Goldrush

Nyrige danskere sætter sig på hovedstaden

Af | @MichaelBraemer

De rigeste har haft gyldne tider siden årtusindeskiftet, hvor antallet med mere end en halv million kroner til rådighed årligt er steget med 150 procent. Man finder flest nyrige i hovedstadsområdet, hvor de nu indtager tidligere arbejderforstæder.

Hovedstaden tiltrækker stadig flere velhavende borgere, og gamle arbejderkvarterer bliver omdannet til middelklasse-enklaver.

Hovedstaden tiltrækker stadig flere velhavende borgere, og gamle arbejderkvarterer bliver omdannet til middelklasse-enklaver. Foto: Joachim Adrian/Polfoto

Danskerne som helhed har fået markant flere penge mellem hænderne siden årtusindeskiftet. Men det er især blandt de mest velpolstrede, at festen bliver holdt.

Den eksklusive skare, der har over en halv million kroner i hænderne om året, når skatten er betalt, er siden år 2000 vokset med 150 procent fra 46.851 til 117.298 personer.

Mange flere i den økonomiske superligaTræk i knappen med årstal for at se, hvordan udviklingen i borgernes indkomst har været. Til venstre i grafikken kan du finde din egen kommune.

I den anden ende af det sociale hierarki har festen til gengæld meget svært ved at komme i gang. I samme periode er antallet af personer med mindre end 100.000 kroner årligt i disponibel indkomst nemlig kun faldet med 1,3 procent fra 887.000 til 875.000.

Klik her for at læse artiklen: Tønder-borgmester: Lykken er ikke en halv million

Det viser en analyse, som Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Alle tal i analysen er omregnet til 2012-niveau, så de er direkte sammenlignelige.

Læs mere om undersøgelsen her

Propperne springer i Tårnby

Målt i antal er der traditionen tro dukket flest festklædte op i whiskybæltet nord for København. I Gentofte Kommune er antallet er personer med en disponibel, årlig indkomst på over en halv million kroner vokset fra 3.474 til 9.780 – en stigning på 182 procent.

Også Rudersdal Kommune skal have større festlokaler. Efter en vækst i rigmandsgruppen på 144 procent siden årtusindeskiftet er der nu 6.649 personer i den nordsjællandske kommune med en årlig disponibel indkomst på over 500.000 kroner.

De nordsjællandske stigningstakter er imidlertid for intet at regne i forhold til dem, man kan præstere i de forstadskommuner til København, som traditionelt har været kendt for alt andet end rigdom.

Her går det godtAntal personer med mere end 500.000 kroner i årlig disponibel indtægt*
Note: Den disponible indkomst er kort fortalt et udtryk for, hvor mange penge en person har til rådighed, når vedkommende har fået løn, betalt skat og modtaget eventuelle overførselsindkomster. Kapitalindkomst i form af eksempelvis renteindtægter indgår også. Alle tal er omregnet til 2012-priser, så der kan foretages sammenligninger på tværs af perioden.

Tårnby Kommune på Amager lader propperne springe og melder sig ind i festen med en vækst på 315 procent i rigmandsgruppen. Den største stigning blandt alle kommuner.

Nu var der heller ikke så mange med en årlig disponibel indkomst på over en halv million kroner i Tårnby ved årtusindeskiftet. Men gruppen er på 12 år trods alt vokset fra 145 til 602 personer og vil ifølge direktøren i innovationsbureauet Is it a bird, Line Groes, formere sig yderligere i de kommende år.

»I mange år har det været mere attraktivt for velstillede at bo i Københavnsområdet frem for udkantsdanmark. Og for en kommune som Tårnby vil det føre til et skifte, når man ikke længere er den eneste, der bor i et arbejderkvarter. Vi kan jo heller ikke bo på Frederiksberg og i Hellerup alle sammen,« siger hun.

Aarhus forstyrrer

Også senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) finder det uundgåeligt, at der sker en ændring af den sociale profil i forstadskommuner, der grænser op til Københavns Kommune.

I 2000 gad ingen akademikere bo i Tårnby. Nu kender jeg mange, der bor der. Sune Enevoldsen Sabiers, senioranalytiker fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

»I 2000 gad ingen akademikere bo i Tårnby. Nu kender jeg mange, der bor der,« siger han.

