Inaktiv

Markant fald i indsatsen for arbejdsløse

Af

Ledige på dagpenge får i mindre og mindre grad tilbudt kurser, praktikophold og andre indsatser, som kan hjælpe dem i jagten på job. Det viser officielle tal. LO slår alarm, og Socialdemokratiet kalder minister i samråd. I regeringspartiet Venstre vil man se tiden an.

»Det væltede mig fuldkommen af hesten.« Sådan siger arbejdsløse Conny Nørgaard Laursen om det at få afslag på et ønsket kursus. 

»Det væltede mig fuldkommen af hesten.« Sådan siger arbejdsløse Conny Nørgaard Laursen om det at få afslag på et ønsket kursus. 

Foto: Privatfoto.

Arbejdsløse på dagpenge bliver i langt mindre omfang end tidligere sat i gang med noget, som kan bringe dem tættere på at få et job. Nedgangen i aktivering af ledige bliver skarpt kritiseret. Og en af de berørte arbejdsløse fortæller om, hvor hårdt det rammer at få afslag på et kursus.

Ser man på nogle af de mest effektive midler mod ledighed, så er brugen af dem faldet markant. Det gælder forløb med vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud og jobrotation for dagpengemodtagere.

Brugen af denne type forløb er faldet i løbet af de seneste syv år. Det viser en opgørelse foretaget af LO-fagbevægelsen på baggrund af tal fra Jobindsats.dk:

I 2010 blev de mest effektive aktiveringsforløb brugt i 281.738 tilfælde, mens tallet i 2016 var faldet til 172.515. Det svarer til et fald på cirka 39 procent.

I LO-fagbevægelsen slår næstformand Ejner K. Holst alarm over udviklingen.

»Jeg forstår simpelthen ikke, hvad der er gået hen over hovederne på kommunerne. Set i lyset af manglen på kvalificeret arbejdskraft, er det meget betænkeligt, at vi ikke har større fokus på at aktivere folk med de redskaber, som virker,« siger Ejner K. Holst og tilføjer: 

»Normalt har vi altid talt om en aktiv beskæftigelsespolitik, men det er snarere udtryk for en passiv beskæftigelsespolitik, når kommunerne ikke tager redskaberne i brug.«

Hvis man ser på den gennemsnitlige varighed af aktiverings-forløbene er der også sket en markant ændring. Længden blev mere end halveret fra 12,5 uger i 2010 til 6,1 uger i 2016. 

LO får opbakning i sin kritik fra direktør for Danske A-kasser Verner Sand Kirk. Han mener, at balancen i den danske flexicurity-model er truet af voldsomme nedskæringer i aktiveringen af ledige.

»De kloge kommuner burde komme frem til, at der skal gøres en indsats for at opkvalificere de ledige. Men de fleste ser ud til at ræsonnere modsat. De sparer det væk. Det bliver kommunens bogholdere, der bestemmer beskæftigelsespolitikken,« siger Verner Sand Kirk.

Han tilføjer, at regeringen bærer en stor del af ansvaret for, at »den meningsløse pipfugle-aktivering« er blevet erstattet med »ingenting«.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Kassetænkning i kommunerne

Professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet Henning Jørgensen ser til dels nedgangen i den aktive beskæftigelsesindsats som udtryk for kassetænkning i kommunerne.

Der er sket nogle nedprioriteringer ude i kommunerne. Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet

»Der er blevet trukket tænder ud i den aktive arbejdsmarkedsindsats. Det er en nedgang, der ikke alene kan forklares af konjunkturforløbet. Der er også sket nogle nedprioriteringer ude i kommunerne,« siger han og forklarer, at kommunerne har haft det fulde ansvar for beskæftigelses-indsatsen siden 2009.

På Christiansborg opfordrer Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen kommunerne til at tage et større ansvar for at få de ledige i job.

Leif Lahn Jensen henviser til, at Hjørring og Ikast-Brande Kommune gennem målrettede indsatser har formået at få nogle af de mest udsatte ledige i arbejdstøjet.  

»Kommunerne skal til at se på deres investeringsmodel. Hvis de investerer i, at de her mennesker får en ordentlig indsats og den uddannelse, der skal til for at komme i job, så kan kommunerne i sidste ende putte pengene i deres egen lomme,« siger Leif Lahn Jensen.

