Danmarks mest efterspurgte fagfolk

Der er stor mangel på varme hænder i det offentlige

Af

Der er mangel på hænder i den offentlige sektor. Hospitaler og kommuner søger forgæves efter især læger, sygeplejersker, folkeskolelærere samt social- og sundhedsassistenter. Se listen her over alle typer af fagfolk, som der er rift om. I det private er det blandt andre kokke og VVS-montører.

Der er stor mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor inden for blandt andet faggrupperne læger, sygeplejersker, folkeskolelærere og social- og sundhedsassistenter.

Der er stor mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor inden for blandt andet faggrupperne læger, sygeplejersker, folkeskolelærere og social- og sundhedsassistenter. Foto: Lars Helsinghof Bæk/Ritzau Scanpix.

 

Danmark er inde i en periode med højkonjunktur. For hver måned stiger beskæftigelsen, og ledigheden falder. Men der er en bagside af medaljen, og den hedder mangel på arbejdskraft.

Virksomhederne på det private arbejdsmarked har længe efterspurgt kvalificeret arbejdskraft, men på det offentlige arbejdsmarked er der også mangel på en række vigtige faggrupper til at sikre velfærden.

En opgørelse, som Ugebrevet A4 har udarbejdet via Arbejdsmarkedsbalancen.dk (under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR)), viser, at der inden for den offentlige sektor er omfattende mangel på læger, sygeplejersker, folkeskolelærere samt social- og sundhedsassistenter.

Hos Lægeforeningen er det ikke just overraskende, men ikke desto mindre er det stadig et stort problem.

»Det er enormt frustrerende at se, at der mangler de læger, som opgørelserne illustrerer. Mange af vores kolleger kan genkende det ude på arbejdspladserne. På hospitalerne er det et velkendt problem i flere specialer, og kollegerne i almen praksis kan også godt mærke det,« fortæller formanden for Lægeforeningens Uddannelsesudvalg, Jesper Brink Svendsen, til Ugebrevet A4.

Læs også: Hvor er de ledige rengøringsassistenter?

Inden for lægefaget er der både mangel på læger, sygehuslæger og overlæger.

Man taler en masse om sundhedsreformer og nærhed i forbindelse med sundhedssystemet, men man burde måske starte med at kigge på det, vi kalder et rekrutteringsproblem. Kristian Weise, direktør i tænketanken Cevea

Jesper Brink Svendsen påpeger, at der især er mangel på speciallæger inden for psykiatrien, børne- og ungdomspsykiatrien, neurologien, almen medicin og geriatrien samt flere parakliniske specialer på landsplan.

Inden for geriatrien beskæftiger man sig med sygdomme hos ældre mennesker, mens de parakliniske specialer er specialer inden for de type af speciallæger, der diagnosticerer patienterne, men ikke behandler dem.

Hos centrum-venstre tænketanken Cevea hæfter man sig også ved, at den mest omfattende mangel på arbejdskraft tilsyneladende findes blandt faggrupper, der er ansat i det offentlige.

»Man kan jo sige, at politikerne bør være opmærksomme på, at den største mangel på arbejdskraft er blandt de offentlige ansatte. Man taler en masse om sundhedsreformer og nærhed i forbindelse med sundhedssystemet, men man burde måske starte med at kigge på det, vi kalder et rekrutteringsproblem. Og det er at sikre, at der er tilstrækkelig mange uddannede, men også at det er tilstrækkeligt attraktivt at arbejde i sundhedssektoren,« siger direktøren for Cevea, Kristian Weise, til Ugebrevet A4.

Sygeplejefaget også hårdt ramt

Udover lægefaget fylder sygeplejerskerne også meget på listen over fag med mangel på hænder. Der mangler både almindelige sygeplejersker, men også specialuddannede sygeplejersker som anæstesi-sygeplejersker og operations-sygeplejersker.

Derudover påpeger formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, at det heller ikke er muligt at rekruttere nok uddannede sundhedsplejersker. Det har resulteret i, at mange almenuddannede sygeplejersker arbejder på dispensation som sundhedsplejersker ude i kommunerne.

»Så det er mange felter inden for sygeplejen, og derfor har vi også sagt til dem, der har noget at bestemme, at det er vigtigt at øge uddannelseskapaciteten, og så er det vigtigt at skabe nogle arbejdsvilkår og arbejdsgrundlag, så man mest muligt fastholder de sygeplejersker, vi har,« siger hun til Ugebrevet A4.

