Analyse

Manglen på arbejdskraft er blæst ud af proportioner

Regeringen har lanceret et udspil til øget import af arbejdskraft. Det sker på baggrund af, at nogle mener, at manglen på folk er ved at være på linje med før finanskrisen. Men der er vi langt fra. Det viser opgørelser fra styrelse. Det er kun ganske få typer af fagfolk, der er omfattende mangel på. Og det er især i den offentlige sektor, skriver økonom i LO.

Af Lena Larsen

Økonom i LO

[email protected]

 

Der kan opgøres et samlet mål for mangel på arbejdskraft på baggrund af Arbejdsmarkedsbalancen, som udarbejdes hvert halve år af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Det viser, at der er lang vej til tilstandene på arbejdsmarkedet inden krisen (se grafen nedenfor).

Ifølge Arbejdsmarkedsbalancen for efteråret 2018 er der mangel på arbejdskraft på godt 5 procent af samtlige stillingskategoriseringer (det vil sige, at der tages højde for, at hver stilling kategoriseres i flere geografiske områder).

I Arbejdsmarkedsbalancen for efteråret 2007 og 2008 var det cirka 17 procent.

I Arbejdsmarkedsbalancen er der også en kategori for mere kritisk mangel på arbejdskraft. Tidligere hed den ’Tværgående og strukturel mangel’, men i foråret 2017 blev den erstattet af ’Omfattende mangel’. De to betegnelser er ikke ens, men de er begge forsøg på at måle mere alvorlige problemer med at rekruttere arbejdskraft.

 

Tværgående og strukturel mangel blev tildelt stillinger med relativ lav ledighed set i forhold til manglen. En stilling kunne have tværgående og strukturel mangel i et enkelt geografisk område. Der var 235 stillinger, der var kategoriseret med tværgående og strukturel mangel i mindst ét område i efteråret 2008, svarende til 21 procent af stillingsbetegnelserne. I efteråret 2016 var det tilsvarende tal 43 stillinger, svarende til 5 procent.

Omfattende mangel bliver tildelt stillinger med en arbejdsløshed på landsplan på under 2½ procent, og derudover skal stillingen være kategoriseret med mangel i mindst fire ud af syv RAR-områder (dvs. ekskl. Bornholm) i de to seneste perioder. (RAR står for de regionale arbejdsmarkedsråd).

De nuværende mangelproblemer er langt fra niveauerne i 2007 og 2008. Lena Larsen, økonom i LO

Omfattende mangel tildeles i alle 8 RAR-områder. I 2017 var der 13 stillinger med omfattende mangel, og i 2018 er der 15 stillinger, svarende til 1,7 procent af stillingerne.

For bedre at kunne sammenligne omfattende mangel efter 2017 med perioden før 2017 ses på to mål for omfattende mangel, enten stramt defineret ved tværgående og strukturel mangel i mindst fire geografiske områder, eller mere løst defineret ved mangel i mindst fire områder, hvoraf mindst ét område har tværgående og strukturel mangel. De to mål udgør et spænd for sammenligningen.

Opgøres omfattende mangel før 2017 stramt, opfyldte 40 stillinger kriteriet i efteråret 2008, svarende til 3,6 procent af stillingerne. Det var reduceret til 4 stillinger i efteråret 2016 (Se grafen nedenfor). Det svarede til 0,4 procent af stillingerne.

Opgøres omfattende mangel før 2017 efter den mere løse definition opfyldte 67 stillinger i efteråret 2008 kriteriet, svarende til 6 procent. I efteråret 2016 gjaldt det 19 stillinger, svarende til 2,1 procent.

De nuværende mangelproblemer er med andre ord langt fra niveauerne i 2007 og 2008. 

Flaskehalse er et problem for det offentlige

Der er kun 16 stillingsbetegnelser i alt, der har været klassificeret med omfattende mangel i en eller flere perioder fra foråret 2017 til efteråret 2018.

Alt i alt er der ikke tegn på generel mangel på arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. Lena Larsen, økonom i LO

Af de 16 stillinger er de ni målrettet sundhedsvæsenet - det vil sige læger, sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter - og yderligere tre forskellige typer af skolelærere.

Omfattende mangel vedrører dermed hovedsageligt den offentlige sektor.

Læs også: Der er stor mangel på varme hænder i det offentlige

Hovedparten af de 16 stillinger har haft omfattende mangel i alle fire perioder i 2017 og 2018. De fleste af stillingerne var desuden også berørt af udbredt mangel før 2017, hvilket tyder på mere strukturelle problemstillinger. Det gælder særligt i forhold til sundhedsvæsenet, hvor der selv i kriseårene var udbredt mangel på læger. 

Alt i alt er der ikke tegn på generel mangel på arbejdskraft på det danske arbejdsmarked.

Analysen er skrevet af en ekstern skribent og er ikke udtryk for Ugebrevet A4's holdning.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.