Sune Enevoldsen Sabiers har tidligere påvist en klar tendens til, at højtlønnede og lønmodtagere på mellemniveau flytter mod storbyområder og især København, mens lønmodtagere på grundniveau, arbejdsløse og pensionister flytter den anden vej.

Klik her for at læse artiklen: Danskerne bliver rigere, men de fattigste er hæftet af

Og tidligere har brokvarterer i selve København undergået en forvandling fra arbejder- til middelklasseenklaver.

»Forstæderne kan på samme måde skifte karakter,« mener Sune Enevoldsen Sabiers.

Nøjagtig samme udvikling som i Tårnby ser man i Hvidovre Kommune lige vest for København. I kommunen, der har landets tredjestørste procentuelle vækst i rigmandsgruppen, er der nu 623 personer med en årlig disponibel indkomst over en halv million kroner mod kun 168 ved årtusindeskiftet. En vækst på 271 procent.

Et spørgsmål om politisk holdning

Geograf og forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut Hans Thor Andersen er enig i, at udviklingen af Københavnsområdet i retning af en enklave for bedre bemidlede kun vil forstærkes.

»Gennem de seneste årtier er de klassiske arbejderkvarterer dybest set forsvundet, fordi industrien i hovedstaden er væk, og der ikke er så mange rigtige arbejdere tilbage. Specielt Københavns Kommune er ved at ændre sig, men også gamle vestegns-forstæder som Hvidovre og Rødovre er i gang med en transformation,« påpeger han og tilføjer:

»Om det er en udvikling til det bedre, er en vurdering, der afhænger af politisk ståsted.«

Flere med rigtig mange penge i alle kommunerBrug rullemenuen til at finde din kommune. Antal personer med mere end 500.000 kroner i årlig disponibel indtægt*
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra Danmarks Statistik Note: Den disponible indkomst er kort fortalt et udtryk for, hvor mange penge en person har til rådighed, når vedkommende har fået løn, betalt skat og modtaget eventuelle overførselsindkomster. Kapitalindkomst i form af eksempelvis renteindtægter indgår også.

Kun Aarhus forstyrrer det klare billede af et hovedstadsfænomen på top ti-listen over kommuner, hvor de rigeste vinder mest frem. Og det er først på tiendepladsen med en stigningstakt på 208 procent.

I antal er der dog tale om en betragtelig vækst i antallet af århusianere med mere end en halv million kroner mellem hænderne årligt – fra 2.993 ved årtusindeskiftet til 7.359 i 2012.

Øvrige kommuner på listen er København, Gladsaxe, Dragør, Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk, Ballerup og Ishøj. Alle med stigningstakter i rigmandsgruppen på over 200 procent.

Andre værdier

Rent praktisk er der brug for at inddrage flere boligområder til velstillede, når befolkningens sammensætning ændrer sig i hovedstadsområdet, mener Line Groes fra Is it a bird.

Vi har en generation, hvor det ikke nødvendigvis er postnummeret og Audi’en, der er afgørende, og som har nogle andre statussymboler. Line Groes, direktør i innovationsbureauet Is it a bird

Men hun mener også, at ændrede værdier hos de unge spiller ind i den forvandling, der er ved at ske i gamle arbejderkvarterer omkring København, påpeger hun.

»Vi har en generation, hvor det ikke nødvendigvis er postnummeret og Audi’en, der er afgørende, og som har nogle andre statussymboler. For dem er det vigtigere at bo billigere for at få plads til nogle andre ting. Og så har for eksempel Tårnby og Hvidovre været gode til brande sig på ting, som mere handler om værdier. For eksempel fritid og børn,« siger hun.

Det er fritids- og kulturaktiviteter, som Tårnby-borgmester Henrik Zimino (S) hører fremhævet som begrundelse for deres valg, når han møder nytilflyttede borgere, der har været rundt i hovedstadsområdet og hørt, hvad de forskellige kommuner har at tilbyde.

Han har i forvejen set husstandsopgørelser, der fortæller ham, at det efterhånden står godt til med økonomien i mange af kommunens familier.

