejdskraft.«

Fordobling i antallet af østeuropæere

Antallet af østeuropæiske lønmodtagere i Danmark er mere end fordoblet fra 32.000 i januar 2011 til 76.000 i starten af 2018. 

Det vil være bedst, hvis bulgarerne blev hjemme, og at dem i udlandet rejser hjem. Roussi Ivanov, ambassadør for Bulgarien

Ser man specifikt på bulgarerne, kommer der også flere og flere af dem hertil. Antallet af bulgarere er steget fra, at der var cirka 2.500 bulgarere, der arbejdede i Danmark i kortere eller længere tid i løbet af 2011, til at der i 2017 var omkring 8.500. Det viser tal fra Jobindsats.dk. 

»Overordnet set vil det være bedst, hvis bulgarerne blev hjemme, og at dem i udlandet rejser hjem. Man kan sagtens få job i Bulgarien inden for blandt andet byggeri og landbrug. Vi har en vækst på fire procent (i økonomien, red.), så der er god efterspørgsel på arbejdskraft,« siger Bulgariens ambassadør Roussi Ivanov.

Den rumænske ambassadør i Danmark Alexandru Gradinar ser også gerne sine landsmænd sætte kursen syd på til hjemlandet.

»I Rumænien vil det skabe glæde og være en fordel, hvis den rumænske arbejdskraft i udlandet og unge veluddannede ville rejse retur og indgå i det rumænske arbejdsmarked,« skriver Alexandru Gradinar til Ugebrevet A4. 

Han oplyser, at han ved møder i Danmark præsenterer sine landsmænd for forskellige tiltag, der skal tiltrække dem til hjemlandet. Eksempelvis kan returnerende rumænere få støtte til at etablere nye firmaer.

Regeringen: Sværere at tiltrække udlændinge

Ambassadørernes bøn til landsmændene kommer netop som regeringen i en ny rapport har advaret om, at det bliver sværere og sværere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

»Vi kan ikke forvente, at vi kan blive ved med at tiltrække østeuropæisk arbejdskraft i samme grad, som vi har været vant til,« udtaler økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i en pressemeddelelse og fortsætter:

»Vi er i skarp konkurrence med resten af Europa om kvalificerede folk. Den danske debat har alt for længe handlet om, hvorvidt vi vil have udenlandsk arbejdskraft eller ej. Det relevante spørgsmål er, hvordan vi kan få udenlandsk arbejdskraft til at vælge os til i årene, der kommer.«

Af den nye rapport fremgår det, at andelen af mennesker i den erhvervsaktive alder kommer til at falde i samtlige EU-lande over de næste årtier.

På den baggrund vil regeringen gøre det nemmere for danske virksomheder at hente folk udefra. Det ønske deles dog ikke af formanden for LO-fagbevægelsen, Lizette Risgaard. I Berlingske har hun skrevet:

»Selvfølgelig skal vi ikke gøre det nemmere at hente udenlandsk arbejdskraft, når så mange (danskere, red.) stadig er uden for arbejdsmarkedet.«

Ærgerligt med sygeplejersker

Lige nu og her er der specielt en gruppe af fagfolk, som Roussi Ivanov fra Bulgarien godt kunne tænke sig pakkede kufferten i Danmark og rejste hjem. Det drejer sig om bulgarske sygeplejersker i Danmark. 

»Det er ærgerligt, at sygeplejerskerne ikke bliver hjemme i Bulgarien. Vi bruger ressourcer på at få dem uddannet, og der er mangel på dem,« siger Roussi Ivanov og fortsætter:

»Sygeplejerskerne rejser til udlandet for at få mere i løn, og fordi de gerne vil være up to date med deres faglige kunnen. Det kan de komme her i Danmark, hvor standarderne er betragteligt højere end på mange offentlige sygehuse i Bulgarien.« 

Ifølge Jobindsats.dk er der nu registreret 171 bulgarere, som i Danmark arbejder inden for sektoren 'sundhed og socialvæsen'.

Nogle vender hjem

Måske er udvandringen af arbejdskraft fra Bulgarien ved at bremse på nogle områder. Og nogle bulgarere er i hvert fald begyndt at vende hjem, påpeger Roussi Ivanov.

»Man kan se inden for it, at mange bulgarske it-specialister er begyndt at vende hjem, for de kan nu i Bulgarien få gode job blandt andet i udviklingscentre hos koncerner som Cisco og SAP. Det har været beskrevet i flere store medier, og det er en tendens, som vi kun kan hilse velkommen og håbe på også viser sig i andre brancher,« siger Roussi Ivanov. 