Vi har så mange muligheder for at få flere hænder ud på arbejdsmarkedet via reformer, så jeg synes, at politikerne skal komme i gang Mads Lundbye Hansen, cheføkonom hos tænketanken Cepos

Hos Cevea er man enig i, at en del af forklaringen på manglende hænder i det offentlige kan skyldes arbejdsmiljøet og arbejdspresset, og derfor bør det fokus også være en del af løsningen.

»For en del af de offentlige områder er det vigtigste at sikre sig, at det er attraktivt at arbejde der. Vi har hørt, at en del folkeskolelærere har forladt folkeskolen, fordi de synes, at det er blevet et dårligere job efter folkeskolereformen og andre ting, der er sket. De har ikke samme arbejdsglæde, og de føler ikke, at de kan levere det, de gerne vil,« siger Kristian Weise.

Det private arbejdsmarked er også ramt

Hos den borgerlig-liberale tænketank Cepos er man bekymret for den tilsyneladende stigende mangel på arbejdskraft, der ifølge Danmarks Statistik dog ikke er helt på niveau som ved sidste højkonjunkturperiode før finanskrisen i 2008. Ifølge cheføkonom Mads Lundby Hansen er man især bekymret for virksomhedernes begrænsninger i forhold til at skabe vækst for sig selv og samfundet. Derfor bør manglen på arbejdskraft flyttes op øverst på listen over de folkevalgte politikeres prioriteringer.

»Konsekvensen er den, at opsvinget stopper på grund af manglen på arbejdskraft. Vi kommer til at stå i den situation, hvor virksomhederne egentlig gerne vil ansætte flere medarbejdere, men ikke kan få fat i dem. Vi har så mange muligheder for at få flere hænder ud på arbejdsmarkedet via reformer, så jeg synes, at politikerne skal komme i gang,« siger Mads Lundby Hansen til Ugebrevet A4.

Den kortsigtede løsning - på at få flere speciallæger ind - er at gøre arbejdspladserne attraktive. Jesper Brink Svendsen, formand for Lægeforeningens Uddannelsesudvalg

Hos Cevea er man enig i analysen af de konsekvenser, der kan være ved mangel på arbejdskraft, men Kristian Weise mener ikke, at det er så alvorligt et problem endnu. Blandt andet påpeger han, at virksomhederne ikke slår flere stillinger op end tidligere, og at lønningerne endnu ikke afspejler desperat efterspørgsel.

»I det private er der to risici. Det ene er, at virksomheder må sige nej til opgaver. Det vil være ærgerligt, vil man mene.

Den anden risiko er, at der kan ske en overophedning, hvor arbejdsløsheden bliver så lav, at der ikke vil være nogle til at tage jobbene, og så kommer man i en periode til at give lønstigninger, der er højere, end økonomien kan klare. Der tror jeg ikke, at vi er endnu, for det kan vi ikke se i lønstigningerne,« siger Kristian Weise.

Fordi endnu intet indikerer, at det danske arbejdsmarked står i en desperat mangel på arbejdskraft på det generelle plan, bør denne situation ifølge Kristian Weise kunne bruges til at få nogen af dem, der lige nu befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, i job.

En attraktiv arbejdsplads

Siden årtusindskiftet er optaget på blandt andet medicinstudiet øget. Og det er der ikke noget problem i, men det er vigtigt, at politikerne ikke ser det som den eneste løsning på problemet med for få læger, mener Lægeforeningen.

»Den kortsigtede løsning - på at få flere speciallæger ind - er at gøre arbejdspladserne attraktive. Der mangler vi at se, at regionerne som arbejdsgivere taler med de enkelte læger om, hvad der skal til for at få deres liv til at hænge sammen inden for speciale og i den region, hvor der er en mangel på læger og derfor en mulighed for at rekruttere. Og så skal der udvises den fornødne fleksibilitet fra arbejdsgiverne,« siger Jesper Brink Svendsen.

»Det kan muligvis få en effekt, hvis man sørger for lave tiltag ude på arbejdspladserne, så specialerne bliver så attraktive at videreuddanne sig inden for som muligt. Dét kræver en investering i uddannelses- og arbejdsmiljøerne,« fortsætter han.

Derudover mener Lægeforeningen, at det samlede antal videreuddannelsesforløb skal øges, da der er for få forløb i forhold til antallet af kandidater, mens seksårsfristen skal afskaffes. Seksårsfristen betyder, at læger skal påbegynde uddannelsen til speciallæge senest seks år efter første ansættelsesdag i den kliniske basisuddannelse. 

