KAMPTALE

Mette Frederiksen: Lars Løkke er en vækstdræber

Af | @GitteRedder

Kontante belønninger på 50.000 kroner til unge, der bliver udlært som maskinsnedker, plastmager eller smed. Sådan lyder et nyt forslag fra Socialdemokratiets formand. Hun skælder statsministeren ud for at spare på erhvervsskolerne, for det gør det endnu sværere for virksomhederne at skaffe faglært arbejdskraft og er en trussel mod vækst og velfærd i fremtiden.  

I hendes 1. maj-tale får Lars Løkke Rasmussen det glatte lag af Mette Frederiksen: Det er egentlig utroligt, at en borgerlig statsminister gør det sværere at drive virksomhed i Danmark, lyder det.   

I hendes 1. maj-tale får Lars Løkke Rasmussen det glatte lag af Mette Frederiksen: Det er egentlig utroligt, at en borgerlig statsminister gør det sværere at drive virksomhed i Danmark, lyder det.    Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix.

 

Danmark er midt i et opsving. Der er jobfest og rekord i stillingsopslag. Det er den glædelige nyhed på Arbejderbevægelsens Internationale Kampdag, mener Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen.

Men opsvinget kan skride, og jobfesten risikerer at blive sat meget hurtigt over styr af VLAK-regeringens besparelser på erhvervsuddannelserne. Og derfor får statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med krabasken i Mette Frederiksens 1. maj taler i dag.

»Vi står overfor en voldsom mangel på faglært arbejdskraft. Allerede nu mærker mange produktionsvirksomheder, at det er svært at besætte ledige job med faglærte. Det er klart, at hvis vi ikke formår at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse og blive fremtidens håndværkere og industriarbejdere, så bliver det slemt for samfundet. Det bliver en vækstdræber,« siger Mette Frederiksen.

En helt ny undersøgelse fra Danske Regioner viser, at danske virksomheder får brug for 156.000 flere medarbejdere frem mod 2025.

Blandt andet bliver der brug for 26.000 flere smede, elektrikere, procesoperatører og andre faglærte sammenlignet med i dag.

Udfordringen med manglen på faglært arbejdskraft er meget mere alvorlig end øjet lige kan se og burde optage os alle sammen. Mette Frederiksen, S-formand.

Lagt sammen med, at tusindvis af faglærte er på vej mod pensionsalderen, vil det ifølge Danske Regioner betyde, at vi mangler 67.000 faglærte i Danmark i 2025.

Regionernes analyse bygger på en rundspørge til 1.600 virksomheder, og her svarer mere end hver anden danske virksomhed, at de allerede i dag har haft problemer med at skaffe den rette faglærte arbejdskraft. 

Det får panderynkerne frem hos Mette Frederiksen. For vi kan kigge langt efter et varigt opsving, hvis vi ikke har uddannede finmekanikere, håndværkere og andre faglærte, bedyrer hun.

»Udfordringen med manglen på faglært arbejdskraft er meget mere alvorlig end øjet lige kan se og burde optage os alle sammen. Så meget desto mere bedrøveligt er det, at vi har en regering, der skærer ned på erhvervsuddannelserne, når vi har brug for det modsatte,« fastslår hun.

»Lars Løkke udfordrer jo direkte dansk erhvervsliv med hans besparelser på erhvervsuddannelserne, fordi han er med til at mindske muligheden for, at vi har den arbejdskraft som virksomhederne har behov for i fremtiden. Det er egentlig utroligt, at en borgerlig statsminister gør det sværere at drive virksomhed i Danmark, men det er det, han gør,« pointerer hun. 

50.000 kroner i kontant belønning

I det lys kalder Mette Frederiksen det forfejlet, at regeringen år efter år skærer ned på erhvervsuddannelserne. Får hun regeringsmagten efter et folketingsvalg har hun flere nye forslag på bedding.

Blandt andet vil partiet give en kontant belønning til erhvervsskolelever den dag de bliver udlært.

Konkret forestiller Socialdemokratiet sig, at alle der gennemfører en af de såkaldte fordelsuddannelser, for eksempel smede, industriteknikere, plastmagere og køleteknikere, modtager en kontant belønning på 50.000 kroner den dag, hvor de bliver udlært og står med svendebrevet i hånden.  

»Vi er villige til at afprøve det nybrud som en kontant belønning vil være,« siger Mette Frederiksen om det utraditionelle forslag. 

Kan koste en halv milliard

Socialdemokratiet har ikke beregninger på, hvad forslaget vil koste i kroner og ører, men en hurtig udregning viser, at det kan blive dyrt at gennemføre.

