Lediggang i tomgang

Langt færre ledige kommer på kursus

Af

I stedet for at komme på kursus bliver ledige sendt til samtale efter samtale. Aktiveringen af dagpengemodtagere er styrtdykket fra 2012 til 2017, viser ny analyse. En katastrofal udvikling, mener Danske A-kasser. Beskæftigelsesministeren er klar til at se på sagen.

I stedet for at bruge tiden på at få nye kvalifikationer på kurser må arbejdsløse gå til samtaler på jobcentrene. Aktiveringen af ledige med kurser er faldet markant, viser ny opgørelse.  

I stedet for at bruge tiden på at få nye kvalifikationer på kurser må arbejdsløse gå til samtaler på jobcentrene. Aktiveringen af ledige med kurser er faldet markant, viser ny opgørelse.   Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix.

 

Arbejdsløse bliver i mindre og mindre grad opkvalificeret med kurser. Det viser tallene i en ny opgørelse over aktivering af dagpengemodtagere.

Fra 2012 til juli i år er den totale andel af ledige i aktivering - for eksempel uddannelse eller virksomhedspraktik – faldet fra omtrent 30 til nu cirka 12 procent.

I samme periode er antallet af personer i aktivering (omregnet til fuld tid) raslet ned fra knap 40.000 til under 10.000.

Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udarbejdet for a-kassernes brancheorganisation Danske A-kasser.

Hos Danske A-kasser er man langt fra tilfredse med udviklingen.

»Virksomhederne skriger på kvalificeret arbejdskraft. Samtidig forspilder man chancerne for at opkvalificere Danmarks ledige. Det er både et problem for den enkelte, for vores erhvervsliv og dermed for hele samfundsøkonomien,« siger formand for Danske A-kasser Torben Poulsen.

Han er vred over, at de arbejdsløse får færre tilbud om aktivering.

»Det er en ren falliterklæring. Den aktive arbejdsmarkedspolitik er neddroslet til et minimum og alle ressourcer bruges på at afholde samtale efter samtale. Det er tæt på en katastrofal udvikling, som er det stik modsatte af, hvad man har ønsket fra politisk hold.«

Samtaler har erstattet aktivering

Ifølge Torben Poulsen er problemet, at lovgivningen på området mest har karakter af vejledning. Det betyder, at kommunerne har erstattet en række aktiveringsforløb med lovpligtige samtaler. Men hos Danske A-kasser er man ikke overbevist om, at samtalerne er et effektivt redskab til at få ledige i job.

Konsekvensen er, at man som ledig ikke længere har krav på et meningsfyldt tilbud. Torben Poulsen, formand for Danske A-kasser

»Konsekvensen er, at man som ledig ikke længere har krav på et meningsfyldt tilbud, der kan bringe en videre,« siger Torben Poulsen.

Det store fald i aktiveringen kommer ikke bag på Thomas Bredgaard, der er professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. Han fremhæver, at kravene om aktivering i loven er blevet lempet, mens dagpengeperioden er blevet forkortet.

Professoren er til gengæld overrasket over, at antallet af dagpengemodtagere, som kommer i job med løntilskud i det private erhvervsliv, er faldet med 70 procent fra 2011 til 2017. 

»Det er problematisk. Det betyder, at man får en mindre effektiv beskæftigelsesindsats, når man skruer så langt ned for brugen af de mest virksomme redskaber i forhold til at få folk i arbejde,« siger Thomas Bredgaard.

Rystet over fald i aktivering

At langt færre kommer i løntilskud i det private erhvervsliv er et problem, medgiver Morten Ballisager. Han er direktør og ejer hos Konsulenthuset Ballisager. Det er et landsdækkende rekrutteringsbureau og anden aktør inden for karriererådgivning.

Morten Ballisager mener, at der er håndfaste beviser for, at privat løntilskud ofte fører ledige i ordinær beskæftigelse.

Derfor er direktøren forundret over, at 7 ud 10 stillinger med løntilskud i det private erhvervsliv er forsvundet siden 2011.

»Det er simpelthen ikke godt nok. Det virker faktisk uambitiøst. Der er ingen tvivl om, at private ansættelser i løntilskud har klart den største effekt,« siger Morten Ballisager.

Han påpeger, at den manglende aktivering skal ses som et resultat af de anbefalinger, som et udvalg under ledelse af forhenværende minister Carsten Koch fremlagde i 2014 og 2015. Anbefalingerne har ifølge Morten Ballisager ført til, at kommunerne i vid udstrækning har erstattet aktiveringstilbud med de lovpligtige samtaler.

Men Morten Ballisager er alligevel »rystet« over den samlede nedgang i aktiveringen.