Bulgarerne i Danmark er meget velorienterede blandt andet via sociale medier. Og det vil forhåbentlig påvirke dem, at der i nogle grupper på Facebook bliver opfordret til at vende hjem. Fra formelt  hold bliver det dog ved opfordringen, understreger Roussi Ivanov. 

»Vi informerer bulgarere om deres muligheder derhjemme. Men vi må også respektere deres valg. Indtil 1989 var Bulgarien en del af den sovjet-dominerede østblok, hvor folk ikke kunne rejse og arbejde frit i Europa. Det skal vi på ingen måde tilbage til. Princippet i EU om arbejdskraftens frie bevægelighed er meget sundt.« 

Den litauiske ambassadør Ginte Damusis oplyser, at ambassaden gør en del for at informere litauere om muligheder derhjemme. 

»Antallet af litauere, der vender hjem, stiger - langsomt, men sikkert. Nogle er motiveret af længsel efter at være tættere på venner og familie og at være i et velkendt miljø, hvor de kan tale deres eget sprog og dyrke deres egen kultur,« skriver Ginte Damusis til Ugebrevet A4.

Vil de mon vende hjem?

Roussi Ivanov fortæller, at bulgarerne i Danmark generelt er glade for det danske arbejdsmarked. 

»Når bulgarerne kommer til Danmark, handler det om den store forskel i lønninger. Men det betyder også meget for dem, at arbejdsmarkedet her er gennem- og velreguleret, så der er styr på langt det meste,« siger ambassadøren og fortsætter:

»Når en dansk arbejdsgiver ikke opfører sig ordentlig, er fagbevægelsen god til at gribe ind. Jeg hører kun meget få klager fra mine landsmænd her i Danmark over dårlige arbejdsgivere.«

Forholdene i Danmark får forsker Jens Arnholtz til at sætte spørgsmålstegn ved, om østeuropæerne vil følge deres regeringers bøn om at vende hjem.

»Jeg er ikke overbevist om, at østeuropæerne trækker teltpælene op i Danmark blot fordi, deres ambassadør opfordrer til det. Der er jo som regel gode økonomiske grunde til, at de er rejst ud. Og mange af østeuropæerne har etableret sig i Danmark med fast bolig og børn i danske skoler,« siger Jens Arnholtz. 

Han gør opmærksom på, at statistikkerne viser, at antallet af østeuropæere i Danmark har været støt stigende længe.

Måske mindre skepsis over for udlændinge

Mens arbejdsgivere rundt omkring i Danmark og i Europa som sådan hungrer efter udenlandsk arbejdskraft, er der mange steder en udbredt skepsis i befolkningerne mod netop udenlandske arbejdere. Netop den skepsis var en af hovedårsagerne til, at et flertal af briter har bestemt, at Storbritannien skal forlade EU.

»Der er tydeligvis i Storbritannien og i andre EU-lande en stor - og desværre nok voksende - skepsis mod fremmede og udenlandsk arbejdskraft. Den skepsis er der også i Danmark,« siger Roussi Ivanov, og fortsætter:

»Jeg kan dog godt forestille mig, at den store skepsis mod udlændinge på et tidspunkt vil forsvinde, og at Danmark bliver mere åben over for udenlandsk arbejdskraft. For man skal huske på, at vi i Europa står med en meget aldrende befolkning, og alle prognoser peger i retning af intensiveret kamp om kvalificeret arbejdskraft.«

På baggrund af demografien forudser han mere åbne døre over for udenlandsk arbejdskraft:

»Efterhånden vil det nok gå op for de fleste europæere, at hvis vi skal have vores hverdagsliv til at hænge sammen med for eksempel at få plejet de ældre og producere nok fødevarer, så er det svært at undvære arbejdskraft udefra.«

De mobile europæiske arbejdere, hvad enten de er rumænere eller polakker, er netto-bidragydere til økonomien. Alexandru Gradinar, ambassadør for Rumænien

Den rumænske ambassadør gør opmærksom på, at hans landsmænd her i landet er en gevinst for Danmark. 

»Mange danske virksomheder efterspørger udenlandsk arbejdskraft. Og man skal være opmærksom på, at de mobile europæiske arbejdere, hvad enten de er rumænere eller polakker, er netto-bidragydere til økonomien i værtslandene og ikke en byrde for velfærdssystemerne,« skriver Alexandru Gradinar.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.