Mangel på elevpladser

Mestre om ny ordning for at skaffe lærlinge: Uretfærdig, bureaukratisk og kompliceret

Af | @GitteRedder

Små og mellemstore virksomheder uddeler hug til ny ordning, der giver bonus til virksomheder, der uddanner flere lærlinge. Ordningen er uretfærdig og giver ikke små virksomheder incitamenter til at tage flere elever, mener organisationen SMVdanmark. LO-fagbevægelsen og Dansk Arbejdsgiverforening derimod er tilfredse med ordningen.

En ny ordning med økonomisk pisk og gulerod skal få virksomheder til at tage flere elever. Men ordningen møder stor kritik fra mindre firmaer. Her er en elev sammen med murersvende under Metrobyggeriet i København. 

En ny ordning med økonomisk pisk og gulerod skal få virksomheder til at tage flere elever. Men ordningen møder stor kritik fra mindre firmaer. Her er en elev sammen med murersvende under Metrobyggeriet i København.  Foto: Sara Gangsted, Ritzau-Scanpix.

 

I Rødovre vest for København har tømrermester Thomas Fagerberg et princip om at uddanne lærlinge.

Det har den travle tømrermester haft siden 1995, hvor han første gang ansatte en lærling i firmaet.

Og på den led er han fuldstændig enig med Dansk Industris topchef Karsten Dybvad, der forleden slog fast, at dansk erhvervsliv ikke har været gode nok til at uddanne faglært arbejdskraft, og derfor er det virksomhedernes eget ansvar, at de nu mangler elektrikere, håndværkere og smede.

Men lige nu er Thomas Fagerbergs lyst til at uddanne lærlinge minimal. Han føler sig snydt for den praktikpladsbonus, som mange af hans konkurrenter får, selvom de aldrig tidligere har løftet en finger for at påtage sig et uddannelsesansvar.

 

I mine øjne er ordningen uretfærdig, bureaukratisk og så kompliceret, at den er svær at gennemskue. Thomas Fagerberg, tømrermester

»Den ordning (med belønning i forhold til at tage elever, red.) er vanvittig. I mine øjne er den uretfærdig, bureaukratisk og så kompliceret, at den er svær at gennemskue. Ordningen skulle være et incitament til at tage flere lærlinge for, at vi kan få flere faglærte i Danmark, men for mig som lille virksomhed er der ikke noget incitament overhovedet,« siger Thomas Fagerberg.

Tømrermesteren står ikke alene med sin kritik af ordningen, den såkaldte praktikplads-AUB (Arbejdsgivernes Uddannelses Bidrag).

Problemet er simpelt hen, at ordningen ikke tager hensyn til virkeligheden for små virksomheder. Dorte Kulle, chefkonsulent i SMVdanmark.

I Brancheforeningen for små og mellemstore virksomheder SMVdanmark (tidligere Håndværksrådet) kalder chefkonsulent med ansvar for uddannelse Dorte Kulle det helt urimeligt, at store virksomheder, der aldrig før har haft en lærling, nemt kan score en praktikbonus på 25.000 kroner for at tage en enkelt lærling, mens Thomas Fagerberg slet ikke kommer i nærheden af en økonomisk bonus. 

»Sådan som ordningen er skruet sammen, virker den uretfærdig, og den er ikke særlig motiverende for vores medlemsvirksomheder til at oprette ekstra praktikpladser,« konstaterer Dorte Kulle.

43.000 virksomheder har ikke nok lærlinge   

Den nye ordning, der trådte i kraft ved årsskiftet, er lige så lidt gennemskuelig som dens navn, mener SMVdanmark.

Praktikplads-AUB er en del af trepartsaftalen mellem Lars Løkke Rasmussens regering og arbejdsmarkedets parter fra 2016.

Arbejdsgivere, der tager for få elever ind til at blive smede, industriteknikere, procesoperatører og andre faglærte, skal betale ekstra penge til Arbejdsgivernes Uddannelses Bidrag, AUB.

