Nye tal om frontmedarbejdere

Kæmpe psykisk pres på politifolk og ansatte i Skat

Af

Der er et ekstraordinært psykisk pres på politibetjente, socialrådgivere og ansatte i Skat. Det fremgår af ny, omfattende kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø for store grupper af ansatte i det offentlige. Der skal langt mere fokus på arbejdspladser med dårlig ledelse og mistrivsel, mener fagbevægelsen.

Et stort psykisk pres kombineret med en masse arbejde gør jobbet meget hårdt for mange politibetjente, ansatte i Skat og socialrådgivere. Det viser ny undersøgelse. 

Et stort psykisk pres kombineret med en masse arbejde gør jobbet meget hårdt for mange politibetjente, ansatte i Skat og socialrådgivere. Det viser ny undersøgelse.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (modelfoto).

 

Socialrådgivere, sygeplejersker, lærere, politibetjente og skatte-folk er plaget af stort arbejdspres og højt tempo på jobbet. Hverdagen er så presset, at det kniber med at levere den optimale indsats på jobbet, lyder det fra medarbejderne.

Særligt de medarbejdere - for eksempel politibetjente og socialrådgivere - der dagligt står ansigt til ansigt med vrede og udsatte borgere, føler sig pressede.

Det fremgår af en ny, omfattende kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø fra hovedorganisationen FTF, som repræsenterer 450.000 lønmodtagere - fortrinsvis ansat i det offentlige. 

Flere end hver tredje af FTF'erne - 36 procent - oplever, at de har en stor eller meget stor arbejdsmængde på jobbet. Flere end hver femte - 22 procent - svarer, at deres arbejdstempo er højt eller meget højt.

Resultaterne af undersøgelsen bekymrer formanden for FTF, Bente Sorgenfrey:

»Arbejdspresset blandt FTF'ere er markant højere end blandt andre lønmodtagere. Det er vi nødt til at forholde os til,« siger Bente Sorgenfrey.

Undersøgelsen offentliggøres på et tidspunkt, hvor den fremtidige arbejdsmiljøindsats er på dagsordenen i regeringens ekspertudvalg, der har til opgave at komme med forslag til løsninger på de aktuelle problemer med især psykiske belastninger på jobbet.

Det er især lønmodtagere med job, hvor de indtager en myndighedsrolle, der er presset på jobbet, viser undersøgelsen, som over 9.000 FTF-medlemmer har deltaget i.

49 procent af gruppen af socialrådgivere, politibetjente og medarbejdere i Skat, svarer i undersøgelsen, at de håndterer en stor eller meget stor arbejdsmængde. Til sammenligning er det tilsvarende tal for lønmodtagere generelt nede på 22 procent.

Højt arbejdstempo er også udbredt i denne gruppe medarbejdere - samt blandt FTF-medlemmer med job i sundhedssektoren og som undervisere. 

28 procent af gruppen af socialrådgivere, politibetjente og ansatte i Skat oplever en hverdag, hvor de skal håndtere »høje følelsesmæssige krav« i mødet med borgere. Blandt lønmodtagere generelt er andelen kun 12 procent.

Ifølge FTF-formand Bente Sorgenfrey er der grund til at være  opmærksom på signalerne, hvis det fortsat skal være muligt at rekruttere tilstrækkeligt med arbejdskraft til netop disse job. Der er en lampe, der blinker nu, mener hun:

»Det er stadig attraktive job. Politiet kan stadig rekruttere, og det er også muligt at få skattefolk og socialrådgivere, men man skal ikke underkende, at der er tale om hårde og belastende job,« siger Bente Sorgenfrey.

Det vil være et kæmpe problem for os, hvis vi ikke kan tiltrække arbejdskraft til de her områder. Bente Sorgenfrey, formand for FTF
 

Presset er ifølge FTF-formanden markant, fordi disse medarbejdere har en særlig position:

»De er i kontakt med borgere, der ikke er tilfredse, og der arbejdes meget med omgangstone og krisehåndtering. Det vil være et kæmpe problem for os, hvis vi ikke kan tiltrække arbejdskraft til de her områder. Det er afgørende, at de medarbejdere, der kradser penge ind til Skat, politifolk, der sørger for lov og orden, og socialrådgivere, der tager sig af de svage borgere, ikke er pressede,« siger Bente Sorgenfrey.

Hun kalder det »en kæmpe frustration«, at en stor gruppe medarbejdere ikke ser sig i stand til at levere, hvad de opfatter som en ordentlig, faglig indsats på jobbet.  

