Reportage

Ny generation af faglærte: Nu må det være slut med uddannelses-snobberiet

Af | @GitteRedder

Ingeniøren Claus Pedersen og den fransk-studerende Leif Jørgensen har begge droppet akademiker-karrieren for at få et svendebrev som industritekniker. Sammen med 28 andre er de netop begyndt på en industriuddannelse med gode jobmuligheder. Mød Claus, Leif og flere af eleverne her. De har spændende grunde til at ville være faglærte.

Esben, Claus, Kim, Leif, Ibrahim, Morten, Yichan og en stribe andre elever på grundforløb 2 på industritekniker-uddannelsen på den københavnske erhvervsskole NEXT stiller op til klassebillede. 

Esben, Claus, Kim, Leif, Ibrahim, Morten, Yichan og en stribe andre elever på grundforløb 2 på industritekniker-uddannelsen på den københavnske erhvervsskole NEXT stiller op til klassebillede.  Foto: Gitte Redder, Ugebrevet A4.

 

Mere end 50.000 elever begynder i løbet af 2018 på en erhvervsuddannelse i håb om at blive plastmager, tømrer, klinikassistent eller noget helt fjerde.  

Men i modsætning til folkeskolestart og optaget på videregående uddannelser på universiteterne rydder det hverken forsider på aviserne eller sendefladen på tv-stationerne, når eleverne dukker op til første skoledag på en Danmarks 82 erhvervsskoler.  

Den manglende opmærksomhed står i skærende kontrast til, at erhvervslivet skriger på faglærte, og at politikerne taler om flaskehalse og mangel på kvalificeret arbejdskraft.   

Samtidig advarer eksperter på stribe om, at dansk produktion, vækst og velfærd er i fare, hvis vi ikke over de næste år får tusindvis af unge til at vælge erhvervsskolen frem for gymnasiet.

Ugebrevet A4 har sat sig for at undersøge, hvem de unge er, der går imod gymnasiestrømmen og vælger erhvervsskolen.   

Derfor var A4 med på erhvervsskolen NEXT på Tuborgvej i København, da der dukkede 164 nye elever op mandag 13. august for at begynde uddannelser som procesoperatør, elektriker, tandtekniker eller en af de andre ni uddannelser, der tilbydes på adressen.

Klar til at knokle og starte på en frisk
Klar til at knokle og starte på en frisk

25-årige Kim Pihl var godt i gang med en mekaniker-uddannelse, da han på en studietur til Tyskland var udsat for et knivoverfald. Efter et langt sygdomsforløb og en diagnose med posttraumatisk stress føler han sig nu klar til at gennemføre uddannelsen som industritekniker. Gode job-udsigter har helt klart betydet noget for valg af uddannelse, siger han.

 

30 af eleverne er optaget på grundforløb 2 (GF2) for at uddanne sig til enten industritekniker eller værktøjsmager.

I et tyve ugers grundforløb skal de undervises i alt fra matematik og fysik over måleteknik og tegningsforståelse til fræsning og drejning på værkstedet.

»Jeg er lidt nervøs, men det bliver så fedt at komme i gang med at fræse på værkstedet og bruge 3D-printere og skabe nogle ting,« siger Han Wool Dan Larsen.

Den 33-årige cykelmekaniker var efter mere end ti år i cykelbranchen ved at »brænde ned«. Nu skal han suge på lappen på SU og prøve noget nyt, understreger han fra bageste række, hvor han har sat sig for bedre at kunne studere sine nye klassekammerater.

Livtag med fordommene 

Første skoledag på GF2 afslører, at eleverne er en blandet landhandel. Her er blandt andet en VVS’er, en folkeskolelærer, en ingeniør, et par stykker, der har været i Livgarden.

Her er cap’s sat omvendt på hovedet, tatoveringer, skovmandsskjorter og T-shirts. Her er Brøndby-fans og Manchester United fans, bordtennis-hajer og computernørder, festaber og motorcykelentusiaster.

Indstilling er alt. Hvis bare man møder til tiden og gider være her, så skal læringen nok komme af sig selv. Esben Meyer, elev på grundforløb til industritekniker.