Sværere at komme på kursus

Professor Henning Jørgensen forklarer, at det især er opkvalificeringen af ledige, som har været ude for en »voldsom nedtur« gennem de senere år. Han henviser til, at mange ikke-faglærte ikke kan få de nødvendige kurser.

»De skal nærmest stå med en jobseddel i hånden, før de af jobcentret kan få tilkendt et kursus. Det er stik mod den beskæftigelsespolitik, der blev vedtaget i 2014. Der fik Mette Frederiksen (S) netop sat ind, at der skulle fokuseres mere på uddannelse. Og ikke mindst skulle de ikke-faglærte have et løft,« siger Henning Jørgensen.  

Det er fuldstændig tudetosset, at regeringen nu skærer ... på indsatsen i forhold til kompetenceløft. Leif Lahn Jensen (S), beskæftigelsesordfører

Fra 2010 til 2015 er udgifterne til vejledning og opkvalificering af ledige faldet fra cirka 7,7 milliarder kroner til knap 4,9 milliarder kroner.

Det viser en aktindsigt, som Magisterbladet tidligere på året fik hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Udgifterne for 2016 var endnu ikke opgjort på daværende tidspunkt, men styrelsen forventede et yderligere fald til omtrent 4,4 milliarder kroner. 

Af aktindsigten fremgår det også, at faldet i udgifterne til dels skyldes, at brugen af ordinær uddannelse, opkvalificering og vejledning næsten er halveret i perioden. 

Socialdemokratiet kalder minister i samråd

Ifølge Leif Lahn Jensen (S) er faldet i aktivering af ledige med uddannelse et »kæmpe problem«, fordi landets virksomheder »skriger« på faglært arbejdskraft med specialiserede kompetencer. På den baggrund har han kaldt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i samråd om nedgangen i den aktive indsats for ledige.

»Det er fuldstændig tudetosset, at regeringen nu skærer på erhvervsskolerne og på indsatsen i forhold til kompetenceløft, når det er det, som skal til for at løfte vores virksomheder og sørge for, at de udvikler sig yderligere,« siger Leif Lahn Jensen og tilføjer: 

»Det er den helt forkerte vej at gå.«

Ordføreren lægger vægt på, at fremskrivninger viser, at der kommer til at mangle i omegnen af 70.000 faglærte i 2025. Det er en væsentlig årsag til, at Socialdemokratiet foreslår at give dagpengemodtagere 110 procent af dagpengesatsen, hvis de tager plads på skolebænken for at tage sig en uddannelse.

DF er med på målrettet aktivering

Dansk Folkeparti er enige i, at der i et vist omfang er behov for at opkvalificere de ledige, så de bliver klar til at træde ind på arbejdsmarkedet. Men beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted henviser ved samme lejlighed til, at antallet af dagpengemodtagere har været faldende siden 2010.

Hvis det er et kursus, de mangler for at kunne bestride jobbet, så skal de have det kursus. Bent Bøgsted (DF), beskæftigelsesordfører

»Det er klart, at hvis det halter med brugen af opkvalificering, voksenelevpladser og den slags, så skal vi selvfølgelig se nærmere på det. Men vi skal ikke vende om og sige, at nu skal de ledige i aktivering bare for aktiveringens skyld,« siger han og tilføjer:

»Det skal føre de ledige i job.«  

Bent Bøgsted mener, at man rundt om i landets kommuner bør gøre en aktiv, opsøgende og målrettet indsats for at koble arbejdsløse sammen med de lokale jobmuligheder. 

»Hvis det er et kursus, de mangler for at kunne bestride jobbet, så skal de have det kursus. Det er den vej, vi skal gå,« siger ordføreren. 

V: Uddannelse er ikke et mål i sig selv

Hos regeringspartiet Venstre fremhæver beskæftigelsesordfører Hans Andersen, at systemet hurtigt skal hjælpe de ledige i job, så virksomhederne får adgang til den fornødne arbejdskraft.  

Vi glæder os over, at mennesker lige nu kommer i job. Hans Andersen (V), beskæftigelsesordfører

»For os handler det om, at a-kasserne og jobcentrene skal tilbyde den hjælp, som det enkelte menneske har brug for,« siger han og tilføjer, at uddannelse ikke skal være et mål i sig selv, men at det for nogle ledige kan være vejen til beskæftigelse.

