SOCIALT UNDERSKUD

Ny undersøgelse: Travlhed og ressourcemangel spænder ben for udsatte ansatte

Af

Både private og offentlige arbejdspladser mangler tid og ressourcer til at have medarbejdere på særlige vilkår, viser dugfrisk undersøgelse. I non-profit-organisationen Cabi under Beskæftigelsesministeriet mener man, at flere virksomheder bør inkludere de mest udsatte ledige. LO opfordrer virksomhederne til at tage ansvar.

Private virksomheder har over 100.000 forløb for udsatte ledige om året, oplyser DI. Den tidligere leder Hanne Dandanel er en af de mange danskere, der efter et sygdomsforløb kom tilbage i arbejde gennem et fleksjob.

Private virksomheder har over 100.000 forløb for udsatte ledige om året, oplyser DI. Den tidligere leder Hanne Dandanel er en af de mange danskere, der efter et sygdomsforløb kom tilbage i arbejde gennem et fleksjob. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

De fleste arbejdsgivere forventer, at deres medarbejdere møder til tiden, dukker op i rent tøj og er nogenlunde selvkørende. Mennesker med sociale eller helbredsmæssige problemer kan dog til tider have brug for en hjælpende hånd for at indgå i et arbejdsfællesskab. 

Men i en travl hverdag er der ofte ikke det fornødne overskud til, at virksomheder kan åbne dørene for de, der lever på kanten af arbejdsmarkedet.

Det fastslår en ny undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af offentlige og private virksomheder. I alt 424 er blevet spurgt. Undersøgelsen har Epinion foretaget for videns- og netværkshuset Cabi.  

Virksomhederne er blevet spurgt, hvad de ser som de 'største udfordringer i forhold til at fastholde syge medarbejdere og inkludere udsatte ledige'.

Og særligt ét svar bonner ud. En ud af tre af de adspurgte virksomheder mener nemlig, at 'det kræver for mange ressourcer og for meget tid at tage imod udsatte ledige'. 

Nedskæringer forhindrer indsats

Hos Dansk Industri (DI), der repræsenterer 10.000 virksomheder, kender underdirektør Steen Nielsen problematikken. 

»Man skal bruge nogle ressourcer som virksomhed, hvis man hjælper jobcentrene især med udsatte ledige, hvor det måske kræver en lidt større indsats, end hvis det er én, der kun har været ledig i kort tid og er vant til at have et arbejde,« siger han. 

»Det vil altså sige, at der skal være en medarbejder, der påtager sig at hjælpe vedkommende lidt med de problemer, der måtte være, hvad enten det er noget socialt eller andet. Det koster noget tid og kræfter,« påpeger underdirektøren. 

Blandt de offentlige virksomheder mener hele 26 procent, at nedskæringer og manglende økonomiske muligheder forhindrer dem i at gøre en social indsats. Det gælder kun for 8 procent af de private virksomheder.

»Bøvl er en syg undskyldning«

Selvom det koster ekstra kræfter at ansætte folk på særlige vilkår, er det ikke en undskyldning for at lade være. Slet ikke i en periode, hvor der begynder at mangle arbejdskraft, mener næstformand i LO Ejner K. Holst. 

»Mangel på tid og ressourcer er en syg undskyldning. Det er bøvlet at have en virksomhed, og kommunerne skal selvfølgelig hjælpe med støttefunktioner. Men virksomhederne har også et ansvar. De er ikke en ø. De er en del af et samfund og må også tage det ansvar på sig,« siger han.  

Som repræsentant for lønmodtagerne erkender Ejner K. Holst, at også tillidsrepræsentanter og medarbejdere har en opgave i at tage pænt imod kollegaer, der ikke arbejder ligeså effektivt som alle andre. 

»Vi har et ansvar for et rummeligt arbejdsmarked, og det har de, som har retten til at lede og fordele arbejdet, i høj grad også. Når vi har reformer, der gør, at vi jager folk rundt med en høtyv for, at de skal i beskæftigelse og være selvforsørgende, kan vi ikke samtidig lade være med at lukke døren op,« pointerer han.  

Flere skal kende fordele 

Næsten halvdelen af de adspurgte virksomheder i undersøgelsen er positivt indstillet over for 'muligheden for at kombinere et ordinært job uden tilskud på få timer om ugen med løntilskudsjob eller virksomhedspraktik for den samme person'.    

Hos Cabi, der rådgiver virksomheder i at tage socialt ansvar, ser direktør Mette Rønnau et uudnyttet potentiale. Mange steder er der plads til forbedring, synes hun. 

Hun peger på, at tidsomkostningerne ved at ansætte en udsat ledig sagtens kan kompenseres gennem et tæt samarbejde med jobcentrene. 