Efter at have læst fransk på Københavns Universitet i et par år fandt 28-årige Leif Jørgensen ud af, at han ikke er akademikertypen. Og han tog livtag med forældrenes og omgangskredsens fordomme om erhvervsuddannelserne. 

»Der er blevet set lidt ned på folk, der tager en erhvervsuddannelse. Det er lavstatus, og det handler om, at både politikere, vejledere og forældre har talt det ned, fordi alle troede, at vi skulle være et kreativt videnssamfund uden særlig meget produktion«, siger Leif Jørgensen.

Selvom både erhvervsorganisationer og fagbevægelsen kører kampagner for at få flere unge til at tage erhversuddannelser, har erhvervsskolerne stadig et dårligt ry som social skraldespand for folk med problemer.

Leif Jørgensen beretter om sin mor, der ikke blev synderlig begejstret, da han valgte akademikerkarrieren fra til fordel for en industriuddannelse. 

Jobsikkerhed 

Leif Jørgensens nye klassekammerater er mellem 20 og 45 år, og her er både nydanskere, danskere, nordmænd og en kineser. Og ligesom Leif Jørgensen pointerer mange, at de har valgt at uddanne sig til industritekniker eller værktøjsmager, fordi de kan bruge deres hænder, være kreative og fremstille noget, arbejde med it, robotter og maskiner. Afgørende for deres valg af uddannelse er også, at der er gode muligheder for at få både praktikplads og job.

En erhvervsuddannelse er jo ikke ét stop men et nyt skridt
En erhvervsuddannelse er jo ikke ét stop men et nyt skridt

Leif Jørgensen droppede fransk-studiet på universitetet og er nu i gang som industritekniker-elev. En erhvervsuddannelse er jo ikke ét stop. Mange tror fejlagtigt, at hvis du uddanner dig til elektriker eller VVS'er, er du det resten af dit liv. Men du kan jo bygge videre på din erhversuddannelse, så det bliver et skridt til noget helt nyt, mener han.

 

»Jobsikkerheden har helt klart også betydet noget for mit valg af uddannelse,« noterer 25-årige Kim Pihl.

Den unge mand fra Varde-egnen er ved at starte på en frisk igen. Egentlig var Kim Pihl i fuld gang med at uddanne sig til mekaniker, men på en studietur til Tyskland blev han stukket ned i et knivoverfald. Det resulterede i et langt sygdomsforløb og en diagnose med PTSD (post traumatisk stress-syndrom).

»Jeg føler mig klar nu, og så må jeg knokle på og se, om der kommer noget godt ud af det. Fra mine år i metal-industrien ved jeg, at der er hårdt brug for industriteknikere, og jeg har kigget dem over skulderen og set, at de bare kan tage en rå blok af jern og konstruere og fremstille ting,« siger han.

»Det ser interessant ud, og samtidig vil jeg gerne være en del af en større produktionsvirksomhed, hvor det her fag passer godt,« siger han og beretter, at han er flyttet til Sydhavnen med sin kæreste og drømmer om en praktikplads i hovedstadsområdet.

Ingeniøren skammede sig  

Ingeniøren Claus Pedersen på 37 år kan næsten ikke vente med at komme ind i værkstedet og lære maskinerne at kende.  

»I de syv år, hvor jeg har arbejdet som ingeniør, oplevede jeg, at mine dygtigste kolleger og dem, der har gjort den største forskel for firmaet, er dem, der har uddannet sig som ingeniører dengang, hvor det var normalt at have en håndværkeruddannelse, før man begyndte på ingeniørhøjskolen. Og jeg har faktisk i mit job skammet mig over ikke at have den praktiske erfaring, som de har,« fastslår Claus Pedersen.

Da han efter kontroverser med ledelsen fik en fyreseddel i slutningen af juni, anså han det ikke som en katastrofe, men som et springbræt til noget helt nyt.

»Det var min chance for at rette op på den fejl, som jeg egentlig begik efter folkeskolen. Nemlig ikke at tage en faglig uddannelse,« siger Claus Pedersen. 