Gennemfører 10.000 unge årligt en af uddannelse som for eksempel kranfører, bager, slagter, glarmester eller en af de andre uddannelser på listen, vil det koste statskassen en halv milliard kroner årligt.

I sit forslag lægger Mette Frederiksen op til at bruge 600 millioner kroner over en tre-årig periode på belønningerne på fordelsuddannelserne. Pengene tages fra det økonomiske råderum, der er statskassens overskud frem mod 2025.

Det er netop på fordelsuddannelserne, at der er størst mangel på arbejdskraft, og derfor hænger regnestykket sammen, fordi virksomhederne fortsat kan vækste, og dermed kommer der flere skattekroner ind, anfører Socialdemokratiet. 

Stop for omprioriteringsbidrag

Udover kontante bonusser på 50.000 kroner til nyudlærte, varsler Mette Frederiksen også et opgør mod det såkaldte omprioriteringsbidrag, der hvert år betyder, at erhvervsskoler skal spare to procent.

»Vi vil stoppe to procents besparelserne på erhvervsuddannelserne. I de senere år har den borgerlige regering skåret ned på erhvervsskolerne, og det duer ikke. Erhvervsskolerne er simpelt hen ikke blevet prioriteret højt nok i de senere år, og det skal vi have ændret på, så de bliver mere attraktive for de unge,« siger hun.

Så Socialdemokratiet vil sløjfe to procents besparelserne på erhvervsuddannelserne, men vil I derudover komme med ekstra penge til de trængte erhvervsskoler?

»Vi bliver nødt til at starte et sted. Når det handler om erhvervsskolerne, starter vi med at stoppe to procents besparelserne, og så må vi hen ad vejen se, om vi kan finde flere penge,« siger Mette Frederiksen.

En halv løsning

Næstformand i LO Ejner K. Holst giver Mette Frederiksen ret i, at Lars Løkke Rasmussens regering risikerer at spænde ben for jobfest og velfærdsfremgang ved at spare det, som på det store statsbudget er småpenge på erhvervsskolerne.

»Mette Frederiksen har ret i, at vi får brug for kvalificeret arbejdskraft og har en udfordring i at få unge til at tage faglige uddannelser. Og Lars Løkkes regering får ikke de unges øjne op for erhvervsuddannelserne ved at køre grønthøsteren hen over dem,« siger han.

Men LO’s næstformand er skuffet over, at Socialdemokratiets formand kun vil garantere at rulle to procents besparelserne tilbage og ikke vil love yderligere investeringer i erhvervsuddannelserne.

»Det er en halv løsning. De mange millioner kroner, der er sparet gennem de senere år, har haft nogle konsekvenser, og det koster penge at rette op på. Mette Frederiksen skal da have ros for at sløjfe omprioriteringsbidraget, men jeg har lyst til at tilføje: Kom nu! Vi Det er LO’s forventning, at der både rettes op på ulykkerne og investeres for at gøre skolerne mere attraktive,« siger han.

Ejner K. Holst mener, at det utraditionelle forslag om en pengepræmie er fint nok, hvis det kan flytte nogle unge over på de uddannelser, hvor virksomhederne står og mangler kvalificeret arbejdskraft.

»Men en kontant belønning til erhvervsskoleelever retter ikke op på kvaliteten af erhvervsuddannelserne, og det må man ikke glemme,« fastslår han. 

Uddannelsessnobberi 

Men Socialdemokratiets formand anfører, at vi er nødt til at tænke nyt og anderledes for at få løst op for et stift uddannelsessystem, der ifølge hende har lægger alt for stærk vægt på akademiske uddannelser og har alt for lidt fokus på håndværk og praktiske fag.

»Jeg mener, at vi som samfund er ramt af et uddannelsessnobberi, der er kommet snigende ad bagvejen over nogle år uden, at der nok i virkeligheden var nogen, der ville det,« siger hun.

»Vi har et skolesystem, der entydigt peger frem mod det almene gymnasium STX. Kulturelt er vi også kommet til at sige til de unge, at gymnasievejen er bedre. Hvis vi skal bryde med det uddannelsessnobberi, skal der ske en kulturforandring hos os alle sammen. Hele vejen rundt fra politikere til familierne og virksomhederne og ikke mindst i vejledningen af unge,« siger hun.

I dag er der unge, der vokser op i Danmark uden nogensinde at møde en håndværker. Mette Frederiksen, S-formand.

Derudover skal udskolingen ændres, så der i de ældste klasser i grundskolen bliver langt større mulighed for at være praktisk.

