Flygtninge og humanisme

Mette Frederiksen: 'Tiden er kommet til at udfordre, hvad humanisme egentlig er'

Af | @GitteRedder

De nordiske velfærdssamfund er under voldsomt pres på grund af indvandring, mener Socialdemokratiets formand. 'Vi sidder med guld mellem hænderne, og det skal vi ikke smide ud', pointerer Mette Frederiksen. Hun advarer om, at de nordiske socialdemokratier mister opbakning, hvis de ikke regulerer flygtningestrømme bedre end i dag.

»Det er blevet for let at påkalde sig humanismen, når man tænker på, at asylsystemet ikke fungerer,« lyder svaret fra Mette Frederiksen, når hun bliver kritiseret for at være en hård person i udlændingepolitikken.

»Det er blevet for let at påkalde sig humanismen, når man tænker på, at asylsystemet ikke fungerer,« lyder svaret fra Mette Frederiksen, når hun bliver kritiseret for at være en hård person i udlændingepolitikken. Foto: Mads Claus Henriksen/Ritzau Scanpix.

 

»Hånden på hjertet. Det nuværende flygtningesystem er brudt sammen. Det er uretfærdigt, og det er inhumant. At være humanist er ikke at forsvare det nuværende flygtningesystem.«

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen står på talerstolen på en kongres i Stockholm for toppen af fagbevægelsen og de socialdemokratiske partier i Norden.

Hun taler lige ud af posen til blandt andre Sveriges statsminister, socialdemokraten Stefan Löfven og Norges socialdemokratiske partileder Jonas Gahr Støre. 

Det er tirsdag. Dagen derpå. Dagen efter at Mette Frederiksen hjemme i København har præsenteret et omfattende udspil 'Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik, der samler Danmark'.

Støtter en industri af undertrykkelse

Men hos de nordiske naboer klapper man ikke ligefrem i hænderne over Mette Frederiksens opgør med årtiers udlændingepolitik. Det ved hun godt og tager tyren ved hornene, da hun taler.

»Det er ikke de svageste flygtninge, der kommer til Europa. Det er dem, der har helbredet og kan skaffe pengene. Inden folk overhovedet får sagt asyl, står menneskesmuglerne og menneskehandlerne og byder velkommen til Danmark, Norge og Sverige.«

»Det er vores problem, at vi understøtter en industri af undertrykkelse af mennesker og et flygtningesystem, der ikke fungerer,« siger hun.

Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg, at det er blevet for let at påkalde sig humanismen, når man tænker på, at flygtningesystemet ikke fungerer. Mette Frederiksen, S-formand.

Hvis vi har et ønske om at hjælpe mennesker på flugt, skal vi hjælpe i nærområderne, noterer Mette Frederiksen og forklarer hovedskitsen i sit udspil.

Nemlig et stop for spontant asyl ved Danmarks grænser. Fastsættelse af et loft over antal asylmodtagere en gang om året. At Danmark vil etablere og drive modtagecentre i nærområderne. At man vil tage kvoteflygtninge og fordoble bistanden til Afrika.  

»Hver gang Europa i dag bruger 135 kroner på flygtninge, bruger vi en krone i nærområdet. Det er skævt. Vi kunne bruge pengene bedre lokalt. Få flere i skole; give flere kvinder prævention og give bedre sundhed.«

»Derfor venner: jeg synes, at tiden er kommet til at udfordre, hvad humanisme egentlig er. Hvis vi gerne vil hjælpe flygtninge, og det vil vi, kan vi hjælpe flere i nærområderne end med den flygtningepolitik, som vi fører i dag,« siger hun.  

Guld mellem hænderne

Mette Frederiksen betoner, at de nordiske socialdemokratier med vores velfærdssamfund sidder med guld mellem hænderne.

»Det er lykkedes vores partier gennem generationer at skabe de absolut bedste samfund i verden, hvor flest mennesker har flest muligheder, og hvor det sociale sikkerhedsnet er stærkest.«

»Når man sidder med guld i hænderne, skal man passe godt på det. Og det er den diskussion, som vi skal have med hinanden – hvordan sikrer vi, at de solidariske, skattefinansierede velfærdssamfund i Norden kan bestå i fremtiden?« spørger hun.

Høj beskæftigelse og et reguleret arbejdsmarked, stærke fællesskaber, lav ulighed og høj tillid til hinanden er ifølge Mette Frederiksen de fire hjørnestene i vores velfærdssamfund.