Ingeniøren sadler om
Ingeniøren sadler om

I mit job som ingeniør har jeg faktisk skammet mig over ikke at have den praktiske erfaring, som mine kolleger med en faglig uddannelse har, fortæller Claus Pedersen. Den 37-årige ingeniør havde første skoledag på NEXT i mandags. Han håber at være uddannet industritekniker om tre og et halvt år.

Ligesom flere andre på GF2 på Tuborgvej skælder han ud på den studievejledning, som de fik i folkeskolen.

»Hvis vi fik gode karakterer i folkeskolen, blev vi slet ikke præsenteret for den mulighed at tage en erhvervsuddannelse. Dengang blev det hele lidt beskrevet som en konkurrence, hvor taberne går videre på en erhvervsskole, og vinderne er dem, der går på gymnasiet. Det, synes jeg faktisk, er et svigt,« lyder det fra Claus Pedersen.

Ville du have været en bedre ingeniør, hvis du var startet med at tage en erhvervsuddannelse først?

»Absolut. Absolut! Jeg kan jo se, at mine dygtigste kolleger, og de få studiekammerater jeg havde på DTU (Danmarks Tekniske Universitet, red.), der også havde en håndværksuddannelse, ganske enkelt er dygtigere og mere motiverede og havde en mere kritisk sans i forhold til det, som vi blev undervist i,« siger Claus Pedersen. 

Han håber, at vi kan komme tilbage til den tradition i ingeniørfaget, hvor det bliver forventet, at man har en håndværksuddannelse - i stedet for at det er undtagelsen.

Kinesisk kvinde: Hvorfor er det et mandefag?   

At industriteknikerfaget traditionelt er et klassisk mandefag med tunge maskiner og olie på fingrene, viser sig også i klasselokalet. Kun to kvinder er tilmeldt dette års uddannelse, og det skuffer den 31-årige Yichan Xing.

»Jeg havde forestillet mig mindst fem kvinder udover mig selv i klassen. I Kina er det jo meget almindeligt, at kvinder arbejder med fremstilling og produktion, så jeg skal lige vænne mig til, at det er et mandefag i Danmark,« siger hun.

Efter tre år i Danmark og et bestået dansk-kursus fra Studieskolen er Yichan Xing klar til at tage en uddannelse for ikke at havne som ufaglært.

Fra kinesisk telefon-fabrik til dansk industriteknik
Fra kinesisk telefon-fabrik til dansk industriteknik

Yichan Xing arbejdede i flere år med produktion af mobiltelefoner på en fabrik i det sydlige Kina. Nu bor hun på Amager og har en drøm om at blive uddannet industritekniker og få job på en dansk virksomhed. Men hun skal lige vænne sig til, at industrifag i Danmark er mandefag.

»Fra jeg var 18 år arbejdede jeg med fremstilling af telefoner, så jeg er vant til at arbejde på en fabrik og har det fint med at arbejde med maskiner og fremstilling. Jeg har også koncentrationen til at kunne håndtere det. Og så har jeg et par venner, der er industriteknikere,« siger hun og håber, at en praktikplads dukker op i løbet af efteråret.

Fuld løn via Kompetencefond

Esben Meyer på 39 år behøver til gengæld ikke bekymre sig om en praktikplads. Efter at have arbejdet som ufaglært på virksomheden Trelleborg i Helsingør i fire år har han fået muligheden for at uddanne sig til industritekniker med fuld løn, fordi han får støtte fra IKUF, Industriens Kompetenceudviklingsfond.

»Det er superfedt. Med tre børn derhjemme er det en mulighed for at få nogle kompetencer ned på papir, mens ens privatøkonomi stadig hænger sammen,« siger Esben Meyer.

Han føler, at han har vundet i lotteriet ved at få løn for at uddanne sig til industritekniker.

Som ufaglært har jeg masser at lære
Som ufaglært har jeg masser at lære

Efter fire år som ufaglært på Trelleborg Sealing Solutions i Helsingør har Esben Meyer med støtte fra IKUF, Industiens Kompetence Udviklings Fond, fået mulighed for at blive faglært industritekniker med fuld løn. Jeg har vundet i lotteriet, siger han og roser arbejdsmarkedets parter for at give den mulighed.