Til gengæld skal arbejdsgivere, der uddanner flere, have en bonus på op til 25.000 kroner per lærling.

Hensigten med ordningen er at få oprettet 10.000 flere praktikpladser inden 2025 og sikre, at vi i Danmark får uddannet flere faglærte, fordi vi i løbet af ganske få år kommer til at mangle op mod 60.000 mekanikere, håndværkere og andre faglærte.

Ifølge nye tal fra Arbejdsgivernes Uddannelses Bidrag står hele 43.500 virksomheder til at få en regning for ikke at leve op til det fastsatte praktikpladsmål. Til gengæld står knap 20.000 virksomheder til at få en belønning for at uddanne lærlinge.

Tager ikke hensyn til virkeligheden

I SMVdanmark pointerer Dorte Kulle, at hun er fuldstændig enig i målet, men hun kan ikke med sin bedste vilje se, at ordningen får hendes 18.000 medlemsvirksomheder til at oprette ekstra praktikpladser.

»Problemet er simpelt hen, at den ikke tager hensyn til virkeligheden for små virksomheder. Meningen var, at man skulle omfordele og give penge til dem, der tager lærlinge, og tage penge fra dem, der ikke tager lærlinge. Men ordningen er kompliceret og opleves som unfair, og vi kan ikke umiddelbart se, at vores medlemmer opretter flere praktikpladser på grund af den,« siger hun.  

Derfor vil SMVdanmark gerne have Dansk Arbejdsgiverforening og fagbevægelsen til at gå ordningen efter i sømmene og justere på den allerede nu.

»Vi anbefaler, at man undtager virksomheder med under fem eller ti ansatte for at betale til ordningen. Og så mener vi, at der skal gives bonus til alle, der tager en lærling og ikke kun til de virksomheder, der tidligere har været dårlige til at uddanne de unge,« fastslår hun. 

Retfærdighed er ædelt formål 

Men kritikken rammer helt ved siden af, mener både fagbevægelsen og arbejdsgiverne.

Næstformand i LO Ejner K. Holst er alt i alt godt tilfreds med AUB-ordningen.  

»Overordnet set fungerer det på den måde, at de arbejdsgivere, der bare forbruger arbejdskraft uden at uddanne, kommer til at betale en regning. Det var intentionen i trepart, og det virker,« siger han.

Men Ejner K. Holst medgiver, at AUB er en kompliceret maskine.

»Det holder vi da nøje øje med, men grunden til, at den er så kompliceret, er for at få den største mulige retfærdighed, og det er vel et ædelt formål,« siger han.

Vi har fået et meget simpelt system, hvor man som arbejdsgiver enten får en check eller et girokort ind ad døren, og så kan man rette op på det Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.

LO's næstformand kalder det bekymrende, hvis nogle små virksomheder mister motivationen til at uddanne lærlinge, fordi de ikke kan gennemskue den nye AUB-model.  

»Men det er paradoksalt i en verden, hvor vi mangler kvalificeret arbejdskraft, at over 40.000 virksomheder har fået besked på, at de ikke uddanner tilstrækkeligt med faglærte. Så det overordnede problem er der, og det problem skal løses. Med den nye ordning er der sat en pisk ind, og så må vi vurdere på et senere tidspunkt, om pisken er stærk nok,« fastslår Ejner K. Holst.

Solidarisk ordning

I Danmarks største fagforbund 3F er man fuldt tilfredse med praktikplads-AUB, pointerer forbundssekretær Søren Heisel. Og han ryster på hovedet af kritikken om, at den skulle være uretfærdig.

»Vi har hele tiden ønsket en solidarisk ordning, så de arbejdsgivere, der uddanner lærlinge, får en bonus, mens de arbejdsgivere, der springer over deres uddannelsesansvar, skal betale for det. I mine øjne har vi fået et meget simpelt system, hvor man som arbejdsgiver enten får en check eller et girokort ind ad døren, og så kan man rette op på det,« siger Søren Heisel.

