Interview

Nye Borgerlige vil give danskerne frihed ved at fjerne kontanthjælpen

Af

Partiformand Pernille Vermund vil afskaffe kontanthjælpen og er fast besluttet på, at dødsyge danskere skal ud af beskæftigelsespolitikken. Nye Borgerlige er derfor parate til at sende flere danskere på førtidspension og give dem op til 25.000 kroner om måneden.

Pernille Vermund vil gøre op med en beskæftigelsespolitik, hvor social- og beskæftigelsespolitik ifølge hende er blandet sammen i en pærevælling og syge borgere trækkes rundt ved næsen.

Pernille Vermund vil gøre op med en beskæftigelsespolitik, hvor social- og beskæftigelsespolitik ifølge hende er blandet sammen i en pærevælling og syge borgere trækkes rundt ved næsen. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix Ritzau

 

Jeg kunne nemt forlediges til at tro, at jeg talte med en repræsentant fra Alternativet. Hvis altså ikke Pernille Vermund lige havde brokket sig over, at caféen på 4. sal udelukkende serverede vegetarmad, sidst hun var der.

»Måske er jeg bare stokkonservativ på det punkt,« siger Nye Borgerliges formand med et skuldertræk om vegetariske madtrends - nærmest for at cementere sit politiske ståsted.

Vi sidder i stueetagen på BLOX, Københavns nye designmekka, for at diskutere Nye Borgerliges beskæftigelsespolitik, og når Pernille Vermund taler om partiets visioner på det punkt, sniger ord som »tillidsbaseret system« og »borgerløn« sig nemlig ind i talestrømmen med jævne mellemrum.

»Vi vil erstatte kontrolsystemet i vores nuværende beskæftigelsessystem med et tillidsbaseret system,« forklarer Pernille Vermund og går i detaljer med partiets plan for at indføre borgerløn i Danmark i form af en 'basisydelse' på 6.000 kroner om måneden.

Jeg tror, vi samler det bedste fra begge lejre, og jeg vil gerne kalde det en tillidsbaseret model. Josephine Fock, Alternativet, om borgerløn

Det er mere aktuelt end nogensinde før at vide, hvad Nye Borgerliges politik er. Efter to års usikkerhed virker det nemlig til, at partiet over sommeren for alvor har bidt sig fast i meningsmålingerne og styrer mod Folketinget efter næste valg. 

Det seneste vægtede gennemsnit fra Altinget giver Nye Borgerlige 3 procent af stemmerne. Og den seneste måling fra Norstat for Jyllands-Posten giver partiet 4,6 procent af stemmerne, hvilket gør Nye Borgerlige større end regeringspartierne Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Udbryderpartiet fra de Konservative, der groft sagt kan beskrives som et kærlighedsbarn mellem Liberal Alliances økonomiske politik og Dansk Folkepartis værdipolitik, har som oftest markeret sig med håndfaste og dristige udmeldinger på udlændingeområdet. 

Men Pernille Vermund er gået anderledes stille med dørene, når det gælder partiets beskæftigelsespolitik.

På partiets hjemmeside bliver man eksempelvis mødt af en såkaldt Fejl 404, når man forsøger at læse mere om Nye Borgerliges social- og arbejdsmarkedspolitik. 

Underpunktet social- og arbejdsmarkedspolitik på Nye Borgerliges hjemmeside. Screendump fra nyeborgerlige.dk.

Derfor har Ugebrevet A4 kontaktet Pernille Vermund for at få svar.

»Den største udfordring på området er, at man har blandet social- og beskæftigelsespolitik sammen i en stor pærevælling. Vi vil fjerne de syge fra beskæftigelsespolitikken,« svarer formanden resolut adspurgt om, hvad den største udfordring på det danske arbejdsmarked er.