»Men det er klart, at hvis man ikke har talt med andre virksomheder eller jobcenteret, tænker man, det er bøvlet at ansætte udsatte. Derfor handler det også om at få så meget af det positive lagt foran næsen, så man kan opveje det overfor bøvlet,« fastslår Mette Rønnau.

For nogle arbejdsgivere kan det også handle om, at det er ressourcekrævende overhovedet at køre den administrative proces, det for eksempel kan være at ansætte en i et fleksjob. Dorte Caswell, lektor, Aalborg Universitet

Steen Nielsen fra DI er enig i, at en god dialog med jobcentrene kan bære frugt. Han afviser dog, at for få virksomheder investerer tid og kræfter i at ansætte medarbejdere med særlige behov. Især i brancher med mange ufaglærte sker det i stor stil, forklarer han.

»Virksomhederne stiller sig i rigtig mange tilfælde til rådighed for at hjælpe jobcentrene for at etablere for eksempel løntilskud eller virksomhedspraktik for udsatte ledige. Vi har jo over 100.000 af den slags forløb om året alene i private virksomheder.«  

Sidste år var der omkring 500.000 udsatte borgere, oplyser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Opgørelsen omfatter fuldtidspersoner, der modtog kontant- og uddannelseshjælp, sygedagpenge, jobafklaring, revalidering, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb samt førtidspension.

En mentor kan gøre forskellen 

Blandt virksomhederne angiver 15 procent, at det er en hjælp, hvis jobcentrene giver økonomisk støtte til, at virksomhederne delvist kan frikøbe en medarbejder til at tage sig af den udsatte.

I nogle jobcentre uddanner man da også mentorer for virksomhederne, så de får de ekstra ressourcer, der skal til, gennem kommunen, forklarer lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet Dorte Caswell.

Det er urimeligt, og betyder, at man som arbejdsgiver pludselig skal være meget obs på, hvilke faglige rettigheder man skal sikre sig, når man ansætter en fleksjobber. Alle andre medarbejdere er ansat efter funktionærloven, og der er nogle helt andre retningslinjer. Kim Kronby, direktør, JS Ventilation

Men der opstår også andre behov, når man ansætter udsatte ledige, forklarer hun.   

»For nogle arbejdsgivere kan det også handle om, at det er ressourcekrævende overhovedet at køre den administrative proces, det for eksempel kan være at ansætte en i et fleksjob,« siger hun.    

Ifølge lektor Dorte Caswell er gode relationer til de øvrige kollegaer en vigtig brik i det puslespil, der skal lægges, når en udsat ledig starter på en arbejdsplads. Der findes dog ikke standardiserede forløb, som virksomhederne kan rette sig efter, påpeger lektoren.

»Det er meget individuelle håndholdte forløb, der skal til for, at det lykkes. Når det så lykkes at få de her borgere i faste forløb eller faste ansættelser, har virksomhederne nogle enormt loyale medarbejdere, fordi de har fået en chance,« siger Dorte Caswell.

Bøde på 250.000 kroner 

Men det kan give utilsigtet bagslag at ansætte en medarbejder på særlige vilkår, mener Kim Kronby, der er direktør i JS Ventilation og formand for Foreningen af Ventilationsfirmaer (FAV).  

Han taler af bitter erfaring, forklarer han. Sidste januar fik han en dom i Østre Landsret med en tilhørende regning på 250.000 kroner for at have afskediget en fleksjobber, der havde været ansat i fem år. 

Det må jo ikke være sådan, at kommunen sådan set kommer til at føre en virksomhed bag lyset, for så er det, at virksomheden får en dårlig oplevelse på baggrund af, at man gerne vil hjælpe. Steen Nielsen, underdirektør, Dansk Industri

Den pågældende medarbejder arbejdede i virksomhedens bogholderi i fire timer om dagen. Ansættelsen havde ikke krævet særlige ressourcer eller tid fra ledelsen, men da virksomheden voksede, var der behov for en medarbejder med andre kvalifikationer til at styre bogføring og fakturering, fortæller Kim Kronby.

»Som udlært skrædder passede hun ikke længere ind i vores organisation. Selv med efteruddannelse kunne vi ikke give hende de faglige kompetencer, der var nødvendige. Derfor afviklede vi vedkommende og ansatte en person, som kunne give administrationsafdelingen et kompetenceløft, og som passer ind i den forretning, vi har i dag,« siger han.

Opsigelsen fik fleksjobberens fagforening HK til at lægge sag an mod JS Ventilation med den begrundelse, at fyringen var i uoverensstemmelse med forskelsbehandlingsloven.      