Jeg er fortrøstningsfuld og tror på, at AUB-ordningen gør en forskel til det bedre. Jannik Bay, uddannelseschef i DA.

3F er uforstående over for SMVdanmarks kritik af, at ordningen skulle være administrativ bøvlet for den enkelte arbejdsgiver.

»Ordningen skulle ikke være en tidsrøver for arbejdsgiverne, og det er den absolut heller ikke blevet, fordi der er bygget en stor datamaskine op, der automatisk regner ud, hvor mange lærlinge, man skal tage, og giver arbejdsgiverne besked på det,« siger han.

DA: Ordningen gør en forskel  

I Dansk Arbejdsgiverforening står uddannelseschef Jannik Bay også på mål for den nye praktikpladsordning.

»Ordningen har kun været i kraft siden nytår, og i de første måneder er der oprettet 721 flere praktikpladser end i samme periode 2016. Så vi er godt på vej mod målet om 2.100 flere praktikpladser i 2018, og jeg er fortrøstningsfuld og tror på, at AUB-ordningen gør en forskel til det bedre,« siger Jannik Bay.

Heller ikke Jannik Bay vil give SMVdanmark ret i, at ordningen er uigennemskuelig og uretfærdig for mange små virksomheder.  

»Nogle arbejdsgivere mener, at ordningen er for hård, mens andre mener, at den er for blød. Danmark står til at mangle 60.000 faglærte i 2025, og det vil skade både store og små virksomheder, hvis de ikke kan få den arbejdskraft, som de har behov for, fordi de så må sige nej til ordrer,« siger han.

Jannik Bay vil ikke kommentere den konkrete håndværksmester fra Rødovre, men han medgiver, at enkeltmandsfirmaer ikke er omfattet af ordningen, ligesom virksomheder uden faglærte medarbejdere heller ikke er med.

»Men enkeltmandsfirmaerne betaler heller ikke ind til ordningen og risikerer derfor heller ikke at skulle betale et merbidrag. Og de mange små virksomheder med faglærte ansatte, har nu et incitament til at tage flere lærlinge,« fastslår han.

For tidligt at justere 

Både fagbevægelse og DA fastslår, at det er for tidligt at justere på AUB-ordningen.

»Vi har lavet en aftale, som vi bakker op om. Hvis ordningen ikke giver mere end 2.100 ekstra praktikpladser, mødes vi og evaluerer og skruer på knapperne. Men lige nu står vi ved en aftale, som vi betragter som fair også overfor de små mestre,« siger Søren Heisel.

Uddannelseschef Jannik Bay fra DA konstaterer, at så længe antallet af praktikpladser stiger støt og roligt, er der ingen grund til at fare frem med bål og brand efter en ordning, der ikke engang har eksisteret i et halvt år.

Jeg synes, det er lidt grotesk, at jeg ikke er omfattet af ordningen. Thomas Fagerberg, tømrermester
 

I SMVdanmark fastholder Dorte Kulle, at den nye ordning trænger til en kulegravning allerede nu.

»Der havde været bedre og mindre komplicerede måder at skrue den her ordning sammen på, så flere helt små virksomheder også fik belønninger for at uddanne flere lærlinge,« siger hun og føjer til, at stigningen i nye praktikpladser lige så godt kan hænge sammen med højkonjunktur og en større opmærksomhed om at skulle uddanne flere faglærte.

Hul i hovedet

Og i Rødovre har tømrermester Thomas Fagerberg tænkt sig at kæmpe videre for at ændre ordningen, så han i fremtiden både kan forstå den og få incitamenter til at ansætte en ekstra lærling.

»Jeg synes, det er lidt grotesk, at jeg ikke er omfattet af ordningen, fordi jeg er et personligt ejet enkeltmandsfirma. Jeg har en lærling og ville sagtens have kunnet finde på at ansætte en lærling mere, hvis jeg fik en bonus,« siger han og understreger, at han godt ved, at han så også skulle betale til ordningen, hvis han ikke tog en lærling.

