Østarbejdere kan få dagpenge efter første uge

Af | @JanBirkemose

Lempelse af østaftalen har siden 1. maj givet østeuropæere ret til dagpenge og kontanthjælp i Danmark efter væsentligt kortere tid end hidtil. Dansk Folkeparti frygter social turisme, der vil koste Danmark dyrt. Politikerne bag østaftalen forventer ikke misbrug.

HARMONISERING En polsk håndværker, der efter én uges arbejde i Danmark har ret til dagpenge, har hidtil været en umulighed. Men siden østaftalen, der skal regulere adgangen til det danske arbejdsmarked og de sociale ydelser, blev lempet den 1. maj i år, er det en reel mulighed.

Ifølge notater sendt fra Arbejdsdirektoratet til kommunerne og arbejdsløshedskasserne er reglerne for østarbejdere nu blevet lempet så meget, at de i flere situationer er bedre stillet end danske statsborgere eller personer, der har boet i Danmark i årevis. Både embedsmænd og politikere bag østaftalen bekræfter, at det er konsekvensen af lovændringen.

Dansk Folkeparti er chokeret over, at østarbejderne nu får mulighed for at modtage dagpenge og kontanthjælp efter meget kort tid i Danmark. Arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted frygter, at lovændringen kan kickstarte et dræn af de offentlige kasser, hvis det bliver kendt, at østeuropæere nu også er berettiget til dagpenge og kontanthjælp.

»Det er rystende, og det vil på et tidspunkt komme til at koste os rigtig dyrt. Flertallet bag østaftalen har ført Danmark ud i en suppedas af muligheder for at misbruge de danske sociale ordninger,« siger Bent Bøgsted.

Lempelsen af østaftalen, der trådte i kraft 1. maj, betyder blandt andet, at østeuropæere har ret til dagpenge efter meget kort tids arbejde i Danmark. Ganske vist skal de leve op til de almindelige dagpengekrav om 12 måneders ansættelse og 12 måneders medlemskab af en a-kasse, men på grund af EU-regler har de ret til at overføre både a-kassemedlemskab og tidligere beskæftigelse fra andre EU-lande og på den måde leve op til reglerne efter ganske kort tids arbejde i Danmark. Betingelserne er blot, at de:

  • Har arbejde på en overenskomstdækket virksomhed, når de kommer til Danmark.
  • Melder sig ind i en dansk a-kasse.
  • Melder sig på et jobcenter, når de bliver ledige.
  • Står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Lettere adgang til kontanthjælp

På kontanthjælpsområdet skal østarbejderne heller ikke opfylde det såkaldte tilknytningskrav, som har lukket kassen i for danske statsborgere eller personer, der har boet i Danmark i adskillige år. Kravet er, at man skal have opholdt sig i Danmark i sammenlagt syv ud af de seneste otte år. Men for østeuropæere og andre EU-borgere, der har haft mindst 10 ugers arbejde i Danmark, gælder det krav ikke. I den situation har personen ifølge Arbejdsdirektoratets notat nemlig status som en »vandrende arbejdstager« og er derfor ikke underlagt tilknytningskravet til Danmark.

Tilsvarende vil østeuropæerne i lighed med andre EU-borgere også fremover slippe for det såkaldte beskæftigelseskrav, som danske statsborgere og personer, der er bosat i Danmark, skal opfylde for at få kontanthjælp. Kravet er, at man skal have haft mindst to et halvt års beskæftigelse inden for de seneste otte år. Hvis ikke, kan man kun få starthjælp. Men den regel gælder ikke for EU-borgere – og dermed fremover også østarbejderne.

Lempelserne er gennemført af et bredt flertal i Folketinget, fordi EU’s regler under alle omstændigheder kræver, at de værn, som østaftalen har bygget op om arbejdsmarkedet og de sociale ydelser, skal fjernes om senest et år – den 1. maj 2009.

Dermed er der til en vis grad tale om en påtvungen lovændring. Men selv om østeuropæernes nye rettigheder ikke ligefrem har stået øverst på de politiske partiers valgløfter, er de blevet gennemført stort set uden rysten på hænderne.

»Jeg tror ikke, at der vil blive tale om misbrug, og hvis det skulle ske, vil vi øjeblikkeligt forsøge at finde de nødvendige værktøjer og forvente, at regeringen vil anvende dem,« siger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov.

