1813

Langt sværere at få besøg af en vagtlæge i hovedstaden

Af

Syge i hovedstaden skal ikke regne med let at kunne få besøg af en vagtlæge. Det er nemlig blevet langt sværere at få vagtlægebesøg i Region Hovedstaden. Og vagtlægerne kører meget mere ud i andre regioner, viser nye tal. Det kalder på en kulegravning, mener Danske Patienter. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) lover ændringer.

»Tallene viser, at 1813 ikke vil prioritere sygebesøg særlig højt. I andre regioner vurderer man, at hjemmebesøg er nødvendigt i langt højere grad,« siger formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Christian Freitag.

»Tallene viser, at 1813 ikke vil prioritere sygebesøg særlig højt. I andre regioner vurderer man, at hjemmebesøg er nødvendigt i langt højere grad,« siger formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Christian Freitag. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.

 

Siden Akuttelefonen 1813 blev indført i Region Hovedstaden i 2013, er der sket et markant fald på 84 procent i antallet af vagtlæge-besøg hos patienter.

Det viser en ny kortlægning fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, som sammenligner Akuttelefonen 1813 og vagtlægeordningerne i landets fire andre regioner.

Den viser blandt andet, at 7 af 1.000 borgere, som har ringet til Akuttelefonen, fik hjemmebesøg af læger i 2016, mens tallet samtidig lå på mellem 39 og 54 i de andre regioner. (se grafik)

Faldet i sygebesøgene i Region Hovedstaden skyldes ikke, at der er tilsvarende færre borgere i denne region, der føler behov for lægehjælp udenfor deres egen læges åbningstid.

Antallet af opringninger til Akuttelefonen og tidligere lægevagten er kun faldet med ni procent i perioden 2009-2016, som kortlægningen har målt på.

Danske Patienter: Vi mangler fakta

Hos Danske Patienter mener man, at tallet er markant, men at konsekvenserne af udviklingen mangler at blive belyst. 

»Umiddelbart tænker vi, at et fald på 84 procent lyder som en kvalitetsforringelse, men vi mangler undersøgelser, der viser fakta,«  siger vicedirektør i Danske Patienter, Annette Wandel.

»Vi mangler at få afdækket, hvilken betydning det har, at patienterne i Region Hovedstaden i så høj grad har fået sygehusbesøg i stedet for hjemmebesøg.«

»Vi har tænkt, at Akuttelefonens manglende tilbøjelighed til at give hjemmebesøg kunne være en forklaring i forhold til fejl og utilsigtede hændelser, og Region Hovedstaden har tidligere selv lavet en undersøgelse, hvor de pegede på muligheden for årsags-forklaringer i forhold til kompetencer hos de ansatte.«

»Men vi mangler stadig en analyse af årsags-sammenhænge med de dybt ulykkelige hændelser, der har været i forbindelse med 1813,« siger Annette Wandel. 

De utilsigtede hændelser

Hun hentyder her blandt andet til sagen om den 17-årige Hans Graham Petersen, der i 2017 døde af meningitis, efter at Akuttelefonen havde valgt ikke at sende en ambulance, selvom han sagde, at han havde stærke smerter og blå mærker på huden.

Akuttelefonens råd lød på, at han selv skulle tage på hospitalet. Her døde han af hjertestop kort efter ankomsten. 

Sagen var en i en række af alvorlige, utilsigtede hændelser, som er indberettet for Akuttelefonen, og som i 2017 fremstod langt højere for Akuttelefonen end for lægevagterne i de andre regioner.

I forlængelse af, at tallene kom frem, sagde daværende sundhedsminister Karen Ellemann (V) til DR, at hun gerne ville have belyst, hvorfor der var så store regionale forskelle på de utilsigtede hændelser, og at hun ville have lavet et serviceeftersyn. 

