Ikke se, ikke tale, ikke høre

Nye 'alarmerende' tal: Usunde danskere overvurderer helbredet

Af

Danskerne overvurderer i stor stil deres eget helbred. Det viser omfattende undersøgelse foretaget af pensionsselskabet PFA. Hos gruppen af 'usunde', vurderer over 60 procent, at deres helbred har det fint. Fagfolk er bekymret for, at danskernes overvurdering øger risikoen for at udvikle livstils-sygdomme.

Over 60 procent af de usunde danskere mener, at deres helbred har det helt fint. Det bekymrer Rikke Bay Haaber (th.) fra PFA. 

Over 60 procent af de usunde danskere mener, at deres helbred har det helt fint. Det bekymrer Rikke Bay Haaber (th.) fra PFA.  Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix og PFA/Pressefoto

 

De mest usunde danskere tror, at deres helbred er meget bedre, end det reelt er.

Det viser tal fra pensionsselskabet PFA, der - i perioden 2014 til og med 1. halvår 2018 - har indsamlet spørgeskema-svar fra 15.200 danskere. Her har de svaret på spørgsmål om deres helbred.

Spørgeskemaet er lavet som led i de sundheds-screeninger, som virksomhedskunder hos PFA kan få lavet blandt deres medarbejdere. (Se faktaboks)

Screeningerne resulterer i, at medarbejderne bliver inddelt i kategorierne 'sunde', 'mindre sunde' og 'usunde'. På den måde kan virksomheden få et overblik over den generelle sundhed blandt de ansatte.

Spørgeskemaet viser, at de usunde i højere grad end de to andre kategorier døjer med eksempelvis søvnbesvær, fysiske smerter eller indre uro, hjertebanken, åndenød og kvalme.

Hvis man føler, man ikke har et problem, føler man heller ikke behov for at ændre adfærd. Og det er alarmerende. Rikke Bay Haaber, Chef for Strategisk Sundhed, PFA

35,5 procent af de usunde svarer, at de indenfor fire uger har oplevet at blive begrænset i deres sædvanlige aktivitetsniveau på arbejdet, fordi de har fysiske smerter.

44,6 procent svarer desuden, at fysiske eller følelsesmæssige problemer såsom stress meget ofte, ofte eller en gang imellem har begrænset dem i deres arbejde.

Alligevel svarer 63,4 procent af de usunde dog 'ja' til, at deres helbred er godt, vældig godt eller fremragende.

Hvad er sundhedsscreeninger?

PFA's sundhedsscreeninger er et tilbud, hvor virksomhedskunder kan få et overblik over medarbejdernes generelle helbred.

PFA har lavet screeningerne siden 2013, og en del af det er, at medarbejderne svarer på et langt spørgeskema om deres generelle sundhed.

Spørgsmålene tager udgangspunkt i en række anbefalinger på områder som fysisk aktivitet, kost, rygning, alkoholforbrug og meget mere. Screeningen giver til sidst et sundhedstal, som er en sammensmeltning af alle de svar man har givet.

Nogle ting vægter højere - eksempelvis rygning. Når screeningen er slut inddeles medarbejderne i tre kategorier - sunde, mindre sunde og usunde.

De usunde vil være kendetegnet af, at de ikke lever op til en lang række minimumsanbefalinger. Det kan være de ryger, drikker for meget, dyrker for lidt motion, vejer for meget eller noget helt femte.

Spørgeskemaet er fuldstændig anonymt.

Tallene i artiklen stammer fra svar hos 15.200 kunder over en årrække fra 2014 til og med første halvår 2018.

UDVID

PFA er bekymret

At så mange danskere tilsyneladende overvurderer eget helbred, bekymrer Rikke Bay Haaber, der i PFA er chef for strategisk sundhed og forebyggelse.

»Vi har nogle nationale anbefalinger, der beskriver, hvad der skal til for at leve nogenlunde sundt. Det er nogle minimumskrav, som mange ikke opfylder. De her tal tyder så på, at de samtidig mener, at deres helbred er godt. Hvis man føler, man ikke har et problem, føler man heller ikke behov for ændre adfærd. Og det er alarmerende,« siger Rikke Bay Haaber.

Hos PFA er man bekymrede for, at overvurderingen af eget helbred skaber grobund for, at flere ikke får gjort nok ved helbredet. Og det kan i yderste konsekvens fremme risikoen for livstils-sygdomme som diabetes eller hjerte-karsygdomme, stress eller nedslidning, fordi der ikke sættes ind i tide.

Rikke Bay Haaber påpeger, at det har en positiv effekt på sygefraværet og produktiviteten, når virksomheder skaber sunde rammer for deres medarbejdere. 

Hun peger eksempelvis på, at man tager trappen i stedet for elevatoren og bruger sit hæve-sænkebord mere.

»Det kan også være en god idé at ændre mødekulturen og lave flere stående møder eller walk and talk-møder. Der behøver måske heller ikke altid være kaffe og kage, ligesom at kantinen kan servere mere sund mad,« siger Rikke Bay Haaber.

PFA's tal viser, at 23 procent af de usunde er i gang med at styrke deres helbred eksempelvis via vægttab eller andre kostvaner. Samme tal er 34 procent for de mindre sunde og 41 procent for de sunde.

Sundheds- og Ældreministeriet mener ikke, at problemet er så stort, som PFA's tal giver udtryk for.

Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017, der laves af Sundhedsstyrelsen, viser nemlig, at 71 procent af de fysisk inaktive danskere gerne vil bevæge sig mere. Desuden svarer 56 procent med et 'usundt kostmønster', at de gerne vil spise mere sundt. 

Desto senere man sætter ind, jo større risiko for voksende sygefravær og tidlig tilbagetrækning. Kristian Johnsen, Faglig direktør, Diabetesforeningen

Diabetesforeningen: Sæt hurtigt ind

Faglig direktør i Diabetesforeningen Kristian Johnsen fortæller, at det er vigtigt at reagere på eventuelle symptomer. Alt for mange er nemlig ikke klar over, at de er i overhængende risiko for at udvikle diabetes.

»Der er omkring 225.000 danskere med type 2 diabetes, men vi ved også, at der formodentlig er 60.000, der går rundt uden at være diagnosticeret. Samtidig er der cirka 300.000 med prædiabetes, som går rundt med en høj risiko uden at have fået det endnu,« siger Kristian Johnsen.

Han påpeger, at omkring 35 procent med type 2 diabetes allerede har én eller flere følgesygdomme, når de får sygdommen konstateret. Det viser, at de har haft sygdommen uden at vide det i årevis, så de har nået at udvikle følgesygdomme som problemer med øjne, fødder, nyrer eller hjertet.

Du bliver også nødt til at være bevidst om, hvad dine vaner kan komme til at betyde senere hen. Rikke Bay Haaber, Chef for Strategisk Sundhed og Forebyggelse, PFA

Symptomerne ved diabetes kommer oftest snigende langsomt, fortæller Kristian Johnsen, og det gør det ekstra svært at være opmærksom på. Tegn som mere træthed, øget tissetrang og tørst samt søvnbesvær virker måske ikke så alarmerende i sig selv, men derfor er det alligevel vigtigt at reagere, lyder opfordringen. Og her har virksomhederne også et ansvar.

»Det handler om aktivt at motivere folk og give dem mulighed for et sundhedstjek, der kan fastslå, om de er i risikozonen for at få diabetes.«

»Hvis der er problemer, er det en fordel for både virksomhed og medarbejder, hvis man hurtigt søger læge. Desto senere man sætter ind, jo større risiko for voksende sygefravær og tidlig tilbagetrækning,« siger Kristian Johnsen. 

Han opfordrer samtidig virksomheder og fagforeninger til at drage fordel af den viden og de erfaringer om forebyggelse, man ligger inde med i Diabetesforeningen.

Søvnen er synder

Især søvnbesvær er noget, der opleves hos de 'usunde'. På spørgsmålet om, hvorvidt de har døjet med søvnbesvær indenfor de seneste 4 uger, svarer i alt 61,8 procent af de usunde at de 'engang imellem', 'ofte' eller 'meget ofte' har problemer med at sove.

Det er et stort problem, mener Rikke Bay Haaber fra PFA, der opfordrer flere virksomheder til at sætte fokus på medarbejdernes søvn.

»Mange virksomheder vil ikke røre ved feltet søvn, fordi det går ind i privatsfæren. Men arbejde i dag er ikke bare afgrænset af timerne 8-16. Rammerne flyder sammen. Derfor mener mange virksomheder, at de har et ansvar for at give medarbejderne den rette viden og værktøjer til at forstå, hvor vigtig søvnen er,« siger Rikke Bay Haaber, og fortsætter:

»Men det er vigtigt at holde grænsen. Virksomhederne har et ansvar for rammerne, og medarbejderne har et valg. Men man skal hjælpe dem til at reflektere over deres generelle vaner. Her og nu gør ens livsstil måske ikke noget, men du bliver også nødt til at være bevidst om, hvad dine vaner kan komme til at betyde senere hen,« fortæller hun.

Forudsætningen for at hjernen fungerer

Søvnforsker Mikael Rasmussen fortæller, at søvnen er et område, virksomhederne skal være meget opmærksomme på. 

»Det er jo lidt en betændt sag, fordi mange vil mene, at arbejdsgiveren ikke skal gå med ind i soveværelset – det er individets eget ansvar.«

»Men når virksomheder nogle gange skaber rammer, der medfører søvnbesvær eller stress, skal virksomhederne også støtte op om at give viden og værktøjer videre, der kan sikre en bedre søvn. Det er skademinimering,« siger Mikael Rasmussen.

Jeg vil mene, at hos 9 ud af 10, der rammes af stress, der sættes det i gang på grund af dårlig søvn. Mikael Rasmussen, søvnforsker

Han peger på, at virksomheder, hvor de ansatte eksempelvis arbejder i skiftehold, bærer et ansvar for, at medarbejderne er klædt på og forstår arbejdets indflydelse på deres døgnrytme og nattesøvn.

»Jeg vil mene, at hos 9 ud af 10, der rammes af stress, der sættes det i gang på grund af dårlig søvn. Hvis du nedsætter din søvn, har du ikke overskuddet til at pleje din sundhed og dyrke motion. Så dårlig søvn accelererer ting – især hvis du sover dårligt, fordi du har en dårlig livsstil. De to ting hænger sammen som ærtehalm,« siger Mikael Rasmussen.

Han kalder søvnen forudsætningen for, at hjernen overhovedet kan fungere. Derfor er det vigtigt, at man er bevidst om kvaliteten af ens nattesøvn.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.