Liebhavercheck til de rige boligejere

Af Jan Birkemose, redaktør

En ting er, at renoveringspuljen er skævt fordelt, en anden sag er, at den heller ikke har reddet beskæftigelsen i byggefagene. Puljen ligner mere og mere en eklatant fiasko.

LEDER Mens børnechecken skrumper for alle børnefamilier, kan en stor del af landets rigeste boligejere alligevel glæde sig over, at det offentlige betænker dem med økonomisk støtte. Det er det billede, der tegnes, efter Ugebrevet A4 har gennemgået hver eneste af de udbetalinger, der hidtil er strømmet ud af den 1,5 milliarder store renoveringspulje.

Som en anden liebhavercheck er tilskudskronerne nemlig strømmet direkte til Strandvejen og andre af de rigeste boligområder rundt om de store byer. I gennemsnit har hver eneste husstand i Vedbæk og Rungsted Kyst fået en check på cirka 1.100 kroner, mens beboerne i Københavns fattigste bydel Sydhavnen har måttet tage til takke med sølle 46 kroner.

Det er fordelingspolitik med en meget klar profil – dog ikke af den sociale slags.

Men som Venstres ordfører på renoveringspuljen påpeger, var det heller aldrig et mål for puljen, at den skulle være en fordelingspolitisk succes. Men uanset om målet var at fordele de mange tilskudskroner på en retfærdig måde eller ej, er det svært at lade være med at reflektere over den ekstremt asociale fordeling. Hidtil har regeringen da også forsøgt at sløre den skæve fordeling af liebhaverchecken ved udelukkende at offentliggøre statistik, der viser, at de mange penge er ligeligt fordelt mellem regionerne. Hvordan pengene fordeler sig mellem liebhavervillaerne og de mere ydmyge boliger, har regeringen været helt tavs om, selv om samtlige data har ligget klar i Erhvervs- og Byggestyrelsen, der administrerer udbetalingen af puljen.

Bistandskronerne til Whiskybæltet kunne accepteres som et nødvendigt skridt på vejen i en højere sags tjeneste, hvis det var sådan, at renoveringspuljens mål var nået. Ideen med puljen var, at de 1,5 milliarder kroner skulle stimulere den trængte beskæftigelse i byggefagene. Men uanset hvor man søger, er det umuligt at finde tegn på, at renoveringspuljen har haft nogen som helst anden effekt end, at de rige er blevet kontant belønnet for deres evne til at udfylde blanketter og formularer.

Vurderet på de rå ledighedstal er ledigheden blandt byggeriets ansatte steget med hele 50 procent siden renoveringspuljen åbnede sine sluser i april sidste år. Og i en tidligere undersøgelse, som Ugebrevet A4 foretog blandt renoveringspuljens modtagere, oplyste 55 procent af modtagerne da også, at de havde fået økonomisk støtte til projekter, som de under alle omstændigheder ville have gennemført.

Dertil kommer, at puljen i flere måneder før pengene blev sluppet løs, på det nærmeste satte al byggeri i stå, fordi det var smartere at vente med at få skiftet vinduer og tag, til man kunne få renoveringspuljen til at spæde til.

Puljens beskæftigelseseffekt ser derfor ud til at være en lige så stor fiasko, som man hele tiden har kunnet forvente af et projekt, der fra start har manglet enhver styring og dybere mening. Det mest positive, der kan siges, er, at renoveringspuljen forhåbentlig kommer til at tjene som skrækeksempel på, hvordan man formøbler offentlige kroner og hvordan man ikke skaber vækst.