Usynlige arbejdere

Nedslidning er den skjulte dræber

Mennesker med hårdt fysisk arbejde dør tidligere end andre. Men er det på grund af bajere og smøger? I et kapitel i bogen 'Det forsvundne folk' ser Lars Olsen nærmere på ulighed i sundhed og alderdom. Ugebrevet A4 har fået lov at bringe et uddrag af bogen.

Kim er stilladsarbejder og løfter mellem 16 og 24 ton om dagen.

Kim er stilladsarbejder og løfter mellem 16 og 24 ton om dagen. Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

 

10.000 skridt.

Så langt går en rengøringsassistent på en arbejdsdag. Tre fjerdedele af arbejdstiden er gående og stående, og 55 procent har i det daglige en pulsbelastning over det anbefalede.

En ny og unik metode kortlægger de fysiske krav til jobbet inden for tre områder: Rengøring, industri og transport.  677 rengøringsassistenter, industriarbejdere og chauffører blev i flere dage udstyret med sensorer og andre måleinstrumenter.  De målte, hvor langt medarbejderne gik, deres arbejdsstillinger, pulsbelastning m.v. Kravene til jobbet dokumenteres således ikke kun gennem interviews, men også ved hjælp af objektive målinger.

Samtidig undersøgte Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) helbredet hos de 677 medarbejdere – deres blodtryk, kondi, udholdenhed i ryggen etc. Det så ikke godt ud. I alt for mange tilfælde overstiger jobbets krav til fysisk formåen, hvad medarbejderens helbred og fysik kan magte.

Misforholdet er særlig grelt for ældre medarbejdere. De er af naturlige grunde fysisk svagere end de yngre, men kravene i jobbet er ofte de samme.

»En stor del af de ansatte på 50+ vil med stor sandsynlighed blive nødt til at trække sig fra arbejdsmarkedet, inden de når pensionsalderen,« forudser en af forskerne, Andreas Holtermann, i Avisen.dk.

Nedslidte – eller for mange bajere og smøger?

Det er kendetegnende, at den opsigtsvækkende undersøgelse stort set ikke blev omtalt i de store medier. Dem, vi tidligere kaldte arbejderklassen, er skrevet ud af den kollektive forestilling om Danmark som »videnssamfund«.

En af NFA’s forskere er Lars L. Andersen, der er professor med speciale i fysisk arbejdsmiljø. Ved foredrag ude i landet beder han ofte folk deltage i en lille gætteleg: Hvor stor andel af de erhvervsaktive danskere har fysisk arbejde?

Folk gætter systematisk for lavt. Det rigtige tal er 39 procent. Flere end de fleste regner med.

Blandt faggrupperne med det hårdeste fysiske arbejde er – ikke overraskende – murere, tømrere, VVS’ere og andre håndværkere. Grupper, der eksempelvis slæber på tunge murerspande eller reparerer rør i akavede arbejdsstillinger.

I den bredere top-20 finder vi også:

Sosu’er, der bakser med tunge borgere og også må arbejde i akavede stillinger.

Køkkenmedhjælpere, der slæber rundt på store gryder og slider på arme og ben gennem det meste af arbejdsdagen.

Dagplejere og pædagoger, der utallige gange løfter og bærer på mindre børn.

I top-20 finder vi også rengøringsassistenter, landmænd, slagteriarbejdere og grupper som frisører og tjenere, der står og går det meste af arbejdsdagen. De fysiske krav varierer således meget fra job til job, men er en del af hverdagen for 39 procent af de erhvervsaktive.

Tidligere i bogen fortalte jeg om min egen lille gætteleg: Hvor mange af de erhvervsaktive danskere er akademikere? Hér gætter folk også forkert – men for højt. Det rigtige tal er kun 11 procent; akademikerne fylder imidlertid langt mere i beslutninger og meningsdannelse.

Skævheden i samfundsdebatten har skabt skæve proportioner i vores billede af Danmark og danskerne.

'Det er deres livstil'

Det er ikke kun folk med fysisk arbejde, der er skrevet ud af vores kollektive forestilling. Det samme er den omfattende nedslidning, der ofte er konsekvensen af mange år i disse job.

I foråret 2016 offentliggjorde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en analyse af dem, der som 65-årige var gået på folkepension i 2005. Ti år efter var 26 procent af de ufaglærte mænd døde, det samme gjaldt kun 14 procent af de jævnaldrende akademikere. Undersøgelsen slog ned i debatten om højere pensionsalder, men blev affejet af regeringspartierne.

»Det er sikkert livsstilssygdomme« Jacob Jensen, finansordfører for Venstre

Ifølge Venstres finansordfører har kortere levetid ikke nødvendigvis noget med folks arbejde at gøre:

»Det er sikkert livsstilssygdomme,« sagde Jacob Jensen til B.T.

Finansordføreren for Liberal Alliance mente heller ikke, at de ufaglærte lever kortere på grund af hårdt fysisk arbejde:

»Det er der intet, der tyder på. Når man kigger på grundene til, at der er ulighed i levealder, så er det helt overvejende rygning, alkohol og motion, der slår meget kraftigt ud,« påpegede Joachim B. Olsen.