»Vi har behov for at få lagt det almindelige uddannelsessystem om, sådan at de unge får langt mere kendskab til erhvervsuddannelserne. Det handler om, at vejlederne skal skubbe mere på, men også at der indføres flere praktiske fag i folkeskolen,« siger hun.

»Det slår mig gang på gang, at der er masser af unge, der ikke har den fjerneste anelse om, hvad man kan bruge en erhvervsuddannelse til. I dag er der unge, der vokser op i Danmark uden at møde en håndværker. Der har Danmark også forandret sig på et par årtier. Derfor er det i den måde vi tilrettelægger undervisningen i grundskolen, der skal understøtte, at flere unge får lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Men det er ikke noget, der kommer af sig selv,« siger hun.

For øjeblikket forhandler forligskredsen om folkeskolen en ny udskoling hos undervisningsminister Merete Riisager (LA). Her har Venstre foreslået at flytte 10.klasserne ud på erhvervsskolerne for at give flere unge mulighed for at snuse til de faglige uddannelser.

Den ide bakker Mette Frederiksen op om.

»Jeg vil gerne gå endnu længere og diskutere om den unge dreng eller pige, der synes, at grundskolen er for teoretisk og boglig og har lyst til at komme ud af klasselokalet, måske kan gøre det allerede fra 8. eller 9. klasse,« siger hun.

Brobygningen mellem grundskole og erhvervsskolerne skal være helt anderledes end i dag, anfører Mette Frederiksen og understreger, at hun ikke har en færdig model for det i dag.

De unge skal høre, at vi har brug for dem

Ifølge Socialdemokratiets formand er det helt uholdbart, at søgetallet til erhvervsskolerne ikke for alvor rokker sig. I de seneste år har ikke en gang hver femte elev fra grundskolens 9. og 10. klasse søgt ind på erhvervsuddannelserne, selvom det er gode uddannelser med gode job i den anden ende.

»De unge, der vælger en erhvervsuddannelse, har behov for at høre vi andres opbakning. Og de skal høre, at vi har brug for dem. De unge skal have klar og tydelig besked om, at med en faglig uddannelse er der masser af fremtidsmuligheder. Hvis de unge skal tro på det, må vi stoppe besparelserne på erhvervsskolerne og skaffe praktikpladser nok,« siger hun og noterer, at de kontante belønninger også er en opbakning i den retning.  

Elektrikerne: væk med besparelser  

Formand for Dansk El-Forbund Jørgen Juul Rasmussen bruger også sin 1.maj-tale til at kritisere regeringen for de fortsatte besparelser på landets erhvervsskoler.

Ligesom Mette Frederiksen frygter han, at kortsigtede besparelser på erhvervssuddannelserne risikerer at blive meget dyre, fordi de kan sætte en stopper for væksten, når virksomhederne ikke kan skaffe faglært arbejdskraft.

Til sommer skal der ifølge trepartsaftalen fra sidste år være et møde mellem fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen om erhvervsskolernes økonomi.

»Besparelserne skal fjernes. Vi kan ikke være andet bekendt. Vi bider os fast i bordkanten, det fortjener de unge på erhvervsskolerne«, siger Jørgen Juul Rasmussen.

 

Store pengepræmier til unge, der tager erhvervsuddannelser

Socialdemokratiet vil give kontant belønning til erhvervsskoleelever den dag de bliver udlært.  De unge, der gennemfører en af de såkaldte fordelsuddannelser, f.eks. smede, industriteknikkere eller brolæggere, modtager en kontant belønning på 50.000 kroner.   

Fordelsuddannelser:

·         Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

·         Automatik- og procesuddannelsen

·         Bager- og konditor

·         Buschauffør i kollektiv trafik

·         Elektronik- og svagstrømsuddannelsen

·         Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

·         Gastronom

·         Glarmester

·         Gourmetslagter

·         Grafisk tekniker

·         Handelsuddannelse med specialer

·         Industrioperatør

·         Industriteknikeruddannelsen

·         Karrosseriuddannelsen

·         Kranfører

·         Køletekniker

·         Landbrugsuddannelsen

·         Lastvognmekaniker

·         Maskinsnedker

·         Mejerist

·         Plastmager

·         Procesoperatør

·         Receptionist

·         Skibsmontør

·         Skorstensfejer

·         Slagter

·         Smed

·         Tagdækker

·         Teknisk isolatør

·         Tjener

·         Togklargøringsuddannelsen

·         Træfagenes byggeuddannelse

·         Turistbuschauffør

·         Vejgodstransportuddannelsen

·         VVS-energi

·         Værktøjsuddannelsen

 

Kilde: Socialdemokratiet.  

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.