»Vi har godt mærket, at vi som branche er hårdt ramt af det her, fordi vi har mindre at lave. Det ser næsten ud til, at man giver op, når man fjerner 75 procent af indsatsen,« siger han og tilføjer, at flere af konsulenthusets konkurrenter har måtte dreje nøglen om og lukke på grund af nedgangen.

Næsten ingen mindstekrav til aktivering

En del af problemet er ifølge Morten Ballisager, at kommunerne udnytter den lempelige lovgivning på området til at spare aktiveringsindsatsen væk.

Han mener, at de stramme budgetter ude i kommunerne er en medvirkende årsag til, at de har valgt at skrue gevaldigt ned for den aktive beskæftigelsesindsats.

Vi bliver kontaktet af medarbejdere på jobcentrene, som er megaskuffede. Morten Ballisager, direktør hos Konsulenthuset Ballisager

»Det er bemærkelsesværdigt, at man skal gå i 16 måneder for at få et tilbud, der i princippet kan bestå af en dags vejledning. Der er jo nærmest ingen bundkrav på, hvad aktivering er i dag,« siger Morten Ballisager og tilføjer:   

»Vi bliver kontaktet af medarbejdere på jobcentrene, som er megaskuffede over, at de ikke længere kan bruge de tilbud, som de tidligere har anvendt med stor succes.«

Morten Ballisager henviser til, at blandt andre Esbjerg Kommune eksempelvis har neddroslet indsatsen for akademikere, fordi lovgivningen ikke længere stiller krav om, at de ledige skal tilbydes aktivering. 

SF vil sætte turbo på AMU-forløb

SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, er netop vendt hjem fra Esbjerg, hvor han har besøgt den lukningstruede skole AMU-Vest. Her tilbyder man blandt andre arbejdsløse en vifte af kurser.

Kommunerne ser deres snit til at spare ved at lave overspringshandlinger. Karsten Hønge (SF), beskæftigelsesordfører

Karsten Hønge mener, at en stor del af nedgangen i den aktive beskæftigelsesindsats for ledige på dagpenge skyldes »kassetænkning« fra kommunernes side.

»Det er faren ved, at vi har kommunaliseret området. Kommunerne  ser deres snit til at spare ved at lave overspringshandlinger, men det bringer ikke folk tættere på et arbejde,« siger Karsten Hønge og tilføjer:

»Vi skal have a-kasserne til at spille en større rolle. De skal bringes tidligere ind og tættere på, fordi de er bedre til at løse opgaven. Det er a-kasserne, som skal stå for hovedindsatsen for de ledige – ikke kommunerne.«

Af den nye analyse fra AE fremgår det også, at brugen af ordinær uddannelse som aktiveringstilbud er mere end halveret i perioden fra 2012 til juli i år. Det vidner ifølge SF om, at der er grund til at sætte turbo på AMU-forløbene.

»Overalt ser vi en nedgang i aktiviteterne. Der er brug for, at vi får sat gang i efteruddannelse. Vi skal have pustet liv i det halvdøende AMU-system,« siger Karsten Hønge.

Aktivering ikke et mål i sig selv

Arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent hos Dansk Erhverv, Peter Halkjær, mener, at faldet i aktiveringen hænger sammen med, at beskæftigelsen er steget i de senere år. Derfor ser han først og fremmest tallene som udtryk for, at situationen på jobmarkedet er en helt anden i dag end for seks år siden.

Aktivering må aldrig blive et mål i sig selv. Det er muligheden for at komme i job, der skal være pejlemærket. Peter Halkjær, chefkonsulent hos Dansk Erhverv

»Der er et større flow ud af gruppen af ledige i dag end i 2012. Det giver ikke mening at satse på ledige, som i løbet af en kort periode enten finder et job selv eller ved hjælp fra jobcentrene,« siger Peter Halkjær og tilføjer, at der er mange ledige stillinger, som de arbejdsløse kan tage uden at blive opkvalificerede.

Peter Halkjær hæfter sig ved, at dagpengemodtagere generelt har betydeligt flere ressourcer at trække på end ledige på kontanthjælp og integrationsydelse. Det er ifølge chefkonsulenten afgørende for, i hvilken udstrækning kommunerne vælger at give ledige på dagpenge tilbud om aktivering.

»Den meget høje omsætning på arbejdsmarkedet lige nu giver medvind til personer, som har haft en længerevarende ledighedsperiode. Derfor havde vi nok været mere bekymrede, hvis man ikke havde set et fald i aktiveringen,« siger Peter Halkjær og tilføjer:

»Aktivering må aldrig blive et mål i sig selv. Det er muligheden for at komme i job, der skal være pejlemærket.«

KL vil forenkle samtaler

Hos Kommunernes Landsforening (KL) lægger man vægt på, at kommunerne indretter deres beskæftigelsesindsats, så den både matcher ændringer i lovgivningen og »den arbejdsmarkedspolitiske fornuft«.