Om forfatteren

Lars Olsen, født 1955, er cand.phil. i samfundsfag  og journalist og arbejder nu som forfatter, foredragsholder og klummeskribent på Jyllands-Posten. Har senest bidraget til Klassekamp fra oven (2014) og har tidligere blandt andet skrevet En bygning slår revner – Socialdemokratiet og det folkelige Danmark (2013), Uddannelse for de mange (2011), Eliternes Triumf (2010) og Det delte Danmark (2005). Lars Olsen er ikke medlem af et politisk parti.

Det forsvundne folk udkommer tirsdag 4. september 2018.

UDVID

Debatten udløste en strøm af læserbreve fra folk med fysisk arbejde. En murersvend fortalte om sin dagligdag: Op klokken fem og fysisk i gang indtil 15-16-tiden.

»Uanset hvor mange hjælpemidler der findes, så er denne branche fysisk hård (…) Man kan mærke sliddet i ryggen, knæene, albuerne, ja alle bevægelige steder. Hvordan kan dette sammenlignes med en, som sidder på kontor, med klimaanlæg, kantine, frugtordning, hæve-sænke-skriveborde, ergonomiske stole, tastatur og skærmbriller,« spurgte Tommy Lundorff i Randers Amtsavis.

Flere hæftede sig ved, at politikerne selv har en helt anden type job:

»Har Joachim B. Olsen nogensinde arbejdet som for eksempel bager, blikkenslager, kontorassistent, maler, mekaniker, murer, portør, rengøringsassistent, servicemedarbejder, sygeplejerske, tjener eller tømrer? Er Joachim B. Olsen selv blevet tvunget ud i arbejdsprøvning eller praktik med en arbejdsskade eller med daglige smerter? Mange faggrupper er under massivt pres, fordi alt skal gå så hurtigt,« skrev Rune Olsen fra Kastrup i Ekstra Bladet.

I samme avis satte skribenterne i Slyngelstuen sagen på spidsen:

»Man bliver ikke fysisk nedslidt af at sidde på sin flade røv på Christiansborg«.

De borgerlige ordførere er imidlertid i pagt med de gængse forklaringer på ulighed i sundhed: Livsstil.

»Man bliver ikke fysisk nedslidt af at sidde på sin flade røv på Christiansborg« Slyngelstuen på Ekstra Bladet

Der er i sundhedsvæsenet stort fokus på de såkaldte KRAM-faktorer – Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Især rygning regnes af gode grunde for samfundets store dræber.

Det er også rigtigt, at usund livsstil i et vist omfang vender den tunge ende nedad, om end billedet er mere nuanceret end som så. For eksempel viser en analyse fra Statens Institut for Folkesundhed, at FOA’s kvindelige medlemmer er mere overvægtige og ryger mere end andre kvinder, men den viser også, at de drikker mindre.

Hvad så med nedslidning og arbejdsmiljø?

Det ved vi en masse om fra NFA’s undersøgelser. Det er store analyser, hvor tusindvis medvirker, og hvor oplysninger om job og arbejdsmiljø suppleres med folks rygevaner, BMI, motionsvaner etc. Hermed kan forskerne tage højde for, at nogle ryger mere, motionerer mindre etc. Når der herved korrigeres for forskelle i livsstil, så har det fysiske arbejdsmiljø stadig stor betydning:

»Når vi ser på årsagerne til langvarigt sygefravær blandt faglærte og ufaglærte, så bunder 40 procent af forklaringen i det fysiske arbejdsmiljø, efter vi har korrigeret for rygevaner etc. Vi kan for eksempel se, at job, hvor der er længere perioder med foroverbøjet eller vredet ryg, fører til langt mere sygefravær, det samme gør tunge løft,« siger professor Lars L. Andersen og fortsætter:

»Hertil kommer, at en del med fysisk arbejde også har et dårligt psykisk arbejdsmiljø. De mangler indflydelse på arbejdet og anerkendelse for deres indsats. Også dét er med til at øge sygefraværet – og at folk ikke er tilfredse med jobbet.«

(…)

Det er således med god grund, at folk med fysisk arbejde bliver forargede, når politikerne affærdiger deres problemer som »livsstilssygdomme«. Murersvende og sosu’er er godt i pagt med forskningen. Ja, livsstil og KRAM-faktorer betyder noget, men det gør mange års fysisk arbejde så sandelig også.

Den højere efterløns- og pensionsalder skaber udbredt bekymring på arbejdspladserne. Til tider er den stærkere, end selv de faglige ledere regner med.

En lille episode: For nogle år siden holdt jeg foredrag sammen med forbundsformand Dennis Kristensen. Det var et velbesøgt møde i en FOA-afdeling, hvor vi diskuterede den stigende tilbagetrækningsalder. 

»Den stigende pensionsalder bekymrer mange i FOA – en del af vores medlemmer er jo lidt grå i toppen,« sagde Dennis Kristensen og pegede på sine grå tindinger. »For nogle af de unge er det, at de skal arbejde til 70, måske lidt mere abstrakt.«

En kvindelig sosu-hjælper sprang op:

»Det er sgu ikke abstrakt. Jeg har arbejdet, siden jeg var 18, og er nu 36. Jeg går allerede til fysioterapeut hver fjortende dag for at klare at gå på arbejde!«

Dennis Kristensen skyndte sig at komme med en udglattende bemærkning. 

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.