Nedturen er forbi – men fyringsrunderne fortsætter

Af

Arbejdsløsheden vil stige længe efter recessionen er slut, vurderer et enstemmigt kor af nuværende og tidligere økonomiske vismænd. Særligt i industrien vil fyresedlerne fortsætte med at blive omdelt. På længere sigt er der dog ikke grund til at frygte en jobløs vækst.

BLANDEDE MELDINGER Det seneste års tid har været et økonomisk helvede af historiske dimensioner. Alt lige fra aktiekurser og boligpriser til jobmuligheder og produktion er styrtdykket i et omfang, som man skal mange år tilbage for at finde værre. Men nu er det slut. Hvis vi ikke allerede har vinket farvel til recessionen, så kommer vi til det inden for ganske kort tid.

Det er den gode og opløftende nyhed fra et noget nær enstemmigt panel af tidligere og nuværende økonomiske vismænd, der - udover at have et ualmindeligt godt indblik i samfundets veje og vildveje - i modsætning til diverse bankøkonomer, hverken har en interesse i at tale økonomien op eller ned.

Får de økonomiske eksperter ret i deres profetier, står vi netop i disse dage på tærsklen til et nyt økonomisk opsving. Ud af de syv vismænd, der har deltaget i Ugebrevet A4’s rundspørge, vurderer fire således, at Danmark kan komme til at opleve en vækst i produktionen allerede i år, mens de resterende forudser, at vi skal nå at høre dronningens nytårstale, inden vi vinker endeligt farvel til et skrumpende nationalprodukt.

Men desværre har de økonomiske eksperter også en dårlig nyhed; det er langtfra sikkert, at det spirende opsving bringer særlig mange job med sig – slet ikke i den første tid. Fra de mest pessimistiske økonomer lyder vurderingen, at vi skal helt frem til slutningen af 2011, før fyringsrunderne er afsluttet, og ledigheden igen begynder at falde.

I gruppen af pessimister finder man blandt andre den tidligere økonomiske vismand Niels Kærgård, der i dag er professor i økonomi ved Københavns Universitet.

»Det kan sagtens tænkes, at der går år, før et opsving i produktionen fører til et fald i ledigheden. Så selv om vi ser tegn på, at krisen lakker mod enden, er jobfesten næppe lige om hjørnet,« siger han.

Værst ser situationen ud for de ansatte i industrien, der ifølge flere af de nuværende og tidligere økonomiske vismænd står foran yderligere problemer og må se i øjnene, at fyringssedlerne vil fortsætte med at blive udskrevet, selv om væksten vender tilbage.

Intet nyt i jobløst opsving

Går et opsving og fyringer hånd i hånd, vil det langtfra være en unik situation. Man behøver blot at gå tilbage til starten af 1990’erne for at finde noget tilsvarende.

Efter en lang og udmarvende krise begyndte produktionen i Danmark endelig at vokse i tredje kvartal af 1993. Men dermed var det ikke slut med fyringsrunderne. Tværtimod, så fortsatte ledigheden med at stige indtil langt ind i det næste år.

Og historien gentog sig efter at it-boblen sprang kort tid efter årtusindeskiftet. Hvor produktionen begyndte at vokse i tredje kvartal af 2003, så skulle man et godt stykke ind i 2004, før jobopslagene endelig blev mere talrige end fyresedlerne.

Nuværende økonomisk vismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der til daglig er professor i økonomi ved Københavns Universitet, mener ligefrem, at der altid vil gå et stykke tid, fra økonomien viser sundhedstegn, til ledigheden begynder at falde.

Når det forholder sig sådan, har det flere forklaringer. For det første tager både afskedigelser og ansættelser noget tid. Og for det andet er det typisk sådan, at arbejdsgiverne gerne lige vil vurdere, om en ny tendens til opsving nu også er permanent, før de for alvor hyrer løs. Endelig er det ikke nok, at produktionen begynder at stige. Danskerne bliver nemlig – heldigvis – konstant bedre til deres arbejde, så produktionen skal stige mere, end hvad arbejdsproduktiviteten stiger med, før det giver sig udslag i nye job.

»Det overses tit og ofte i debatten. Det er, som om mange mener, at når blot bunden er nået med udviklingen i bruttonationalproduktet, så uddybes krisen ikke længere. Men det er helt forkert,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han anslår, at det først er, når væksten når over 1,5 procent om året, at vi kan forvente et fald i ledigheden. Og faktisk kan det i den aktuelle situation være, at væksten skal endnu højere op, før det smitter positivt af på arbejdsløshedstallene. I de senere år har produktiviteten herhjemme nemlig udviklet sig meget svagt, hvorfor vi forhåbentlig har en stigning i produktiviteten til gode.

200.000 arbejdsløse

Men hvor mange skal fyres, før væksten igen er så stærk, at fyringssedlerne bliver afløst af jobopslag? Lige for øjeblikket fyger det rundt med mere eller mindre gennemarbejdede bud. Nogle økonomer spår, at vi allerede har lagt de værste fyringsrunder bag os, mens andre mener, at det først er nu, det kommer til at gøre rigtig ondt.

