Platformsøkonomi

Nye platforme for arbejde presser lønnen ned

Af

En række digitale platforme som Upwork og Happy Helper, hvor arbejdstagere kan udbyde deres arbejdskraft, presser efter alt at dømme lønnen nedad. Og gør det mindre attraktivt at tage en uddannelse. Det viser en analyse fra tænketanken Cevea.

»Der er ingen tvivl om, at en af farerne ved platformsøkonomien er, at det kan udvikle sig til et ræs mod bunden,« siger formand for Teknisk Landsforbund Lone Engberg Thomsen.

»Der er ingen tvivl om, at en af farerne ved platformsøkonomien er, at det kan udvikle sig til et ræs mod bunden,« siger formand for Teknisk Landsforbund Lone Engberg Thomsen. Foto: Teknisk Landsforbund.

 

Platforme, hvor arbejdstagere kan udbyde deres arbejdskraft til enten privatpersoner eller firmaer, vinder indpas på det danske arbejdsmarked. Det drejer sig om både internationale og danske arbejdsplatforme - eksempelvis internationale Upwork og danske Worksome

Uddannelse kommer til at spille en anden rolle på de her platforme, og der kommer ikke til at være det samme afkast af en uddannelse Malte Nyfos Mathiasen, analytiker hos Cevea

Men platformene er stort ikke dækket af overenskomst. Det øger risikoen for lønpres nedad.

En analyse foretaget af tænketanken Cevea viser, at arbejdstagere på disse platforme typisk udbyder deres arbejdskraft til en lavere løn, end hvad fastansatte kan få.

Det er især inden for kommunikation og områder, der kan løses digitalt og fra alle steder i verden. 

»Det mest interessante ved det her er, at det er brancher, hvor der har været ordentlige forhold, og som er relativt vellønnede,« siger analytiker hos Cevea Malte Nyfos Mathiasen til Ugebrevet A4.

Analysen har undersøgt timelønnen på de danske platforme Worksome og Happy Helper samt den internationale platform Upwork. 

På danske Worksome har Cevea regnet sig frem til, at den typiske timepris ligger på 576 kroner. På internationale Upwork ligger den typiske timepris helt nede på 127 kroner.

Dansk Journalistforbund har en anbefalet timepris for freelancere på  876 kroner, så timeprisen på både Worksome og Upwork ligger en del under den anbefaling.

Hos danske Happy Helper, der løser rengøringsopgaver for private borgere, ligger månedslønnen typisk 2.000 kroner under lønnen for rengøringsassistenter, der er omfattet af overenskomst. Det viser Ceveas opgørelse. 

Studerende kan skævvride billedet

Cevea har udregnet den normale timeløn ved at undersøge hver 25. profil på Worksome.

Om det giver det helt rigtige billede af lønnen, kan man altid diskutere, mener Morten Petersen, der er administrerende direktør og medgrundlægger af Worksome.

»Man skal huske, at en del af profilerne er studerende. Mange af dem tager en lavere timepris for at få lov at lave noget, som de måske har begrænsede forudsætninger for, men som de synes kunne være spændende at prøve i forhold til deres studie. Det kan jo godt skævvride billedet en smule,« siger Morten Petersen til Ugebrevet A4. 

Vi er netop kommet på markedet for at være et alternativ til sådan nogle som Upwork, som jo helt tydeligt presser priserne ned ved at sende opgaver til lavtlønslande Morten Petersen, grundlægger af arbejdsplatformen Worksome

Morten Petersen understreger, at man på Worksome ønsker, at arbejdet bliver udført til en ordentlig løn af de rigtige og mest kompetente mennesker.

Han oplever netop ikke, at timeprisen er afgørende for, hvem der bliver valgt til en arbejdsopgave via platformen.

»Der er ikke et mønster i, at den laveste pris vinder på vores platform, tværtimod. Det er den bedste kandidat, der vinder. Prisen er sekundær, og det gør sig gældende på tværs af brancher,« siger Morten Petersen.

Især internationale platforme presser lønnen

Det er dog især de platforme, der strækker sig ud over landegrænserne, som er udfordringen på det nye, mere fleksible arbejdsmarked.

»Her har Danmark svært ved at regulere, og arbejdsmarkedets parter kan ikke styre, hvad der sker via disse platforme,« siger Malte Nyfos Mathiasen fra Cevea.

Upwork er en af de internationale platforme, hvor den normale timeløn er nede på 127 kroner i timen. 