»For mig er det fedt at være en del af en produktion og bidrage til at fremstille varer, som vi eksporter, så vi får penge ind i landet. Jeg er simpelt hen fan af at arbejde i en virksomhed, hvor vi på kryds og tværs af aldre, faglige uddannelser og kulturer kan samarbejde.«

»Men jeg kan også se, at jeg som ufaglært kan lære en masse af de faglærte, og jeg vil gerne lære mere og have papir på det, så jeg måske senere kan få nye jobfunktioner og ansvar,« siger han.

Hvor Esben Meyer er sikret praktikplads på Trelleborg, begynder sidekammeraten Morten Andersen helt forfra. Efter fem år i forsvaret har han smidt soldateruniformen.

»Nu skulle der ske noget nyt, og det her fag virker tiltalende. Jeg kan godt lide at kaste mig selv ud i noget nyt, hvor jeg ikke ved, om jeg kan bunde. Men det spiller også ind, at der er 99 procents sikkerhed for at få job bagefter,« betoner Morten Andersen, der kommer fra Thy og også har en handelsskoleeksamen i rygsækken.

Omklædt i arbejdstøj klokken 8.15

Erhvervsskolelærer på NEXT Hans Georg Tordrup er den gennemgående lærer for det nye GF2-hold, frem til deres eksamensprojekt skal afleveres senest onsdag 9. januar 2019.

På deres første skoledag udleverer han et detaljeret skema uge for uge. Mødetid klokken 8.15 til 15.35 hver dag. Og med ti års undervisningserfaring på erhvervsskolen lægger han ikke skjul på, at der er benhårde mødetider.

»Man er omklædt i arbejdstøj klokken 8.15 og har sendt den sidste sms til kæresten. Det handler om respekt for hinanden og ansvar for egen læring,« pointerer Hans Georg Tordrup.

I et forberedt powerpointshow gennemgår han også ordensregler, opførsel og giver en kort introduktion til god værkstedskultur. Rygning er kun tilladt udendørs i pauserne, noterer han.

»Alkohol og rusmidler er selvfølgelig forbudt. Våben giver også sig selv. Vi kan ikke have, at folk render rundt med pistoler og knive. Skudsikker vest er også forbudt,« betoner han og tilføjer så, at Tuborg-afdelingen er et trygt sted, men at man værner om sikkerhed og har nul tolerance over for overtrædelse af reglerne.

Den største udfordring er de elever, der har udfordringer.
Den største udfordring er de elever, der har udfordringer.

Den gennemgående lærer på grundforløbet som industritekniker er Hans-Georg Tordup. Han er uddannet finmekaniker, har læst matematik og fysik på Aarhus Universitet og har også en pædagog-uddannelse. I de sidste ti år har han undervist på NEXT og understreger, at der udover lønnen er masser af gevinster ved at have et job, hvor man kan gøre en forskel. Men det er også hårdt, når elever med udfordringer, falder fra, pointerer han.

Der bliver talt om samarbejde og en god tone, og man ’nakker’ ikke hinanden verbalt. 

Pensum gennemgås, og han lægger ikke skjul på, at der bliver stillet krav i alle fag, boglige som håndværksmæssige.

På skemaet er også undervisning i at skrive praktikplads-ansøgninger og CV. Hans Georg Tordrup tilbyder at læse korrektur og komme med feedback på ansøgninger, så de sidder lige i skabet, når de mailes til virksomhederne 

»Og så skal I huske, at mestrene ofte ringer, når de har fået en praktikpladsansøgning herfra. Det første spørgsmål er altid: Hvordan er mødedisciplinen? Det andet spørgsmål er altid: Er han engageret? Og det sidste spørgsmål er: Er han god til faget? Og jeg svarer ærligt, for vi kan ikke som skole holde til at pakke tingene ind,« siger Hans Georg Tordrup til eleverne.

Ordblindetest 

Der er ordblindetest på førstedagen, for der er som hovedregel flere elever med udfordringer i at læse og skrive. Det skal der screenes for med det samme, og der er fuld koncentration, da dansklæreren på NEXT træder ind i lokalet og i 45 minutter gennemfører testen.

Hans Georg Tordrup fortæller også klassen, at han over de næste dage – mens en anden lærer underviser i tegningsforståelse og måleteknik – vil tage en personlig samtale med alle under fire øjne.

