Mandearbejde i kvindefag

Mænd finder deres egne veje i omsorgsfag

Mænd er gode til at finde deres egen måde at være i traditionelle kvindejob som sygeplejersker og sosu'er. Det viser ny undersøgelse. Der er et stort, uforløst potentiale for at få flere mænd ind i omsorgsarbejde, vurderer sociolog.

Af sociolog og specialkonsulent Kenn Warming

Institut for Menneskerettigheder

[email protected]

 

 

Det voldsomt kønsopdelte arbejdsmarked i Danmark har ført til panderynken, frustrationer og debat i årevis. Det har det, fordi kønsopdelingen både står i vejen for økonomisk vækst og arbejdskraftens mobilitet, og fordi den forhindrer den enkelte mand og kvinde i frit at vælge uddannelse ud fra sine talenter og interesser uden at skele til sit køn.

Det kønsopdelte arbejdsmarked står ganske enkelt i vejen for reel ligestilling mellem kvinder og mænd.

Historisk set har fokusset især været rettet mod at få flere kvinder ind i de mandsdominerede akademiske fag – og det med så stor succes, at flere kvinder end mænd nu studerer på universiteterne. En væsentlig årsag til, at det er lykkes at tiltrække kvinder til den akademiske verden, er, at mange kvinder ser en fremtid i fag, der fordrer teoretiske kvalifikationer på højt niveau, giver relativt god løn og forbindes med prestige og generel anerkendelse.

Billedet er et helt andet, når vi ser på mænds tilgang til de traditionelle, kvindedominerede offentlige omsorgsfag, hvor lønnen typisk er lavere, arbejdet foregår på deltid, og anerkendelsen kan være svær at få øje på.

Se på læger og sygeplejersker 

Forskellen i udviklingen ses helt tydeligt, hvis vi sammenligner medicinstudiet og sygeplejerskeuddannelsen.

Begge fag var fra starten forbeholdt det ene køn – mænd fandt man på medicinstudiet, og kvinder på sygeplejeskolen. I dag forholder det sig til gengæld sådan, at kvinder udgør langt over halvdelen af de studerende på medicinstudiet, mens mænd med en andel på mindre end én ud af 20 stadig er en markant minoritet blandt de sygeplejerskestuderende. Så selvom mænd har kunnet uddanne sig til sygeplejersker siden 1954, er der stadig lang vej igen.

Meget bunder i kultur

Et fags køn er det, vi sociologer kalder en ’social konstruktion’. Det er ikke naturgivet, at et fag særligt egner sig for mænd eller kvinder. Det kan ændres, men der skal noget til.

Nogle af forklaringerne på, at der stadig er få mænd, der vælger at uddanne sig til omsorgsfagene, er, at fagene kulturelt set stadig forbindes med kvinder, og at de fortsat beskrives med (bløde) værdier, som appellerer mindre til mænd end til kvinder.

I deres daglige virke ’maskuliniserer’ mænd i høj grad arbejdet. Kenn Warming, specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder

Ser man for eksempel Undervisningsministeriets UddannelsesGuiden, hvor unge kan finde informationer om uddannelsestilbud, kan man læse, at sygeplejersker blandt andet skal »være god til at tale med mennesker i ofte belastede situationer, og (…) kunne samarbejde med andre«. Det fremgår også af guiden, at uddannelsen til social- og sundhedshjælper fører til et job, hvor man »snakker med de ældre, hjælper dem i tøjet og hjælper til med rengøring og vask«.

Mænd i omsorgsfag 'maskuliniserer'

Beskrivelserne står i kontrast til en større interviewundersøgelse, jeg har foretaget blandt mandlige sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og pædagoger.

Undersøgelsen viser, at arbejdet i omsorgssektoren er langt mere nuanceret – og maskulint – end det indre billede, mange af os har. I deres daglige virke ’maskuliniserer’ mænd i høj grad arbejdet.

For eksempel viser undersøgelsen, at mænd ofte samles inden for specialer og nicher af fagene, som anses for at være mere maskuline. Det kan være sygeplejerskerne, der finder beskæftigelse i akutmodtagelsen på sygehuset, hvor det drejer sig om liv og død, eller i ortopædkirurgien, hvor bevægeapparatet behandles og genoptrænes. Pædagogerne, der understreger, at de er ansat i en sløjdbørnehave eller anvender it som pædagogisk værktøj i SFO’en.

Det kan også være social- og sundhedshjælperne, der som fast del af deres rute i hjemmeplejen besøger alkoholiserede, temperamentsfulde ældre eller går til hånde hos enken, hvis vandhane drypper. Det er »sjove steder at være som mand«, udtaler en af undersøgelsens mænd.

Generelt set fortæller mange mænd, at de – foruden fagenes kerneopgaver – varetager funktioner og opgaver, hvor betjening af maskiner eller it, administration eller ledelse, fysisk udfoldelse, ’action’ og uforudsigelighed er centrale dele af arbejdsdagen. Det betyder, at mænd i højere grad kan spejle sig i arbejdet og dermed finder en måde, hvor de kan balancere omsorgsarbejdet med fortsat at fremstå som ’rigtige’ mænd.

Mænd omdøber deres stillinger

Mænds måde at tale om deres arbejde på er også med til at understrege deres atypiske positioner, og gør det nemmere for dem at spejle sig i fagene.

I stedet for at kalde sig sygeplejerske vil en mandlig sygeplejerske vælge at kalde sig eksempelvis »afdelingssygeplejerske med ledelsesmæssige opgaver« »anæstesisygeplejerske« eller »konsulent«. Titlen synes at legitimere deres tilstedeværelse i faget, selvom de er mænd.

Der er intet misforhold mellem traditionelt mandearbejde og omsorgsfag. Kenn Warming, specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder

Det samme gør sig gældende for pædagoger, der omtaler sig selv som for eksempel »socialpædagoger«, »idrætspædagoger« eller »souschef«. En af de interviewede pædagoger fortæller, at han bevidst præciserer sin titel, fordi »det nok er et ord, der klinger bedre i forhold til en mand«.

Stort potentiale for mænd i omsorgsfag 

Undersøgelsen viser altså, at der intet misforhold er mellem traditionelt mandearbejde og omsorgsfag, selvom ordene umiddelbart kan lyde selvmodsigende og gensidigt udelukkende.

Der er med andre ord et potentiale, som kan forløses, hvis relevante aktører som uddannelsesvejledere, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og ministerier tager afsæt i mænds beskrivelser og opfattelser af arbejdet og giver en mere nuanceret beskrivelse af, hvad det vil sige at arbejde i et omsorgsfag.

Ved at fokusere på særlige sider af uddannelserne og fagene kan de fremstå mere eller mindre maskuline eller feminine. Det kræver et langt sejt træk, og det er ikke noget, vi løser i et snuptag, men ved at blive bevidste om sprogbruget, kan uddannelsesaktører sætte gang i en proces, der bidrager til at gøre omsorgsarbejdet mere attraktivt for mænd.

Det er første skridt i at få blødt op for kønsopdelingen på vores arbejdsmarked og modarbejde de negative konsekvenser.

Analysen bygger på den videnskabelige artikel ’Mandearbejde i kvindefag – genkendelig maskulin praksis og adfærd blandt mænd i omsorgsfag’, der lige er publiceret i Tidsskrift for Arbejdsliv.

Analysen er skrevet af en ekstern konsulent og er ikke udtryk for Ugebrevet A4's holdning. 

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.