Og det er ikke så lidt, der skal til, hvis Nye Borgerlige skal vikle trådene ud. Først og fremmest skal der brages en bulldozer gennem landets jobcentre, hvorefter partiet vil give kniven til en lang række ydelser og indsatser på beskæftigelsesområdet.

Der er i dag terminalt syge borgere, der dør på ressourceforløb, mens de kostes rundt i systemet og venter på en førtidspension. Det er jo helt sort. Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige

Hvis partiets polariserende effekt på udlændingeområdet føres over på beskæftigelsesområdet, vil det budskab for nogle lyde som, at en fodlænke låses op, mens resten nok vil mene, at det lyder som om, at ledige skal kastes ud fra et fly uden faldskærm.

I Nye Borgerliges Danmark vil der nemlig ikke være nogen kontanthjælp eller SU, ligesom løntilskud og virksomhedspraktik ryger i svinget.

Omvendt kan danskerne se frem til, at flere skal være på førtidspension, der hæves til op mod 25.000 kroner om måneden, mens Pernille Vermund flere gange vender tilbage til partiets forslag om en  borgerløn på 6.000 kroner om måneden, der skal fungere som beskæftigelsesområdets schweizerkniv og udfylde de huller, der naturligt vil forekomme, når et helt politisk område bliver omkalfatret.

Det er simpelthen ikke rimeligt, at kassedamen i Netto eller rengøringsdamen skal betale for at en akademiker kan gå derhjemme Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige

Og som en parentes skal det tilføjes, at kun danske statsborgere vil kunne modtage overførselsindkomster.

Væk med kontanthjælpen

De to mest radikale elementer i Nye Borgerliges beskæftigelsespolitik er nedlæggelsen af jobcentre og afviklingen af kontanthjælp.

»Jobcentrene skal nedlægges, fordi de er ineffektive, dyre og skadelige for borgerne. Dem, som er for syge til at arbejde, bliver kostet rundt i et system, indtil de dejser om. Og dem, som er raske nok til at arbejde, bliver gjort til offentlige klienter fra dag et af,« siger Pernille Vermund og slår fast, at sagsbehandlere ikke er onde mennesker, men agenter i et politisk makværk:

»Syge borgere skal jo ikke behandles af kommunale sagsbehandlere. De skal have en lægefaglig vurdering. Og resten skal finde et job, så de kan forsørge sig selv. Det er jo ikke ligefrem raketvidenskab, men det er det blevet gjort til. Vi skal have en beskæftigelsespolitik, som giver frihed og ansvar tilbage til borgerne,« siger formanden.

Den frihed består i at blive løsnet fra jobcentrene som kontrolinstans, men det betyder også, at der ikke vil være noget, der hedder kontanthjælp. Den skal afskaffes. I skrivende stund er der ifølge Danmarks Statistik 138.820 danskere, som får kontanthjælp.

Nøglepunkter i Nye Borgerliges beskæftigelsespolitik
  • Jobcentrene skal nedlægges
  • Kontanthjælp skal fjernes
  • SU skal fjernes
  • Det skal være lovpligtigt at forsikre sig mod arbejdsløshed
  • Det skal kun være danske statsborgere, der kan modtage offentlige ydelser
  • Det skal være en ren lægefaglig vurdering, der indstiller folk til førtidspension
  • Førtidspensionen skal hæves til 25.000 om måneden for enlige og 20.000 om måneden for samlevende
  • Der skal indføres en basisydelse til alle på 6.000 kroner om måneden, som der ikke skal betales skat af, indtil man tjener 200.000 kroner
  • Løntilskud, virksomhedspraktik og andre ordninger, hvor virksomheder kan ansætte ledige i praktikker til mindre end fuld løn, skal afskaffes
  • Den nedsatte dagpengesats, dimmitendsatsen, til nyuddannede skal fjernes
  • Pensionsalderen skal følge de nuværende fremskrivninger
  • Danmark skal fortsat være attraktivt for udenlandsk arbejdskraft
UDVID

Ifølge Pernille Vermund vil alternativet være borgerlønnen 'basisydelse' på 6.000 kroner om måneden.

