Nul akutjob i hver femte kommune

Af Anne-Marie Boesen
| @GitteRedder

I 22 kommuner er der ikke opslået et eneste akutjob, og i yderligere 15 kommuner skal tusindvis af ledige slås om et enkelt akutjob. Ny kortlægning viser, at ledige i udkantskommunerne må kigge meget langt efter akutjob. Og a-kasser i Frederikshavn, Viborg og Bornholm beretter om desperate medlemmer, der frygter, at de må gå fra hus og hjem. DI intensiverer nu indsatsen for at oprette job til de ledige.

Foto: Foto: Henning Bagger, Scanpix

SORTE HULLER Arbejdsløse i Lemvig, Struer og Jammerbugt kommuner må kigge meget langt efter et akutjob, der kan redde dem fra at falde ud over dagpengekanten i løbet af de næste måneder. Der er nemlig ikke slået et eneste akutjob op i de tre kommuner.

Og det er ikke kun i det nordvestjyske, at arbejdsløse kigger forgæves efter akutjob og muligheden for at bevare dagpengeretten. I 22 danske kommuner er der lige nu ikke opslået et eneste akutjob.

Det viser en kortlægning, som Analysebureauet Kaas & Mulvad har gennemført for Ugebrevet A4 af samtlige akutjob, der hidtil har været opslået ledige, siden ordningen gik i luften.

Og den ledige ufaglærte i Jammerbugt kan ikke bare sætte sin lid til, at der i stedet er mulighed for at få et akutjob i en af nabokommunerne. For i Hjørring er der kun to og i Frederikshavn det samme. Og selvom der i Aalborg Kommune er opslået 17 akutjob, skal de ses i lyset af, at Aalborg selv har mere end 1.000 ledige på vej ud over dagpengekanten.  

Nordjylland halter i det hele taget bagefter med akutjob sammenlignet med andre regioner, viser A4’s optælling. Nordjyske arbejdsløse skal slås om i alt 40 akutjob. Jørgen Helleby, leder af 3F’s a-kasse i Frederikshavn, lægger da heller ikke skjul på, at desperationen vokser dag for dag. I den nordjyske havneby risikerer 235 3F-medlemmer at falde ud af dagpengesystemet i løbet af de næste måneder, hvis der ikke dukker et job op.

»Det er klart, at bekymringen og resignationen stiger. Her bliver det ikke akutjob-pakken, der kommer til at hjælpe de udfaldstruede fra at falde ud af dagpengesystemet. Det vil være voldsomt naivt at tro, at akutjob løser problemerne for de mange. Der skal meget mere til,« siger Jørgen Helleby. 

Tæt på katastrofe

I det hele taget breder frustrationerne sig rundt omkring i landets a-kasser over, at akutjobordningen ikke tager fart. Ved årsskiftet begynder de ledige at miste dagpenge og forsørgelsesgrundlag, og hvis de ledige nogensinde har sat deres lid til, at der ville dukke et akutjob op og give dem en ny chance på arbejdsmarkedet, begynder de at opgive håbet nu, fortæller a-kasseleder for 3F i Viborg Ryan Paulsen.

»Hver eneste dag kigger vores ledige medlemmer forbi for at se, om der er dukket nogle akutjob op. Lige nu er de virkelig frustrerede, og nogle begynder at spørge, om de skal sætte deres hus til salg,« fortæller Ryan Paulsen.

I Viborg kommune er der netop slået to akutjob op inden for rengøring og transport på regionshospitalet. Men når cirka 170 3F-medlemmer alene på de kanter risikerer at miste deres dagpenge, hvis de ikke får nyt job i løbet af det næste halve år, forslår det ifølge Ryan Paulsen som en skrædder i helvede.

»Akutjob-ordningen er jo tæt på en katastrofe. Når de private arbejdsgivere ikke vil være med, og kommunerne heller ikke altid lægger sig i selen for at oprette akutjob, ser det ikke godt ud. Der skal nok dukke flere akutjob op hen ad vejen, men det vil ikke hjælpe alle, slet ikke,« konstaterer Ryan Paulsen.

Hver anden kommune uden privat akutjob

Ugebrevet A4’s kortlægning af samtlige akutjob, der er opslået ledige på Jobnet siden ordningen trådte i kraft, viser, at der foreløbig har været opslået i alt 831. Men opslagene er meget ulige fordelt, både når man ser på geografi, sektor og brancher.