»Det er urimeligt, og betyder, at man som arbejdsgiver pludselig skal være meget obs på, hvilke faglige rettigheder man skal sikre sig, når man ansætter en fleksjobber. Alle andre medarbejdere er ansat efter funktionærloven, og der er nogle helt andre retningslinjer,« mener Kim Kronby.

Færdig med at række ud

Fremover skal der ikke ansættes folk på særlige vilkår hos JS Ventilation, understreger han.   

»Det kræver jo, at vi skal påtage os en risiko, der ikke er nødvendig, og at vi skal have indsigt i helt andre ansættelsesforhold. Det er fuldstændigt urimeligt, at vi gjorde vores samfundsmæssige pligt ved at forsøge at hjælpe vedkommende, og så efterfølgende blev straffet,« lyder det fra Kim Kronby.

JS Ventilation er ikke den eneste virksomhed, der er blevet klemt af særlige regler, fortæller Steen Nielsen fra DI.

»Beskyttelsesreglerne er lavet i den bedste mening for at give lige vilkår for folk med handicap eller funktionsnedsættelser, men de betyder omvendt, at virksomhederne bliver nødt til at være lidt påpasselige med at ansætte den slags medarbejdere, fordi de kan være vanskelige at komme af med. Det er helt bestemt en relevant ting at være meget opmærksom på, når man ansætter,« siger han. 

Når der er diversitet, styrker det lederen og teamet til at performe bedre på forskellige nøgleparametre. Mette Rønnau, direktør, Cabi

Både Kim Kronby og DI's underdirektør efterlyser, at kommunerne bliver bedre til at vejlede virksomheder i, hvad man skal holde sig for øje, når man ansætter en medarbejder på særlige vilkår, og hvilke risici der er. 

Oprustning på jobcentre

Cabi-direktøren Mette Rønnau er helt med på, at der er virksomheder, der har dårlige erfaringer med at tage udsatte ind, og som derfor »har givet lidt op«.

De uheldige oplevelser hænger til tider sammen med, at virksomhederne har manglet hjælp, forklarer hun. 

»Men jobcentrene har virkelig oprustet i forhold til at aflaste virksomhederne, så det hænger bedre sammen for virksomhederne at hyre medarbejdere på særlige vilkår.«

Budget er ikke stopklods 

Det er et godt tegn, at kun ti procent af virksomhederne fremhæver, at fokus på profit og bundlinje er den største udfordring i forhold til at inkludere udsatte, mener Mette Rønnau. 

»Det er positivt, men på den anden side, hvis man siger, at det her tager tid og er bøvlet, handler det jo også om profit og bundlinje,« påpeger hun.  

Men ifølge hende er der også flere virksomheder, som ser en direkte værdi af at ansætte udsatte ledige, fordi det blandt andet kan styrke deres brand.

Tæt på undersøgelsen
  • Rapportering er udarbejdet på baggrund af i alt 424 gennemførte interview med et repræsentativt udsnit af offentlige og private arbejdssteder med mindst 2 ansatte. 
  • De adspurgte i undersøgelsen er personer, der på arbejdsstedet har størst kendskab til virksomhedens rekrutteringspraksis. I en større virksomhed vil det typisk være en direktør, produktionschef, HR-chef, personalechef eller lignende. I en mindre virksomhed vil det typisk være direktøren/lederen, som også kan være ejeren, hvis det er en privat virksomhed.
  • Interviewene er gennemført i perioden 21. april – 5. maj 2017.
  • Undersøgelsen er gennemført som telefoninterview. Interviewtiden har typisk været 8 til 11 minutter. 

 

UDVID

Udover positiv omtale ved at udvise socialt ansvar kan det også have en mere direkte værdi for virksomheder, når medarbejderne ikke minder for meget om hinanden, mener Mette Rønnau:     

»ISS (ISS Facility Services A/S red.) har lavet undersøgelser, hvor de har kigget på deres forretning og mangfoldighed, og de har fundet ud af, at mangfoldige teams performer langt bedre på bundlinjen. Hvis der er diversitet, styrker det lederen og teamet til at performe bedre på forskellige nøgleparametre,« siger hun. 

Svært for nogle at løbe stærkt 

Når det kan være en udfordring for udsatte ledige at få en fod ind på arbejdspladser eller for syge i at blive i deres job, handler det også om, at der er høje krav til produktion, stabilitet og kompetencer på det danske arbejdsmarked. Det forklarer lektor Dorte Caswell.

»Og det er ikke altid, at det matcher med den gruppe af borgere, der befinder sig i den udsatte ende af jobcenteret. På vores effektive arbejdsmarked arbejder vi, når vi arbejder. Det kan godt presse nogle.«