Alle danskere vil modtage de 6.000 kroner, som der ikke skal betales skat af, og som der heller ikke er modkrav til. Beløbet aftrappes gradvist, jo mere man tjener, således at man er sikret, at »hver krone man tjener, kan betale sig«. Der er altså ikke modregning krone for krone. 

Når man tjener 200.000, vil den sidste krone fra basisydelsen frafalde, og man vil ikke længere kunne modtage den. 

Beløbet vil ligeledes blive indtægtsgrundlaget for studerende, da Nye Borgerlige vil afskaffe SU'en.

Ifølge Pernille Vermund vil det dog blot være et fåtal, der lever af basisydelsen. I Nye Borgerliges billede vil langt flere danskere nemlig ende på dagpenge og førtidspension.

»Basisydelsen er kun relevant for dem, der eksempelvis dropper ud af studiet og ikke har opnået anciennitet til at få udbetalt dagpenge. Den anden gruppe ville være dem, der er fuldstændig raske, men som efter to år på dagpenge ikke har fundet et arbejde,« siger Pernille Vermund.

På få minutter har Pernille Vermund nu med rolig stemme og afmålte håndfagter nedlagt jobcentrene og i den forbindelse fyret op mod 9.000 ansatte og fjernet knap 140.000 personer fra kontanthjælp.

A-kasse tvang

I Nye Borgerliges velfærdsstat består sikkerhedsnettet under arbejdsmarkedet af tre ben; basisydelse, førtidspension og dagpenge.

Af de tre er elementet omkring dagpenge nok det mest overraskende, da Nye Borgerliges arbejdsmarked præget af frihed og ansvar her får et element af tvang for at sikre "solidariteten".

»I dag er det sådan, at omkring 70 procent, så vidt jeg husker, er forsikret mod arbejdsløshed. Men de 70 procent betaler både for deres egen forsikring og de resterende 30 procent gennem skatten, når de går direkte på kontanthjælp. Det er simpelthen usolidarisk,« siger Vermund og understreger, at hun mener, at private aktører som fagforeninger og forsikringsselskaber i fri konkurrence vil være bedre til at få danskere i job end jobcentrene.

Førtidspension til alle

Det sidste ben i Nye Borgerliges sikkerhedsnet er førtidspensionen, der kan se frem til en voldsom overhaling.

»Der er i dag terminalt syge borgere, der dør på ressourceforløb, mens de kostes rundt i systemet og venter på en førtidspension. Det er jo helt sort. I mine øjne må det aldrig blive et spørgsmål om økonomi, hvis folk er så syge, at de ikke kan arbejde. Flere vil ende på førtidspension. Det erkender vi. Derudover skal førtidspensionen være højere,« siger Pernille Vermund, som vil hæve førtidspensionen til 25.000 kroner for enlige og 20.000 for samlevende.

Vi skal have en beskæftigelsespolitik, som giver frihed og ansvar tilbage til borgerne Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige

Hvor mange flere, der skal på førtidspension, vil hun dog ikke ind på, da der her vil være tale om en ren lægefaglig vurdering.

Hvad med de 81.500 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere? 

»De aktivitetsparate skal jo ikke hænge i kontanthjælpssystemet. Hvis de er for syge, så skal de helbredes. Nogle af dem skal have en permanent førtidspension. Det er for eksempel dem, der er så syge, at de dør i ressourceforløb.«

»Der vil jeg nok vove at påstå, at de er blevet fejlplaceret af sagsbehandlerne. Og så er der sandsynligvis nogen, der godt kan arbejde, men bare går rundt og putter sig lidt. De skal så enten i arbejde eller på basisydelsen.«

- Men de aktivitetsparate er jo ofte borgere, der er for syge til at arbejde, men ikke så syge, at de kan få en førtidspension. Hvor skal de ende?