  • 22 kommuner - blandt andre Hedensted, Rebild, Morsø, Skanderborg, Odder og Tønder -, har nul akutjob at tilbyde de ledige borgere.
  • I 15 kommuner - blandt andre Albertslund, Solrød, Ikast-Brande, Haderslev og Kerteminde - er kun et enkelt akutjob opslået ledigt. 
  • I 50 kommuner, altså mere end halvdelen, er der ikke et eneste akutjob opslået ledig af en privat arbejdsgiver.
  • Hvert fjerde akutjob opslået ledig kræver en akademisk baggrund.
  • Der er flest akutjob inden for sundhed og omsorg samt kontor og administration, og der er færrest indenfor bygge- og anlæg, transport, jern- og metal samt nærings- og nydelsesmiddel.    

Kun i store kommuner som København, Aarhus, Aalborg men også Kalundborg og Ballerup er der mere end to håndfulde akutjob at vælge imellem. Udkantskommunerne over hele landet bliver klemt og glemt, hvad angår akutjob.

Bornholmere fortvivler

Det oplever man på Bornholm, hvor afdelingsformand for 3F Jens Skovgaard fortæller, at det er tungt at opleve de 120 udfaldstruede 3F-medlemmer lede forgæves efter job. Godt nok er der inden for den sidste uge opslået tre akutjob på øen, men det hjælper jo kun en promille af dem med behov for job, understreger han.

»Jamen, de ufaglærte her på Bornholm er fortvivlede. De har ikke nogen tro på hverken akutjob eller ordinært job, og nogle overvejer seriøst at flytte fra øen i håb om at finde job andre steder i landet. Men boligmarkedet er i krise og så er det næsten håbløst at sælge hus for at flytte efter et job, der kan være svært at finde. Der ser ikke lyst ud,« siger Jens Skovgaard.  

Heller ikke på Sydfyn klapper de lokale fagforeninger og a-kasser i hænderne over akutjobordningen. I Dansk Metals a-kasse på Sydfyn oplever Freddy Hecht, at ledige smede kommer forbi og udtrykker frygt for, at deres hus går på tvangsauktion.

 

»Det er rigtig skidt. Aktujobordningen er klart bedre end ingenting, men det er en lappeløsning. Og vi oplever også, at vi skubber problemet videre. Vores faglærte medlemmer tager nu ufaglærte job med ringere løn og dårligere arbejdsforhold, men de tager, hvad de kan få. Det betyder at vi skubber problemet videre og at de ufaglærte arbejdsløse får endnu sværere ved at finde job,« siger Freddy Hecht.

I mere end halvdelen af landets kommuner er der ikke en eneste privat arbejdsgiver, der har følt sig kaldet til at opslå et ledigt akutjob. Og det selvom Dansk Arbejdsgiverforening i aftalen med regeringen har forpligtet sig til at bidrage med i alt 7.500 ud af 12.500 akutjob.    

Jørgen Helleby, leder af 3F’a-kasse i Frederikshavn, kan ikke henvise sine arbejdsløse medlemmer til et eneste akutjob hos en privat arbejdsgiver.   

»Mit indtryk er, at mange private arbejdsgivere kører lidt på fribillet. Jeg har ikke fået en eneste henvendelse fra en privat arbejdsgiver, der ville hjælpe med at løfte opgaven. Men hvis jobbene ikke er der, kan de selvfølgelig heller ikke udbyde dem,« siger Jørgen Helleby.

3F-formand: gå ikke i koma

Selvom frustrationerne hænger uden på tøjet lokalt, maner forbundsformand i 3F Poul Erik Skov Christensen imidlertid til besindighed.

»Jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at vi i løbet af få uger skulle se, at der blev slået 12.500 akutjob op. Det er klart, at det tager tid at løbe sådan noget i gang. Jeg har en klar forventning om, at både offentlige og private arbejdsgivere stiller op bag de aftaler, der er indgået med regeringen,« siger Poul Erik Skov Christensen.

Men dine medlemmer er desperate og frygter, at de må gå fra hus og hjem, fordi de ikke kan komme i nærheden af et akutjob?

»Man skal huske, at der ved finanslovsaftalen også blev lavet den model, at hvis man faldt ud af systemet her ved årsskiftet, er man fremefter sikret et forsørgelsesgrundlag, hvis der bliver lavet en uddannelsesplan for den ledige. Så man skal ikke gå i koma over, at arbejdsgiverne ikke har fået lavet de akutjob endnu. Det, man skal gøre, er at gå ned i sin lokale fagforening for at få råd og vejledning for at få en uddannelsesplan og få mulighed for at søge de job, som jeg er helt sikker på vil komme«.