Han vil dog ikke udstede garanti mod misbrug:

»Nej, det tør jeg ikke. Efter at have oplevet, hvordan nogle arbejdsgivere har forsøgt at underminere og udhule østaftalen, tør jeg ikke afvise noget som helst. Jeg synes, fantasien har været enorm.«

Østarbejdere får ikke lov at gå ledige

De øvrige parter i forligskredsen er Venstre, konservative, SF og de radikale. I sidstnævnte parti mener arbejdsmarkedsordfører Morten Østergaard, at der er så stor mangel på arbejdskraft i Danmark, at det bliver så godt som umuligt for østeuropæere at gå ledige, hvis de forsøger at misbruge de danske ydelser.

»Rådighedsreglerne er temmelig skrappe, og der er masser af virksomheder, som kan bruge deres arbejdskraft. Derfor er chancen for, at de hurtigt kommer i arbejde meget stor,« siger Morten Østergaard.

Arbejdsmarkedspolitisk ordfører i Dansk Folkeparti Bent Bøgsted minder dog om, at konjunkturerne hurtigt kan ændre sig, så ledigheden igen bider sig fast, og det bliver muligt at være uden job i længere perioder.

»Flertallet i Folketinget er så forhippet på at få lukket op for udenlandsk arbejdskraft til Danmark, at de helt lukker øjnene for, at de kan blive hængende på dagpenge, når der ikke længere er så meget brug for deres arbejdskraft,« siger Bent Bøgsted.

Han undrer sig samtidig over, at de partier, der vedtog østaftalen for fire år siden, netop gjorde det for blandt andet at undgå social turisme og misbrug af danske ydelser. Når partierne nu lemper østaftalen så meget, at adgangen til dagpenge og kontanthjælp reelt er, som hvis østaftalen ikke eksisterede, må det være, fordi folketingsflertallet mener, at andre forhold har ændret sig i mellemtiden, mener Bent Bøgsted.

Og der gætter Bøgsted rigtigt, når man spørger Thomas Adelskov fra Socialdemokraterne. Han mener, at de fire år med østaftalen er blevet brugt til at samle erfaringer i at tackle potentielle problemer.

»Det har vist sig, at vi har været gode til at lave forholdsregler, når det har været nødvendigt. Det tror jeg også, vi kan være i fremtiden,« siger Thomas Adelskov.

Morten Østergaard fra de radikale mener, at diskussionen om social turisme inden for EU’s grænser var reel og berettiget i forbindelse med EU-udvidelsen i 2004. Men i dag bør frygten afblæses, siger han.

»Der har været megen diskussion om social dumping, men det har slet ikke stået mål med de realiteter, som vi i dag kan konstatere efter fire år med østeuropæere i Danmark. Der har været en tendens til at tro, at østeuropæerne ville valfarte hertil for enhver pris. Men sådan har det jo ikke været,« siger Morten Østergaard.

Østarbejdere skal have EU-rettigheder

Både han og Thomas Adelskov mener desuden, det er vigtigt, at østeuropæerne nu får de samme rettigheder, som andre EU-borgere hele tiden har haft.

»De nye regler er en logisk konsekvens af EU. Det er regler, som de andre EU-borgere hele tiden har haft. Nu er det rimeligt, at de også gælder for østarbejderne. Ellers ville der jo være tale om et a- og b-hold,« siger Thomas Adelskov.

I første omgang er den lettere adgang til danske dagpenge rettet mod de østeuropæere, der finder ansættelse på en overenskomstdækket virksomhed. Ifølge den aktindsigt, som Ugebrevet A4 tidligere har fået i alle arbejds- og opholdstilladelser, der blev udstedt i perioden fra EU’s udvidelse den 1. maj 2004 og frem til 1. januar 2008, er det dog 9 ud af 10 østarbejdere, der er blevet ansat i et job med overenskomst. Helt præcist gælder det 26.357 østeuropæere i perioden.

De mulige økonomiske konsekvenser i form af udbetalte ydelser til østeuropæerne er der ingen, der har noget bud på. I lovændringen, der blev vedtaget den 17. april, er der ingen prognoser for de kommende udbetalinger, og hverken politikere eller embedsmænd i Arbejdsdirektoratet eller Beskæftigelsesministeriet tør give et bud.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) havde i sidste uge ikke tid til at kommentere østarbejdernes nye adgang til de offentlige ydelser.