»De mange små og mellemstore virksomheder, der traditionelt tager flest lærlinge, havde gerne set en smartere ordning, hvor de store virksomheder, der ikke uddanner, bliver straffet mere. Men også en ordning, hvor en tømrerlærling og malerlærling tæller det samme. Det er hul i hovedet, at der skal være økonomisk forskel på at uddanne en smed og en maler,« fastslår Thomas Fagerberg.

Ikke haft en jordisk chance 

Tømrermesteren pointerer, at han har været medlem af SMVdanmarks uddannelsesudvalg i mange år.

»Jeg ville ikke have haft en jordisk chance for at forstå Praktikplads-AUB, hvis jeg ikke havde medlem af det udvalg,« siger han og noterer, at de store virksomheder har ressourcer til at sætte sig ind i ordningen, mens mange små firmaer ikke aner deres levende råd.

»Det motiverer heller ikke ligefrem til at tage en lærling ekstra, at man ikke forstår det, eller ikke får bonus, fordi man i forvejen gør sit uddannelsesarbejde godt,« siger Thomas Fagerberg.

 

Fakta om Praktikplads AUB

I 2016 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og flere praktikpladser.

Den samlede praktikpladsmodel vil bidrage til, at der uddannes flere faglærte, og at de unge vælger de erhvervsuddannelser, hvor der er behov for flere faglærte.

Målet er, der skabes 8.000 - 10.000 flere praktikpladser årligt. 

For at øge virksomhedernes incitament til at oprette flere praktikpladser, indføres der et praktikpladsafhængigt bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AUB. Det indebærer en entydig belønning af de virksomheder, der bidrager til at uddanne faglært arbejdskraft, og omvendt får de virksomheder, der ikke i tilstrækkelig grad tager lærlinge, en ekstraregning.

Praktikplads AUB er obligatorisk for alle arbejdsgivere, der i det forudgående år har indberettet fuldt ATP-bidrag for mere end en fuldtidsansat erhvervuddannet medarbejder. 

Antallet af elever, som en virksomhed skal ansætte, afhænger af antallet af fuldtidsansatte faglærte samt sammensætningen af faglærte. 

Hvert år får alle erhvervsuddannelser tildelt en vægtning baseret på, hvor stor manglen forventes at være på den faglærte arbejdskraft. For eksempel får en anlægsgartner 1,07 elevpoint, en gastronom 0,97 elevpoint og en snedker fra træfagenes byggeuddannelse 1,09 elevpoint i 2018.

Antallet af elever som en virksomhed skal have, udregnes af AUB, der sender forskudopgørelser ud til alle virksomheder i april. Af opgørelsen vil det fremgå, om man ligger over eller under ens mål for, hvor mange elever man skal have ansat. I løbet af året kan man nå at rette op på balancen og ansætte elever.  

I april 2018 er der sendt 63.000 forskudsopgørelser ud til danske virksomheder. Herefter har cirka 3.400 virksomheder henvendt sig til AUB med opklarende spørgsmål. 

Hvis man mangler et elevpoint, altså ikke ansætter en lærling, skal man betale ekstra til Praktikplads AUB. I 2018 koster det 27.000 kroner pr. manglende elevpoint. 

Man kan kun få bonus, hvis man har flere helårselever i indeværende år sammenlignet med det gennemsnitlige antal helårselever de seneste tre år.

Hvis man ansætter en ekstra elev - udover hvad man har haft af elever i de seneste tre år - kan man få 25.000 kroner i bonus. Men har man haft elever i de foregående år og fortsat har elever uden at ansætte ekstra elever, får man ikke bonus. 

Hvis man ansætter elever fra fordelsuddannelser, får man en bonus på 5.000 kroner pr. elev. 

Kilde: Undervisningsministeriet og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. 

 

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.