Ifølge den nye undersøgelse svarer hvert andet FTF-medlem - 49 procent - at de har mulighed for at levere høj eller meget høj kvalitet på jobbet. Det er markant færre end i gruppen af lønmodtagere generelt, hvor 63 procent giver deres indsats på jobbet 'kvalitetsstemplet'. 

13 procent af FTF'erne svarer, at deres mulighed for at levere kvalitet er lav eller meget lav. Blandt de medarbejdere, der har myndighedsopgaver, har 22 procent denne oplevelse. Samtidig erklærer et markant flertal på 75 procent af FTF'erne, at deres arbejde giver stor eller meget stor mening for dem. 64 procent erklærer, at de har indflydelse på jobbet.

At kunne se en mening med sin indsats er væsentligt, pointerer Bente Sorgenfrey.

Det er en kæmpe belastning, at man gerne vil gøre sit job bedre, end man har mulighed for. Bente Sorgenfrey, formand for FTF

»Det trækker op. Men det er samtidig en kæmpe belastning, at man gerne vil gøre sit job bedre, end man har mulighed for, fordi der er så mange arbejdsopgaver,« siger Bente Sorgenfrey.

Der er kommet flere og mere komplekse opgaver til, uden at ressourcerne er øget tilsvarende, lyder FTF-formandens forklaring på, at problemerne spidser til.  

»Lovgivningen ændrer sig hurtigt, og du skal hele tiden omstille dig. Skat er for eksempel blevet udsat for en kæmpe besparelse, så der ikke er ressourcer nok til at hive skattekroner hjem fra dem, der skylder i kassen,« siger FTF-formanden.

Flere arbejdsskader taler deres tydelige sprog  

Spørger man Peter Hasle, professor og arbejdsmiljøforsker ved Aalborg Universitet, er han ikke overrasket over, at mange lønmodtagere oplever en psykisk overbelastning på jobbet.

Den hidtidige indsats har ikke virket. Peter Hasle, professor og arbejdsmiljøforsker ved Aalborg Universitet

»Antallet af anmeldelser af arbejdsskader tyder også på, at flere bliver ramt af de her problemer, og at det får helbredsmæssige konsekvenser. Det understreger behovet for en samfundsmæssig indsats. Den hidtidige indsats har ikke virket,« siger Peter Hasle.

Han er medlem af en uafhængig arbejdsgruppe, udpeget af Teknologirådet, der netop har præsenteret en række anbefalinger til den fremtidige arbejdsmiljøindsats.

En af anbefalingerne handler om at give Arbejdstilsynet beføjelser til at gå tættere på ledelsen i den enkelte virksomhed.

»Vi anbefaler, at Arbejdstilsynet skal have mulighed for at forholde sig til ledelsens dispositioner og at føre tilsyn med, hvordan virksomheder håndterer forandringer. Der bør være et krav om en grundig, skriftlig vurdering af konsekvenserne af forandringer,« siger Peter Hasle.

Arbejdstilsynet skal ifølge professoren også have nye muligheder for at gribe ind over for mellemledere, der fungerer dårligt, giver uklare beskeder, skælder ud eller hænger medarbejdere ud.

Man bør give tilsynet mulighed for at sige, at her er en ledelsesadfærd, som udgør et potentielt sundhedsproblem. Peter Hasle, professor og arbejdsmiljøforsker ved Aalborg Universitet

»I dag kan Arbejdstilsynet ikke forholde sig til ledelseskvalitet. Man bør give tilsynet mulighed for at sige, at her er en ledelsesadfærd, som udgør et potentielt sundhedsproblem, og derfor får virksomheden et påbud om at gøre noget ved det. Det kunne gå fra at skifte en leder ud til at tilbyde uddannelse og coaching,« siger Peter Hasle.

I FTF har formand Bente Sorgenfrey også fokus på ledelsens rolle, når hun skitserer mulige løsninger. Konkret foreslår hun, at alle ledere med personaleansvar skal gennemgå en uddannelse af mindst tre dages varighed i psykisk arbejdsmiljø. 

Derudover er der behov for en bekendtgørelse med konkrete krav til arbejdsgiverne i håndteringen af det psykiske arbejdsmiljø, mener hun.

»I Sverige har vi set, at lederne er blevet bedre uddannet og mere opmærksomme på, hvordan de kan arbejde for at undgå sygefravær og udstødning,« siger Bente Sorgenfrey. 

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.