Kvinder i kommunalpolitik giver mere velfærd

Af | @GitteRedder

Flere kvinder på borgmesterposter og i kommunalbestyrelser vil betyde øget fokus på klassiske velfærdsområder som daginstitutioner, ældrepleje og sundhed, mener vælgerne. Rigtigt, mener professor i politik og ligestilling. Forkert, mener kvindelig borgmester og fastslår, at det er politik og ideologi frem for køn, der udstikker den politiske kurs.

LIGESTILLING Sæt kryds ved en kvinde, når du skal stemme til kommunalvalget i november. For så sætter du samtidig kryds ved bedre børnehaver, bedre ældrepleje og mere velfærd.

Sådan kan resultatet af en ny Gallup-undersøgelse skrives i den korte version. Flertallet af vælgerne mener nemlig, at hvis der kom flere kvindelige politikere i kommunalbestyrelserne, ville de gøre en forskel på helt centrale velfærdsområder. Det viser undersøgelsen, som Gallup har udført for LO blandt 1.094 danskere mellem 18 og 65 år.

Over halvdelen af de kvindelige vælgere og flere end 4 ud af 10 mandlige vælgere mener således, at børne- og ungeområdet vil komme mere i fokus, hvis der kommer flere kvinder ind i kommunalbestyrelserne.

Også ældreplejen, sundhedssektoren og folkeskolen vil få mere politisk opmærksomhed, hvis repræsentationen af mænd og kvinder i Danmarks byrådssale var mere ligelig, viser Gallup-tallene.

Til gengæld tror vælgerne ikke på, at kvinder i kommunalpolitik interesserer sig for trafik, miljø og renovation samt beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik. Kun tre procent af vælgerne mener ifølge undersøgelsen, at kvinderne vil kaste sig over erhvervsudvikling i nærområdet.

Professor med speciale i politik og ligestilling på Aalborg Universitet Anette Borchorst kalder undersøgelsen dybt interessant.

»Tallene viser, at det især er kvinder, der oplever, at det gør en forskel, om der kommer flere kvinder ind i politik. Kommunalpolitik i dag domineres af mænd, og mange kvinder oplever, at hvis der vælges flere kvinder, kommer der også mere vægt på de områder, som kvinder bekymrer sig om,« siger Anette Borchorst.

Hun understreger, at der ikke er foretaget analyser og heller ikke findes forskningsmæssigt belæg for at konkludere, at flere kvinder i kommunalpolitik betyder øget vægtning af de klassiske velfærdsområder.

»Men vi ved fra andre undersøgelser, at der er klare holdningsforskelle til centrale spørgsmål mellem mænd og kvinder. Står valget mellem skattelettelser og forbedret velfærdsservice, går mænd i langt større omfang end kvinder ind for skattelettelser, mens kvinder foretrækker forbedret velfærdsservice. De forskelle bliver ikke repræsenteret, når kvinderne er så få i kommunalpolitik,« siger Anette Borchorst og vurderer, at der er en sammenhæng mellem, hvor mange mænd og kvinder der er valgt, og hvilke emner der står på den politiske dagsorden.

Otte kvindelige borgmestre

Med kun otte kvindelige borgmestre og en repræsentation af kvinder i kommunalbestyrelserne på 27 procent halter Danmark langt efter de øvrige nordiske lande, påpeger Anette Borchorst. I dag har både Sverige, Norge, Finland og Island en kvinderepræsentation på over 35 procent i deres kommunalbestyrelser, mens andelen af kvinder i kommunalpolitik herhjemme har stået bomstille siden 1993.

Danmarks seneste skud på stammen af kvindelige borgmestre, socialdemokraten Marie Stærke fra Køge, er heller ikke overrasket over, at flertallet af vælgerne mener, velfærd kommer højere op på dagsordenen, hvis der kommer flere kvinder i politik.

»Desværre tror jeg, de har ret, også selv om det tegner et lidt stereotypt billede af kønsrollerne i dag. Men min erfaring er, at kvinder i kommunalbestyrelsen gerne vil sidde i de udvalg, der handler om børn og unge, om pleje og så videre. Og mænd tager sig af teknik og veje. Det er to forskellige interesser,« siger Marie Stærke.

Køge-borgmesterens egen hjemmeside bekræfter da også, hvad hendes hjerte banker for. ‘Velfærd i hverdagen’ hedder hjemmesiden, hvor Marie Stærke forklarer vælgerne, hvad hun lægger vægt på i sin kommune.

Men det er, når både mænd og kvinder deltager aktivt i den politiske beslutningsproces, at politik bliver bedst, tilføjer hun.

»Når det er forskellige ting, vi ser på, får vi en bredere og mere kvalificeret behandling af en sag. Kvinder tager hele deres livsperspektiv med, og mænd er gode til at se objektivt på en sag og bruge tal i behandlingen. Et miks af mænd og kvinder er en styrke,« siger Marie Stærke.