I den seneste redegørelse fra Finansministeriet anslås ledigheden til at stige til et sted imellem 150.000 og 200.000 i løbet af 2010.

Usikkerheden afspejler sig også i Det Økonomiske Råds seneste analyser, der opererer med et positivt og et negativt scenario. I det positive scenario vil arbejdsløsheden ’blot’ stige til 165.000. I det negative kommer vi helt op på 200.000 ledige i 2011.

Bliver det pessimistiske scenario til virkelighed, vil det cirka føre til en fordobling af det nuværende antal ledige, der ifølge Danmarks Statistiks seneste sæsonkorrigerede opgørelse tæller 105.000 personer – svarende til 3,8 procent af arbejdsstyrken.

Men uanset om der bliver 150.000, 165.000 eller 200.000 ledige, synes det sikkert, at vi går en tid i møde, hvor økonomien og produktionen forbedres, men jobfesten udebliver.

USA frygter jobløs vækst

Vi er langt fra ene om at befinde os i den situation. Mange steder i verden diskuteres det netop i disse dage, hvor lang tid der vil gå, før de økonomiske forårsskud veksles til solid økonomisk vækst og skaber nye og hårdt tiltrængte job.

Særlig heftig er diskussionen i USA, hvor flere af de økonomiske mediedarlings på det seneste er begyndt at advare mod jobløs vækst. Det gælder blandt andre nobelprisvinderen i økonomi, Paul Krugman, der både i sine egne klummer i avisen New York Times og i interviews med andre medier har advaret om, at USA står foran en fortsat og meget markant stigning i ledigheden i de kommende år. Baggrunden for Paul Krugmans frygt for et jobløst opsving er blandt andet, at beskæftigelsen har haft mere end svært ved at komme sig oven på de seneste økonomiske nedture. Eksempelvis tog det hele 55 måneder fra mini-recessionen - der i 2001 fulgte i kølvandet på it-boblens punktering - sluttede, til beskæftigelsen i USA igen var på højde med niveauet i slutningen af 1990’erne.

Løsningen på hele miseren er ifølge Paul Krugman, at den amerikanske regering poster yderligere milliarder af dollars i den trængte økonomi. Kun på den måde kan man være sikker på, at væksten bliver så solid og omfattende, at det også vil føre til fald i ledigheden, mener han.

Medieskabt fænomen

Blandt de danske økonomer hersker der imidlertid ikke den store frygt for decideret jobløs vækst. Flere udtaler direkte, at det er et fænomen skabt af medierne og uden hold i virkeligheden.

»Der er al mulig grund til at tro, at et nyt opsving først senere vil føre til et fald i ledigheden. Men at fortolke det, som et udslag af voodoo-økonomi – jobløs vækst – hører hjemme på det journalistiske overdrev,« siger professor i økonomi ved handelshøjskolen i København Niels Blomgren-Hansen og fortsætter:

»Efter hver op- eller nedtur hører vi nye teorier om, hvordan økonomien nu vil agere meget forskelligt fra tidligere. Efterfølgende viser det sig, at der alligevel ikke var så meget nyt under solen.«

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen, der var formand for det økonomiske råd fra 2001 til 2003, ser heller ikke nogen jobløs vækst i sin krystalkugle.

»Jeg mener ikke, at der er argumenter for at frygte en jobløs vækst, når konjunkturerne først har normaliseret sig. Mere vigtigt er det, hvornår det sker, og hvor meget arbejdsløsheden når at stige inden,« siger han.

Men selv om danskerne ikke behøver at frygte en jobløs vækst, vil det være dumt at læne sig tilbage. De mere langsigtede problemer for dansk økonomi er nemlig intakte.

Ifølge professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith handler det blandt andet om, at den danske konkurrenceevne i lang tid har udviklet sig skidt, hvilket udgør en trussel mod særligt de danske eksportvirksomheders succes og overlevelse.

»Det afgørende er, at danske virksomheder fortsat kan levere udvikling, innovation og forskning, som sikrer, at produktionen herhjemme ligger øverst i værdikæden,« siger hun.

»Det kræver en arbejdsstyrke, som konstant er i front med kvalifikationer og omstillingsevne. Det har Danmark historisk været gode til, men udfordringen er vokset efter mange andre lande - blandt andet i Østasien - også har fået øjnene op for vigtigheden af uddannelse og derfor er i gang med at indhente eller overhale os på uddannelsesområdet.«

Ifølge Nina Smith er det altså ikke spørgsmålet om jobløs vækst eller ej, der skal vride hjernerne hos landets politikere. Det centrale er derimod, hvordan vi bevarer den internationale konkurrenceevne, der kan sikre Danmarks vækst og velstand i fremtiden.

»Der vil blive masser af job i blandt andet servicesektoren og sundhedsvæsenet. Udfordringen bliver at få råd til at have en god velfærdsservice,« siger Nina Smith.