Nyttige primadonna-nykker

Af Johs. Lynge

Der er for lidt plads til primadonnaerne på arbejdsmarkedet. Vi skal ifølge ledelses­forsker Helle Hedegaard Hein blive bedre til at rumme de dygtige og dedikerede og forlade den forældede forestilling om, at deres umulige primadonna-manérer er en byrde for arbejdspladsen.

INTERVIEW Hvorfor har vi brug for primadonnaer på det danske arbejdsmarked?

»Primadonnaer er visionære og kreative og står for alt det, som det danske arbejdsmarked har brug for. Vi kan ikke leve af industri- og serviceøkonomi i fremtiden. Fra alle sider peges der på, at det er vidensøkonomien, den kreative økonomi og oplevelsesøkonomien, Danmark skal basere sin økonomi og konkurrencekraft på fremover. Derfor er der også behov for at fokusere på denne medarbejdertype, som bliver en afgørende brik i det markante skifte i dansk økonomi.«

Glemmer primadonnaen ikke alt andet end sig selv med sin egofikserede facon?

»Primadonnaer er de mest misforståede medarbejdere på det danske arbejdsmarked. De er ikke egofikserede, hysteriske, barnlige og ledelsesresistente. Primadonnaer arbejder i en højere sags tjeneste og ud fra et dybfølt ønske om at gøre en forskel for andre gennem deres arbejde. Derfor er de uselviske og ydmyge. Men de er krævende og umulige, hvis de bliver bedt om at gå på kompromis og ikke føler, at de kan gøre en forskel. Det er to sider af samme mønt, og det er altafgørende, at man ser begge sider. Hvis man som leder fortsat dyrker fordommene og myterne om primadonnaerne, bliver det blot en selvopfyldende profeti.«

Hvordan vil den offentlige sektor se ud på længere sigt, når primadonnaerne dominerer?

»Bedre end i dag. Der er allerede mange primadonnaer i det offentlige i form af fagprofessionelle som sygeplejersker, læger, skolelærere, politifolk og soldater. Mange af dem er gået ind i faget med et kald. Men på grund af uigennemtænkte politiske beslutninger og for dårlig ledelse, er mange blevet klemt på kaldet og er blevet tvunget til at gå på kompromis med deres høje standard. Det er selvsagt frustrerende og demotiverende, når arbejdet mister sin mening. Men hvis kaldet genskabes, og man giver plads til primadonnaerne, får vi en offentlig sektor, hvor personalet vil stor­trives med et meningsfuldt arbejde, som hele samfundet får gavn af.«

Hvem kan lede primadonnaer, og hvordan gøres det mest hensigtsmæssigt?

»Først og fremmest kræver det en leder, der forstår primadonnaernes inderste væsen. Dem er der for få af i Danmark, fordi ledelsesvejen i vidt omfang tiltrækker en helt anden type. Dernæst kræver det ledere, som tager deres ledelsesfag mindst lige så alvorligt, som primadonnaerne tager deres fag alvorligt. Og så kræver det et langt mindre fokus på ledelsesstil og -værktøjer og langt mere fokus på ledelsesdyder som generøsitet, inspiration, mod og passion.«

Hvad er den største gevinst for samfundet ved at primadonnaerne presser sig frem blandt de fagprofessionelle?

»Det er primadonnaerne, der primært bidrager til at skabe en konkurrencefordel for organisationer, virksomheder og samfundet som helhed. Der er en stærk kraft i at ønske at gøre en forskel – det skaber høj kvalitet, dyb viden og stor kreativitet. Alt det, som Danmark skal leve af i fremtiden. Det kræver dog en værdidebat i alle lag af det danske samfund – ikke mindst på politisk niveau. Danske værdier har mange gode sider, men svagheden er, at de giver for lidt plads til primadonnaerne i Danmark. Det er ikke kun et lokalt ledelsesproblem, men et nationalt kulturproblem.«