Vi skal stille krav som lærere og passe på ikke at være curlingforældre, for de er voksne mennesker, der skal ud på værkstederne og være ansvarlige. Hans-Georg Tordrup, erhvervsskolelærer på NEXT i København.

»Det handler om kompetenceafklaring, så jeg også bliver klar over, hvad de har med i bagagen. Nogle har en gymnasial uddannelse, mens andre er ufaglærte. Nogle har personlige problemer, som der skal tages højde for. Men det er også vigtigt at vide, hvilke fritidsinteresser folk har,« siger han til Ugebrevet A4.

Og i klassen sidder da også en elev, der ligger i top 100 af verdens bedste i computerspillet World of Warcraft. Det skal der måske tages hensyn til, eller også kan det blive noget, der skaber et fællesskab i klassen.

Evaluerings-snakke hver anden uge

Hver anden fredag gennem hele grundforløbet har han  evalueringssamtaler med hver enkelt elev. Ifølge statistikker dropper godt 20 procent ud af grundforløbet. Og samtalerne hver anden uge kan være med til at motivere dem og formindske frafaldet, mener læreren. 

»Eleverne skal producere noget, mens de er her, og det duer ikke at være mentalt fraværende eller bare tro, at man kan spille computer. Vi skal stille krav som lærere og passe på ikke at være curlingforældre, for de er voksne mennesker, der skal ud på værkstederne og være ansvarlige,« siger han.

Hvad er den største udfordring som erhvervsskolelærer på sådan et grundforløb?

»Den største udfordring er de elever, der har udfordringer. Altså elever, der har faglige eller sociale udfordringer og personlige problemer. Det kan være ordblinde, bogstavdiagnoser, misbrug af den ene eller anden art,« siger han.

Matematikken er svær 

Matematikken er også en hurdle for mange, fastslår han.

»Hvert år er det en udfordring at løfte elever i matematik, når de frygter matematik,« siger han.

Da første skoledag er ved at lakke mod enden, kigger Hans Georg Tordrup ud i lokalet. Der har været bandeord, latter, stille koncentration og megen lytten undervejs. Han skriver sit mobilnummer op på tavlen og noterer, at de altid er velkomne til at sende ham en sms og ringe. Også om aftenen.

»Jeg beklager, hvis jeg taler for meget dunder på første dag. Om ordensregler og mødetider og krav. Men vi skal bare alle sammen være med, så vi kan sikre, at I alle får det grundforløbsbevis og kan komme ud i praktik,« lyder det.

Indstilling er alt 

Eleverne er nu ikke skræmte over, at Hans Georg Tordrup bander som en slagterhund og taler med store bogstaver.

Som Esben Meyer fra Trelleborg udtrykker det:

»Indstilling er alt. Hvis bare man møder til tiden og gider være her, så skal læringen nok komme af sig selv.«

Udskifter cykelværksted med industrimaskiner
Udskifter cykelværksted med industrimaskiner

Allerede som 18-årig blev Han Wool Dan Jørgensen færdig som cykelmekaniker. Men nu er han gået død i cykelbranchen og begynder derfor på uddannelsen som industritekniker. Og det er især jobmulighederne, der lokker.

Leif Jørgensen mener, at det er godt at få et realistisk billede af kravene på uddannelsen fra første dag. Det kan også være med til at motivere flere til at gøre uddannelsen færdig, så færre springer fra i utide.

»En erhvervsuddannelse er jo ikke ét stop. Mange tror fejlagtigt, at hvis du uddanner dig til elektriker eller VVS’er, er du det resten af dit liv. Men det er jo ikke nødvendigvis rigtigt. Du kan bygge videre på din erhvervsuddannelse, så det bliver et skridt til noget helt nyt,« siger Leif Jørgensen.

Ugebrevet A4 og Avisen.dk følger løbende eleverne på industritekniker- og værktøjsmageruddannelsen på NEXT frem til grundforløbets afslutning. Hvordan oplever de undervisningen? Hvordan går det med at skrive ansøgninger og skaffe en praktikplads? Hvor mange falder fra? Skifter nogle til en anden uddannelse?