På spørgsmålet om, hvordan han forholder sig til kritikken fra Danske A-kasser, som mener, at regeringen har erstattet den meningsløse pipfugleaktivering med ingenting, svarer Hans Andersen:

»Vi glæder os over, at mennesker lige nu kommer i job. Der er med beskæftigelsesreformen og senest med trepartsaftalen afsat midler til uddannelsespuljer, som kommunerne kan bruge af.«

Han forklarer, at det drejer sig om puljen til uddannelsesløft, den regionale uddannelsespulje og muligheden for seks ugers jobrettet uddannelse.

Puljerne er ifølge Venstre blevet mere fleksible med den seneste trepartsaftale, men ændringerne er først trådt i kraft ved årsskiftet til 2017.  

»Jeg synes, at vi lige skal afvente resultatet af den seneste trepartsaftale, inden vi laver nye voldsomme ændringer,« siger Hans Andersen.

KL afviser kassetænkning 

Kontorchef i Center for Vækst og Beskæftigelse hos Kommunernes Landsforening (KL) Henrik Thomassen peger på, at det samlede fald i aktiverings-indsatsen skal ses i sammenhæng med den markante nedgang i ledigheden.

Fra 2010 til 2016 er antallet af nettoledige dagpenge-modtagere faldet fra 96.412 personer til 68.954 personer, viser LO's opgørelse. Det svarer til til et fald på cirka 28 procent. Som tidligere nævnt faldt aktiveringen med de mest effektive redskaber i samme periode med 39 procent.

Faldet i ledigheden betyder ifølge KL, at mange ledige finder et job så hurtigt, at der eksempelvis ikke er samme behov for at sætte gang i forløb med opkvalificering.

Det bedste er, hvis de ledige vendes i døren. Henrik Thomassen, kontorchef i Kommunernes Landsforening

»Det vigtigste for os i kommunerne er, at vi ser på resultaterne, frem for om det er med anvendelse af det ene eller andet instrument,« siger Henrik Thomassen og tilføjer:

»Det bedste er, hvis de ledige vendes i døren.«

Henrik Thomassen afviser, at kommunerne er tilbageholdende med at sende ledige i almen kompetencegivende uddannelse, fordi de selv skal betale regningen.

»Det er ikke sådan, vi oplever det. Det er dyrt for kommunerne at have folk gående i ledighed gennem lang tid. Blandt andet derfor er vi meget optagede af at få folk ud i job på den måde, som er hurtigst og giver mest mening,« siger han. 

Nedslidt fik afslag på omskoling

56-årige Conny Nørgaard Laursen fra Vanløse ved København har arbejdet som køkkenassistent i mere end tolv år, hvor hun langsomt fik slidt knoglerne i begge sine hofter op.

Jeg havde det rigtig dårligt med afslaget. Conny Nørgaard Laursen, ledig der fik afslag på et ønsket kursus.

I 2014 var det blevet så slemt, at hun hverken kunne gå eller arbejde som køkkenmedarbejder længere.

»På den højre hofte gik jeg på knoglerne til sidst, så jeg kunne ikke arbejde mere. Nedslidningen skyldes det hårde stengulv i køkkenet, så jobbet har bestemt sat sig sine spor,« siger Conny Nørgaard Laursen.

Efter at hun måtte kapitulere for smerterne i 2014 fik hun i løbet af de efterfølgende 14 måneder to hofteoperationer. 

Med udsigten til at det er slut med dagpenge i marts 2018 besluttede Conny Nørgaard Laursen sig på et tidspunkt for at tage et erhvervskørekort, så hun kunne komme i spil til et job som chauffør. Men få dage inden starten på kurset, ringede a-kassen med besked om, at hun havde fået afslag på at deltage, fordi hun havde været ledig i mere end 30 uger. Derfor havde hun ikke længere ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.   

»Jeg havde det rigtig dårligt med afslaget, da jeg allerede havde købt en lægeattest til erhvervskortet. Det væltede mig fuldkommen af hesten,« siger Conny Nørgaard Laursen og tilføjer:

»Det burde være vigtigt for dem, at de kan sende mig videre i systemet, så jeg kan komme til at fungere igen. Jeg har trods alt ti år tilbage på arbejdsmarkedet.«