Du har fuld tillid til, at de private arbejdsgivere opretter tusindvis af akutjob de næste måneder?  

»Jeg har ikke grund til at tro, at arbejdsgiverne har skrevet under på en aftale, som de ikke vil gøre, hvad de kan for at stå bag,« siger Poul Erik Skov Christensen.

DI erkender langsom start

Underdirektør i DI Steen Nielsen understreger over for Ugebrevet A4, at arbejdsgiverne ikke løber fra aftalen. DI gør alt, hvad de kan, for at motivere deres medlemsvirksomheder til at oprette akutjob. Ud over at medlemsblade og hjemmeside informerer om akutjobordningen, har samtlige administrerende direktører i DI’s medlemsvirksomheder fået direkte mails op til flere gange, hvor de er blevet gjort opmærksomme på aftalen.

»Lige nu planlægger vi at intensivere indsatsen og ringe rundt til virksomhederne for at få opslået flere akutjob,« fortæller Steen Nielsen.

Han erkender, at der fra de nuværende 203 private akutjob er langt til de 7.500 akutjob, som DA har lovet at bidrage med frem til 1. juli 2013.

»Det er helt klart, at vi har fået en langsom start på det private område, og jeg havde også håbet at vi var nået længere i dag. Der skal til at ske noget, hvis vi skal nå målet, men jeg er fortsat optimist,« fastslår underdirektøren.

Han afviser, at mange private virksomheder vender ryggen til langtidsledige og ikke vil bidrage til at løfte det sociale ansvar.

»Det handler også om, at mange virksomheder ikke har ledige stillinger, fordi de er ramt af krisen. Endelig besætter nogle virksomheder deres ledige stillinger via lister over folk, der tidligere har været ansat eller i forvejen har vist interesse for en ansættelse. Det betyder, at det ikke sker via opslag, og da et akutjob forudsætter, at man slår jobbet op på jobnet.dk, skal virksomhederne ændre procedurer. Det er en barriere for dem, og derfor tager det tid,« forklarer han.

Men DI-underdirektøren understreger, at arbejdsgiverne sagtens kan se, at indfasningen af de nye dagpengeregler falder på et uheldigt tidspunkt, hvor krisen gør det svært for ledige at komme ind på arbejdsmarkedet.

Skriger til himlen

Direktør i A-K Samvirke, Verner Sand Kirk, betegner A4-kortlægningen af de foreløbig 831 akutjob for temmelig bekymrende, og nu efterlyser han aktiv handling fra parterne bag aftalen.

»Der skal ske noget meget kraftigt i den kommende uges tid eller to, hvis det her skal have bare tilnærmelsesvis den virkning, som parterne bag aftalen angiver. Allerede til januar falder uhyggeligt mange ledige ud af dagpengesystemet, og de ryger jo på kontanthjælp, hvis der ikke er et akutjob til dem. Og det skriger til himlen, hvis vi sammenligner antallet af akutjob og hvor mange akutbreve, der er sendt ud til ledige,« siger han.

I for eksempel Tønder kommune, hvor der ikke er et eneste akutjob, er der foreløbig sendt 300 akutbreve ud til ledige borgere, som er tæt på at miste dagpengene, påpeger han og beklager, at der er så stor geografisk skævhed i fordelingen af akutjob.

Men trods den dårlige start vil han ikke betegne ordningen som en fiasko.

»Ordningen vil have en beskeden effekt, men den vil være der. Og for dem, der ikke får akutjob vil mange få et uddannelsesløft på kontanthjælp, og det er bedre end ingenting,« siger Verner Sand Kirk.

Problemet indhenter os

Desperationen fra ledige i Frederikshavn, Viborg og Bornholm kan han sagtens kende.

»Det er ledige, der ryger ned fra 18.000 kroner om måneden i dagpenge til under 11.000 kroner i kontanthjælp, hvis de ikke får job i løbet af en måned eller to. Det er ledige, der har suget på lappen i to til fire år og så risikerer at ryge ned på noget, der ikke engang kan dække deres faste udgifter. Det fremstilles som om, at det næsten er lige så godt at være på kontanthjælp under akutpakken, men det er altså 40 procent mindre end dagpenge,« fastslår Verner Sand Kirk.

Han fremhæver, at politikerne i virkeligheden skubber problemet med de nye stramme dagpengeregler foran sig.

»1. juli 2013 står vi med den fuldt indfasede dagpengeløsning uden nogen afbødning i form af akutjob og akutpakker,« påpeger han.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.