»Men ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, lever vi i en tid, hvor alle hjørnestene er under voldsomt pres. Og i mine øjne er det først og fremmest, fordi vi ikke har reguleret globaliseringen og indvandringen,« noterer hun.

Vi vil gerne selv bestemme hvor mange, der kommer til Danmark; hvem der kommer, og i hvilken takt, de kommer. Mette Frederiksen, S-formand.

Usikkerhed og utryghed på arbejdsmarkederne og stigende ulighed bekymrer Mette Frederiksen.

»I mine øjne - og jeg ved godt, at der er uenighed mellem vores partier på det punkt (de nordiske socialdemokratiske partier, red.) - har vi fået for mange til vores samfund med ikke-vestlig baggrund i forhold til vores evne til at integrere,« siger hun.

»Vi vil gerne selv bestemme hvor mange, der kommer til Danmark; hvem der kommer, og i hvilken takt, de kommer til Danmark, så vi kan få integrationen til at fungere. Men vi vil samtidig gerne hjælpe flere derude, end vi evner i dag,« lyder det.  

Derfor er regulering af indvandring og arbejdskraftens frie bevægelighed i EU vigtig, pointerer Mette Frederiksen.

»Vi er snublet i ønsket om at gå den europæiske vej, når vi i virkeligheden kommer til at underminere helt almindelige danske lønmodtagere,« siger hun og henviser til lastbilchauffører, der i dag har svært ved at få job, hvis de insisterer på at arbejde under overenskomst.

Nogle S-partier går i forkert retning

Ifølge Mette Frederiksen er nogle socialdemokratiske partier blevet for elitære og har glemt at lave politik for lagerarbejderen, industriteknikeren eller rengøringsassistenten.

»Vi skal selvfølgelig regulere arbejdsmarkedet og indvandringen,  og vi skal gøre det med afsæt i rigtige menneskers rigtige hverdag. For det er der, vi ser polariseringen, og det er der vi skal placere os som socialdemokrater.«

»Vi må aldrig blive elitære og abstrakte og aldrig være dem, der først og fremmest taler på vegne af dem, der har deres på det tørre. Og pas på, for i mange lande er det faktisk den retning, som Socialdemokratiet har taget,« mener hun.

Vi skal være partiet for alle dem, der ikke synes, at indvandringen bare er spændende multikulturelt. Mette Frederiksen, S-formand.

Mette Frederiksen noterer, at Socialdemokratiet skal være partiet for alle dem, der ikke synes, at globaliseringen er fedt, fordi deres virksomhed lukker ned.

»Og vi skal være partiet for alle dem, der ikke synes, at indvandringen bare er spændende multikulturelt,« siger hun.

Værdier vigtigere end klima 

Til en gruppe unge socialdemokrater og fagligt aktive, der på den nordiske kongres har peget på, at klimaforandringer også skal på den socialdemokratiske dagsorden, har Mette Frederiksen også et budskab:

»Til de unge: Ja, klimaforandringer er vigtigt, men der er noget, der står først. Og det er de mennesker, der her og nu har brug for Socialdemokratiets svar. De skandinaviske samfund er dybt afhængige af en stærk sammenhængskraft,« siger hun.

Man kan ikke have et nordisk velfærdssamfund, hvis man ikke har en majoritet af befolkningen, der deler de samme værdier. Mette Frederiksen, S-formand.

Mette Frederiksen understreger, at integration og udlændingepolitik ikke kun handler om arbejde, uddannelse og sprog, men også om værdier.

»Man kan ikke have et nordisk velfærdssamfund, hvis man ikke har en majoritet af befolkningen, der deler de samme værdier, og derfor er der en grænse for, hvor mange der kan komme hertil, og som udgangspunkt ikke har de samme værdier som os,« siger hun.

En hård rejse 

Udlændingeudspillet handler ifølge Mette Frederiksen også om »at få troværdighed på udlændingeområdet, så danskerne har tillid til, at »en socialdemokratisk statsminister selvfølgelig har styr på, hvor mange der kommer til Danmark«.

»Jeg køber ikke sangen igennem mange år om, at man bliver nødt til at reformere velfærdssamfundet til ukendelighed for at kunne klare sig i globaliseringen. Vi skal gå den modsatte vej. Derfor en bøn til os i Norden om, at vi har guld mellem hænderne, så lad os passe på det.«

»Det er en hård rejse, vi begiver os ud på, men jeg tror, at vi kan hjælpe flere flygtninge og passe bedre på vores egne samfund,« siger hun.