På Upwork kan arbejdstagere blandt andet udbyde deres arbejdskraft til at løse opgaver inden for webdesign, kommunikation, SEO-optimering og forskellige former for konsulentarbejde.

Og det er netop det, som Morten Petersen gerne ser, at Worksome som en dansk platform skal være med til at modarbejde.

»Vi er netop kommet på markedet for at være et alternativ til sådan nogle som Upwork, som jo helt tydeligt presser priserne ned ved at sende opgaver til lavtlønslande. Det skal vi være en modpol til,« siger han.

Bekymring: Uddannelse kan miste værdi

Spørgsmålet er også, om det reducerer værdien af at have en faglig uddannelse til opgaven. Det mener Malte Nyfos Mathiasen. På disse platforme skal man typisk kunne dokumentere konkrete færdigheder - men uden at vise sit uddannelsesbevis.

»Uddannelse kommer til at spille en anden rolle på de her platforme, og der kommer ikke til at være det samme afkast af en uddannelse. Man kan godt komme til at klare sig godt på disse platforme uden nødvendigvis at have færdiggjort sin uddannelse.«

»På længere sigt kan det jo stille hele uddannelsessystemet over for en krise, fordi uddannelsesbeviset ikke kommer til at betyde det samme,« siger Malte Nyfos Mathiasen.

Han peger på, at mange af de digitale arbejdere på disse platforme ikke ønsker at opfattes som selvstændige og løbe den risiko, der følger med det. De fleste vil stadig gerne være sikret og have de samme rettigheder, som når man er almindelig lønmodtager.

»Vi mener, at man skal modne og udvikle dette arbejdsmarked. Det skal man jo gøre på nogle gode præmisser, der tager udgangspunkt i den danske arbejdsmarkedsmodel. Her er man socialt godt sikret og har mulighed for at modtage dagpenge,« siger Malte Nyfos Mathiasen.

Hos Worksome deler Morten Petersen ikke bekymringen over, at betydningen af uddannelse forsvinder.

»Hos os er uddannelse meget vigtigt for folks valgkriterier. Det skal man skrive ind på sin profil. Der bliver også tjekket op på, om folk har uddannelse. Worksome er jo en platform for højtuddannede,« siger han.

Bedre vilkår i Danmark

Claus Skytte er formand for Foreningen for Platformsøkonomi, der agerer brancheorganisation for en række arbejdsplatforme i Danmark. Han oplever også, at de danske platformsejere ønsker, at arbejdstagere på platformene får en god løn og har ordentlige arbejdsvilkår. 

Han nævner dog USA, som et grelt eksempel på, hvor galt det kan gå. Her er lønnen så lav på disse platforme, at arbejdstagerne må tage utallige job og stadig kan have svært ved at tjene nok til leveomkostningerne.

»Der må vi selvfølgelig ikke komme hen. Jeg har i hvert fald ikke mødt nogle platformsejere i vores forening, der ønsker dette. Men de vil jo gerne give muligheden for, at folk kan tjene penge på en anden måde,« siger Claus Skytte til Ugebrevet A4.

Platformsøkonomi vokser

Malte Nyfos Mathiasen tror ikke, at platformsøkonomi kommer til at udgøre størstedelen af det danske arbejdsmarked. De fleste mennesker vil stadig finde sig selv i almindelige lønmodtagerstillinger.

Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anslår, at omkring 40.000 danskere arbejder via en arbejdsplatform på den ene eller anden måde. 

Derfor kan jeg ikke umiddelbart sige, at arbejde via en platform giver en lavere løn, end freelancearbejde ellers gør Lars Werge, formand for Dansk Journalistforbund

Hos Foreningen for Platformsøkonomi mener man dog, at det egentlige antal nok nærmere er nede på mellem 25.000 og 30.000 mennesker, da de 40.000 inkluderer alle, der har downloadet appen til en platform, og det betyder ikke nødvendigvis, at de gør brug af den. 

»Men det er jo stadig en stor stigning på få år, når man tænker på, at der for tre år siden nærmest ikke fandtes sådanne arbejdsplatforme,« siger Claus Skytte.

Han har hidtil ikke set, at disse arbejdsplatforme bliver brugt til at varetage en fuldtidsbeskæftigelse. Arbejdsplatformene i Danmark bliver primært brugt til at supplere op.

Hver fjerde journalist er freelancer

Selvom Dansk Journalistforbund anbefaler, at freelancere tager minimum 876 kroner i timen for deres arbejde, er det ikke udtryk for den løn, freelancere reelt set får. 