Parti vigtigere end køn

Borgmester i Gladsaxe Karin Søjberg Holst (S) mener ikke, at flere kvinder i kommunalpolitik per automatik ville betyde mere vægt på velfærd. Hun blev valgt ind i kommunalpolitik i 1978 og er dermed veteran blandt kvindelige byrødder. Hun ærgrer sig over, at danskerne stadig har et misforstået billede af, hvad kvindelige og mandlige politikere beskæftiger sig med.

»Jeg oplever, at kvindelige kommunalpolitikere også går op i trafiksikkerhed og miljø,« siger Karin Søjberg Holst.

Hun har selv – før hun overtog borgmesterposten i 2002 – haft fornøjelsen af at være formand for Teknik- og Miljøudvalget i Gladsaxe kommune.

»Det er ikke kønnet, der er garanti for velfærd. Spørgsmålet handler mere om, hvilket parti og hvilken politik man fører, og ikke så meget om køn. Jeg føler mig mere i fællesskab med en mand fra mit eget parti end en kvinde fra Venstre,« fastslår Karin Søjberg Holst.

Men efter at have slået fast, at politik og ideologi betyder mere for kvaliteten af den kommunale service til borgerne end kønsfordelingen i en kommunalbestyrelse, skynder Gladsaxe-borgmesteren sig at tilføje, at det principielt er et demokratisk problem, hvis kønsbalancen er for skæv.

»Vi skal afspejle befolkningssammensætningen, og derfor er det et demokratisk problem, at vi i danske kommuner har så få kvindelige politikere, ligesom det er et demokratisk problem, at vi ikke har så mange nydanskere med anden etnisk baggrund valgt ind,« siger Karin Søjberg Holst.

På torsdag 12. marts 2009 er det præcis 100 år siden, at kvinder i Danmark for første gang kunne benytte sig af deres dengang et år gamle stemmeret til kommunale råd. Senere i år – nemlig i november – skal danskerne stemme til kommunalvalg, men selv 100 år efter kvinders debut i stemmeboksen, er mænd og kvinder vildt uenige om betydningen af en ligelig repræsentation i demokratisk valgte organer.

Ifølge Gallup-undersøgelsen anser hver anden kvinde det for et demokratisk problem, at kun 8 af Danmarks 98 borgmestre er kvinder, og at kvindernes andel af kommunalbestyrelserne kun er 27 procent. Det samme mener kun godt hver fjerde mand.

Og på spørgsmålet om, hvilken betydning det har, at kvinder og mænd er ligeligt repræsenteret i folketing og kommunalbestyrelser, svarer godt en tredjedel – 35 procent – af danske mænd, at det har lille eller slet ingen betydning. Den holdning deler kun 15 procent af kvinderne.

Sejlivede fordomme

Ifølge Gallup-undersøgelsen ser kvinder og mænd også meget forskelligt på årsagerne til, at kvinderne er så få i kommunalbestyrelserne. To ud af tre kvinder erklærer, at kvinder stadig er ansvarlige for familien og derfor vælger politik fra. Blandt mændene angiver knap halvdelen, at kvinder vælger familien frem for kommunalpolitikken.

Tilsvarende mener næsten hver tredje mand, at kvinder ikke interesser sig for kommunalpolitik i samme omfang som mænd.

»Der er nogle stereotyper omkring kvinders manglende interesse for politik, som er ret sejlivede,« konstaterer professor Anette Borchorst.

Næstformand i LO Lizette Risgaard kalder det trist, at hver tredje danske mand ikke opfatter det som et demokratisk problem, at deres eget køn dominerer politik.

»Tallene viser, hvor langt vi desværre er fra ligestilling i Danmark, og hvor stor en udfordring der ligger foran os for at få flere kvinder ind på indflydelsesrige poster. Vi kan ikke overlade politik alene til mændene. Hvis vi vil have udviklet vores velfærdssamfund, må vi have flere kvinder ind på borgmesterposterne og i kommunalbestyrelserne,« fastslår Lizette Risgaard.

LO’s næstformand mener, at der skal arbejdes for at organisere især kommunalpolitik på en måde, så der også bliver plads til familieliv.

Det er Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst enig i. Da hun blev valgt ind i kommunalpolitik for tre årtier siden, brugte hun ustandseligt tid på at arrangere børnepasning til sin femårige søn. For hende er der ingen tvivl om, at tidskrævende aftenmøder er en barriere for kvinderne.

»Privatlivet vinder over politik, fordi mange kvinder har et stort ansvar for, at hjemmefronten fungerer, og når de ud over familien skal passe job, bliver politik valgt fra. Derfor skal vi nok organisere det politiske arbejde lidt anderledes og have mere styr på tidsforbruget,« siger hun.

Køges borgmester Marie Stærke mener også, det er muligt at planlægge mere kommunalpolitisk arbejde, så det i højere grad ligger inden for normal arbejdstid og ikke partout i fritiden.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.