Det forklarer Henrik Thomassen, som er kontorchef i KL’s Center for Vækst og Beskæftigelse.

»Der er tale om et bevidst opgør med aktivering med beskeden effekt for i stedet at satse på det, der virker bedst - nemlig samtaler. Det er der bred enighed om,« skriver Henrik Thomassen til Ugebrevet A4 og tilføjer:

»Men vi har samtidig med KL’s forslag til forenkling af beskæftigelsesloven efterlyst en sanering af regelsættet vedrørende samtalerne, herunder deres antal og krav til tidspunkter.«

Forenklingen skal ifølge KL gøre samtalerne mere meningsfulde for de ledige og mere overkommelige for a-kasser og kommuner.

Han fremhæver ved samme lejlighed, at der gennem mange år har været bred enighed om, at job i det offentlige med løntilskud til ledige generelt ikke fører til ordinære ansættelser. Henrik Thomassen peger på, at de i værste fald kan forlænge ledighedsforløbet.

»Det er derfor helt efter bogen, at der i overensstemmelse med både regelændringer, økonomiske incitamenter og overvejelser om effekt er sket en væsentlig reduktion i de offentlige løntilskud,« skriver kontorchefen.

Det fremgår af AE’s analyse, at flere end 9 ud 10 af offentlige løntilskudsjob er forsvundet i perioden fra januar 2012 til juni 2017.

Offentlige løntilskud under lup

Danske A-kasser kritiserer nedgangen i brugen af offentlige løntilskudsordninger. Formand Torben Poulsen mener, at der er behov for at få afklaret, hvordan de i højere grad kan føre til ordinære job.

Den vurdering deler Thomas Bredgaard.

Man skal passe på, at man ikke skyller barnet ud med badevandet. Thomas Bredgaard, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet

»Det har også været min pointe i lang tid. Man skal passe på, at man ikke skyller barnet ud med badevandet. Løntilskudsjob i det offentlige kan også have nogle andre nyttige funktioner,« siger han.

Thomas Bredgaard forklarer, at man fra politisk hold har afskaffet et måltal, der fastsatte, hvor mange ledige kommunerne var forpligtet til at ansætte i løntilskudsjob. Det er ifølge professoren en væsentlig del af forklaringen på, at brugen af offentlige løntilskud er reduceret markant i de forløbne år.

»Nu ser man mere på, at der skal være kvalitet i løntilskudsjob, og at de skal føre til ansættelser bagefter. Men det kan godt være, at man er kommet for langt ned,« siger han.

Thomas Bredgaard forklarer, at der kan være en række fordele forbundet med offentlige løntilskudsjob, selvom de ikke fører ledige direkte i ordinær beskæftigelse. Han uddyber, at de ledige dels får et netværk, men også nye kompetencer og erfaring, som de kan trække på i resten af deres karriere.  

Regeringen klar til at se på samtaler

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) slår i et skriftligt svar til Ugebrevet A4 fast, at han er meget optaget af at få gjort »livet lettere« for kommunerne og a-kasserne, så de bruger mindre tid på bureaukrati og mere tid på at hjælpe folk i arbejde. Derfor vil regeringen komme med et nyt udspil til en gennemgribende forenkling af loven om en aktiv beskæftigelsesindsats.

... vi kommer til at se nærmere på, hvordan samtalerne kommer til at blive afholdt. Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminister.

»Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at se nærmere på, hvordan samtalerne kommer til at blive afholdt der, hvor de giver mening,« skriver ministeren til Ugebrevet A4 og tilføjer:

»Når det så er sagt, så er jeg også meget optaget af, at vi får folk i job. Det er vigtigt, at forenklingerne ikke betyder et markant fald i kontakten med ledige og sygemeldte. Der er solid evidens for, at tidlig og intensiv opfølgning får nyledige i arbejde. Men reglerne skal ikke være for rigide.«

Troels Lund Poulsen lægger vægt på, at han ikke har planer om at genindføre tidligere tiders aktive indsats, der fik stor kritik for at være et »aktiveringscirkus« med såkaldte »pipfugle-kurser«.

»Vi skal ikke have aktivering for aktiveringens skyld. Når det er sagt, skal dagpengemodtagere i job, og hvis det er en uddannelse eller anden aktivering, der netop hjælper den enkelte i job, så er det selvfølgelig vejen frem,« skriver han.

Analyse: Markant fald i aktiveringen af dagpengemodtagere