»Tallet – de 84 procent - er så markant, at det kalder på en kulegravning,« siger Annette Wandel, og fortsætter: 

»Desværre er der ikke kigget bagom det, så vi mangler at se, om der er en årsagsforklaring. Oprindeligt var de ulykkelige hændelser ellers netop anledningen til, at Karen Ellemann satte undersøgelsen i gang, men øjensynligt har opdraget ikke været at kortlægge sådan en årsagssammenhæng.«

I Sundheds- og Ældreministeriet bekræfter man, at dette ikke var opdraget, da de bestilte kortlægningen sammen med Region Hovedstaden.

Region afviser årsags-sammenhæng

Sophie Hæstorp Andersen (S), der er regionsrådsformand i Region Hovedstaden og dermed øverst politisk ansvarlig for Akuttelefonen 1813, siger:

»Jeg er ikke enig i, at der mangler en kulegravning. Vi foretager en løbende kvalitetssikring, hvor vi systematisk følger op på alvorlige, utilsigtede hændelser.«

»Det gjorde vi også efter de ulykkelige meningitis-dødsfald, hvor vi gennemgik områder på baggrund af sagerne i samarbejde med blandt andre de pårørende og eksperter udefra.« 

Regionsrådsformanden afviser, at der skulle være en årsags-sammenhæng mellem manglende hjemmebesøg og utilsigtede hændelser:

»Der er foreløbig ikke noget, der tyder på at manglende hjemmebesøg skulle betyde, at der sker alvorlige hændelser.«

»Vi sørger netop for, at patienterne kommer ud til undersøgelser i akutmodtagelsen fremfor at skulle vente måske i flere timer på at få besøg af en læge, som kun kan udføre begrænset undersøgelse og behandling i hjemmet,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Læger: Københavnerne får ringere service

Sammenligner man udviklingen i antallet af sygebesøg i Region Hovedstaden med de andre regioner, er forskellen ifølge den nye kortlægning markant. 

I resten af regionerne er sygebesøgene kun blevet mellem 4 og 25 procent færre i perioden fra 2009 til 2016, som kortlægningen måler på.

I samme tidsrum har Region Hovedstaden et fald på 88 procent, hvoraf de 84 procent altså er fra perioden, efter at Akuttelefonen 1813 blev indført her i 2013. 

Hos Praktiserende Lægers Organisation, PLO, siger formand Christian Freitag:

»I andre regioner vurderer man, at hjemmebesøg er nødvendigt i langt højere grad, så det virker tydeligt som et dårligere tilbud, sundhedsvæsenet giver til borgere i Region Hovedstaden.«

»Det er indlysende, at hvis lægen kan håndtere symptomer hjemme hos borgeren, undgår man belastningen ved som syg at skulle ud og transporteres og derefter risikere mange timers ventetid på et sygehus. Det tror jeg, at enhver, der ligger hjemme med lungebetændelse, vil være enig i.« 

Region: Fald i sygebesøg er generelt godt

Sophie Hæstorp Andersen betragter derimod faldet i antallet af sygebesøg som en positiv udvikling, hvor borgerne får bedre service.

»Vi synes generelt, det er godt, at antallet af sygebesøg er faldet. Det er udtryk for, at de sundhedsfaglige visitatorer (læger og sygeplejersker i Akuttelefonen 1813, red.) oftere har vurderet, at det var et bedre tilbud for borgerne at komme ind på akutmodtagelsen, hvor de kan få en bredere undersøgelse, end man kan udføre i for eksempel et mørkt soveværelse uden de faciliteter, der findes på et hospital.«

»Vi har så målrettet sygebesøgene til de borgere, der har meget svært ved selv at komme hen til en læge, typisk ældre borgere eller enlige forældre med syge børn,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Ordninger kan ikke sammenlignes

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, roser den nye kortlægning af Akuttelefonen og lægevagtordningerne, men mener, at man på to områder stadig mangler oplysning:

»Undersøgelsen er lavet ud fra det opdrag, der er givet. Men den giver ingen svar på, om Akuttelefonen er bedre eller ringere end vagtlægeordningerne på to parametre, økonomi og patientsikkerhed. Det sidste var ellers oprindeligt anledning til, at den daværende minister ville have en kortlægning,« siger Kjeld Møller Pedersen. 