»Derfor kan jeg ikke umiddelbart sige, at arbejde via en platform giver en lavere løn, end freelancearbejde ellers gør,« siger formand for Dansk Journalistforbund Lars Werge til Ugebrevet A4.

I journalistforbundet arbejder omkring en fjerdedel af de erhvervsaktive medlemmer som freelancere. Det gør branchen forholdsvis usikker efter flere års sparerunder i medieverdenen.

Derfor har fagforeningen også stort fokus rettet mod de platforme, hvor især deres medlemmer kan tilbyde deres arbejdskraft for at gå i dialog om en overenskomst.

»Det vil selvfølgelig være en helt anden overenskomst, end man kender. Den kommer til at indeholde andre elementer, men en overenskomst handler jo netop om en gensidig aftale, som også dækker sociale områder om eksempelvis barsel og sygdom,« siger Lars Werge.

Det er en gråzone, og det piner faktisk mine medlemmer Claus Skytte, formand for Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark

Hos Teknisk Landsforbund (TL) er man også blevet mere opmærksom på, at platformsøkonomien vinder frem og de bagsider, der kan følge med.

»Der er ingen tvivl om, at en af farerne ved platformsøkonomien er, at det kan udvikle sig til et ræs mod bunden. En faggruppe som designerne kæmper i forvejen med en høj ledighed, der sætter løn- og arbejdsvilkår under pres,« siger formand for TL Lone Engberg Thomsen og fortsætter:

»Vores freelancebureau Teknik og Design giver en vis sikkerhed for de traditionelle freelancere ved for eksempel sygdom eller manglende betaling fra kunden, men i platformsøkonomien er betingelserne anderledes,« siger Lone Engberg Thomsen.

Teknisk Landsforbund organiserer 30.000 medlemmer inden for teknik, design og byggeri.

Ny mellemmand udfordrer den danske model

Sikringen af gode løn- og arbejdsvilkår fra den danske model er svær at overføre til de nye platforme.

»Det betyder, at der er et nyt led og en ny mellemmand mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det ændrer på nogle grundlæggende ting på det klassiske arbejdsmarked, fordi platformen overtager rollen for den traditionelle arbejdsgiver,« siger Malte Nyfos Mathiasen. 

Frustrationen over denne udfordring er ikke kun noget, som tilhængere af det traditionelle arbejdsmarked mærker. Platformsejerne i Danmark ønsker også mere klarhed for dem.

»Det er en gråzone, og det piner faktisk mine medlemmer. De har været ude for at blive kontaktet af nogle store virksomheder, der gerne vil benytte sig af deres service. Virksomhederne spørger selvfølgelig så, om det er lovligt, og det kan platformsejerne ikke svare på, for der er ikke nogen lovgivning,« siger Claus Skytte.

Stadig skal man være varsom med at blande lovgivning ind i billedet, mener Malte Nyfos Mathiasen. Den danske model er kendetegnet af forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Men lovgivning kan dog blive et nødvendigt supplement i fremtiden, mener han.

Hilfr vil være den gode platform

I foråret blev Danmark foregangsland for den første overenskomst indgået mellem en fagforening og en arbejdsplatform. Det var firmaet bag rengøringsplatformen Hilfr, der indgik aftale om overenskomst med fagforbundet 3F.

Ifølge en af grundlæggerne Steffen Wegner Mortensen var der to årsager til at indgå overenskomst.

»For det første er det vigtigt for os at forsøge at gøre det rigtige, så vi kan trække platformsøkonomien i den rigtige retning, hvor folk bliver behandlet bedre.«

»For det andet mener vi, at det er en kilde til en ordentlig forretning. Det handler ikke kun om at få god omtale ved at opføre sig bedre end andre. Der, hvor platformene generelt fejler, er, at de ikke kan tiltrække ordentlig arbejdskraft.«

»Ved at tilbyde en ordentlig løn og ordentlig behandling kan vi tiltrække bedre arbejdskraft, give kunderne bedre rengøring, og så vil de forhåbentlig hellere være kunde hos os på den lange bane,« siger Steffen Wegner Mortensen. 

Han kan genkende billedet af, at andre platforme trækker lønningerne ned. Det gør Hilfr ikke ifølge Steffen Wegner Mortensen. Han mener, at man skal sætte spørgsmålstegn ved, om lønningerne på andre platforme er realistiske og bliver betalt skat af.

»Når man ser, hvor lave lønningerne er, og hvor fraværende skattekontrollen er, så mener jeg, at det er et relevant spørgsmål at stille,« siger han.