Der skal være plads til alle

Borgmesteren har været med i kommunalpolitik i Tårnby i 40 år, og meget har ændret sig i de år, fortæller han. At der i de senere år er kommet flere velstillede borgere i kommunen mærker borgmesteren tydeligst i de meget kontante krav til kommunens service.

Hvis folk ikke får en dagsinstitutionsplads her og nu og helst lige ved siden af, hvor de bor, så synes de, at det er helt urimeligt, fordi de jo er flyttet herud, og de tjener mange penge. Henrik Zimino (S), Borgmester i Tårnby

»Hvis folk ikke får en dagsinstitutionsplads her og nu og helst lige ved siden af, hvor de bor, så synes de, at det er helt urimeligt, fordi de jo er flyttet herud, og de tjener mange penge,« fortæller han.

Derimod har de velstillede tilflyttere endnu ikke sat deres præg på lokalpolitikken.

»Hvad angår deltagelse i det lokale demokrati, synes jeg ikke, at der er den store forskel. Men der tror jeg også, at de, der flytter hertil med høje indtægter, har andet at tage sig til,« siger han.

I det hele taget ser den socialdemokratiske borgmester det ikke som nogen éntydig positiv udvikling, at samfundets rigeste vinder frem i kommunen.

»Der skal være plads til os alle. Derfor er jeg også tryg ved alle vores almene boliger, som udgør 35 procent af kommunens boligmasse og har en høj standard. Vi har ikke noget ønske om at blive en velhaver-enklave,« siger han.

Ny samfundsform

Selve Københavns Kommune er nummer to på listen over kommuner med størst vækst i gruppen af personer med mere end en halv million kroner til rådighed om året. Gruppen tæller nu 10.797 efter en vækst på 296 procent siden år 2000.

Det er skiftet fra industrisamfund til et moderne servicesamfund, som København og omegnskommunerne nyder godt af, forklarer Sune Enevoldsen Sabiers.

»I industrisamfundet var det lige meget, hvor i landet man producerede varerne. Man sendte bare varerne hen til kunderne. I dag skabes alle de vellønnede job inden for erhvervsservice, kommunikation, it og advokatvirksomhed i et af de to store bysamfund, Aarhus eller København, fordi der er behov for at mødes med kunderne, siger han.

Tilstrømningen af højtuddannede og vellønnede til hovedstaden har fået boligpriserne til at eksplodere i den periode, Ugebrevet A4’s undersøgelse af indkomstudviklingen dækker.

Hvis man tager de internationale briller på, er det det samme, der sker i de store byer i landene omkring os. Jens Saugstrup, ejendomsmægler, Home

Siden årtusindeskiftet er kvadratmeterprisen på et hus i København mere end fordoblet til nu over 25.000 kroner ifølge Realkreditrådets statistik over boligprisudviklingen.

Tønder Kommune er den kommune i landet med lavest vækst i antallet af borgere med over en halv million kroner i årlig disponibel indtægt. Gruppen er her vokset med 12 procent fra 329 til 369 personer. Og til sammenligning ligger kvadratmeterprisen på et hus her tilsvarende stabilt på de cirka 4.200 kroner, som den gjorde ved årtusindeskiftet.

Udviklingen kan ikke vendes

Jens Saugstrup, ejendomsmægler og partner hos Home, Bjerregaard & Co, mærker da også, at folk har økonomien i orden, hvis de har sat sig for at komme ind på boligmarkedet i det københavnske område.

»Vi er ikke dér, hvor en politibetjent eller en sygeplejerske ikke har råd til en 2- værelses lejlighed, for det har de. Men vi er nede i den størrelse bolig, hvis køberne er i den lave ende af indkomstskalaen,« siger han.

Han kan godt ind imellem gøre sig nogle overvejelser om perspektiverne i udviklingen, men den står ikke til at ændre, mener han.

»Sådan en ting som forældrekøb til unge, der skal til København for at studere – det er jo heller ikke en mulighed, som alle har. Men hvis man tager de internationale briller på, er det det samme, der sker i de store byer i landene omkring os. For eksempel Hamborg og Stockholm. Her er det bare endnu værre,« siger Jens Saugstrup.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.