I kortlægningen forklares det, at der er en række væsentlige forbehold, som betyder, at det ikke er muligt at foretage meningsfulde sammenligninger af utilsigtede hændelser på tværs af regioner eller at drage konklusioner om patientsikkerheden i de respektive ordninger.

Det fremgår også, at man ikke har kunnet opgøre, hvad Akuttelefonens henvisninger til hospitaler koster. VIVE skriver i rapporten:

»Omkostningerne ved ambulante kontakter i AMAK (samlet betegnelse for Region Hovedstadens akutmodtagelser og akutklinikker, red.) indgår ikke i opgørelsen, idet det ikke har været muligt at omkostningsbestemme dem grundet vanskeligheder ved at adskille omkostningerne fra omkostningerne ved de øvrige ambulante kontakter i AMAK.«

Sparede sygebesøg koster andre steder

Kjeld Møller Pedersen vil ikke ud i et gæt på, hvor stor en del af prisen for 1813, der ikke kan opgøres, fordi regnskaberne hænger sammen med sygehusenes.

»Det er ganske rigtigt svært at  lave en retvisende omkostningsopgørelse. HVIS man lavede det, ville der være så mange forbehold, at beregningsresultaterne næppe ville være brugbare,« siger han.

Christian Freitag fra PLO er ikke i tvivl om, at Akuttelefonens nedskæring i sygebesøgene skaber et pres på de andre dele af sundhedssystemet.

»Vi er bange for, at 1813 er væsentligt dyrere end vagtlægeordningerne, fordi mange udgifter er kanaliseret over i det øvrige sundhedsvæsen,« siger Christian Freitag.

»Vi praktiserende læger (i Region Hovedstaden, red.) oplever, at vi nu får flere patienter hver dag og især mandag morgen, fordi de har haft ringet til 1813 og fået at vide, at de skulle gå til egen læge.«

»På samme måde er der kommet øget pres på akutmodtagelserne og børnemodtagelserne på hospitalerne, fordi Akuttelefonen henviser til dem. Det i sig selv skader ikke patienterne, men det koster ressourcer. Og vi kan ikke se, hvor meget,« siger Christian Freitag.

Sophie Hæstorp Andersen siger på linje med konklusionen i kortlægningen, at det vil være vanskeligt at lave en præcis beregning af de samlede udgifter ved Akuttelefonen.

»Vores fornemmelse ud fra den undersøgelse KORA (nu VIVE, red.) lavede af Akuttelefonen i 2015 indikerer, at budgettet i dag ligger lidt højere end tidligere, da ordningen rummer flere opgaver end den tidligere lægevagt, men vi kan ikke se, at vores ordning skulle være dyrere end de andre regioners,« siger Sophie Hæstorp Andersen. 

»Vi håber, at politikerne læser rapporten og bliver inspirerede, selvom det er ærgerligt, at der mangler en sammenligning af økonomien i vagtlægeordningerne og 1813, når man skal træffe beslutninger i tegningen af et fremtidigt akutvæsen,« siger Christian Freitag.

Sundhedsminister vil lave nye anbefalinger

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er tilfreds med rapporten, og ifølge det skriftlige svar, hun sender til Ugebrevet A4, er hun allerede blevet inspireret.

»VIVE-rapporten giver et godt vidensgrundlag for udarbejdelse af nye anbefalinger til hele den akutte sundhedsindsats. For der er uden tvivl behov for, at vi fornyer akutberedskabet.«

»Alle danskere skal have lige muligheder for at få lægehjælp, lige meget hvor de bor i Danmark. Det gælder også uden for egen læges åbningstid, når akut opstået sygdom rammer. Men VIVE-rapporten tegner desværre et billede af, at det ikke er tilfældet i dag. Derfor er Sundhedsstyrelsen i gang med at udarbejde nye anbefalinger, som præsenteres senere på året,« skriver Ellen Trane Nørby.