Svensk avis: Byg en mur mod populisme 

Sveriges store avis ’Dagens Nyheter’ ligger fremme i konferencecentret. Lederen i avisen i tirsdags handler netop om de danske socialdemokraters asylforslag.

»I velfærdsnationalismen kan populisme og socialdemokrati nærme sig hinanden. I Danmark lader det til allerede at være sket. I Sverige må vi sætte vores lid til, at Stefan Löfven i netop denne politiske gråzone bygger en robust mur,« hedder det i lederen.

Ugebrevet A4 har på baggrund af lederen og kongressen i Stockholm stillet Mette Frederiksen en række spørgsmål

Mette Frederiksen, Dagens Nyheter opfordrer til at bygge en politisk mur mod Danmark for at undgå den velfærdsnationalisme og populisme, som det danske socialdemokrati lægger for dagen i deres nye udlændingeudspil. Er det velfærdsnationalisme?

»Jeg ved ikke, hvad det begreb betyder, men de europæiske lande er jo først og fremmest nationalstater, og finanspolitik, skattepolitik og velfærdspolitik er et nationalt anliggende. Det er et dansk politisk ansvar at sikre, at vi har økonomi til at finansiere vores velfærdssamfund, og en af forudsætningerne for det er, at vi har en høj beskæftigelsesgrad,« siger hun til Ugebrevet A4. 

Modsat mange andre samfund baserer det danske sig på, at både mænd og kvinder er i arbejde, fortsætter Mette Frederiksen.

»En af de udfordringer vi har med ikke-vestlig indvandring, er, at kvinder med ikke vestlig baggrund er så dårligt repræsenteret på vores arbejdsmarked.«

»Jeg ved ikke, hvad den pågældende avis mener, men jeg påtager mig gerne ansvaret med at sørge for, at vi har et dansk velfærdssamfund,« siger hun og afviser, at det handler om populisme.

Ikke i strid med konventioner 

Der er advarsler om dansk enegang fra både din norske og svenske partileder i forhold til udspillet. De foretrækker fælleseuropæiske løsninger på asylstrømmen og påpeger, at vi kun får løst problemet i fællesskab i EU? 

»Jamen, jeg vil meget gerne have flere lande med, og det vil være fint, hvis både Norge og Sverige også går med i den her overvejelse. Det vil kun gøre det endnu stærkere, så det byder jeg velkomment«.

Men Sverige og Norge advarer mod, at det går udover asylretten og er på kanten af internationale konventioner, når man ikke spontant kan søge asyl?

»Eksperterne vurderer, at der ikke er noget konventionsstridigt i at have et modtagecenter et andet sted end på sin egen nationale grund.« 

»Det afgørende er, hvis folk søger asyl, at de også kan få deres sag behandlet, men der står ikke nedskrevet noget sted i konventionerne, at det skal være i Sandholmlejren.«

»Det, der er vores opgave, er at sørge for, at mennesker, der søger asyl, bliver behandlet ordentligt, og derfor er det afgørende, at et modtagecenter placeret i et andet land er under dansk myndighed, så det er os, der har ansvaret for, hvad der foregår.«

Men er det realistisk at finde et land, hvor vi kan placere et modtagecenter?

»Når alle i debatten, siden vi fremlagde vores udspil, er enige med mig i, at det nuværende asylsystem ikke fungerer, er alle også forpligtede til at finde en ny model. Nu har vi lagt vores forslag på bordet. Hvis nogle har endnu bedre ideer, lytter vi meget gerne til det, men indtil nu er der jo ikke andre ideer«.

»Jeg siger ikke, det er nemt og heller ikke, at det er nemt at få en aftale med et andet land. Men det nuværende system er uholdbart, mennesker dør på deres vej til Europa, vi har ikke længere styr på, hvor mange der kommer hertil og i hvilken hast. Derfor skal det laves om.«

»Det bedste bud, vi kommer op med, er et modtagecenter, og så må det bero på forhandlinger med konkrete lande, hvordan vi kan få det etableret.«

Her i Stockholm taler mange nordiske socialdemokrater om dig som en strammer og en hård person i udlændingepolitikken. Hvordan har du det med det?

»Det har jeg ikke noget som helst problem med. Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg, at det er blevet for let at påkalde sig humanismen, når man tænker på, at asylsystemet ikke fungerer,« svarer hun.