Ifølge Jesper Brink Svendsen har seksårsfristen den modsatte effekt og gør, at læger søger væk fra speciallægeuddannelserne og ad andre veje.

På den lange bane findes der ifølge Lægeforeningen også mulige løsninger, der kan forhindre, at manglen på læger opstår i første omgang.

»Hvis man kigger på mulige løsninger på den lange bane, har vi i mange år i Lægeforeningen talt for, at man kan gøre det på en smartere måde. I stedet for at bruge den problemløsningsmodel, hvor man opdager en mangel på speciallæger og derefter øger studieoptaget, kan man regulere det på en klogere måde.«

»Her har vi foreslået, at man kan lave en grundig prognose over efterspørgslen, så man forsøger at estimere, hvad det fremtidige behov bliver. Det kan man eksempelvis gøre ud fra demografiens udvikling, den økonomiske udvikling, den teknologiske udvikling og mange andre ting,« siger Jesper Brink Svendsen.

Afskaf efterløn, nedsæt dagpengesats og sænk skatten

Hos Cepos er det derimod ikke arbejdsmiljøet, der er i fokus, når der bliver lagt løsningsforslag på bordet. Mads Lundby Hansen peger på, at der i stedet bør kigges på bestemte ydelsesordninger.

»En reform, der er helt oplagt til at håndtere denne her mangel på arbejdskraft, er at afskaffe efterlønnen, så seniorerne fortsætter i deres nuværende job i stedet for at gå på efterløn. Det har været en succes at hæve efterlønsalderen, fordi seniorerne i høj grad er fortsat i deres job,« siger han.

Vi må bare konstatere, at sundhedsvæsenet ikke er et område, der står foran at have løst sin opgave i løbet af de næste år. Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd

Derudover bør der også kigges på dagpengesatsen, som ifølge Mads Lundby Hansen er sat for højt.

»Så kunne man generelt også øge arbejdsudbuddet ved at sænke dagpengesatsen med 10 procent. Man kunne også kigge på dagpenge for nyuddannede. De kommer direkte ind i en dagpengesats på 13.000 fra en SU på 6.000, og det kan afholde dem fra at tage arbejde på caféer, restauranter og hoteller, og hvis man bor i København, er man måske ikke helt villig til at tage et job i Kalundborg for eksempel,« siger Mads Lundby Hansen.

Cepos taler også for at sænke marginalskatten, så der kan skabes større incitament til at arbejde mere. Det vil ifølge Mads Lundby Hansen resultere i, at læger og sygeplejersker tager flere ekstravagter på hospitalerne.

Sundhedssystemet leverer stadig

Hos Cepos anerkender man selvfølgelig også, at manglen på offentligt ansatte kan have store konsekvenser.

»Konsekvensen er selvfølgelig, at der ikke er læger og sygeplejersker nok på hospitalerne, og det kan betyde længere ventelister og længere tid, før blandt andet lønmodtagerne kommer tilbage på deres arbejde. Den situation skal vi helst undgå,« siger Mads Lundby Hansen.

Den bekymring deler Grete Christensen.

»Vi må bare konstatere, at sundhedsvæsenet ikke er et område, der står foran at have løst sin opgave i løbet af de næste år. Der er hele tiden nye tiltag, der kommer flere ældre, og der er hele tiden brug for flere sygeplejersker end dem, vi har haft nogensinde,« siger hun.

Manglen på læger og sygeplejersker er dog ikke noget, vi som patienter skal gå og være bekymrede over, mener Jesper Brink Svendsen, selvom der lige nu kan identificeres problematikker forbundet med patienter på grund af manglen på læger.

»Vores system og arbejdsgange er skruet sådan sammen i både primærsektoren og sekundærsektoren, at hvis der er et akut behov, så kommer man til. Almen praksis har en nøglefunktion for borgernes indgang til sundhedsvæsenet. Derfor er det et problem, når vi ser, at der er mangel på praktiserende læger, og at nogle borgere har langt til den nærmeste læge, som har åbent for tilgang,« siger han.

Ifølge Grete Christensen kan en øget tilgang af sygeplejersker også være med til at afhjælpe problemet med mangel på læger.

»Vi kan også se på den måde, vi organiserer arbejdet på, at man med flere sygeplejersker kunne aflaste lægerne på en række områder, så man på den måde kan skabe et økonomisk mere rentabelt sundhedsvæsen, samtidig med at det ville hjælpe borgerne rigtig meget med en mere direkte kontakt med sygeplejerskerne, hvad end det er i almen praksis eller på sygehusene,« siger Grete Christensen.