»De skal på en midlertidig førtidspension, som så løbende revurderes af sundhedspersonale. Psykiske problemer skal behandles af psykiatrien, mens fysiske skavanker skal behandles af sundhedsvæsnet. Det kan ikke passe, at danskere, som kæmper for deres liv, skal ind til en eller anden kommunedame hver tredje måned. Det kræver fred og ro at blive rask,« siger Vermund og beskriver den midlertidige førtidspension som værende på »dagpengeniveau«.

Når venstrefløj møder højrefløj

»Frihed« og »ansvar« er ord, der gennemsyrer Pernille Vermunds vision for beskæftigelsesområdet, der på mange måder er et potpourri af tankegods fra både den yderste venstre- og højrefløj.

Man har blandet social- og beskæftigelsespolitik sammen i en stor pærevælling. Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige

I et borgerlønsperspektiv lyder Nye Borgerliges formand som et ekko af Alternativet, hvor medstifteren Josephine Fock selv påpegede, at borgerløn kunne forene de to akser i dansk politik.

»Jeg tror, vi samler det bedste fra begge lejre, og jeg vil gerne kalde det en tillidsbaseret model. Det vil vi gerne finde frem til. For det er jo interessant, at tanken om borgerløn kan samle begge lejre,« sagde Josephine Fock i 2017 til DR.

Og for de alvorligt syge vil der blive givet med rund hånd i en grad, som selv de yderste venstrefløjspartier må korse sig ved.

Hverken SF, Enhedslisten eller Alternativet, som typisk er de skarpeste kritikere af den nuværende førtidspension, har givet udtryk for et ønske om højere førtidspension.

De 25.000 kroner om måneden, som Nye Borgerlige foreslår førtidspension skal hæves til for enlige, er i øvrigt ifølge FOA's tal 500 kroner mere om måneden end den gennemsnitlige nettoløn for en social- og sundhedshjælper.

På den anden side har vi liberale grundprincipper som minimal statslig kontrol af individet, hvor kommunen ikke længere skal herse arbejdsløse rundt i praktikker og indkalde til møder om hid og did i tide og utide.

Til gengæld skal borgerne selv forsikre sig mod arbejdsløshed, og hvis man ikke kan finde job i de to år, hvor man får dagpenge, er der ingen kære mor. Så ender du på basisydelsen på blot 6.000 kroner om måneden, og det kan især »forkælede« akademikere ende med.

»Folk er jo for at sige det lidt groft, forkælede. Hvis akademikere ikke lige kan score drømmejobbet i den branche, som de havde drømt om, så er man for fin til at sætte sig i kassen i Netto eller arbejde som rengøringsdame. Det er uholdbart, forkælet, respektløst og forbandet usolidarisk over for hårdtarbejdende fag- og ufaglærte danskere.«

»Det er simpelthen ikke rimeligt, at kassedamen i Netto eller rengøringsdamen skal betale for, at en akademiker kan gå derhjemme og sige nej til et arbejde på et plejehjem, fordi det er man altså for fin til. Så må man finde noget andet at tage sig til,« siger Pernille Vermund.

Til forskel fra udlændingepolitikken indeholder Nye Borgerliges beskæftigelsespolitik elementer, som nok nærmere kan vække genklang i rød end i blå blok. Men konfronteret med 'anklagen' om, at dele af hendes politik klinger af Enhedslisten eller Alternativet, er Pernille Vermund klar i mælet.

»Vi hører klart til i blå blok, og vi er gennemført borgerlige. At lave et tillidsbaseret system er enormt borgerligt, for vi giver borgerne friheden og ansvaret tilbage. Det bliver ikke mere borgerligt end det,« siger Pernille Vermund. 

Ugebrevet A4 ville gerne høre Thomas Kastrup-Larsens (S), formand for arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening, reaktion på forslaget om at lukke landets jobcentre. Han har ikke ønsket at kommentere denne historie.